Velkommen til Snedkerfaget, som er et fag der bærer på en lang historie og en masse gamle traditioner. I Vejle har vi alle 3 uddannelsesretninger,- møbelsnedker, bygningssnedker og maskinsnedker - lige fra grundforløb til svendeprøve.

Snedkerfagets uddannelser er under udvikling på grund af det store fremskridt i industrien, så som robotstyring & CNC teknologi. Ud over det, er vi et fag der bærer på en stor håndværksmæssig kunnen og går meget op i kvalitet, præcision & alle vores traditioner.

 

Det overordnede formål med grundforløbet er:

At give lærlingen et grundlaget for at kunne fortsætte uddannelsen på hovedforløbet, og at give et indblik i snedkerfaget og fagets nuancer. Ligeledes er det vigtigt for os, at lærlingen udvikler sig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.

Vi arbejder vi i et åbent, kreativt og dynamisk miljø, hvor der samlæses og samarbejdes på tværs af vores 3 uddannelser.

Kompetencemål, fag- og teoretiske emner

 

Kompetencemål

 

Hvad betyder ordet kompetence?

”Kompetence betyder, at du kan kombinere en teoretisk viden med en praktisk/faglig færdighed.

Fx er det en kompetence, hvis du på forsvarlig vis – kan køre bil.

Da det at køre bil både kræver teoretisk viden om færdselsloven og praktiske færdigheder som chauffør.”

 

Fag og kurser

På grundforløbet indgår nedenstående grundfag og kurser. Grundfagene giver lærlingen mere almene kompetencer, men er også tilpasset den faglige uddannelse. Kurserne skal gøre lærlingen i stand til, at de selv kan arbejde sikkert, men også for at de ved hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude.
 
EUD og EUX

• Arbejde med epoxy og isocyanater
• Maskinkørekort til enkle og stationære maskiner - svarende til Maskinkørekort.dk.
• Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
• Elementær brandbekæmpelse
• Rulle- og bukkestillads

 
EUD

• Matematik – F niveau
• Teknologi – F niveau

 
EUX

• Matematik – C niveau
• Fysik – C niveau
• Teknologi – C niveau

 

Teoretiske emner

For at give lærlingen den bedst mulige baggrund og forståelse af materialer og værktøjer, arbejder vi teoretisk med en lang række emner. Nogen gange i længere tid, men også i mindre ”doser.” Hver mandag morgen har vi fx mandagsmøde, hvor et eller flere emner vil blive gennemgået.

Emner der gennemgås:

Link til bekendtgørelse som maskinsnedker

Link til bekendtgørelse som bygningsnedker

MODUL 1: Intro, saveøvelser, Inventor og maskinkørekort

Lærlingen får en grundig introduktion til SDE, lokalerne og værkstederne. De vil også få viden om uddannelsernes struktur, kultur og karriere muligheder.

Men først og fremmest indeholder dette modul saveøvelser og grundlæggende brug af Inventor (Tegning/teori)

Som en vigtig del af modulet, skal lærlingen også have erhvervet et maskinkørekort. Kørekortet er en forudsætning for at kunne bruge afdelingens maskiner.

Her skal lærlingen lære at lave nøjagtige snit for at kunne at lave tætte samlinger. 

Der bliver undervist i forskellige typer af save samt saveteknik ( hvilken type sav er bedst til en given opgave og hvordan bruger de den rigtigt). Vi arbejder med opstregning af tapper og sinker og lærlingen lærer at udregne antal af sinker ud fra materiale dimensioner. Her vil der være mulighed for at lave nogle lidt mere avanceret sinker/tapper hvis der er behov for differentiering.

I dette modul skal lærlingen også lære at slibe sit værktøj så det står skarpt, de får dermed et pænt resultat og oplever at arbejdet også bliver nemmere. Der vil blive undervist i slibevinkler og slibeteknik og vi kigger på opsætning af høvl og sieklinge samt vedligehold af skærende håndværktøj.

For at bruge maskinerne skal lærlingen have et maskinkørekort som er lovpligtigt og som skal erhverves INDEN de må arbejde med maskinerne. Kørekortet består af 2 del-moduler: en teoretisk prøve som de tager online samt en praktisk del som foregår på maskinværkstedet med en underviser. Efter BESTÅET prøve må lærlingene bruge de maskiner de er frigivet på.  

