LUP - H4 - Lastvognsmekaniker

Mål for undervisningen

På 4. hovedforløb arbejder vi med 3 overordnede temaer:

  • Tema 1:Bremsesystemer
  • Tema 2:Reparation og fejlfinding - Elektronik
  • Tema 3:Visker/vasker systemer – Reparation og vedligeholdelse

 










Læringsmål, fag og formelle mål

Det overordnede formål med 4.hovedforløb er, at vi med udgangspunkt i din viden fra grundforløbet, samt 1, 2. og 3.hovedforløb, nu går mere i dybden med reparation og fejlfinding.

4. Hovedforløb er første del af uddannelsens 2. trin.

 

Læringsmål

Beskrivelserne af de enkelte projekter og fag, indeholder de læringsmål, som hører til hvert enkelt projekt, fag eller aktivitet.
 

Forløbets erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag, m.fl.

4.HF består af nedenstående fag:

 








Kompetencemål og målpinde

Målpindene for fagene kan ses i denne undervisningsplan.

Alle uddannelsens kompetencemål kan du se i bekendtgørelsen:
(Se §4)
 
Bekendtgørelsen om uddannelsen til lastvognsmekaniker


Målpinde for fagene på H4 - Lastvognsmekaniker

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Reparation og afprøvning af lastvognsbremser - Avanceret (8935)
  • Lærlingen kan afprøve trykluftsanlægets forsyningsdel og vurdere om det opfylder lovens krav.
  • Lærlingen kan udføre kontrol og vurdering af oppumpningstid, indkoblingstryk, ud-koblingstryk, overstrømstryk og sikringstryk i forhold til tekniske data og lovkrav, samt at tæthed og luftforbrug overholder lovkrav.
  • Lærlingen kan udføre kontrol og vurdering af en synkron trykstigning i bremsemembraner og ¿cylindre i sammenhæng med forøgelsen af bremsetrykket
  • Lærlingen kan kontrollere og afprøve trykluftventiler herunder fodbremseventiler, mekaniske og trykluftaktiverede ALB ventiler, påhængsvognsstyreventiler, håndbremseventiler, firekredsbeskyttelsesventiler, lufttørrer, påhængsvognsbremseventiler
  • Lærlingen kan på baggrund af viden om den enkelte ventils funktion i systemet, samt viden om startfriktion, spildtryk, mekaniske og pneumatiske udvekslingsforhold afprøve de forskellige komponenter, samt udføre tætheds- og funktionskontrol på de enkelte ventiler.
  • Lærlingen kan kontrollere et vogntogs bremsepræstationer og tilpasse de enkelte akslers bremsekraft i forhold til akselvægt
  • Lærlingen kan justere bremsekræfterne på køretøjets aksler ud fra viden om styretryk, bremsekræfter samt akselvægt
  • Lærlingen kan ud fra en afprøvning af bremserne i bremserullefelt foretage en frem-regning af vogntogets bremsekræfter ved tilladt totalvægt
  • Lærlingen har viden om arbejdsmiljø ved arbejdet med bremser i forhold til anvisninger for håndtering og bortskaffelse af affald
Reparation af ABS-bremser med TCS - Avanceret (8936)
  • Lærlingen kan teste og fejlfinde på et ABS-anlægs elektroniske og pneumatiske kom-ponenter samt reparere og konfigurere anlæg i forhold til antallet af aksler på det pågældende køretøj.
  • Lærlingen kan anvende sin viden om komponenternes funktion i systemet til bl.a. at identificere den enkelte sensor og bremsetrykkontrolventil på køretøjet
  • Lærlingen kan udføre kontrol af elektriske og pneumatiske tilslutninger til hjulfølere og bremsetrykkontrolventiler under anvendelse af el- og trykluftdiagrammer samt gennemføre kontrol af tæthed
  • Lærlingen kan anvende testudstyr til fejlfinding for efterfølgende at kunne foretage korrekt udskiftning af defekte komponenter så anlægget fungerer efter producen-tens forskrifter.
  • Lærlingen kan ud fra viden om systemets reaktion på hjulspind, teste og fejlfinde og reparere på et TCS-anlægs (Traction Control System) sensorer, aktuatorer samt elektriske og pneumatiske tilslutninger
  • Lærlingen kan udføre kontrol af elektriske og pneumatiske tilslutninger i forhold til spændingsfald, samt tæthed for vand og luft
  • Lærlingen kan udføre kontrol af spolerne i systemet for afbrudt forbindelse, tværkortslutning og overgang til stel.
  • Lærlingen kan ved anvendelse af bl.a. testudstyr og fejlkodeudlæser som fejlfindingsværktøjer udføre korrekt udskiftning af defekte komponenter så anlægget fungerer efter producentens forskrifter
  • Lærlingen har viden om arbejdsmiljø ved arbejdet med ABS-bremser i forhold til anvisninger for håndtering og bortskaffelse af affald

Indhold i undervisningen

TEMA 1: BREMSESYSTEMER

 


 

 

I dette tema, arbejder vi teoretisk og praktisk med bremssystemets opbygning.

