LUP - H2 - Tandklinikassistent
Mål for undervisningen
Traumer, kirurgi, profylakse og aftagelig protetik

Dette er det overordnede tema på Hovedforløb 2. Forløbet strækker sig over 6 uger for elever, der har fuld længde på hovedforløbet. Den første uge er valgfagsuge, Let laboratoriearbejde er for elever, der ikke er afkortet i deres uddannelsesforløb. (For EUV2 elever, som ifl. bekendtgørelsen skal afkortes 10% af deres skoleforløb, vil det ske i den første uge. EUV2 elevers hovedforløb strækker sig således over 5 uger.)
Læringsmål, fag og formelle mål
Det overordnede formål med HF 2 er, at give eleven en udbygning af de faglige discipliner, som eleven har gennemgået på grundforløbet og 1. hovedforløb, og som eleven har arbejdet med i praktikperioden i klinikken.
Vi har fokus på at arbejde tværfagligt, og undervisningen tilrettelægges med vægt på at styrke elevens evne til at koble teori og praksis. Vi har tilrettelagt læringsforløbet, så eleven oplever en forventning til, at eleven kan arbejde mere og mere selvstændigt.
Læringsmål
Elevens lærere vil løbende præsentere eleven for ugens, dagens – eller lektionens – læringsmål.
Læringsmålene er lærernes formulering af de officielle mål fra uddannelsens bekendtgørelse og uddannelsesordning. Hensigten med, at lærerne ”oversætter” målene er at give eleven nogle enkle og let forståelige mål at styre efter.
En detaljeret beskrivelse af det faglige indhold i fagene og projektet, herunder specifikke læringsmål, faglige oplæg og opgaver kan du finde på læringsplatformen LEARN.
Forløbets uddannelsesspecifikke fag mfl.
På hovedforløb 2 skal eleven arbejde videre med de kompetencer, som eleven har tilegnet sig på hovedforløb 1 og på klinikken. Se mere under indhold i undervisningen.
Målpinde for fagene på H2 - Tandklinikassistent
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Eleven kender til sygdomme i pulpa og det apikale parodontium, behandlingstyper, samt brug af vitalitetstest
- Eleven kender til sygdomme i det marginale parodontium og behandlingsmuligheder
- Eleven kender til simple forandringer i mundslimhinden
- Eleven kan tilrettelægge hensigtsmæssig assistance ved parodontale behandlinger og cariesbehandlinger, ekstraktioner og operativ fjernelse af tænder, samt endodontiske behandlinger herunder selvstændigt udføre vitalitetstest
- Eleven kan anvende viden om aseptisk teknik herunder udføre kirurgisk håndvask og steril operationsopdækning
- Eleven kender til anvendelse af antibiotika, antimykotika og antivirale midler
- Eleven kender til anvendelse af analgetika og lokalanalgetika
- Eleven kender til tandtraumer og behandling heraf
- Eleven kan selvstændigt vejlede patienter før og efter simple behandlinger
- Eleven kender til proteserelaterede sygdomme i mundhulen og behandling heraf
- Eleven kender til proteserelaterede sygdomme i mundhulen og behandling heraf
- Eleven kan tage aftryk til studiemodeller
- Eleven kan tage aftryk eller scanne og på denne baggrund fremstille studiemodeller
- Eleven kan udstøbe aftryk og tilslibe studiemodeller
- Eleven kender til behandlingsmulighederne med fast og aftagelig protetik, herunder implantatbåret protetik
- Eleven kender til digitale aftryksmetoder
- Eleven kender til arbejdsprocedurer, instrumentarium og materialer i forbindelse med behandlinger med fast og aftagelig protetik, herunder provisoriske restaureringer
- Eleven kender til behandlingsmulighederne med fast og aftagelig protetik, herunder implantatbåret protetik
- Eleven kan instruere i renholdelse af protetiske erstatninger, herunder implantatbåret protetik
- Eleven kender til arbejdsprocedurer, instrumentarium og materialer i forbindelse med behandlinger med fast og aftagelig protetik, herunder provisoriske restaureringer
- Eleven kan tilrettelægge assistance ved protetiske behandlinger
- Eleven kan instruere i renholdelse af protetiske erstatninger, herunder implantatbåret protetik
- Eleven kan tilrettelægge assistance ved protetiske behandlinger
- Eleven kan på baggrund af aftryk eller scanning fremstille studiemodeller.