Saveøvelser

Ved hjælp af praktiske øvelser, i forskellige sværhedsgrader, arbejder vi med:

• Saveteknik
• Udstemnings teknik
• Måleteknik
• Slibning af værktøj

Læringsmål

Lærlingen opnår:

• Evne til at kunne arbejde med præcision og nøjagtighed
• Kendskab til håndværktøj
• Kendskab til måleværktøj
• Kendskab til forskellige samlingsmetoder
• Kendskab til slibeteknik og slibevinkler
• Kendskab til personlige værnemidler

Grundlæggende Inventor ( tegning /teori ):

På dette modul lærer du at bruge Inventor tegneprogram gennem nogle fastlagte opgaver og du bliver introduceret til grundliggende tegningsregler. Du vil efter et stykke tid kunne lave partstegninger og hovedtegninger til de projekter vi arbejder med på dette forløb. Maskinkørekort: Dette modul arbejder med kendskab og anvendelse af de maskiner vi har på værkstedet og som du ret tidligt på grundforløbet kommer til at bruge.

Ved hjælp af teoretiske og praktiske øvelser, arbejder vi med de grundlæggende funktioner i Inventor, og de grundlæggende emner inden for projektering og tegning:

• Grundlæggende kommandoer i Inventor
• Opsætning af layer
• Projektering af tegning
• 3D Projektering
• Måleenheder

Læringsmål

Lærlingen opnår:

• Kendskab til Inventor
• Kendskab til projektering
• Kendskab til måleenheder

Maskinkørekort (Praktisk og teoretisk)

En vigtig del af dette modul er maskinkørekortet. Som tidligere nævnt, er kørekortet er en forudsætning for at kunne bruge maskinerne i praktikværkstedet.

Maskinkørekortet omfatter følgende maskiner:

• Afkorter

• Afretter

• Tykkelseshøvl

• Formatsav/rundsav

• Pladesav

• Båndsav

• Rækkehulsboremaskine

• Langshulsmaskine

Læringsmål

Lærlingen opnår:

• Kendskab til værnemidler
• Kendskab til sikkerhed
• Kendskab til regler og brugen af standardmaskiner

 Der afsluttes med en test. Læs mere om Maskinkørekortet her: Maskinkørekort

Arbejdsform

Opgaverne udføres primært selvstændigt, men gruppearbejde kan forekomme.

Bedømmelse

Arbejdet bedømmes både i forhold til den teoretiske og den praktiske del. Lærlingen skal have gennemført modulet tilfredsstillende for at kunne fortsætte til modul 2.

Følgende bedømmes:

• Teori
• Projektering og tegning
• Praktik
• Kvaliteten af dine samlinger

MODUL 2: KUFFERT

Dette modul indeholder en fastlagt projektopgave, hvor lærlingen skal fremstille en kuffert. Materialerne er 12 mm birk og MDF plade, og undervejs kommer lærlingen til at arbejde med en række samlingsdetaljer.

Praktiske emner

Der arbejdes med:

• Kantlister
• Bredbåndspudser
• Finér (klip, sy, pres)
• Bordfræser (finér, fals, afbrudt, fremtræk, tap/slids)
• Lamello
• Prøvesamling (Ramme, top, tap/slids)
• Håndfræser (Fas og runding)
• Montering
• Overfladebehandling

Læringsmål – Praktik

Lærlingen skal kunne:

• Montere kantlister
• Klippe, sy og presse finér
• Opstille en bordfræser

Lærlingen skal have kendskab til:

• Bredbåndspudseren
• Lamello
• Principperne i en prøvesamling
• Håndfræseren
• Montering
• Overfladebehandling

Teoretiske emner:

• Inventor (Udførelse af hovedtegningen)
• Styklister
• Operationskort
• Sinkeudregning
• Materialelære
• Faglige begreber
• Opbygning af møbler
• Optimering/spild

Læringsmål – Teori

Lærlingen skal kunne:

• Fremstille en stykliste
• Fremstille et operationskort
• Lave en sinkeberegning

Lærlingen skal have kendskab til:

• Tegningsopbygning
• Forskellige typer materialer
• Faglige begreber såsom fals og not
• Opbygningen af møbler
• Optimering/spild

Arbejdsform

Opgaverne udføres mest selvstændigt, men gruppearbejde kan forekomme. Instruktioner gennemføres som små kurser i grupper på maksimalt 5 elever af gangen.