Følgende fag indgår direkte i arbejdet med dette tema:

  • 8935    Reparation og afprøvning af lastvognsbremser
  • 8936    Reparation af ABS bremser med TCS
  • 8938   Electronic controllers braking system med ESP

Temaets teoretiske emner:

  • Forvogne og påhængskøretøjers bremser, formål, funktion, navnelære, opbygning.
  • Gennemførsel af kontroller, justeringer, udmålinger og afprøvninger.
  • Procedure for fejlsøgninger, fejlsymptomer.
  • ABS-systemets formål, funktion, navnelære, opbygning.
  • Lovkrav, EU standarder for bremseopbygning og for ABS systemets opbygning.
  • TC/ASR-systemets formål, funktion, opbygning.
  • EBS/ESP-systemets formål, funktion, navnelære, opbygning.

Temaets praktiske emner:

  • Justering, udmåling, bremse-anpasning, afprøvning og komponentgenkendelse.
  • Reparation og justering af hjulbremsesystemer.
  • Bremsepræstationsberegninger.
  • Udmåling og afprøvning af ABS/TC– systemer.
  • Udmåling og afprøvning af EBS/ESP - systemer, pneumatisk og elektrisk.
  • Sikkerheds– og miljøregler.
 

Temaets læringsmål:

Du skal have viden om og kunne redegøre for:

  • Bremsernes formål, funktion, navnelære, opbygning.
  • Bremsernes kontrol, justering, udmåling og afprøvning.
  • Lovkrav, EU standarder for bremseopbygning.
  • Lovkrav, EU standarder for ABS systemer.
  • Bremsefysik.
  • ABS/TC systemers formål, funktion, navnelære, opbygning.
  • ABS/TC systemers kontrol, justering, udmåling og afprøvning.
  • Fejlsøgningsmetoder og fejlsymptomer.
  • EBS/ESP systemers formål, funktion, navnelære, opbygning.
  • EBS/ESP systemers kontrol, justering, udmåling og afprøvning.
  • Fejlsøgningsmetoder og fejlsymptomer.
 
Du skal kunne:
  • Fejlsøge på bremsesystem og udmåle bremsekraft på rullefelt.
  • Udmåle komponenter i det pneumatiske system.
  • Bruge det rigtige værktøj.
  • Udvise ansvarlighed, ift. forbruget af reservedele.
  • Følge arbejdsbeskrivelsen i værkstedshåndbogen.
  • Fejlsøge på ABS systemer.
  • Udmåle komponenter i det elektriske system.
  • Fejlsøge på EBS/ESP systemer.
  • Håndtere affald korrekt, efter gældende regler.
  • Følge sikkerhedsregler.
 

TEMA 2: REPARATION OG FEJLFINDING - ELEKTRONIK

 


 

 

I dette tema, arbejder vi teoretisk og praktisk med kredsløb og elektronik.

Følgende fag indgår direkte i arbejdet med dette tema:

  • 8944 Reparation af databusstyrede komfort og sikkerhedssystemer.
  • 8945Fejlfinding på elektroniske systemer

Temaets teoretiske emner:


  • Jævn- og vekselstrømsprincipper herunder analoge og digitale signalteknikker.
  • Signal- og datakommunikationsteknik, herunder CANBUS og PWM signaler.
  • Sensor, aktuator og styreenhedsteknik.
  • Kredsløbsopbygning.
  • Målemetoder og apparatbetjening.
  • Diagnosetester.
Temaets praktiske emner:
 
  • Anvendelse af multimeter, amperemeter, oscilloskop og diagnosetester.
  • Udmåling på styreenhedskredsløb.
  • Udmåling af signaler.
  • Ledningsdiagrammer.
  • Udmåling af sensorer og aktuatorer.
  • Læse ledningsdiagrammer.
 

Temaets læringsmål:

Du skal have viden om og kunne redegøre for:

  • Analoge og digitale signaler herunder CANBUS og PWM.
  • Kredsløbsopbygninger.
  • Målemetoder og apparatbetjening.
  • Brug af diagnosetester.
  • Elektroniske systemer og signalteknik.
  • Signal- og datakommunikationsteknik.
 
Du skal kunne:

  • Måle kredsløb og læse ledningsdiagrammer.
  • Kende elektriske måleenheder, volt, ampere og modstand.
  • Planlægge og udmåle på elektriske kredsløb.
  • Måle kredsløb og læse ledningsdiagrammer.
  • Genkende signalbilleder med oscilloskop.
  • Læse ledningsdiagrammer.
  • Bruge det rigtige værktøj.
  • Håndtere affald korrekt, efter gældende regler.
  • Udvise ansvarlighed i forbrug af reservedele.
  • Følge arbejdsbeskrivelsen i værkstedshåndbogen.
  • Følge sikkerhedsregler.
 