- Eleven kan tage aftryk eller scanne og på denne baggrund fremstille studiemodeller
- Eleven kender til at udstøbe aftryk og tilslibe studiemodeller
- Eleven kender til at tage aftryk eller scanne og på denne baggrund fremstille studiemodeller
- Eleven skal have kendskab til indbetaling og regnskab med A-skat, AM-bidrag, ATP og pensionsordninger
- Eleven skal have kendskab til relevant ansættelsesretlig lovgivning samt ydelsesoverenskomster
- Eleven skal have kendskab til bogføringsloven
- Eleven skal have kendskab til kontoplanens opbygning
- Eleven skal kunne afstemme en kasserapport
- Eleven skal have kendskab til resultatopgørelse og balance
- Eleven skal have kendskab til årsregnskab
- Eleven skal kunne forstå grundlæggende udregning af løn
- Eleven skal have kendskab til digitale indberetninger
- Eleven kender til sundhedspædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse i arbejdet med den enkelte patient
- Eleven kan anvende viden om kost og ernæring ved individuelle kostvejledninger med henblik på forebyggelse af tandsygdomme
- Eleven kender til plak- og tandstensudviklingen, og sammenhængen mellem plak og sygdomme i mundhulen
- Eleven kan foretage indfarvning samt plak og gingiva-registrering
- Eleven kender årsager til og udviklingen af caries, gingivitis og erosioner, herunder nonoperativ cariesbehandling
- Eleven kender hjælpemidler til opretholdelse af optimal mundhygiejne, herunder forebyggelse af tandbørstningsskader
- Eleven kan ud fra en sundhedsfremmende tilgang foretage instruktion og vejledning om mundhygiejne samt opfølgning heraf
- Eleven kan foretage atraumatisk afpudsning af bløde tandbelægninger
- Eleven kender til fluorids carieshæmmende effekt, fluoridsadministrationsformer og anvendelse, samt toksikologi
- Eleven kan foretage fluoridbehandlinger
- Eleven kender til effekten ved anvendelse af tandpasta og mundskyllevæsker og kan vejlede patienten i valg heraf
- Eleven kender til indikationer for og materialer til fissurforsegling og SEAL behandling
- Eleven kan foretage fissurforsegling og SEAL- behandling under vejledning
- Eleven kan foretage atraumatisk afpudsning af bløde tandbelægninger
- Eleven kender til røntgenstrålers egenskaber
- Eleven kender til røntgenapparatets opbygning
- Eleven kender til risiko for stråleskader
- Eleven kender til lovgivning, bekendtgørelser og tilsyn
- Eleven kan udføre digitale intraorale røntgenoptagelser
- Eleven kan varetage optimal strålehygiejne
- Eleven kan vurdere billedkvaliteten af intraorale røntgenoptagelser
Indhold i undervisningen
LUP hovedforløb 2 - Tandklinikassistentuddannelsen
Grundlæggende klinikadministration
- Grundlæggende klinikadministration 2. hovedforløb
Mål for undervisningen
Grundlæggende klinikadministration afsluttes på 2 HF og eleven vil få en viden om og arbejde med den administrative del af klinikassistentfaget. Eleven vil i forløbet arbejde med regler omkring journalføringsloven og få kendskab til de offentlige og private tilskudsordninger der findes for klinikken brugere, så eleven kan vejlede på den bedst mulige måde. Eleven skal kunne bruge journalsystemet Dental Suite, så eleven kan oprette patienter, lave patientregninger og overslag, derudover skal eleven arbejde med bogføring i Dental suite og kunne føre og afstemme klinikkens kassekladde. Eleven vil få kendskab til varebestilling og lagerstyring
Kompetencemål:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indhold i undervisningen
Eleven vil løbende få teoretiske oplæg i ovenstående emner. Derefter vil faglæreren
demonstrere dette praktisk på skærmen, således eleven efterfølgende kan øve sine
praktiske færdigheder ved hjælp af dental suite på skolens lånecomputere. Undervisningen
vil være en blanding af teoretiske oplæg, skriftlige opgaver samt praktiske opgaver
journalsystemet Dental Suite.