Bedømmelse

Arbejdet bedømmes både i forhold til den teoretiske og den praktiske del. Lærlingen skal have gennemført modulet tilfredsstillende for at kunne fortsætte til modul 3.

Følgende bedømmes:

• Teori
• Tegning, styklister og beregninger

Praktik

Kvaliteten af dit færdige produkt

MODUL 3: TEKNOLOGI

Dette modul, som har direkte sammenhæng med modul 4, indeholder et selvvalgt projektarbejde ud fra et case-baseret projektoplæg.

Grundfaget Teknologi indgår som en vigtig del af modulet.

I dette grundfag lærer lærlingen om, hvordan de kommer fra din idé til et færdigt produkt, design og skitsetegning.

Case oplæg:

Case beskrivelse:

Lærlingen har fået kontakt til en møbelproducent, der ønsker forslag til et nyt opbevaringsmøbel i sit sortiment.

Producentens vigtigste krav til produktet er:

Det skal overholde følgende mål:

• Max 800 mm bredde
• Max 1200 mm højde (inkl. understel)
• Max 400 mm dybde
• Endvidere skal møblet være forsynet med mindst én låge og mindst én skuffe.

Praktiske emner

Lærlingen kommer til at arbejde med:

• Udvælgelse af materialer
• Prøver på overfladebehandling
• Udførelse af en såkaldt Mock-up (En model)

Læringsmål – Praktik

Lærlingen opnår:

• Forståelse af dimensioner
• Viden om forskellige materialer
• Viden om forskellige overfladebehandlinger

Teoretiske emner

• Teknologi (Grundfag på F niveau)
• Tegneregler
• Inventor (Hovedtegning)
• Beslåning
• Optimering
• Møbelsamlinger
• Prisudregning
• Opbygning – og skrivning - af rapporter
• Tidsplan

Læringsmål – Teori

Udover at lære om de forskellige faser i teknologi-faget, skal lærlingen kunne:

• Konstruere en hovedtegning
• Udfærdige en prisudregning
• Opbygge en rapport
• Udfærdige en tidsplan

Endvidere skal lærlingen opnå viden om:

• Beslåning
• Optimering af materialer
• Relevante møbelsamlinger

Arbejdsform

Arbejdet i dette modul udføres selvstændigt.

Bedømmelse

Du skal have gennemført modulet tilfredsstillende for at kunne fortsætte til modul 4.

Følgende dokumentation skal være til stede ved modulets afslutning, da denne dokumentation udgør grundlaget for lærlingens videre arbejde.

• Styklister
• Operationskort
• Tidsplan
• Deltegninger
• Hovedtegning

Herudover skal lærlingen have påbegyndt sin rapport, hvor de forklarer og beskriver de valg, som de har truffet i forbindelse med udviklingen og tilblivelsen af produktet. Arbejdet med rapporten afsluttes på modul 4.

MODUL 4: OPBEVARINGSMØBEL

I dette modul skal lærlingen fremstille det opbevaringsmøbel, som de designede på modul 3. Herudover skal de vælge i alt 4 ugers valgfag, bonusfag eller støttefag.

Lærlingen skal integrere disse valgfag i projektarbejdet. Vil de fx gerne have runde ben på deres møbel, er det oplagt at vælge faget: Drejning.

Det teoretiske arbejde begrænser sig til at afslutte deres rapport fra modul 3. (Indsæt fx billeder fra produktionen)

Praktiske emner

Fremstilling af et opbevaringsmøbel/plademøbel der indeholder:

• Låger
• Skuffer (håndarbejde/tilpasset/sinker)
• Massivtræs understel med tap/slids med styretap
• Finéret korpus
• Dyvler (indvendig)
• Lamello (hjørne)
• Brug af diverse standardmaskiner

Læringsmål – Praktik

Lærlingen opnår:

• Kendskab til industriel fremstilling af plademøbler
• Viden om det der kræves, for at kunne fremstille sit eget produkt
• Rutine i at bruge standardmaskiner

Obligatoriske kursusfag

Anvendelse af:

• Rækkeboremaskine
• Langhulsboremaskine
• CNC
• AlphaCam

Valgfag, bonusfag og støttefag

Vi tilbyder nedenstående fag.