TEMA 3: VISKER/VASKER SYSTEMER – REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE


 




Følgende fag indgår direkte i arbejdet med dette tema:

  • 8963 Kontrol, fejlfinding og reparation af visker/vaskesystem

Temaets teoretiske emner:

  • Visker- vaskersystemets formål, opbygning og funktion.
  • Elmotorens opbygning, funktion.
  • Kredsløbsopbygning.
  • Målemetoder og apparatbetjening.
  • Diagnosetester.
 

Temaets praktiske emner:

  • Anvendelse af multimeter, amperemeter, oscilloskop og diagnosetester.
  • Udmåling viskermotor
  • Udmåling af signaler.
  • Læse ledningsdiagrammer.

Temaets læringsmål:

Du skal have viden om og kunne redegøre for:

  • Elektroniske systemer og elmotorens funktion.
  • Kredsløbsopbygning.
  • Målemetoder og apparatbetjening.
  • Diagnosetester.
 
Du skal kunne:
  • Planlægge og udmåle på et visker– vasker kredsløb.
  • Måle kredsløb og læse ledningsdiagrammer.
  • Kende elektriske måleenheder, volt, ampere og modstand.
  • Bruge det rigtige værktøj.
  • Håndtere affald korrekt, efter gældende regler.
  • Udvise ansvarlighed i forbrug af reservedele.
  • Følge arbejdsbeskrivelsen i værkstedshåndbogen.
  • Følge sikkerhedsregler.
 

LÆRERROLLEN

Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, instruere, støtte, udfordre og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt. Husk, at hvis du undervejs får problemer og har behov for ekstra hjælp eller støtte, kan du aftale et yderligere møde med din kontaktlærer/klasselærer.

Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen vil variere, ift. hvilken fase i forløbet, som vi er nået til.

 

ELEVROLLEN - DIN ROLLE

I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver – og selve ”slutproduktet” - til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler. I forløbet skal du selv være styrende i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra en personlig tidsplan.

 
ORGANISERING

Udførelsen af det praktiske arbejde skal du – som udgangspunkt - udføre selvstændigt. Når det er relevant, kan arbejdet dog også foregå i samarbejde med andre. I forbindelse med opstarten af et tema/fag, vil du/I få at vide, hvordan arbejdet er organiseret. I værkstedet, må I (Eleverne) altid gerne hjælpe hinanden med transport af reservedele og øvrige materialer, så vi undgår tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.


BØGER OG LÆREMIDLER

Vi anvender bl.a. følgende bøger, brochurer, netadresser mv. på 4.HF:

  • Bremser trykluft/hydrauliske (Forlaget Praxis)
  • Elektriske systemer 1 (Forlaget Praxis)
  • Adgang til dine læreres samlede undervisningsmateriale via programmet Learn.
  • Diverse hjemmesider fra producenter og leverandører
 

ARBEJDSMILJØ

Du skal være opmærksom på de gældende regler og på de ophængte påbudsskilte. Arbejdspladsbrugsanvisninger og skolens brandinstruks er ophængt flere steder på skolen I værkstedet skal du vise, at du er i stand til at omgås kollegaer, materialer, redskaber og værktøj på fuldt forsvarlig vis. (Herunder brugen af personlige værnemidler)

Bemærk, at gangarealerne altid skal være ryddet for affald, reservedele, værktøj mv.

 

MATERIALER – VÆRKTØJ – REDSKABER - UDSTYR

I forbindelse med værkstederne er der adgang til de fleste af fagets maskiner og værktøjer. Værkstederne lever op til alle gældende regler og normer for området.


Evaluering og bedømmelse

DEN LØBENDE EVALUERING

Undervejs i forløbet vil du løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på dit samlede arbejde:

Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer du nok? Etc.

Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad dit næste skridt skal være (Feed- forward) for, at du har en realistisk mulighed for at nå i mål.

Faglige kompetencer:

Du vil blive vurderet løbende, alle opgaver skal præsenteres for din faglærer – hvorefter I taler sammen om din arbejdsproces og dit færdige arbejde. Det er dit ansvar at få godkendt dine opgaver, og dermed få tilbagemeldinger fra din faglærer.

Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte temaer/fag. Dine teoretiske opgaver vil blive vurderet af din faglærer. Endelig vil din faglærer bedømme din overordnede fornemmelse for faget.

Bedømmelsen af dine faglige kompetencer resulterer i en karakter efter 7-trins-skalaen.

Personlige kompetencer:

Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:

  • Din evne til at samarbejde
  • Holde orden
  • Udvise selvstændighed
  • Din lyst og vilje til at løse opgaverne i en god kvalitet
  • Om du overholder aftaler og tider

 

DEN OPSAMLENDE EVALUERING

Der kan - og vil - forekomme test, som indgår i den samlede bedømmelse, men der er ikke en egentlig afsluttende prøve eller eksamen efter 4. hovedforløb

 

KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?

På 4.HF bedømmes du – generelt - ud fra, at du nu er nået ca. halvvejs i din uddannelse. Din evne til at kunne arbejde selvstændigt får større og større betydning.

Vi forventer, at du mindst har nået et rutineret niveau.