Eleven vil blive introduceret til en tværfaglig case i starten af deres hovedforløb, hvori eleven
skal koble sin viden i klinikadministration sammen med sine praktiske færdigheder.
Ved hovedforløbets afslutning vil der være en skriftlig afsluttende test samt en praktisk opgave i programmet dental suite.
Evaluering og Bedømmelseskriterier:
Faget Grundlæggende klinikadministration afsluttes på 2 HF, deraf følger at den afsluttende evaluering i faget grundlæggende klinikadministration er en standpunktskarakter, som vil blive givet på grundlag af opgaver, deltageraktivitet, den skriftlige og praktiske test.
Der gives en mundtlig individuel evaluering, samt en individuel karakter efter 7- trins skalaen som er en delkarakter i faget
Ved skoleperiodens afslutning forventes det, at eleven:
- Kender til regler om opbevaringspligter og krav i forbindelse med journalføring
- Kender til hvilke overenskomster der anvendes i privat og offentlig regi
- Kan gøre rede for hvilke patienter der omfattes af de forskellige tandplejetilbud
- Kender til patienternes private og offentlige tilskudsmuligheder
- Kan give eksempler på et lagerstyringssystem
- Kan oprette patient, udskrive en regning samt et overslag på en given behandling
Kan postere og afstemme en kassekladde
Odontologisk patologi og klinik
- Odontologisk patologi og klinik 2. HF
Mål for undervisningen
På 1. HF blev eleven introduceret i emnet Endodonti som er en del af faget odontologisk patologi og klinik. Faget fortsætter her på 2. HF men med nye nedenstående emner.
Sygdomme i det marginale parodontium, operativ fjernelse af tænder, simple forandringer i mundslimhinden, antibiotika, antimykotika og antivirale midler, anvendelse af analgetika, lokalanalgetika og kvælstofforilte, analgesi og tandtraumer.
Kompetencemål:
- Eleven kender til sygdomme i det marginale parodontium og behandlingsmuligheder
- Eleven kender til simple forandringer i mundslimhinden.
- Eleven kan tilrettelægge hensigtsmæssig assistance ved parodontale behandlinger, ekstraktioner og operativ fjernelse af tænder,
- Eleven kan anvende viden om aseptisk teknik herunder udføre kirurgisk håndvask og steril operationsopdækning
- Eleven kender til anvendelse af antibiotika, antimykotika og antivirale midler
- Eleven kender til anvendelse af analgetika, lokalanalgetika og kvælstofforilteanalgesi
- Eleven kender til tandtraumer og behandling heraf.
- Eleven kan vejlede patienter før og efter behandlinger til alle behandlinger
Indhold i undervisningen
Eleven vil løbende få teoretiske oplæg i ovenstående emner. Og i nogle af disse emner vil
der være praktiske øvelser på klinikken. Her vil faglæreren demonstrere disse praktiske
emner på klinikkerne, således eleven efterfølgende selvstændigt kan øve på klinikken og
dermed opnå praktiske færdigheder.
Ligeledes vil eleverne blive introduceret til en tværfaglig case i starten af deres
hovedforløb, hvori eleven skal koble sin teoretisk viden sammen med sine praktiske
færdigheder.
Eleven skal løbende i timerne arbejde og øve tilrettelæggelse af hensigtsmæssig assistance ved parodontale behandlinger, ekstraktioner og operativ fjernelse af tænder. Eleven skal inddrage sin viden om aseptisk teknik herunder udføre kirurgisk håndvask og steril operationsopdækning og Vejlede patienter før og efter behandlinger til alle behandlinger
Evaluering og Bedømmelseskriterier:
Faget afsluttes på denne skoleperiode, og eleven vil ved fagets afslutning opnå en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen foretages af den/de undervisere der har haft eleven i faget.
Eleven vil få en afsluttende skriftlig prøve, der består af multiple choise og kortsvarsspørgsmål hvori alle fagets emner indgår. Derud over vil der være praktiske øvelser i de forskellige emner, hvor de enkelte lærere vil observere, hvorledes eleven arbejder på klinikken med de pågældende opgaver.
Ved den skriftlige prøve og de praktiske øvelser lægges vægt på, at eleven har lært, arbejdet med og forstået stoffet.