Hvilke fag der vil være de rigtige for lærlingen, afhænger bl.a. hvilken af de 3 snedkeruddannelser, de har valgt.

Differentiering

Lærlingens stærke og svage sider kan understøttes eller udfordres med nedenstående fag. Underviserne sørger for, at tilpasse hvert forløb / case til den enkelte lærling, således at sværhedsgraden er passende, men så der stadig er fokus på, som minimum, at kunne bestå de forskellige mål.

Valgfag:

Finér – Intarsia
Vi fremstiller og arbejder med intarsia, som dekoration af en eller flere dele i projektet

Overfræser – skabelonfremstilling
Specielle fræsninger fx. greb, skrå huller og lignende
 
Fræser+
Vi arbejder med bl.a. kopifræsning efter skabelon på bord-fræser.
 
Overfladebehandling – metoder
Fx shellack, bejser, voks osv
 
CNC
Hvis der skal være kurvede former eller fræsninger på møblet
 
CNC +
Vi fremstiller diverse programmer og fixtur.
 
Beslåning
Lås, kanthængsler (Ikke kophængsler)

Bonusfag

Dreje – metoder/teknikker
Hvis lærlingen gerne vil have runde ben på sit møbel

Samlinger (Traditionelle, håndlavede)
Vi arbejder med forskellige samlinger udført som håndarbejde.
Fx dobbelt – eller enkelt-grat, dobbel fordækte sinker osv

Støttefag

Støttefag tilbydes til alt praktisk og teoretisk arbejde, hvis der er behov for det.

Det kan fx være, at lærlingen har brug for ekstra tid og hjælp til tegning.

Arbejdsform

Opgaverne udføres selvstændigt.

Bedømmelse

Arbejdet bedømmes både i forhold til den teoretiske del i/fra modul 3, og den praktiske del i modul 4.

Lærlingen skal have gennemført modulet tilfredsstillende for at fortsætte til modul 5 (Grundforløbsprøven)

Følgende bedømmes:

Teori

• Tegninger og rapport

Praktik

Kvaliteten af det færdige produkt – herunder:

• Mål
• Samlinger
• Skuffe
• Finish
• Beslåning

MODUL 5: GRUNDFORLØBSPRØVEN

Grundforløbsprøven består af en mindre projektopgave, der indeholder en teoretisk og praktisk del.

Prøven giver lærlingen mulighed for at vise de færdigheder, som de har lært på grundforløbet, både praktisk og teoretisk.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold? 

I alle temaer undervises der ud fra en praktisk Hermaneutisk tilgang til eleverne, hvor eleverne under kyndig deduktiv vejledning få mulighed for at lære gennem problembaserede opgaver og Cases.

Differentiering.

Alt undervisning / Temaer tager udgangspunkt i den enkelte elev og differentieres derefter ved brug af ændringer af casen eller valgfag / støttefag.

Tværfaglighed og helhedsorientering.

Hvor det er muligt inddrages Grundfagene med reference til fagligheden og det faglige indhold 

Praksisrelateret

Temaer, emner og teoretisk undervisning foregår i det praktiske rum for at motivere og fastholde eleverne i faget og så de oplever faglig sammenhæng i en skolastisk situation.

Matematik

Den overordnede hensigt med faget er at udvikle elevens matematiske kompetencer ved arbejde med det faglige stof, herunder som minimum tal og symbolbehandling, geometri og erhvervsfagligt emne. Der er individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Der er både en skriftlig og mundtlig dimension af faget, som kan indgå på forskellig vis, fx skriftlige afleveringer og mundtlige præsentationer.

For F niveau er de faglige mål:

• Foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund.
• Genkende matematikken i praktiske situationer.
• Anvende tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt enkle formeludtryk i deres grundform.
• Gøre rede for anvendte matematiske løsningsmetoder.
• Anvende relevante hjælpemidler.

Kernestoffet omfatter tal- og symbolbehandling, geometri, funktioner og grafer og statistik

Der henvises til læringsmålene til de enkelte emner kan grundfagsbekendtgørelsen, Bilag 12.

Tværfaglighed:

På grundforløb 2 snedker eud undervises eleverne i matematik på F-niv. og teknologi på F-niv. Matematik er det fag, som eleverne skal til eksamen i.

• Matematik F-niv.: Her indgår beregninger af alle de produkter/materialer, der indgår i de forskellige temaer. Det gælder fra arealberegning af finerbelægning og pladeforbrug til generelle kalkulationer af materialer, herunder praktisk geometri i forbindelse med bygningskonstruktioner og elementproduktioner.

Differentiering:

På grundforløb 2 snedker eud differentieres der både på indhold, niveau og tempo. Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev, og der differentieres fx ud fra:

• Grupperne sammensættes med forskellige udgangspunkter. Der kan være fokus på, at alle har et ensartet niveau, og/eller at grupperne blandes ud fra de forskellige elevforudsætninger.
• Opgaverne er tilpasset den tid, der er til rådighed, og der udarbejdes ekstra opgaver eller højere krav til elever, der er hurtige.
• Undervisningsformen differentieres gennem instruktionsvideoer, manualer m.v., og der vil være forskellige muligheder i den enkelte lektion.

DEN LØBENDE EVALUERING

Undervejs i forløbet vil lærlingen løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på det samlede arbejde:

Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder tidsplanen? Lærer de nok og i et passende tempo?

Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad det næste skridt skal være (Feed- forward) for, at de har en realistisk mulighed for at nå i mål.

Lærlingen vil blive vurderet løbende, alle opgaver skal præsenteres for en faglærer – hvorefter der evalueres på arbejdsproces og det færdige produkt.

De faglige og personlige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad lærlingen lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte moduler. De teoretiske opgaver vil blive rettet og bedømt af en faglærer. Endelig bedømmer en faglærer lærlingens overordnede fornemmelse for faget.

Modul 1. Saveøvelser:

Bedømmelsesgrundlag:

Hvor lige er snittene og hvor tætte er samlingerne.

Bedømmelseskriterier:

Væsentlige fejl.

• Snit der krydser ind over opstregningen.
• Snit der ikke er parallelle med opstregningen.
• Utætte sinke/tap-samlinger.
• Kender ikke/bruger ikke formelen for udregning af sinker, bruger forkert smig.
• Har ringe eller ingen viden om slibning af jern samt brugen af slibemaskiner, kan ikke slibe jern skarpe, farlig håndtering af skærende håndværktøj.

Uvæsentlige fejl.

• Opstregning der er under 0,5mm skæv.
• Mindre oprifter i savsnit/udstemning.
• Kan lave en beregning af antal sinker ud fra en formel, samt opstrege den/dem nøjagtigt.
• Mindre afvigelse ( under 1 gr.) fra smigvinkelen 6:1
• Kan slibe jern i den rigtige vinkel og til en tilfredsstillende skarphed samt bruge værktøjet på en sikker måde. 
• Opbevaring af skarpe jern uden beskyttelse af æggen.

Modul 2. Teori.

Bedømmelsesgrundlag.

• Kan lave og bruge hovedtegning, deltegninger, stykliste, operationskort, optimering, sinkeudregning. 
• Har styr på faglige begreber, materialekundskab, tegningsopbygning. 
• Levere et færdigt produkt som følger de gældende retningslinier for faget. 

Bedømmelseskriterier:

Væsentlige fejl.

• Kender ikke til tegningsopbygning,materialekendskab og faglige begreber.
• Aflevere ikke operationskort, optimering samt stykliste samt tegninger.
• Forkert finérretning, luft i samlinger, gennempudsninger, mangler div.
• Komponeter/dele, tander i samlinger, hovedmål passer ikke. 

Uvæsentlige fejl.     

• Mangler tolerancer på hovedtegningen, produkt mangler 0,5 mm på hovedmålene.

Modul 3. 

Bedømmelsesgrundlag:

• Kan konstruere en hovedtegning + deltegninger, lave en tidsplan og bygge en rapport op. 
• Lave en optimering, bruge relevante møbelsamlinger og beslå dit møbel med de beslag der er beskrevet i CASE- beskrivelsen. 

Bedømmelseskriterier:

Væsentlige fejl.     

• Hovedtegning mangler hovedmål samt detailtegninger.
• Der mangler beskrivelse af møbel.
• Operationskort mangler.
• Tidsplan mangler.
• Stykliste mangler, 
• Møbel ikke samlet færdigt.

Uvæsentlige fejl.   