Vi forventer ved fagets afslutning at eleven kan redegøre både i teori og praksis for følgende:
- Eleven skal foretage/beskrive en korrekt opdækning til den kommende operation og ved hvad der skal bruges til denne.
- Eleven skal kunne finde/beskrive de rette instrumenter og materialer frem og håndtere disse korrekt.
- Eleven skal vide hvordan og i hvilken rækkefølge assistancen skal udføres og under sterile forhold og retningslinjer.
- Eleven skal udføre/beskrive en korrekt sterilisationsprocedure og bortskaffelse af affald.
- Eleven skal kunne udføre/beskrive hvilken information du vil give til patienten.
- Eleven skal beskrive/forklare om sygdomme i det marginale parodontium og hvilke behandlingsmuligheder der findes til disse.
- Eleven skal kunne beskrive/forklare de mest simple forandringer i mundslimhinden og hvad de skal undersøge i forbindelse med egne behandlinger.
- Eleven skal beskrive/forklare om tandtraumer og behandling heraf herunder inddragelse af røntgenoptagelser.
- Eleven skal kunne forklare hvilke almindelige typer af tandlidelser, hvor man skal anvende antibiotika, antimykotika og antivirale midler
- Eleven skal vide til hvilke behandlinger og patienttyper hvor man anvender analgetika, lokalanalgetika og kvælstofforilte til.
- Eleven skal have kendskab til risikopatienter og handle på baggrund af dette.
- Eleven skal kunne forklare de præparater de har i jeres medicinskab, herunder de administrationsmåder der er mulige.
Protetik
- Protetik 2. hovedforløb
Mål for undervisningen
Faget er fordelt på 1. og 2. hovedforløb
På 2. hovedforløb Skal eleven lære de arbejdsgangene der er ved aftagelig protetik, helproteser, delproteser herunder med støbt stel og akryl. Eleven vil få et kendskab til hvordan man kan tilrettelægge og assistere ved protetiske behandlinger på en ergonomisk og hygiejnisk hensigtsmæssig måde. Eleven bliver introduceret til protetikkens fagsprog, instrumenter og materialer.
Eleven øver patientinformation- før under og efter behandlingen og får kendskab til spørgsmål vedrørende patienthenvendelser, så det bliver lettere at afsætte den korrekte tid i aftalebogen.
Kompetencemål:
- Eleven kender til behandlingsmulighederne med aftagelig protetik herunder implantatbåret protetik
- Eleven kender til proteserelaterede sygdomme i mundhulen og behandling heraf
- Eleven kender til arbejdsprocedurer , instrumentarium og materialer i behandlinger med aftagelig protetik herunder provisoriske restaureringer
- Eleven kan instruere i renhold af protetiske erstatninger, herunder implantatbåret protetik
- Eleven kan tilrettelægge assistance ved protetiske behandlinger
- Eleven kan tage aftryk til studiemodeller
- Eleven kan udstøbe aftryk
- Eleven kan selvstændigt vejlede patienter før og efter simple behandlinger
Indhold i undervisningen
Eleven vil løbende få teoretiske oplæg i ovenstående emner. Derefter vil faglæreren
demonstrere dette praktisk på klinikkerne, således eleven efterfølgende kan på klinikken og
øve sin praktiske færdigheder.
Eleven vil blive introduceret til en tværfaglig case i starten af deres hovedforløb, hvori
eleven skal koble sin teoretisk viden sammen med sine praktiske færdigheder.
Ved hovedforløbets afslutning vil der være en skriftlig afsluttende test samt trækkort med emner fra undervisningen, som vil tilkomme hver elev når de arbejder ved klinikstolene.
I det omfang, at alle elever ikke kan øve case på klinikkerne, vil der være mulighed for at
sidde og repetere via skriftlige opgaver.
Evaluering og Bedømmelseskriterier:
Faget protetik er fordelt på 1 og 2 HF, deraf følger at den afsluttende evaluering i faget aftagelig protetik er en standpunktskarakter, som vil blive givet på grundlag af opgaver, deltageraktivitet og en mundtlig og praktisk fremlæggelse.
Der gives en mundtlig individuel evaluering, samt en individuel karakter efter 7- trins skalaen som er en delkarakter i faget
Ved skoleperiodens afslutning forventes det, at eleven:
- Kan give en kort information til patienten om fordele og ulemper ved aftagelig protetik, samt oplyse om behandlingens indhold og varighed.