• Tolerancer mangler i tegningshoved
• Møbel afviger mindre end 0,5mm i hovedmål.
• Møbel afviger mindre end 1 mm i diagonalmål.

Modul 4.

Bedømmelsesgrundlag:

• Tegninger fra modul 3 + rapport fra teknologi forløbet. 
• Kvalitet af færdig case, dvs. holder hovedmålene og er samlinger tætte. 
• Passende fordeling af luft rundt om skuffe og låge.
• Korrekt beslåning.
• Kvalitet af færdigpudsning.
• Kvalitetet af evt. overfladebehandling, i form af limrester, "helligdage", løbere, ujævn fordeling af olie/lak/bejdse. 

Bedømmelseskriterier:

Væsentlige fejl.

• Fejl og mangler på dine tegninger.
• Mangelfuld rapport.
• Hovedmål holder ikke                                         
• For meget/lidt luft ved låge/skuffe.
• Store oprifter i finér.
• Utætte samlinger.
• Samlinger tander.
• Hængsler sidder skævt.
• Forkerte skruer i hængsel. 

Uvæsentlige fejl.

• Skruer med lige kærv står ikke med parallel kærv.
• Mindre brug af filler i samlinger.
• Mindre mangler af mål på hovedtegning (gælder IKKE hovedmål!)

DEN OPSAMLENDE EVALUERING - Modul 5 Grundforløbsprøven

Forudsætninger

Lærlingen skal have bestået alle fag og kurser, som er beskrevet i undervisningsplanen. Endvidere skal de have gennemført de enkelte moduler på tilfredsstillende vis.

Eksaminationsgrundlag

Teori:

• Skitsetegninger
• Beregninger
• Og i mindre grad - den mundtlige fremlæggelse

Praktik:

Kvaliteten af det praktiske arbejde herunder:

• Mål (Nøjagtighed)
• Samlinger
• Finish

Varighed

Prøven er af 6 timers varighed, som er fordelt på følgende måde:

• Den teoretiske del: 30 minutter
• Den praktiske del: 5 timer og 30 minutter

Bedømmelse

Arbejdet bedømmes både i forhold til den teoretiske og den praktiske del.

I den tid, hvor lærlingen udfører den praktiske del af prøven, vil eksaminator (underviser) og censor (et medlem fra Det lokale uddannelsesudvalg) stille faglige spørgsmål.

Til prøven må der bruges alle de hjælpemidler lærlingen har brugt i undervisningstiden.

Grundforløbsprøven afsluttes med: Bestået eller ikke bestået.

Prøven bedømmes som en helhed med følgende vægtning mellem teori og praktik:

• Teori: 1/4
• Praktik: 3/4

Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, som blandt andet indebærer, at der er ekstern censur til prøven.

Prøven følger endvidere den fælles aftalte standard, og på bagrund af Undervisningsministeriets krav og anvisninger.

Link til skolens eksamensreglement: SDE - Eksamensreglement

KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?

Bedømmelseskriterier:

For at opnå karakteren: "Bestået" kræves det, at eleven kan:

• Tilrettelægge sit eget arbejde
• Holde orden på arbejdsstedet
• Selvstændigt planlægge og udføre arbejdet
• Udføre skitsetegninger
• Udvælge egnede materialer
• Udføre inddelings beregning
• Bruge de fornødne værnemidler og udføre arbejdet ergonomisk rigtigt
• Betjene og anvende fagets maskiner sikkerhedsmæssig korrekt
• Har erhvervet den nødvendige teoretiske viden – på begynder niveau

Matematik:

Der gives en individuel karakter efter 7-trins-skalaen ved forløbets afslutning.

Eleven skal kende sin standpunktskarakter inden eksamen.  Eksamen afholdes prøveform A, og denne varer to timer. Efter endt eksamen afgives eksamenskarakter.

Eksamensgrundlag: Det er et krav, at der udarbejdes 3 dokumentationer, som skal godkendes af underviseren inden eksamen.

Brug af hjælpemidler:

• Der må anvendes logbog, arbejdsportfolio, præsentationsportfolio, lærebøger, noter, tabeller, lommeregner m.v., som har været anvendt i den daglige undervisning. 

Sprog der anvendes til prøven/eksamen:

• Til grundforløbsprøven foregår dette alene på dansk.

Matematik

Lokal undervisningsplan - Matematik - F-E-D-C niveau - Vejle

Mål

INTRODUKTION

Matematiske kompetencer og talfærdighed er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver i en række erhvervsuddannelser. Matematik er samtidigt vigtig i hverdagen. Endelig bibringer matematik borgeren indsigt i samfundet og individets samspil med offentlige myndigheder. Matematikken omfatter metoder til modellering, som forenkler, strukturerer, skaber forståelse og muliggør løsning af opgaver i erhvervet, det private liv og i forholdet til samfundet. Matematik i erhvervsuddannelserne er særligt karakteriseret ved at bidrage til den erhvervsfaglige kvalificering, derudover at give almene kompetencer, herunder studiekompetence.

UNDERVISNINGENS MÅL

Formålet med faget er, at du bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til din erhvervsfaglige kvalificering, således at du bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give dig grundlag for videre uddannelse.

Herunder kan du se en række eksempler på læringsmål:

LÆRINGSMÅL

Den overordnede hensigt med faget er at udvikle dine matematiske kompetencer ved arbejde med det faglige stof. Det faglige stof fastsætter, hvilke matematiske emner og hvilken sværhedsgrad af stoffet du forventes at kunne bringe i anvendelse. Det fastsættes forud for undervisningen, hvordan kernestof og mål kombineres, så denne læring understøttes bedst muligt.

Niveau F og E

Matematisk modellering er det centrale mål, som de øvrige mål relaterer sig til. Skolen beskriver valg af erhvervsfagligt emne, supplerende stof samt sammenhængen mellem målene og stoffet i den lokale undervisningsplan.

Niveau D og C

Skolen beskriver valg af supplerende stof, projektforløbet samt sammenhængen mellem målene og stoffet i den lokale undervisningsplan.

DE FAGLIGE MÅL FOR FAGET (DE FORMELLE MÅL)

De aktuelle faglige mål kan du finde i: Grundfagsbekendtgørelsen - Bilag 12

Indhold

Arbejdsformer/Didaktiske principper

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske opgaver, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven eller lærlingen mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer. Undervisningen har fokus på de matematiske begreber og elevens eller lærlingens forståelse af disse. Undervisningen afdækker eventuelle misopfattelser hos eleverne eller lærlingene og afhjælper disse. Hvor faget er obligatorisk i en uddannelse, bidrager undervisningen til elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse derved, at den sætter eleven eller lærlingen i stand til at foretage de beregninger, der hører til uddannelsens samlede faglighed. Undervisningen kan endvidere indeholde opgaver fra elevernes eller lærlingenes hverdag eller det omgivende samfund. Matematikkens anvendelse i praksis bidrager endvidere til elevernes eller lærlingenes forståelse af de matematiske begreber.

Niveau F og E

Fokus i undervisningen er på de matematiske kompetencer og matematikkens anvendelse til løsning af praktiske opgaver. Du undervises i at identificere matematikken, hvor den findes i dit erhverv, hverdag eller i samfundet, og i at vælge model blandt kernestoffet og det supplerende stof til løsning af sådanne praktiske opgaver. Der arbejdes både med lukkede og åbne opgaver.

Du undervises endvidere i at læse og forstå matematik i tekster, diagrammer m.v. Løsning af de praktiske opgaver og dokumentation deraf er centralt i undervisningen.

Niveau F og E

Fokus er på matematisk modellering.

Differentiering

Der kan forekomme opgaver af varierende sværhedsgrad tilpasset individuelle behov.

Undervisningsmaterialer

Vi anvender primært digitalt materiale, der som hovedregel vil kunne downloades fra Learn.

Det supplerende stof kan bestå af konkrete og praktiske opgaver fra de forskellige afdelinger på SDE.

It i undervisningen

It inddrages i undervisningen dels til opfyldelse af mål for hjælpemiddelkompetencen, dels i form af didaktiske læremidler. Digitale brugerkompetencer i regneark, dynamiske geometriprogrammer eller CAS-programmer er mål for undervisningen, når skolens valg af matematiske emner eller erhvervets anvendelse af matematik indebærer sådanne digitale værktøjer. Digitale læremidler kan endvidere vælges som didaktisk hjælpemiddel til at fremme din forståelse af matematikken. De digitale læremidler didaktiseres, så din forståelse af matematikken og dens anvendelse styrkes. Refleksion over digitale værktøjers anvendelse til beregninger i dit erhverv, din hverdag eller det omgivende samfund inddrages i undervisningen. Korrekt brug af lommeregner til relevante beregninger indgår i undervisningen.