- Kan vejlede patienten efter endt behandling, herunder renholdelse af protese
- Selvstændigt kan tilrettelægge og udføre aftrykstagning.
- Kan tilrettelægge og foretage opdækning til en given protetik behandling samt assistere til denne.
- Kan begrunde valg af både materialer og instrumenter til en given protetikbehandling.
- Ved hvad instrumenter, cementer og materialer hedder og hvad de skal anvendes til i løbet af protetikbehandlingen.
- Benytter sig af fagsprog.
- Kan optræde personligt og praktisk klinisk hygiejnisk, så smitte undgås og eller overføres.
- Kommunikerer med patienter før- under- og efter behandling.
- Arbejder ergonomisk korrekt og firhændigt.
- Udfører korrekt affaldshåndtering efter behandlingen.
- Kan tage alginataftryk og udstøbe aftrykke
- Tager miljømæssige hensyn og ved hvordan du opbevarer og bortskaffer materialer
Profylakse
- Profylakse 2. hovedforløb
Mål for undervisningen
Undervisningen på 2. hovedforløb er en videreførelse af 1 HF.
Eleven skal arbejde videre med den positive og respektfulde tilgang til patienterne i forbindelse med at eleven lærer at foretage instruktioner og vejledninger. Du får en detaljeret viden om fluorids effekt på cariesudvikling, samt lærer hvordan man kan anvende fluorid på forskellige måder i behandlinger på klinikken. Du vil blive undervist i, hvorfor man laver fissurforsegling og SEAL-behandling, som du kommer til at øve i praksis.
Indhold i undervisningen
Eleven vil løbende få teoretiske oplæg i ovenstående emner. Derefter vil faglæreren
demonstrere dette praktisk på klinikkerne, således eleven efterfølgende selvstændigt kan
øve på klinikken og dermed opnå praktiske færdigheder.
Ligeledes vil eleverne blive introduceret til en tværfaglig case i starten af deres
hovedforløb, hvori eleven skal koble sin teoretisk viden sammen med sine praktiske
færdigheder.
Profylakse er en stor del af klinikassistentens hverdag, og derfor skal eleven kunne arbejde selvstændigt med de opgaver de bliver stillet af faglæreren.
Eleven skal i starten af 2. hovedforløb finde min. 3 patienter, hvorpå eleven tilrettelægge et individuelt profylakseforløb, hvor eleven skal inddrage emner som indfarvning, et instruktionsforløb, det kan være sig både i kost og tandbørsteinstruktion eller andre relevante hjælpemidler taget fra undervisningen, og foretage en afpudsning.
Evaluering og Bedømmelseskriterier:
Faget afsluttes på denne skoleperiode og derved vil eleven opnå en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.
Bedømmelsen foretages af den/de undervisere der har haft eleven i faget.
Bedømmelsen foregår ud fra en helhedsvurdering af undervisningen samt en skriftlig og praktisk opgave. Begge dele vægtes lige.
Bedømmelseskriterier:
- Eleven kan kommunikere, motivere samt anvende sundhedspædgogiske metoder overfor både børn og voksne) og præge deres adfærd i forhold til individets mundhygiejne og deres hjemmetandplejevaner.
- Eleven kan anvende viden om kost og ernæring ved individuelle kostvejledninger med henblik på forebyggelse af tandsygdomme.
- Eleven kan fortælle om plak- og tandstensudviklingen og sammenhængen mellem plak og sygdomme i mundhulen, både til patienten, men også i fagsprog til underviseren.
- Eleven kan foretage plak- og gingivalregistrering (registreringer der fortæller noget om plakmængde og status af gingivitis).
- Eleven kan fortælle om årsager til og udviklingen af caries, gingivitis og erosioner.
- Eleven kan anbefale hjælpemidler til opretholdelse af optimal mundhygiejne, herunder forebyggelse af tandbørsteskader og kan foretage instruktion og vejledning om mundhygiejne samt opfølgning heraf ud fra den enkelte patient.
- Eleven kan kunne foretage atraumatisk afpudsning af bløde tandbelægninger på rutineret niveau.
- Eleven kan kunne fortælle om fluorids carieshæmmende effekt, fluorids administrationsformer og anvendelse samt - herunder hvor meget fluor må man bruge.
- Eleven kan kunne foretage fluoridbehandlinger ud fra gældende arbejdsgange (påføre duraphat lak, pensle med fluoropløsninger)
- Eleven kan redegøre for indikationer for og materialer til fissurforsegling herunder, hvornår må/kan/skal man fissurforsegle samt foretage fissurforsegling under vejledning.
Tværfagligt Projekt
- Tværfagligt projekt
Mål for undervisningen
I starten af 2. skoleperiode introduceres eleven til et tværfaglige projekt, hvor eleven sammen med sine elevkammerater løbende skal arbejde med dette gennem hele sin skoleperiode.
Projektet tager afsæt i en patientcase/journal, der inddrager alle de fag, eleven har på 2. skoleperiode. Eleven skal arbejde med casen både i teori og praksis, inddrage og anvende relevant viden fra undervisningen. Der vil løbende være skemalagt projekttimer, hvor eleven får mulighed for at fordybe sig i projektet og få den teoretiske viden og praktiske færdigheder koblet på casen.
Kompetencemål:
Henvisning til alle fagene på 2. hovedforløb:
- Grundlæggende klinikadministration
- Radiologi
- Odontologisk Patologi
- Aftagelig protetik
- Profylakse
Indhold i undervisningen
På klinikken skal eleven arbejde med casen, hvor de øver og laver opdækninger til ovenstående behandlingsscenarier, øver assistance og information til patienten ud fra den given behandling. Eleven kan trække et af fagene endodonti, protetik og profylakse, fagene radiologi og anatomi indgår i alle behandlingsseancer. Alle fag skal inddrages i elevens bearbejdning.
Relevante røntgenbilleder, relevante bilag i forbindelse med grundlæggende klinikadministration vedlægges samt vises til fremlæggelsen.
Evaluering og Bedømmelseskriterier:
I slutningen af skoleperioden vil der være en mundtlig og praktisk fremlæggelse, hvor alle fag inddrages. Fremlæggelsen, som foregår individuelt, hvor hver elev trækker sit eget emne på fremlæggelsesdagen, vil blive bedømt individuelt. Fremlæggelsen er udarbejdet, så eleven får indsigt i formen og kravene til den afsluttende praktiske prøve/svendeprøve.
Eleven vil modtage en mundtlig feedback, som indgår i den samlede bedømmelse.
Der henvises til de enkelte fags bedømmelseskriterier, derudover vil elevens arbejde blive bedømt på tilrettelæggelse og planlægning samt præsentation af opgaven, samt Elevens evner til at arbejde sammen med sine klassekammerater. Det vil sige, at eleven skal bidrage med at få alle de materialer der skal bruges fundet frem, samt Fantom er fastspændt i stolen og parat dagen før. Mangler der materialer skal de bestilles. Efter fremlæggelsen er det ligeledes eleven der sørger for at rydde op og lægge materialer på rette plads igen.
Lettere Lab.
- Valgfag Lettere Laboratorie 2. hovedforløb
Mål for undervisningen
Faget er et valgfag på 2. hovedforløb
På valgfaget Lettere laboratorie 2. hovedforløb Skal eleven lære de arbejdsgangene der er ved at tage aftryk, på fantomer eller klassekammerater, udstøbe aftryk i gips og trimme aftryk til arbejdsmodeller og studiemodeller. Til denne opgave hører også sammenbid, vi anvender teori fra faget protetik, når vi arbejder praktisk i laboratoriet. Med henblik på at lave en korrekt hel- eller delprotese, skal eleven lære at lave en individuel ske, herunder får eleven viden om, hvor forskellige skeer kan være. Endvidere skal eleven fremstille en plastron. I forlængelse heraf lærer eleven at pudse og polere proteser. Eleven får kendskab til hvordan man kan tilrettelægge og assistere ved protetiske behandlinger på en ergonomisk og hygiejnisk hensigtsmæssig måde. Eleven bliver introduceret til protetikkens fagsprog, instrumenter og materialer.
Eleven øver patient information - før under og efter behandlingen og får kendskab til spørgsmål vedrørende patienthenvendelser, så det bliver lettere at afsætte den korrekte tid i aftalebogen.
Kompetencemål:
-
- Eleven kender til arbejdsprocedurer, instrumentarium og materialer i behandlinger med aftagelig protetik herunder provisoriske restaureringer
- Eleven har kendskab til og kan lave en plastron
- Eleven har kendskab til og kan lave en individuel ske
- Eleven kan pudse og polere proteser
- Eleven kan tage aftryk til studiemodeller og arbejdsmodeller
- Eleven kan udstøbe aftryk
- Eleven kan selvstændigt vejlede patienter før og efter simple behandlinger
Indhold i undervisningen
Eleven vil løbende få teoretiske oplæg i ovenstående emner. Derefter vil faglæreren demonstrere dette
praktisk på klinikkerne, således eleven efterfølgende kan på klinikken og i laboratoriet øve sin praktiske færdigheder.
Eleven vil blive introduceret til en tværfaglig case i starten af deres 2. hovedforløb, hvori eleven
skal koble sin teoretisk viden fra valgfagsugen, sammen med sine praktiske færdigheder.
Ved valgfagsugens afslutning, skal eleven ende op med produkter svarende til ovenstående kompetencemål.
Hele ugen vil der være mulighed for at øve praktiske færdigheder på klinikken eller i laboratoriet.
Evaluering og Bedømmelseskriterier:
Eleverne evalueres ud fra deres faglige deltagelse, samarbejde og de produkter, de udarbejder i ugen.
Der gives en mundtlig feedback fredag som afslutning på ugen til hver elev, hvor produkterne vil blive gennemgået. Der er ikke karaktergivning, men en kvalitativ vurdering af deltagelse og produkt.
Røntgen
- Radiologi 2. HF
Mål for undervisningen
Undervisningen på 2. hovedforløb er en videreførelse af 1 HF. På 1. hovedforløb blev alt den grundlæggende teori gennemgået og eleven skulle hovedsagelig arbejde med parallelteknik.
På 2. hovedforløb vil teorien i vinkelhalveringsteknik være den primære repetition og den hovedsagelige optagelsesteknik.
Kompetencemål:
- Eleven kender til røntgenstrålers egenskaber
- Eleven kender til røntgenapparatets opbygning
- Eleven kender til risiko for stråleskader
- Eleven kender til lovgivning, bekendtgørelser og tilsyn
- Eleven kan udføre digitale intraorale røntgenoptagelser
- Eleven kan varetage optimal strålehygiejne
- Eleven kan vurdere billedkvaliteten af intraorale røntgenoptagelser
Indhold i undervisningen
Eleven skal aflevere sine røntgenbilleder med tilhørende teori efter sidste undervisningsgang.
Undervisningen er tilrettelagt med teoretisk gennemgang af stoffet, praktiske øvelser samt små repetitionsopgaver.
Mens eleven evt. venter på at tage røntgenbilleder, er der mulighed for eventuel at forberede sig til andre fag. Det er blot et krav, at dit arbejde er fagligt relevant.
Evaluering og Bedømmelseskriterier
Undervisningen strækker sig over både 1. og 2. hovedforløb.
Faget afsluttes på 2. hovedforløb med en individuel skriftlig og praktisk test, som sammen med de daglige røntgenoptagelser danner baggrund for din karakter. Der gives individuel karakter ud fra 7-trinsskalaen.
Eleven skal selv være ansvarlig for at alle billederne ifølge lektionsplanen er afleveret og sikre sig at billedkvaliteten er beskrevet samt journaliseret korrekt.
Vi forventer at:
- Eleven kan fortælle kort, hvordan røntgenapparatet er opbygget og hvor i røntgenapparatet røntgenstrålerne dannes.
- Eleven kan fortælle kort, hvordan røntgenstråler dannes og hvilken egenskaber røntgenstråler har, både positivt og negativt.
- Eleven ved, hvilken bekendtgørelse de skal søge efter, hvis der opstår tvivl om strålehygiejnen el andre retningslinjer if. Med en røntgenoptagelse.
- Eleven skal kunne fortælle om forskellen på en parallelteknik og vinkelhalveringsteknik, og vide hvornår de kan/skal anvende de to optagelsesteknikker.
- Eleven skal kunne oprette en journal i Dental imaging software, indscanne og journalisere billederne, samt kvalitetssikre egne billeder.
- Eleven skal kunne foretage en konstanskontrol og fortælle om teorien bag disse optagelser
- Eleven skal udføre gældende hygiejniske retningslinjerne før, under og efter en røntgenoptagelse og demonstrerer dette ved hver røntgenoptagelse.
Afsluttende prøve
Hovedforløb 2 har en varighed på 29 dag, da den sidste dag, dog ikke i forlængelse af 2. HF, anvendes til afholdelse af uddannelsens afsluttende prøve.
Prøven afholdes af skolen. Prøven består af en praktisk og en mundtlig del. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer inden for uddannelsen og bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Den praktiske del af prøven består af en case i en virkelighedsnær arbejdssituation i en tandklinik. Prøven skal løses individuelt. Eleven får casen udleveret 2 uger før, prøven skal afholdes. På prøvedagen har eleven 30 minutter til forberedelse og klargøring af casen. I forberedelsestiden må eleven anvende personlige notater, udleverede undervisningsmaterialer samt det udstyr og de materialer, der stilles til rådighed af skolen. Den mundtlige del af prøven tager udgangspunkt i den praktiske del og afvikles i dialog mellem læreren og den enkelte elev, hvor det teoretiske grundlag, der indgår i den praktiske del, inddrages. Prøvens varighed er 30 minutter, inkl. votering. Censor er til stede under prøven.
Prøvens grundelementer er følgende:
Mål og krav for prøven er, at eleven kan udføre praktiske discipliner, der afspejler en arbejdssituation i en tandklinik, samt inddrage et teoretisk grundlag.
Eksaminationsgrundlaget består af en case i en virkelighedsnær arbejdssituation i en tandklinik.
Bedømmelsesgrundlaget består af elevens mundtlige og praktiske præstation.
Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen.
Skolen fastlægger nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende ramme:
a) Elevens evne til at udføre en arbejdsopgave under inddragelse af de for uddannelsen relevante teorier, metoder og procedurer.
b) Elevens evne til at overholde gældende regler i forhold til hygiejne og sikkerhed.
c) Elevens evne til at argumentere fagligt.
d) Elevens evne til at reflektere over praksis.
For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have et gennemsnit på mindst 2,0 af alle fag, og den afsluttende prøve skal være bestået.
Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På uddannelsesbeviset anføres karakteren for den afsluttende prøve.
Differentiering
Undervisningen tilpasses elevernes forudsætninger gennem:
• Varierede opgavetyper (praktiske, skriftlige, visuelle)
• Cases med forskellig kompleksitet
• Mulighed for ekstra støtte eller fordybelse
• F.eks. Cooperative learning-øvelser og makkerlæring
Tværfaglighed og helhedsorientering
Forløbet inddrager elementer fra hygiejne, ergonomi, arbejdsmiljø, bæredygtighed. Eleverne arbejder med helhedsorienterede opgaver, hvor de anvender viden fra flere fagområder i praksisnære situationer.
Praksisrelatering
Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære scenarier fra tandklinikassistentens rolle på tandklinik. Eleverne arbejder med opdækninger til de tilhørende behandlinger, instrumenter og materialer, og øver arbejdsgange, som de vil møde i praksis. Der lægges vægt på, at eleverne forstår, hvordan faglig viden og forskellige arbejdsgange med mere skaber værdi i deres fremtidige arbejde.
Vedhæftede filer
Evaluering og bedømmelse
Lærerne evaluerer elevens læring på 2 måder:
- Eleven får løbende feedback (formativ evaluering) som foregår i løbet af eller umiddelbart efter undervisningen. Der gives feedback på elevens arbejde med opgaverne og deres arbejdsproces samt på deres måde at tilgå en arbejdsopgave. Er der udfordringer i opgaveløsningen? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer eleven nok? etc. Samtalen afsluttes med en snak om, hvad elevens næste skridt skal være (Feed- forward) for, at de har en realistisk mulighed for at nå i mål.
- Eleven får en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en karakter.
- Den afsluttende (summative) bedømmelse tager afsæt i læringsmålene og bedømmelseskriterierne.
- Efter 2. skoleperiode afsluttes alle fagene med en standpunktskarakter undtagen Anatomi og fysiologi, som afsluttes efter 1. hovedforløb.