Samspil med andre fag

Undervisningen i matematik tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i uddannelsens øvrige fag i det omfang, der indgår matematikholdige opgaver i disse. Beregninger, som du skal kunne foretage i sin uddannelse, indgår i undervisningen, når faget er obligatorisk i din uddannelse. Undervisningen kan endvidere tilrettelægges sammen med andre naturvidenskabelige eller samfundsfaglige grundfag og omfatte beregninger, der er relevante i disse.

Skriftlige afleveringer

I løbet af året, skal du aflevere en række opgaver.

Det er vigtige at disse opgaver afleveres rettidigt, da de indgår i bedømmelse af standpunktskarakter

En betydelig del af undervisningen omfatter identifikation og løsning af matematikholdige opgaver fra din uddannelse. Der kan endvidere arbejdes med opgaver af mere almen karakter. For at fremme din forståelse af matematikken og dens anvendelse, arbejdes der med både skriftlig og mundtlig formidling.

Evaluering

Den løbende evaluering

Evalueringens formål er at understøtte progressionen i din læring. Fokus for evalueringen er din progression i forhold til at kunne vælge korrekt model til løsning af praktiske opgaver, til at kunne aktivere modellerne oplistet i kernestoffet og det valgte supplerende stof samt til at kunne anvende løsningsmetoder korrekt og dokumentere sin løsning.

Eksaminationsgrundlag

Niveau F og E

Eksaminationsgrundlaget er det lodtrukne prøveoplæg (se nedenfor under ”Eksamen/Afsluttende prøve”).

Bedømmelseskriterier

Når du har afsluttet undervisningen, afgiver lærerne en standpunktskarakter, der udtrykker dit aktuelle standpunkt.

Du bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af din dokumentation og øvrige præstationer. Karakteren munder ud i en samlet vurdering af dine kompetencer i faget.

Til en mundtlig eksamination er det udelukkende din mundtlige præstation, der bedømmes.

Din præstation helhedsbedømmes, i forhold til fagets mål og fagets bedømmelseskriterier.

De henvises i øvrigt til: Grundfagsbekendtgørelsen - Bilag 12

Eksamen/Afsluttende prøve

Ved afslutningen af undervisningen afholdes en mundtlig prøve.

Niveau F og E

Den afsluttende prøve varer to timer.

Prøven tager udgangspunkt i et prøveoplæg udarbejdet af læreren. Prøveoplægget tildeles dig ved lodtrækning og er ukendt for dig. Prøveoplægget indeholder både lukkede og åbne spørgsmål. Spørgsmålene har udgangspunkt i en praktisk situation og kan referere til din dokumentation. Spørgsmålene giver dig mulighed for at demonstrere opnåelse af de matematiske kompetencer, som beskrevet i fagets mål med fokus på matematisk modellering. Spørgsmålene dækker bredt inden for matematiske emner fra kernestoffet og det supplerende stof, som er behandlet i undervisningen. Hvert spørgsmål indeholder matematik, som kendetegner niveauet.

Du arbejder i prøvetiden med prøveoplægget.

Skolen fastsætter, hvilke digitale hjælpemidler du har adgang til under prøven. Du må ikke kunne kommunikere digitalt.

Op til fire elever aflægger prøve samtidig.

Eksaminationen af den enkelte varer ca. 30. minutter, inklusiv votering. Eksaminationen foregår ved, at lærer og censor taler med dig om dit arbejde med matematikken. Eksaminators og censors samtale med dig fordeles over prøvetiden. Under eksaminationen gør du rede for de beregninger, der er foretaget. Du kan henvise til eller inddrage eksempler fra de medbragte dokumentationer. Eksaminator og censor kan stille uddybende spørgsmål.

Du medbringer dine dokumentationer samt evt. andre noter og formelsamling.

Prøveoplæg samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Andet:

Læreren udformer en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen. Læreren sender denne undervisningsbeskrivelse til censor inden prøvens afholdelse.

Link til skolens eksamensreglement

Bekendtgørelse om prøver og eksamener

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse