Du skal på 4. hovedforløb arbejde med procesregulering, avanceret PLC programmering samt netværk med dataopsamling på maskinanlæg og procesanlæg.

Forløbet afsluttes med en svendeprøve, der består af en fejlfindingsprøve, samt en mundtlig overhøring af dit svendeprøveprojekt.

• Under avanceret PLC, kommer du til at arbejde med HighSpeed funktioner, lagerfunktioner og databehandling.
• Under sikkerhed, kommer du til at arbejde med risikovurdering af et mindre maskinanlæg, samt opsætning og programmering af en sikkerheds PLC til maskinanlægget.
• Under Procesregulering, kommer du til at indkøre og dataopsamle på en reguleringsproces.
• Du kommer til at arbejde med miljømæssige problematikker, samt energioptimering på maskin- og procesanlæg.
• Du kommer yderlige til at fejlfinde på forskellige typer maskin- og procesanlæg.

Bemærk, at hvis du har valgt specialet: Automatiktekniker i elektrobranchen, skal du inden H4 også have bestået det supplerende motorkursus.

Forløbets fag, kurser og projekter

Fagoversigt for H4:

2.A – KURSERNE 1-5

KURSUS 1.

Du skal lære om sekvens og programmering i TIA-Portalen S7-1200.

8 lektioner.

KURSUS 2.

Du skal lære om funktion og skalering af analoge ind og udgange i S7-1200 PLC’en.

8 lektioner.

KURSUS 3.

I dette kursus gennemgår vi hvorledes TP touch panelet programmeres i TIA-Portalen, samt programmering af operatørpaneler for SIEMENS PLC’en, og hvorledes disse kan bruges til overvågning.

Du kommer også til at høre om opstart af operatørpaneler og HMI.

10 lektioner.

KURSUS 4.

I dette kursus skal du arbejde med reguleringsteknik. Du vil også få lejlighed til at prøve S7-1200 PLC regulatoren, på et reguleringssystem.

14 lektioner.

KURSUS 5.

Her får du en gennemgang af en hurtigtæller, og opkobling af stepmotorstyringer i S7-1200 PLC’en.

16 lektioner.

KURSERNE 5-10

KURSUS 6.

I dette kursus gennemgår vi netværk med PLC’er i TIA-Portalen, og mulighederne i anvendelse af netværks kommunikation mellem forskellige styreenheder.

14 lektioner.

KURSUS 7.

I dette kursus lærer du, hvordan man opretter et lager i PLC’en, herunder FIFO, LIFO og pointer (pegepind) inddata, uddata, databearbejdning og datalagring.

8 lektioner.

KURSUS 8.

I dette kursus lærer du om SCADA og HMI, software og programmering. Du kommer også til at arbejde med planlægning af styresystem og programmering i TIA-Portalen.

10 lektioner.

KURSUS 9.

Her skal du lave en risikovurdering og lære om sikkerheds foranstaltninger, i forbindelse med maskinanlæg, herunder elektriske, hydrauliske, pneumatiske og mekaniske komponenter, som har sikkerhedsmæssig betydning, og derfor skal være dublerede og overvågede.

I forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger kommer vi omkring lysgitter og sikkerheds PLC.

14 lektioner.

KURSUS 10.

Du skal arbejde med dimensionering, herunder spændingsfald og kortslutningsberegninger. (KB og OB).

6 lektioner.

KURSERNE 10-15

KURSUS 11.

Du skal lære om positionering og valg af metoder for dette.

Du skriver en kort rapport om emnet, og du skal lave en fremlægning.

8 lektioner.

KURSUS 12.

Du skal lære om stepmotorens principper og funktion. – 2653.

Derudover kommer du også til at høre om frekvensstyrede motorer, herunder Servo.

8 lektioner.

KURSUS 13.

Du kommer til at arbejde med indkørings-processen og vedligeholdssystemet i et maskinanlæg. Herunder kvalitet. – 2627

2 lektioner

KURSUS 14.

Du skal lære at se på energioptimering på maskinanlæg, samt i industrien mere generelt.

6 lektioner

KURSUS 15.

I dette kursus skal du høre om love og regler. – 2628.

Du skal kunne redegøre for anvendte relevante love, regler og standarder.

4 lektioner

KURSERNE 15-20

KURSUS 16.

Dette kursus giver dig information om love og regler – 2628.

Du skal arbejde med informationssøgning via IT.

4 lektioner

KURSUS 17.

Du skal arbejde med hydraulik og servosystemer.

4 lektioner.

KURSUS 18.

I dette kursus får du en repetition af ABB Robotten.

Du får også en introduktion til Universal Robotten.

14 lektioner.

KURSUS 19.

I dette kursus skal du arbejde med Vision systemer, opstilling og programmering.

8 lektioner.

KURSUS 20.

Du skal lære at lave teknisk service og kvalitetssikring, og du får en instruktion i sikkerhedssystemet.

4 lektioner.

REPETITION

Kursus A.

Du får repeteret din viden om styringsteknik, herunder nøglediagram, ladder og sekvens.

6 lektioner.

Kursus B.

Du får repeteret din viden om reguleringer og beregninger for disse.

7 lektioner.

Kursus C.

Du får repeteret din generelle viden om automatik, i forhold til den afsluttende prøve.

Dette kursus er en vigtig del af din forberedelse til eksamen.

8 lektioner.

FEJLFINDING

Fejlfinding 1.

Du får viden i grundlæggende fejlfinding, og vi laver opgaver i fejlfinding.

2 lektioner.

Fejlfinding 2.

Du kommer til at arbejde med fejlfinding på sorteringsanlæg.

2 lektioner.

Fejlfinding 3.

Du skal fejlfinde på reguleringsanlæg og på LEGO maskiner.

8 lektioner.(i Projekt periode)

CASES OG PROJEKTER

Case: Netværk/dataopsamling

Du skal her arbejde med at finde de rigtige komponenter til et mindre netværk, samt opsætte og montere udstyret i netværket.

Du skal yderlige opsamle data fra netværket, og dokumentere dette.

Case: Highspeed/Stepmotor

Du skal her arbejde med Highspeed funktionerne i PLC’en, således at du kan styre en stepmotor og holde styr på positionen.

Afsluttende automatik projekt

Du skal udarbejde dokumentation, dimensionere og programmere et styringsprojekt med tilhørende rapport, kredsskemaer, risikovurdering samt øvrig relevant dokumentation.

Dokumentationen er grundlaget for dit praktiske arbejde på styringsprojektet.

OBS! Dette er også dit svendeprøveprojekt, som du skal forsvare til din mundtlige eksamen.

102 lektioner.

ANDET

Mundtlig prøve

Du skal til en mundtlig prøve, der varer 30 min.

Prøven er en eksamination, i dit afsluttende projekt. (Se også afsnit 6.b)

Fejlfindingsprøve

Du skal til en fejlfindingsprøve på 20 min. 

Mesterbesøg - Afslutning

Du har nu været til svendeprøve, og du får selvfølgelig mulighed for at vise dit projekt frem for din mester og din familie.

Herefter holder vi afslutning med fælles spisning i kantinen.

4 lektioner

METODER

Undervisningen gennemføres dels som traditionel tavleundervisning, dels som teoretiske projektperioder samt som praktisk arbejde i stand og laboratorie. I perioderne med teoretiske projekter og praktisk arbejde skal du nu - i høj grad - være selvstyrende og du skal vise, at du – selvstændigt - kan tilrettelægge og styre en arbejdsproces.

OMFANG

Under skoleopholdet skal der som nævnt tidligere udarbejdes tre teoretiske/praktiske case-baserede projekter. De tre projekter skal bygges op som praktiske øvelser i en stand.

LÆRERROLLEN

Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, støtte og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt. Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og at lærerdækningen kan variere. 

Bemærk – at i den sidste del af forløbet er læreren først og fremmest din vejleder/rådgiver. Det gør en forskel, så sørg for at opsøge hjælpen i tide.

ELEVROLLEN - DIN ROLLE

Vi forventer, at du som minimum, har gennemført 3. hovedforløb på automatikteknikeruddannelsen.

I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver – og selve ”slutproduktet” - til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler.

I forløbet skal du selv være styrende, i forhold til at planlægge og gennemføre projekt- og stand-arbejde ud fra en tidsplan og det er nu dit eget ansvar at overholde den.

ORGANISERING

Når der arbejdes ”på klassen” løses opgaverne individuelt eller i mindre grupper. Når der arbejdes med projekter, kan arbejdet foregå alene, eller i grupper må max 3 personer. I praktiklokalerne (stand) kan der max. være to personer. Af pladsmæssige og udstyrsmæssige hensyn, kan du ikke forvente at kunne arbejde selvstændigt med praktikdelen, men spørg din lærer, om det evt. kan lade sig gøre, hvis du har et ønske om det.

BØGER OG LÆREMIDLER

Skolens politik er at der skal benyttes så lidt papir og kopier som muligt. Vi tilstræber derfor, at du kan se/downloade alt undervisningsmateriale fra vores digitale læringsplatform: Learn. Af skolen låner du måske regelsæt, vejledninger og lærebøger, som skal afleveres ved modulets afslutning.

ARBEJDSMILJØ

Det er vigtigt for både elever og lærere at der er et godt arbejdsmiljø, og det gælder både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Alle skal opleve, at det er trygt og sikkert at være på skolen.

Du opfordres til at kontakte, enten dine klassekammerater, din kontaktlærer, afdelingslederen eller en studievejleder, hvis du oplever noget på skolen, som virker ”forkert.”

MATERIALER – VÆRKTØJ – REDSKABER - UDSTYR

El-materiel og værktøj forefindes på skolen. Du kan/skal sammen med din gruppe planlægge brugen af disse.

DEN LØBENDE EVALUERING

Du skal forvente, at der fra tid til anden udleveres repetitionsopgaver. Formålet med disse er dels at arbejde lidt med tidligere gennemgået stof, få afklaret dine eventuelle spørgsmål, samt at forberede dig på fremtidige prøver/eksamener.

Derudover vil læreren holde evaluerings status, hvor projektopgaverne gennemgås med de enkelte elever/grupper for at få klaring på om skriveprocessen fungerer og få afklaret eventuelle problemer og spørgsmål.

Når du arbejder i din praktikstand, vil du få løbende feedback.

Bemærk, at de tilbagemeldinger, som du får på H4, vil have ændret karakter. Du vil få færre og færre konkrete løsningsforslag, og vil i stedet for blive præsenteret for en række muligheder.

DEN OPSAMLENDE EVALUERING

Bedømmelsesplan for H4:

Generelt

På H4 er der ingen fag, som fortsætter. Alle fag afsluttes derfor med en standpunktskarakter.

Karakterskalaen er 7-trins skalaen.

Derudover får du mulighed for at udfylde et spørgeskema, som skolen anvender i sit kvalitetssikringsarbejde.

OBS

Bemærk, at du ikke kan blive indstillet den afsluttende prøve, hvis du ikke har bestået alle uddannelsens fag.

Uddannelsesspecifikke fag

Alle fag bedømmes enkeltvis ud fra en helhedsvurdering, i forhold til fagenes målpinde (Og niveau)

DEN AFSLUTTENDE PRØVE – TRIN 2 - AUTOMATIKTEKNIKER

Den afsluttende prøve for specialet: Automatiktekniker, eller for specialet: Automatiktekniker i elektrobranchen består af en fejlfindingsprøve og en mundtlig prøve, som tager udgangspunkt i en praktisk opgave.

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Fejlfindingsprøven omfatter systematisk fejlfinding på branchetypisk udstyr med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren. Opgaven tildeles ved lodtrækning. Skuemestrene er til stede under hele fejlfindingsprøven.

Opgaven løses inden for en varighed af 20 minutter.

I specialerne indgår også en mundtlig prøve af 20 minutters varighed, som tager udgangspunkt i en praktisk opgave, der omfatter opbygning, idriftsættelse og projektdokumentation af et branche/maskinanlæg. Arbejdet udføres i et samarbejde mellem højst fire elever. Opgaven løses inden for en varighed af 10 undervisningsdage.

Den mundtlige prøve, der tager udgangspunkt i projektdokumentationen over praktikopgaven, afvikles i dialog mellem læreren (Eksaminator) og den enkelte elev.

Skuemestrene er til stede under den mundtlige prøve.

Eksaminationsgrundlag for den mundtlige prøve

• Den praktiske opgave
• Den udfærdigede projektrapport til den praktiske opgave
• Tidsplaner

Eksaminationsgrundlag for fejlfindingsprøven

• Den trukne fejl på maskinanlægget

Bedømmelsesgrundlag på den mundtlige prøve

• Bedømmelse foretages ud fra den mundtlige fremlæggelse af projektet.

Bedømmelseskriterier for elevens mundtlige fremlæggelse

Der lægges især vægt på, at:

• Eleven kan redegøre for installationer på maskiner (herunder sikkerhed, dimensionering, beskyttelsesledere og udligningsforbindelser, samt for isolation
• Eleven forstår og kan anvende den tekniske dokumentation i forhold til den aktuelle maskininstallation
• Eleven kan forklare virkemåden for PLC, regulering, motorer, frekvensomformere og andet udstyr i forhold til deres projekt
• Eleven kan ud fra Risikovurderingen forklare, hvordan sikkerheden er udført på maskinen, samt hvilken kategori der er valgt som stopkategori og som nødstopskategori.
• Eleven kender navne og virkemåde på de komponenter, som er anvendt i den praktiske opgave, og som indgår i den mundtlige fremlæggelse
• Eleven kan redegøre for og udføre eftersyn, afprøvning og fejlfinding i forbindelse med idriftsættelse af elevens maskininstallation, samt udføre de tilhørende relevante målinger.

Bedømmelsesgrundlag på fejlfindingsprøven

• Bedømmelsen foretages ud fra elevens praktiske fejlfinding, systematik og forståelse af dokumentationen for maskinen.

Bedømmelseskriterier

Der lægges især vægt på:

• Systemforståelse i fejlsøgningsproceduren.
• Systematik i fejlsøgningsproceduren.
• Måleteknik
• Dokumentationsforståelse
• Sikkerhed

 
Link:
SDE - Eksamensreglement
 
Bekendtgørelse om prøver og eksamen
 
Industriens uddannelser: Skuemestervejledning
 

• Lærlingen kan programmere sekventielle PLC styringer hvor der skal anvendes ord instruktioner. 
• Lærlingen kan udføre sekvensprogrammering, som opfylder gældende standarder som DS/EN 60848 og DS/EN 61131-3.
• Lærlingen kan selvstændigt planlægge og udføre programmering, simulering og idriftsætning af et program til en PLC-styring under anvendelse af typiske industrielle programmeringsværktøjer.
• Lærlingen kan ud fra en opgavebeskrivelse indeholdende løsning af en kompleks arbejdsopgave, selvstændigt konfigurere, planlægge, idriftsætte og dokumentere komplekse PLC styringer, hvor der anvendes avancerede wordinstruktioner, og kan derigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer der ligger over fagets faglige niveau.

Læringsmål

• Du kan selvstændigt programmere sekvenskæder ved hjælp af ord instruktioner.
• Du dokumenterer dine sekvensprogrammer ud fra standarden DS/EN 60848.
• Du kan programmere dine sekvensdiagrammer ud fra DS/EN 61131-3.
• Du kan ud fra en funktionsbeskrivelse, selvstændigt fremstille sekvens og programmere denne.
• Du kan via simulerings program afprøve sekvenskæden, og rette evt. programfejl.
• Du kan selvstændigt downloade program til PLC’en, og idriftsætte denne således programmet afvikles korrekt.

• Sekvensteori gennemgås på tavlen, og med støtte fra PowerPoint samt programeksempler.
• Der vises eksempler fra de gældende standarder som DS/EN 60848.
• Der opfriskes på programmeringsstandarden DS/EN 61131-3, ved gennemgang og spørgsmål i klasserummet.
• Der vises et sekvenseksempel, hvor programmeringen laves med ordinstruktioner, og holdes op mod de forrige metoder som er blevet brugt på henholdsvis H2 og H3.
• Eleverne præsenteres for opgaverne for kurset på Learn.
• Eleverne løser som udgangspunkt opgaverne selvstændigt
• Der henvises til yderlig til følgende kilder: PLC bog - videncenter (side 163 - 180), PLC-styringer (side 109 - 132) og Automatiske anlæg (side 203 – 228)
• Læren bistår eleverne med hjælp og problemløsning under opgaveløsningen.
• Der differentieres ved at der er ekstra opgaver i opgavesættet, med et lidt højere niveau, der kan udfordre de bedste/hurtigste elever.
• Opgaverne afprøves på simulatoren, og i nogle tilfælde også på den fysiske PLC.
• Opgaverne rettes løbende i fællesskab med visning og gennemgang af programeksempler.
• Individuelle spørgsmål til opgaverne tages med eleven efterhånden som de opstår.
• Generelle spørgsmål til opgaverne tages/løses løbende i fællesskab på tavlen, eller på projektoren i det relevante program.

• Elevernes opgaver gennemgås i fællesskab og deres svar holdes op imod andres svar. 
• Det vurderes i dialogen med eleven om der bruges fagsprog og korrekte termer.
• Eleven viser gennem sin spørgsmålstype og tilgang til løsning af sekvensopgaverne, om eleven har forståelse for sekvensprogrammering.
• I dialogen hvor eleven efterspørger hjælp i løbet af opgaveløsningen, vurderes der blandt andet på, om eleven kan forklare sekvensdiagrammerne og programstrukturen klart, samt om spørgsmålene viser forståelse for teorien, er relevante for opgaven, samt indikerer kritisk tænkning og refleksion over arbejdet.
• Eleven viser ved brug af simulatoren, samt tilgangen til løsning af sekvensopgaverne, om denne har forståelse for sekvensprogrammering, og opgaverne er løst og dokumenteret korrekt i forhold til standarderne.

• Lærlingen har en viden om opbygning og funktion af PLCens analogdel, herunder periferiudstyr og forskellige typer af analoge følere og transmittere.
• Lærlingen kan ud fra en opgavebeskrivelse indeholdende løsning af en kompleks arbejdsopgave, selvstændigt konfigurere, planlægge, idriftsætte og dokumentere komplekse PLC styringer, hvor der anvendes avancerede wordinstruktioner til analoge beregninger.
• Lærlingen skal skalere og programmere opgaver for både analoge indgange, samt udgange.
• Lærlingen skal bruge både Norm_X og Scale_X instruktionerne, samt bruge datablokke til opbygning af FBere.

Læringsmål

• Du kan selvstændigt programmere funktionsblokke med analoge skaleringer ved hjælp af ord instruktioner.
• Du dokumenterer dine skaleringer ud fra de fysiske variabler og værdier der måles ude på anlægget.
• Du kan programmere dine funktionsblokke og skaleringer ud fra DS/EN 61131-3.
• Du kan ud fra en funktionsbeskrivelse, selvstændigt fremstille skaleringer og programmere disse.
• Du kan via simulerings program og opstillinger afprøve dine skaleringer, og rette evt. programfejl.
• Du kan selvstændigt udvælge transmittere og følere til et givent program til PLC’en, og idriftsætte denne således programmet afvikles korrekt.

• Analogteori gennemgås på tavlen, og med støtte fra PowerPoint og programeksempler.
• Der vises eksempler fra de gældende standarder som DS/EN 61131-3.
• Der opfriskes på undervisningen fra forrige forløb, ved gennemgang og spørgsmål i klasserummet.
• Der vises et programeksempel med analog skalering, hvor programmeringen laves med ordinstruktioner, og holdes op mod de forrige metoder som er blevet brugt på H3.
• Der bliver undervist i hvorledes man bruger og opbygger datablokke i PLC programmet, og hvorledes Norm_X og Scale_X kan bruges til skalering.
• Eleverne præsenteres for opgaverne for kurset på Learn.
• Eleverne løser som udgangspunkt opgaverne selvstændigt
• Der henvises til yderlig til følgende kilder: PLC bog - videncenter (side 287 - 316), PLC-styringer (side 163 - 220) og Automatiske anlæg (side 157 - 164)
• Læren bistår eleverne med hjælp og problemløsning under opgaveløsningen.
• Der differentieres ved at der er ekstra opgaver i opgavesættet, med et lidt højere niveau, der kan udfordre de bedste/hurtigste elever.
• Opgaverne afprøves på simulatoren, og i nogle tilfælde også på den fysiske PLC.
• Opgaverne rettes løbende i fællesskab med visning og gennemgang af programeksempler.
• Individuelle spørgsmål til opgaverne tages med eleven efterhånden som de opstår.
• Generelle spørgsmål til opgaverne tages/løses løbende i fællesskab på tavlen, eller på projektoren i det relevante program.

• Elevernes opgaver gennemgås i fællesskab og deres svar holdes op imod andres svar.
• Det vurderes i dialogen med eleven om der bruges fagsprog og korrekte termer.
• Eleven viser gennem sin spørgsmålstype og tilgang til løsning af opgaverne, om denne har forståelse for analog- og ordprogrammering.
• I dialogen hvor eleven efterspørger hjælp i løbet af opgaveløsningen, vurderes der blandt andet på, om eleven kan forklare ordinstruktioner og datablokke klart, samt om spørgsmålene viser forståelse for teorien, er relevante for opgaven, samt indikerer kritisk tænkning og refleksion over arbejdet.
• Eleven viser ved brug af simulatoren, samt tilgangen til løsning af de analoge opgaver, om denne har forståelse for analogprogrammering, og opgaverne er løst og dokumenteret korrekt i forhold til standarderne.

• Lærlingen skal kunne designe overskuelige, intuitive samt logiske menu strukturer for operatørinterface og HMI-systemer. 
• Lærlingen skal opnå forståelse for Pop-Up menuer til afhjælpning af programkørsel, samt instruktion ved fejlafhjælpning. 
• Lærlingen kan opbygge, programmere og idriftsætte procesovervågning/operatørinterface, herunder fremstille tilhørende PLC program. 
• Lærlingen kan formidle instruktion til andre brugere ved anvendelse af HMI. 

Læringsmål

• Du kan selvstændigt programmere et operatørpanel ved hjælp af TIA-Portalen, og få forbindelse mellem PLC og HMI-panelet.
• Du dokumenterer dine programmer ud fra standarden DS/EN 61131-3.
• Du kan ud fra en funktionsbeskrivelse, selvstændigt fremstille menuer og menu struktur, der både er intuitiv og logisk.
• Du kan både via simulerings program og opstillinger afprøve HMI og PLC i samspil, og rette evt. programfejl.
• Du kan formidle instruktioner til andre brugere ved anvendelsen af HMI-paneler, og lette brugen af maskinen ved overskuelige menuer, samt POP-UP menuer.

• Der gennemgås lidt netværksteori på tavlen med støtte fra PowerPoint og programeksempler.
• Der vises eksempler fra de gældende standarder som DS/EN 61131-3.
• Der opfriskes på undervisningen fra forrige forløb, ved gennemgang og spørgsmål i klasserummet.
• Der gennemgås teori om menu strukturer og opbygning af logiske menuer for HMI-paneler på tavlen, med støtte fra PowerPoint.
• Der vises et programeksempel med visualisering, hvor programmeringen laves med ordinstruktioner.
• Der undervises i brugen af POP-UP menuer, og hvorledes disse programmeres/styres. Og der vises et programeksempel med Pop-Up menuer.
• Der bliver undervist i hvorledes man bruger og opbygger datablokke i PLC programmet, i forbindelse med recept håndtering.
• Eleverne præsenteres for opgaverne for HMI kurset på Learn.
• Eleverne løser som udgangspunkt opgaverne selvstændigt
• Der henvises til yderlig til følgende kilder: PLC bog - videncenter (side 261 - 264), samt materiale på Learn.
• Læren bistår eleverne med hjælp og problemløsning under opgaveløsningen.
• Der differentieres ved at der er ekstra opgaver i opgavesættet, med et lidt højere niveau, der kan udfordre de bedste/hurtigste elever.
• Opgaverne afprøves på simulatoren, og i nogle tilfælde også på HMI-panelet og PLC’en.
• Opgaverne rettes løbende i fællesskab med visning og gennemgang af programeksempler.
• Individuelle spørgsmål til opgaverne tages med eleven efterhånden som de opstår.
• Generelle spørgsmål til opgaverne tages/løses løbende i fællesskab på tavlen, eller på projektoren i det relevante program.

• Elevernes opgaver gennemgås i fællesskab og deres svar holdes op imod de andres svar.
• Det vurderes i dialogen med eleven om der bruges fagsprog og korrekte termer.
• Eleven viser gennem sin spørgsmålstype og tilgang til løsning af opgaverne, om denne har forståelse for HMI-programmeringen.
• I dialogen hvor eleven efterspørger hjælp i løbet af opgaveløsningen, vurderes der blandt andet på, om eleven kan forklare menu strukturer, og sammenhængen mellem PLC og HMI via ordinstruktioner og datablokke, samt om spørgsmålene viser forståelse for teorien, og er relevante for opgaven, samt indikerer kritisk tænkning og refleksion over arbejdet.
• Eleven viser ved brug af simulatoren, samt tilgangen til løsning af HMI-opgaverne, om denne har forståelse for intuitiv menu strukturer, samt brugen af POP-UP menuer.

• Lærlingen skal kunne lave et interrupt program med PLCens regulator, og sætte dette op i PLC konfigurationen.
• Lærlingen kan anvende PID regulatorens grundlæggende parametre i forbindelse med idriftsætning og optimering af en reguleringssløjfe, samt opsætte dette i PLCens regulator.
• Lærlingen kan bedømme en given procesrespons, samt opbygge og indregulere reguleringssløjfer, herunder brug af autotune funktioner.
• Lærlingen kan anvende og udfærdige dokumentation for reguleringssystemer og procesanlæg

Læringsmål

• Du kan selvstændigt programmere et operatørpanel ved hjælp af TIA-Portalen, og få forbindelse mellem PLC og HMI-panelet.
• Du dokumenterer dine programmer ud fra standarden DS/EN 61131-3.
• Du kan ud fra en funktionsbeskrivelse, selvstændigt fremstille menuer og menu struktur, der både er intuitiv og logisk. 
• Du kan både via simulerings program og opstillinger afprøve HMI og PLC i samspil, og rette evt. programfejl.
• Du kan formidle instruktioner til andre brugere ved anvendelsen af HMI-paneler, og lette brugen af maskinen ved overskuelige menuer, samt POP-UP menuer.

• Der gennemgås reguleringsteori på tavlen med støtte fra PowerPoint samt programeksempler.
• Der vises eksempler fra de gældende standarder som DS/EN 61131-3.
• Der opfriskes på undervisningen fra forrige forløb, ved gennemgang og spørgsmål i klasserummet.
• Der gennemgås teori om regulatoren og interrupt programmering, samt om brugen af funktionsblokke.
• Der vises et programeksempel med et reguleringssystem, hvor programmeringen laves med ordinstruktioner.
• Eleverne præsenteres for opgaverne for Regulerings kurset på Learn.
• Eleverne løser som udgangspunkt opgaverne selvstændigt
• Der henvises til yderlig til følgende kilder  PLC bog - videncenter (side 326 - 346), Automatiske anlæg (side 229 - 248), samt materiale på Learn.
• Læren bistår eleverne med hjælp og problemløsning under opgaveløsningen.
• Der differentieres ved at der er ekstra opgaver i opgavesættet, med et lidt højere niveau, der kan udfordre de bedste/hurtigste elever.
• Opgaverne afprøves på regulatorstanden med både HMI-panelet og PLC’en.
• Opgaverne rettes løbende i fællesskab med visning og gennemgang af programeksempler.
• Individuelle spørgsmål til opgaverne tages med eleven efterhånden som de opstår.
• Generelle spørgsmål til opgaverne tages/løses løbende i fællesskab på tavlen, eller på projektoren i det relevante program.

Formativ evaluering (Løbende vurdering)

• Observation af elevernes arbejde med opgaver.
• Læreren giver løbende feedback på elevernes programmering af PLC og HMI.
• Eleverne deltager i klassediskussioner og viser forståelse for reguleringsteori.
• Spørgsmål og svar i klassen for at vurdere elevernes forståelse af emnerne.

Summativ evaluering (Afsluttende vurdering)

• Eleverne udvikler en fuldt fungerende HMI-løsning med PLC-kommunikation.
• Evaluering af en praktisk opgave, hvor eleverne opsætter og optimerer en PID-reguleringssløjfe.

Kriterier for bedømmelse

• Teknisk kompetence: Eleven kan selvstændigt udvikle og afprøve PLC- og HMI-programmer.
• Problemløsning: Eleven kan programmere og optimere reguleringssystemer.
• Kommunikation: Eleven kan formidle instruktioner klart og tydeligt.
• Selvstændighed: Eleven viser evne til at arbejde selvstændigt og opsøge relevante ressourcer.

• Lærlingen kan montere, afprøve og idriftsætte positioneringskredsløb, der anvendes i forbindelse med typiske motorer som asynkronmotorer, stepmotorer og servodrev. 
• Lærlingen kan anvende positioneringssystemer, der monteres i forbindelse med automatiske maskiner, herunder positionsmålesystemer og PLC positioneringsmoduler.
• Lærlingen kan dokumentere, konfigurere/parametrere et program, der anvendes i forbindelse med positioneringssystemer.
• Lærlingen skal lave PLC program der bruger High-Speed indgange, for at kunne bruge incremental encodere til positionering.
• Lærlingen skal styre High-Speed output til styring af frekvensomformere og stepmotorer.
• Lærlingen opnår kendskab positionssystemer og PLC positionering.

Læringsmål

• Du kan selvstændigt montere, afprøve og idriftsætte positioneringskredsløb til asynkronmotorer, stepmotorer og servodrev.
• Du kan konfigurere og anvende positioneringssystemer i forbindelse med automatiske maskiner, herunder positionsmålesystemer og PLC-positioneringsmoduler.
• Du kan programmere en PLC til at håndtere High-Speed-indgange og incremental encodere til positioneringsformål.
• Du kan opsætte og styre High-Speed-udgange til at kontrollere frekvensomformere og stepmotorer.
• Du kan dokumentere og konfigurere programmering i forbindelse med positioneringssystemer i overensstemmelse med gældende standarder.

• Der anvendes tavle undervisning samt PowerPoint præsentation samt programeksempler.
• Introduktion til positioneringssystemer og deres anvendelse.
• Gennemgang af HighSpeed-indgange og -udgange i PLCen.
• Principper for incremental encodere og hvordan de bruges til positionering.
• Konfiguration af PLC-HighSpeed ind og udgange.
• Programmering af High-Speed-indgange til aflæsning af incremental encodere.
• Montering og opsætning af positioneringskredsløb.
• Styring af High-Speed-udgange til frekvensomformere og stepmotorer.
• Afprøvning af positioneringsprogrammer i PLC.
• Diskussion af udfordringer og løsninger i fællesskab.
• Lærlingen løser opgavesættene der ligger under kurset i Learn.
• Gennemgang og rettelse af opgaverne i klassen, med visning af programeksempler.

Løbende evaluering

• Observation af elevernes arbejde og problemløsning.
• Feedback på programmering af PLC og HMI.
• Deltagelse i klassediskussioner og simuleringsøvelser.
• Lærlingen skal vise positioneringssystemet fungerer.

Afsluttende evaluering

• Eleverne fremlægger gruppevist omkring deres HighSpeed funktioner.
• Refleksion og feedback på læringsudbytte og udviklingsmuligheder.

• Lærlingen har en grundlæggende viden om datakommunikation herunder netværksprotokoller f.eks. TCP/IP. 
• Lærlingen har viden om Ethernet og dens anvendelse i industrielle netværk herunder fordele og ulemper ved denne netværkstype. 
• Lærlingen har viden om industriel automationsteknologi med baggrund i automationspyramiden og kan overordnet redegøre for teknologierne, der karakteriserer de forskellige niveauer i automationspyramiden herunder fieldbus, PLC, SCADA, MES, ERP og samspillet mellem disse teknologier.
• Lærlingen kan parametrere og programmere et industrielt ethernet.
• Lærlingen kan programmere PLC styringer med udvidet instruktionssæt herunder netværk/bussystemer. 
• Lærlingen kan selvstændigt programmere og opsætte PLCer i forbindelse med et fieldbussystem.

Læringsmål

• Du har kendskab til netværksprotokoller, herunder TCP/IP.
• Du har kendskab til Ethernet, dets anvendelse samt fordele og ulemper.
• Du har kendskab til automationspyramiden og teknologier som fieldbus, PLC, SCADA, MES og ERP.
• Du kan parametrere og programmere et mindre industrielt Ethernet, herunder Profinet.
• Du kan anvende instruktionssæt til netværk og bussystemer.
• Du kan selvstændigt programmere og konfigurere PLCer i fieldbus-miljøer.

• Der anvendes tavle undervisning samt PowerPoint præsentation og programeksempler.
• Grundlæggende principper for datakommunikation.
• Netværksprotokoller (TCP/IP, UDP, IP-adressering, subnetmasker).
• OSI-modellen og dens relevans i industrielle netværk.
• Opbygning og funktion af Ethernet.
• Fordele og ulemper ved Ethernet i industrielle systemer.
• Sammenligning af standard Ethernet vs. industrielt Ethernet (f.eks. Profinet, EtherNet/IP).
• Netværkstopologier og kablingsprincipper.
• Automationspyramidens opbygning og funktion.
• Teknologier i de forskellige niveauer: Felt-niveau ”Fieldbus”, Styringsniveau, Overvågningsniveau ”SCADA”, Produktionsniveau ”MES”, Virksomhedsniveau ”ERP”.
• Integration og samspil mellem teknologierne.
• Grundlæggende opsætning af industrielt Ethernet, primært Profinet.
• Konfiguration af netværksenheder.
• PLC-instruktionssæt til netværk og bussystemer.
• Oprettelse af kommunikation mellem PLC og industrielle enheder.
• Læsning og skrivning af data via netværk.
• Praktiske øvelser i programmering og kommunikation mellem PLC'er.
• Udleveret materiale på Learn, og Automatiske anlæg (side 301 - 308).
• Lærlingen løser opgavesættene der ligger under kurset i Learn.
• Gennemgang og rettelse af opgaverne i klassen, med visning af programeksempler.

• Skriftlig test: Spørgsmål om datakommunikation, netværksprotokoller, Ethernet og automationspyramiden.
• Praktiske øvelser: Programmering og opsætning af industrielt Ethernet, PLC-styringer samt konfiguration af fieldbussystemer.
• Opgaveløsning: Løbende evaluering gennem opgavesæt på Learn med efterfølgende gennemgang og feedback i klassen.
• Mundtlig evaluering: Diskussioner og fremlæggelser, der demonstrerer overordnet forståelse og integration af teknologierne.

• Lærlingen kan ud fra en opgavebeskrivelse løse en kompleks arbejdsopgave, selvstændigt konfigurere, planlægge, idriftsætte og dokumentere komplekse PLC styringer, hvor der anvendes avancerede wordinstruktioner.
• Lærlingen får en teknologisk opdatering af aktuelle PLC styresystemer, herunder perifert udstyr som fx specielle funktionsmoduler, datakommunikation og overvågningsudstyr.
• Lærlingen kan oprette tabeller og arrays i PLCens dataområde. 
• Lærlingen kan Bruge både LIFO og FIFO lagerfunktioner, både simple og mere avancerede funktioner.  
• Lærlingen skal have kendskab til hvordan datablokke bruges. 

Læringsmål

• Du kan selvstændigt analysere og løse komplekse arbejdsopgaver relateret til PLC-styring, der anvender avancerede wordinstruktioner.
• Du har kendskab til de nyeste teknologier og opdateringer indenfor PLC-styresystemer.
• Du kan oprette og anvende tabeller og arrays i PLCens dataområde som en del af opgaverne i PLC-programmering.
• Du kan både anvende simple og avancerede LIFO (Last In, First Out) og FIFO (First In, First Out) lagerfunktioner i PLC-programmering til at håndtere data korrekt og effektivt i produktionsmiljøer.
• Du har kendskab til brugen af datablokke i PLC-programmering og kan anvende dem til at organisere og strukturere data i systemet.

• Der anvendes tavle undervisning samt PowerPoint præsentation og programeksempler. 
• Løse komplekse opgaver hvor avancerede Wordinstruktioner anvendes i PLC-programmering.
• Opdatere PLC-styresystemer samt perifert udstyr.
• Oprette og anvende tabeller og arrays i PLCens dataområde.
• Anvende avancerede teknikker til datahåndtering.
• Anvende både simple og avancerede lagerfunktioner som LIFO og FIFO i PLC-programmering.
• Bruge datablokke i PLC-programmering.
• Bruge datablokke til at organisere og strukturere data i PLC-programmerne.
• Udleveret materiale på Learn, PLC bog - videncenter (223 - 240).
• Løse opgavesættene der ligger under kurset i Learn.
• Gennemgang og rettelse af opgaverne i klassen, med visning af programeksempler.

Løbende evaluering

• Observation af elevernes arbejde og problemløsning.
• Feedback på programmering af PLC og korrekt anvendelse af avancerede funktioner som LIFO og FIFO lagerfunktioner.
• Deltagelse i klassediskussioner og simuleringsøvelser.
• Eleven skal kunne præsentere og forklare sine løsninger på de opgaver, der er blevet arbejdet med i undervisningen.

Afsluttende evaluering

Eleven skal løse opgavesættet, der er udleveret via Learn, disse opgaver evalueres på grundlag af korrekt anvendelse af teori og teknik

• Lærlingen har en viden om industrielle IT-systemer herunder Profinet og Ethernet.
• Lærlingen kan opbygge, programmere og idriftsætte procesovervågning og operatørinterface, herunder fremstille PLC program og den tilhørende dokumentation.
• Lærlingen kan på et givet produktionsanlæg udføre dataopsamling og præsentation af data samt fremstille et dokumentationsmateriale for energiforbruget.
• Lærlingen kan udføre dataopsamling til brug for rapportering, historik og til kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med vedligehold.
• Lærlingen får en teknologisk opdatering af aktuelle grundlæggende PLC styresystemer herunder perifert udstyr som fx speciale funktionsmoduler, datakommunikation og overvågningsudstyr, desuden ved hjælp af en pc programmere en PLC for styring af et mindre automatisk anlæg.

Læringsmål

• Du har kendskab til industrielle IT-systemer, herunder Profinet og Ethernet.
• Du forstår principperne bag procesovervågning og operatørinterface i industrielle styringssystemer.
• Du har viden om aktuelle PLC-styresystemer og deres perifere udstyr, herunder datakommunikation og overvågningsudstyr.
• Du kan opbygge, programmere og idriftsætte et operatørinterface til procesovervågning.
• Du kan udarbejde et PLC-program samt den tilhørende dokumentation.
• Du kan indsamle og præsentere produktionsdata, herunder energiforbrug.
• Du kan identificere og implementere relevante løsninger til dataopsamling og præsentation af produktionsdata.

• Der anvendes tavle undervisning samt PowerPoint præsentation og programeksempler.
• Forklaring omkring netværkskommunikation og datadeling mellem enheder.
• Design og opbygning af brugergrænseflader til procesovervågning.
• Brug af HMI-paneler (Human Machine Interface) i produktionsmiljøer.
• Programmering af PLC-program til styring af produktionsanlæg.
• Indsamling af produktionsdata via PLC og netværk.
• Visualisering og præsentation af data på en operatørskærm.
• Analyse af energiforbrug og optimering af produktionen.
• Løse opgaver med en PLC-løsning i et mindre anlæg, med visualisering via et operatørinterface.
• Udleveret materiale på Learn, PLC bog - videncenter (223 - 240).
• Løse opgavesættene der ligger under kurset i Learn.
• Gennemgang og rettelse af opgaverne i klassen, med visning af programeksempler.

Løbende evaluering

• Løbende vurdering af lærlingens engagement og selvstændige problemløsning under kurset.
• Evaluering baseres på forståelse, argumentation og præsentationsevne.
• Løbende diskussion af typiske fejl, gode løsninger og læringspunkter i fællesskab.

Afsluttende evaluering

• Kvalitet og struktur af dokumentationen vurderes.
• Lærlingen reflekterer over deres læringsudbytte og identificerer områder til forbedring.

• Lærlingen kan anvende standarderne omhandlende: DS/EN 12100 Risikovurdering, DS/EN 60204-1 Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner, DS/EN ISO EN 13849 Maskinsikkerhed sikkerhedsrelaterede Styresystemer. 
• Lærlingen kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved opbygning, reparation, og fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg.
• Lærlingen kan sikre automatiske maskiner ved hjælp af forskellige typer af beskyttelsesforanstaltninger, og kan foretage den nødvendige afskærmning af farezonen på en automatisk maskine.
• Lærlingen kan installere og idriftsætte forskellige sikkerhedskomponenter og sikre, at en maskine ikke kan startes før sikkerhedsfunktionerne er effektive, herunder instruere brugere i betjening af anlægget.

Læringsmål

• Du kan forstå og anvende standarderne DS/EN 12100 (Risikovurdering), DS/EN 60204-1 (Maskinsikkerhed – Elektrisk udstyr på maskiner) og DS/EN ISO 13849 (Maskinsikkerhed – sikkerhedsrelaterede styresystemer).
• Du kan identificere og analysere sikkerhedsrisici ved opbygning, reparation og fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg.
• Du kan sikre maskiner ved hjælp af forskellige typer af beskyttelsesforanstaltninger, herunder korrekt afskærmning af farezoner.
• Du kan installere og konfigurere sikkerhedskomponenter såsom lysgitre og sikkerheds-PLC’er.
• Du kan sikre, at maskinen ikke kan startes, før alle sikkerhedsfunktioner er aktiveret.
• Du forstår dublerede og overvågede signaler for at sikre en høj grad af sikkerhed.
• Du kan dokumentere sikkerhedsfunktioner ved hjælp af programmet SISTEMA.

• Der anvendes tavle undervisning samt PowerPoint præsentation og programeksempler.
• Hvad er risikovurdering, og hvorfor er det vigtigt?
• Gennemgang af DS/EN 12100, som danner grundlaget for risikovurdering af maskiner.
• Identifikation af farer og vurdering af risici i forskellige arbejdssituationer.
• Henvisning til relevante standarder: DS/EN 12100 (Risikovurdering), DS/EN 60204-1 (Elektrisk udstyr på maskiner), DS/EN ISO 13849 (Sikkerhedsrelaterede styresystemer), Maskindirektivet og arbejdsmiljølovgivning.
• Hvordan sikkerheden påvirkes ved opbygning, reparation og fejlfinding.
• Vurdering af elektriske, hydrauliske, pneumatiske og mekaniske komponenter.
• Gennemgang af dublerede og overvågede signaler, der har sikkerhedsmæssig betydning.
• Forklaring af forskellige typer af sikkerhedsforanstaltninger: Fysisk afskærmning, Nødstopfunktioner, Lysgitre og sikkerheds-PLC’er.
• Lave praktisk øvelse i korrekt afskærmning af farezoner på elevernes projekt.
• Undervise i installation og test af sikkerhedskomponenterne lysgitre og sikkerheds-PLC’er.
• Introduktion til dokumentationsprogrammet SISTEMA.
• Gennemgang af, hvordan sikkerhedsfunktioner dokumenteres og verificeres.
• Lave praktisk øvelse i brug af SISTEMA til beregning af sikkerhedsniveauer på elevernes projekt.
• Udleveret materiale på Learn, downloadet software, DS standarder, PLC-styringer (221 - 236).
• Gennemgang og rettelse af opgaverne i klassen, med visning af programeksempler.

Løbende evaluering

• Bedømmes på sin evne til at identificere og analysere risici ved en given maskine eller anlæg.
• Kan gennemføre en risikovurdering og foreslå passende sikkerhedsforanstaltninger.
• Kan forklare centrale begreber inden for risikovurdering og maskinsikkerhed.
• Viser forståelse for lovgivning og standarder.

Afsluttende evaluering

• Lærlingen skal dokumentere sikkerhedsfunktioner i SISTEMA og præsentere en rapport, der beskriver: Identificerede risici, valgte sikkerhedsløsninger, Implementering og test af sikkerhedskomponenter, vurderes gruppevis i afsluttende projekt.
• Kriterier for beståelse: Dokumentationen er korrekt og følger de gældende standarder, og SISTEMA anvendes korrekt til beregning af sikkerhedsniveauer, vurderes gruppevis i afsluttende projekt.

• Lærlingen kan foretage ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra specifikationer og funktionsbeskrivelse, udvælge komponenter, tilrette dokumentation, samt argumentere for de valgte løsninger.
• Lærlingen kan vurdere og dimensionere en motorinstallation for en AC-motor.
• Lærlingen kan foretage korrekt beskyttelse mod overbelastning og kortslutning af ledninger og komponenter på automatiske maskiner, samt montere tilbehør på maskiner, der forsynes fra et 3- faset net med PE og uden nul-leder i overensstemmelse med gældende standard DS/EN 60204-1.
• Lærlingen kan foretage ændringer og udvidelser af anlægget ud fra en given funktionsbeskrivelse, herunder argumentere for valg af komponenter.
• Lærlingen kan foretage kontrolmålinger i henhold til anlæggets specifikationer.

Læringsmål

• Du kan analysere en specifikation og funktionsbeskrivelse, og derudfra foretage nødvendige ændringer og udvidelser af et eksisterende anlæg.
• Du kan udvælge egnede komponenter og tilrette den tekniske dokumentation.
• Du kan vurdere og dimensionere en AC-motorinstallation, herunder valg af ledninger, sikringer og øvrige komponenter.
• Du skal sikre korrekt beskyttelse af ledninger og komponenter i automatiske maskiner.
• Du kan montere tilbehør på maskiner, der forsynes fra et 3-faset net med PE og nul-leder, i henhold til DS/EN 60204-1-standarden.
• Du skal kunne argumentere for valget af komponenter ved ændringer og udvidelser af et anlæg ud fra en given funktionsbeskrivelse.
• Du kan foretage kontrolmålinger af et anlæg og vurdere, om installationen opfylder de tekniske specifikationer.

• Der anvendes tavle undervisning samt PowerPoint præsentation. 
• Undervisningen vil være en kombination af teoretisk gennemgang og praktiske øvelser på elevernes afsluttende projekt.
• Gennemgang af grundlæggende principper for dimensionering af elektriske installationer.
• Betydningen af korrekt dimensionering i forhold til sikkerhed, effektivitet og lovgivning.
• Læsning og forståelse af elektriske specifikationer og funktionsbeskrivelser.
• Hvordan analyseres en eksisterende installation for at identificere nødvendige ændringer eller udvidelser.
• Valg af kabler, sikringer, motorværn og kontaktorer baseret på motorens strømforbrug og belastning.
• Beregning af startstrømme, spændingsfald og effektbehov.
• Kortslutningsberegninger og valg af ledningstyper og tværsnit.
• Hvordan ajourføres og tilrettes elektrisk dokumentation korrekt.
• Gennemgang af vigtige målemetoder i forhold til specifikationer.
• Brug af multimeter, gennemgangstester og isolationstester.

Løbende evaluering

• Deltagelse i undervisningen, vise evne til at bidrage til fælles læring.
• Løsning af opgaver relateret til dimensionering, beskyttelse og installation.
• Anvendelse af gældende regler (f.eks. DS/EN 60 204-1).
• Eleverne får feedback på spørgsmål til opgaven, så det sikres eleverne forlader kurset med en solid forståelse af dimensionering og installation.

Afsluttende evaluering

• Eleverne afslutter kurset med deres afsluttende projekt, hvor de anvender deres viden i praksis.
• Her bedømmes på følgende: Helhedsforståelse af dimensionering og installation, præcision i dokumentation og tegninger, evne til at forklare og forsvare tekniske valg, klar og struktureret præsentation.

• Lærlingen har en viden om funktion og virkemåde for fleraksede positioneringssystemer i industrielle anlæg.
• Lærlingen kan montere, afprøve og idriftsætte positioneringskredsløb, der anvendes i forbindelse med typiske motorer som asynkronmotorer, stepmotorer og servodrev.
• Lærlingen kan anvende positioneringssystemer, der monteres i forbindelse med automatiske maskiner, herunder positionsmålesystemer og PLC positioneringsmoduler.
• Lærlingen kan dokumentere, konfigurere/parametrere et program, der anvendes i forbindelse med positioneringssystemer.
• Lærlingen kan fejlfinde/fejlrette på positioneringssystemer, ved anvendelse af måleinstrumenter og kan udføre målinger der benyttes til optimering af det samlede tilbageføringssystem.
• Lærlingen kan beskrive de enkelte komponenter i robotanlæg f.eks. incremental encodere, absolut encodere og servosystemer, samt bekrive deres funktion.

Læringsmål

• Du kan forklare funktion og virkemåde for fleraksede positioneringssystemer i industrielle anlæg.
• Du kan montere, afprøve og idriftsætte positioneringskredsløb til asynkronmotorer, stepmotorer og servodrev.
• Du kan konfigurere og anvende positioneringssystemer, herunder positionsmålesystemer og PLC-positioneringsmoduler, i automatiske maskiner.
• Eleven kan dokumentere samt konfigurere og/eller programmere systemer til positioneringsopgaver.
• Du kan beskrive funktion og anvendelse af centrale komponenter i robot- og maskinanlæg, herunder incremental encodere, absolut encodere og servosystemer.

• Der anvendes tavle undervisning samt PowerPoint slides, artikler og videoer.
• Undervisningen vil være en kombination af teoretisk gennemgang og gruppearbejde.
• Grundlæggende begreber i positioneringsteknologi.
• Forskellen på enkel- og fleraksede systemer.
• Elektriske kredsløb og komponenter i positioneringssystemer.
• Typer af positionsmålesystemer (enkodere, resolvere, etc.).
• Positioneringssystemer i forbindelse med automatisering (PLC-styring, robotter, etc.).
• PLC-positioneringsmoduler og deres integration i automatiserede anlæg.
• Konfiguration og opsætning af et PLC-baseret positioneringssystem.
• Brug af positionsmålesystemer til at overvåge og styre positioneringen i en maskine.
• Gruppearbejde: Eleverne arbejder sammen om at lave et oplæg omkring funktion og virkemåde for positioneringssystemer, samt undersøge om der findes andre typer positioneringssystemer end de gennemgåede.

Afsluttende evaluering

• Form: gruppepræsentation af projektarbejdet med positionering.
• Indhold: Funktion og virkemåde for positioneringssystemer, positioneringssystemers opbygning og funktion i automatiserede anlæg, teori bag positionsmålesystemer (enkodere, resolvere, PLC-styring) og fejlfindingsteknikker.
• Der gives en samlet vurdering af den teoretiske viden baseret på korrekthed og dybde i svarene.

• Lærlingen kan redegøre for AC motorers hastighedsstyring, herunder opsætte og idriftsætte frekvensomformere.
• Lærlingen har en viden om servoteknologi, stepmotorer og frekvensomformere.
• Lærlingen har en viden om integration af servoløsninger i automatiserede produktioner.
• Lærlingen kan ved hjælp af PC programmere og idriftsætte et digitalt servodrev og i denne forbindelse foretage justering/optimering af forskellige parametre samt anvende scopesoftware til måling, dataopsamling og diagnosticering.
• Lærlingen har en viden om funktion og virkemåde for fleraksede positioneringssystemer i industrielle anlæg.
• Lærlingen kan anvende positioneringssystemer, der monteres i forbindelse med automatiske maskiner, herunder positionsmålesystemer og PLC positioneringsmoduler.
• Lærlingen kan dokumentere, konfigurere/parametrere et program, der anvendes i forbindelse med positioneringssystemer.

Læringsmål

• Du kan forklare, hvordan hastigheden på AC-motorer kan styres, og hvordan man opsætter og idriftsætter frekvensomformere.
• Du har grundlæggende viden om servoteknologi, stepmotorer og frekvensomformere.
• Du forstår og kan beskrive hvordan step- og servoløsninger kan integreres i automatiserede produktionssystemer.
• Du kan programmere og idriftsætte et step- og servodrev ved hjælp af PC og optimere relevante parametre.
• Du har viden om, hvordan fleraksede positioneringssystemer fungerer i industrielle anlæg, herunder deres funktion og virkemåde.
• Du kan bruge positioneringssystemer, som er monteret på automatiske maskiner, og arbejde med positionsmålesystemer samt PLC positioneringsmoduler.
• Du kan dokumentere og konfigurere et program, der anvendes i forbindelse med positioneringssystemer, og sikre, at systemet fungerer optimalt.

• Der vil være tavle undervisning for at give viden om komponenter og deres funktion. 
• Der anvendes derudover PowerPoint slides, programeksempler, artikler og videoer.
• Gennemgang af hvordan hastigheden på AC motorers kan styres via frekvensomformere, samt hvordan ramper, moment og andre relevante parametre opsættes, herunder brug af parametre som acceleration, deceleration og motorens driftsegenskaber.
• Gennemgang af stepmotorer, deres funktion, og hvor de anvendes i automatisering.
• Hvordan servoløsninger kan integreres i automatiserede produktionssystemer for at opnå præcise bevægelser og høj ydeevne.
• Introduktion til programmering af servodrev og brug af parametre til at optimere motorens ydeevne.
• Gennemgang af funktioner og virkemåde for fleraksede positioneringssystemer, herunder positioneringsteknikker og anvendelse i industrielle anlæg.
• Betydningen af korrekt dokumentation og parametrering i industrielle automationssystemer.

Løbende evaluering

• Efter hver opgave giver læreren mundtlig feedback på opgavens udførelse i klasserummet. 
• Læren giver løbende feedback, når eleverne spørger om hjælp.
• Diskussioner og fremlæggelser, der demonstrerer overordnet forståelse af emnet.
• Observation af elevernes arbejde og problemløsning.

• Lærlingen kan udføre mekanisk og elektrisk tilstandskontrol på automatiske maskinanlæg ved hjælp af elektronisk industrielt måleudstyr igennem målinger af støj, temperatur og lejestøj, foretage lækagesøgning på trykluftanlæg, udføre vibrationsmåling på maskiner.
• Lærlingen kan vurdere en maskines tilstand ud fra trendkurver.
• Lærlingen kan udføre termografi på el-tavler samt kunne udføre målinger på el-udstyr på maskinanlæg, under anvendelse af eksempelvis isolationsprøveapparat, højspændingsisolationstester og ohmmeter.
• Lærlingen kan redegøre for sammenhængen mellem rengøring og kvalitet, herunder redegøre for samspillet mellem renholdelse, vedligehold og ressourcebesparelse, samt vurdere betydningen af forbrug af el, vand, varme, trykluft og energi.

Læringsmål

• Du kan bruge måleudstyr til at tjekke maskiners tilstand
• Du kan måle ting som støj, varme, og lejestøj, samt finde lækager i trykluftanlæg.
• Du kan vurdere, hvordan en maskine har det, ved at kigge på dens trendkurve.
• Du kan se ændringer over tid og forstå, hvad det siger om maskinens tilstand.
• Du kan bruge termografisk udstyr til at kontrollere el-tavler og måle på elektrisk udstyr.
• Du kan fx bruge et isolationsprøveapparat, højspændingstester og ohmmeter til at finde fejl og kontrollere tilstanden.
• Du forstår, hvorfor rengøring er vigtigt for kvalitet og vedligeholdelse.

Du kan forklare, hvordan rengøring hænger sammen med, at maskiner fungerer godt og bruger færre ressourcer som el, vand og trykluft.

• Introduktion til forskellige typer måleudstyr (f.eks. støjmåler, termometer, vibrationsmåler og lækagemåler).
• Demonstration af måling af lækage, støj, lejestøj og temperatur på en automatisk maskine.
• Gennemgang af begreberne "trendanalyse" og "forebyggende vedligehold".
• Teori om termografi og elektrisk måleudstyr (isolationstester, ohmmeter osv.).
• Gennemgang af sikkerhedsprocedurer ved måling på el-tavler.
• Oplæg om renholdelse og vedligehold som en del af totaløkonomi og bæredygtighed.
• Der gennemgås PowerPoint samt tavle undervisning, og der stilles løbende spørgsmål til lærlingene og/eller der indgås dialog med dem omkring virkemåder, fordele og ulemper m.m. 
• Praktisk øvelse i brug af lækagemåler, termografikamera og måleapparater på maskiner og eltavler.
• Oplæg til elevernes projektopgave, så de kan dokumentere og forklare resultaterne fra deres målinger, og lave forslag til handling på baggrund af deres kurver, samt lave forslag til, hvordan man kan optimere driften med fokus på rengøring og energibesparelse.

• Under gennemgang af undervisningen, skal lærlingen deltage aktivt i dialogen.
• Observation under deres projekt: Underviseren noterer, om eleven arbejder sikkert og korrekt, og hvor eleven skal gennemføre en række målinger og dokumentere resultaterne.
• Praktisk prøve i projektperioden: Eleven skal udføre målinger på en el-tavle under opsyn.
• Delprojekt: Eleverne skal udarbejde en vedligeholdelsesplan for deres projekt, hvor der også fokuseres på energioptimering.

• Lærlingen har en overordnet viden om energiforbrug og bæredygtighed i relation til industrielle produktioner.
• Lærlingen kan gennemføre en vurdering af energiforbruget på et automatisk produktionsanlæg specielt vedrørende elektrisk, hydraulisk/pneumatisk og mekanisk forbrug.
• Lærlingen kan på et givet produktionsanlæg udføre dataopsamling og præsentation af data samt fremstille et dokumentationsmateriale for energiforbruget.
• Lærlingen kan beskrive tekniske løsningsforslag til en energioptimering og udføre beregninger på forskellige besparelsesmuligheder.
• Lærlingen har viden om de muligheder, der findes, for ekstern konsulentbistand i forbindelse med energioptimering på automatiske produktionsanlæg.

Læringsmål

• Du har viden om, hvordan energiforbrug og bæredygtighed hænger sammen i industrien, og kan forklare, hvorfor det er vigtigt at tænke på miljø og energiforbrug i en moderne produktion.
• Du kan undersøge, hvor meget energi et produktionsanlæg bruger, og du ved hvordan du måler og vurderer dette.
• Du kan bruge måleudstyr og software til at vise energiforbruget og lave dokumentation, som andre kan forstå.
• Du kan foreslå tekniske forbedringer, der sparer energi, og regne på, hvad man sparer, og vise hvor meget man kan spare i kroner eller kilowatt.
• Du ved, hvem man kan få hjælp fra, hvis man skal energioptimere et maskinanlæg, og kender til muligheder for at få rådgivning udefra, f.eks. fra energikonsulenter.

• Introduktion til begreberne CO₂-aftryk, bæredygtig produktion og grøn omstilling.
• Introduktion til forskellige energiformer i industrielle anlæg.
• Gennemgang af, hvordan man laver en simpel energirapport (brug evt. Excel eller skabelon).
• Oplæg om typiske energioptimeringer (f.eks. frekvensomformere, LED-lys, lækagesøgning).
• Eksempler på energibesparelsesberegninger (f.eks. investering vs. tilbagebetalingstid).
• Gennemgang af mulighederne for rådgivning (energikonsulenter, energiselskaber, støtteordninger).
• Der gennemgås PowerPoint samt tavle undervisning, og der stilles løbende spørgsmål til lærlingene og/eller der indgås dialog med dem omkring virkemåder, fordele og ulemper m.m. 
• Opgave: løse opgaver med lækagesporing, hvor der beregnes energiforbrug, CO₂-aftryk, økonomi, og der laves en simpel tilhørende energirapport.
• Oplæg til projektet: Find én energisluger på anlægget og lav en forbedringsidé med beregning af besparelse. 

• Under gennemgang af undervisningen, skal lærlingen deltage aktivt i dialogen og diskutere sammenhænge mellem energiforbrug, bæredygtighed og produktion.
• Gennemgå og rette opgaver med løsningsforslag og regnestykker (energibesparelse i kWh og kroner)
• Eleverne laver i grupper en lille Mini-præsentation som PowerPoint eller plakat med grafer og beskrivelse af Energioptimeringsforslag, som de fremviser for klassen.
• Delprojekt: Eleverne skal udarbejde en energioptimeringsplan for deres projekt.

• Lærlingen kan udføre opgaverne sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende regler og forskrifter.
• Lærlingen har viden om regler for sikkerhed på robotstyrede anlæg, således fejlfinding og reparation kan udføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og i overensstemmelse med gældende love og regler.
• Lærlingen kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved opbygning, reparation, og fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, herunder installere, idriftsætte, fejlrette og afprøve sikkerhedsudstyr på automatiske maskiner og anlæg under hensyn til regler i Arbejdstilsynets bekendtgørelse og Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Læringsmål

• Du kan arbejde sikkert og følge de gældende regler og sikkerhedsforskrifter.
• Du ved, hvordan du skal beskytte dig selv og andre, når du arbejder med automatiske anlæg.
• Du har viden om sikkerhedsregler for robotstyrede anlæg.
• Du forstår, hvordan man arbejder sikkert med robotter, og hvilke love og regler der gælder.
• Du kan vurdere, om et anlæg er sikkert at arbejde på – både ved opbygning, fejlfinding og reparation.
• Du kender til reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelser og Maskinsikkerhed – Elektrisk materiel på maskiner.

• Underviser gennemgår et eksempel på tavlen, samt viser hvor love og bekendtgørelser findes på Learn og hvordan disse læses. 
• Lærlingen løser de tilhørende opgaver på Learn.

• Opgaverne afleveres på Learn til gennemsyn.
• Opgaverne rettes i fællesskab på klassen. 

• Lærlingen har viden om kundetyper og strategier for salg og teknisk service.
• Lærlingen har viden om kommunikationsmodeller og spørgeteknikker til anvendelse under salg og teknisk service.
• Lærlingen kan anvende viden om kropssprog i forbindelse med udførelse af salg og teknisk service.
• Lærlingen kan vurdere de økonomiske konsekvenser af en teknisk serviceydelse inden for automatikområdet herunder afgøre om en given reparation er økonomisk rentabel.

Læringsmål

• Du har kendskab til forskellige kundetyper og ved, hvordan du skal tilpasse din kommunikation og service til dem.
• Du kan anvende spørgeteknikker i dialog med kunder, både ved teknisk service og ved rådgivning om løsninger.
• Du kan bruge kommunikationsmodeller og kropssprog bevidst, så du fremstår professionel og forståelig i kontakt med kunder og kolleger.
• Du kan vurdere, om en teknisk serviceopgave – fx en reparation – er økonomisk rentabel, og forklare konsekvenserne af forskellige løsningsforslag for kunden og virksomheden.

• Der anvendes tavle undervisning med dialog, samt PowerPoint.
• Gennemgang af økonomiske nøglebegreber som: Omkostninger, indtjening, effektivitet, konkurrence.
• Øvelse: “Hvor tjener din virksomhed penge – og hvad koster det at lave fejl?”
• Gennemgang af eksempler på global konkurrence, outsourcing og leverandørkæder.
• Diskussion på klassen: Hvad betyder det for os som teknikere, at produktionen er global?
• Video om automatisering som konkurrenceparameter.
• Gennemgang af typiske kundetyper (den tekniske, den økonomiske, den travle, den usikre).
• Kommunikationstræning: Aktiv lytning, Spørgeteknikker (åbne/lukkede spørgsmål) og Kropssprog.
• Gennemgang af totaløkonomi ved reparation og udskiftning (TCO, levetid, følgeskader).
• Beregningseksempler: Hvad koster det, hvis maskinen står stille?
• Øvelse: “Skal vi reparere eller udskifte?” (arbejde i grupper med case).
• Strategier for teknisk service, mersalg og kundetilfredshed.

• Observation under praksis med fokus på korrekt og fornuftig fremgangsmetode.
• Multiple choice-test.

• • • Du kender de vigtigste sikkerheds- og miljøkrav for pneumatiske og el-pneumatiske anlæg.
    • Du har viden om filtre i hydraulikanlæg og kan udskifte dem korrekt.
    • Du forstår, hvorfor filtre er vigtige for anlæggets drift og levetid, og du kan selv udskifte dem efter forskrifterne.
    • Du kender sikkerheds- og miljøkravene for hydrauliske anlæg og komponenter.
    • Du kan udføre dit arbejde sikkert og i overensstemmelse med gældende regler.
    • Du kan instruere andre i, hvordan man betjener nyt eller ændret udstyr – med fokus på sikkerhed.

• • Der gennemgås PowerPoint samt tavle undervisning.
  • Oplæg og gennemgang af risici: tryksætning, lækager, støj og utilsigtet bevægelse.
  • Gennemgang af filtreringstyper (retur-, suge- og trykfiltre).
  • Teoretisk opgave i at identificere filtertyper og udskifte dem korrekt.
  • Eksempler og opgaver med typiske fejl og uheld i Pneumatik og hydraulik.
  • Demonstration: Hvordan lækager og forkert kobling kan give miljøskader.
  • Gennemgang af relevante regler (AT-bekendtgørelser, maskindirektivet, interne forskrifter).
  • Lærlingen løser de tilhørende opgaver på Learn.
  • Træning i at forklare sikkerhedsrisici tydeligt, med Makkerøvelse hvor eleverne instruerer hinanden og giver feedback.
  •  

• Quiz om sikkerhedsregler og korrekt håndtering.
• Kort refleksion om konsekvenserne af dårligt vedligehold.
• Lærer vurderer evnen til at formidle klare og relevante sikkerhedsinstruktioner, samt peer feedback mellem eleverne.  

• Du kan vurdere, hvordan automationsteknologi kan bruges i en automatisk produktion.
• Du kan finde og rette fejl i robotprogrammer, ændre robotpositioner og genstarte robotten korrekt efter stop.
• Du kan arbejde med robotten, styringen og andet udstyr og sørge for at overholde alle sikkerheds- og arbejdsmiljøregler.
• Du kan selvstændigt lave robotprogrammer til håndtering og palletering og teste, om de fungerer rigtigt.
• Du kender de vigtigste regler for sikkerhed på robotstyrede anlæg og ved, hvordan du arbejder sikkert og undgår farer.
• Du kan instruere andre i, hvordan man bruger et robotanlæg korrekt og sikkert.
• Du kan forklare betjeningen af robotten tydeligt, så andre forstår, hvordan man bruger den rigtigt og sikkert.

• Der anvendes tavle undervisning med dialog, samt PowerPoint. 
• Oplæg om typer af automationsløsninger.
• Teoretisk opstilling af en robotcelle med PLC og sensorer (fx emneaflevering og -modtagelse).
• Gennemgang af sikkerhedszoner, nødstop og signaludveksling.
• Gennemgang af AT-bekendtgørelse og regler for samarbejdende robotter, nødstop, hegn og adgang.
• Praktisk øvelse: Find og ret en fejl i et eksisterende robotprogram.
• Øvelse i at korrigere robotpositioner (teach-in og offset).
• Træning i sikker opstart og reset-procedurer efter fejl eller nødstop.
• Planlægning og programmering en robotopgave (fx flytning af emner eller palletering).

• Eleven løser en opgave med fejlretning og dokumenterer ændringerne.
• Observation under praksis med fokus på korrekt og sikker fremgangsmåde.
• Elevens program testes i praksis – læreren vurderer, om det virker som ønsket.
• Sikkerhedsquiz eller case med spørgsmål til korrekt adfærd.

• Du kan vurdere og analysere, hvordan vision teknologi kan bruges i en automatiseret produktion.
• Du forstår, hvornår det giver mening at bruge vision kameraer eller billedgenkendelse, og hvordan det kan forbedre kvalitet og effektivitet.
• Du kan bruge et visionssystem på en automatisk maskine, herunder justere og anvende positionsmåling.
• Du kan indstille parametre og tolke billeddata, så robot eller maskine reagerer korrekt.
• Du har kendskab til nye teknologier og trends inden for vision og automatisering.

• Der anvendes tavle undervisning med dialog, samt PowerPoint.
• Introduktion til vision teknologi: Kameraer, billedgenkendelse, lys, farve- og konturgenkendelse.
• Gennemgang af eksempler, hvor vision bruges til kvalitetskontrol, positionsbestemmelse, frasortering eller måling.
• Undervisning i brug af SOPAS-software til billedbehandling og objektgenkendelse for SICK kamera.
• Simulerings øvelse med SICK visionsystem i programmet SOPAS: Indstilling af lys, fokus, triggers og tolerancer.
• Træning i brug af software til billedbehandling og objektgenkendelse.
• Vise videomateriale om ny teknologi (AI i vision, deep learning, edge processing, smart cameras).

• Lærerfeedback + peer feedback, da eleverne arbejder parvis.
• Individuel præsentation af SOPAS-simuleringsopgaven.
• Brug og funktionalitet i projektet.

• Du kan foretage kontrolmålinger, så de passer med anlæggets specifikationer, altså bruge måleudstyr korrekt og vurdere, om målinger ligger inden for de tilladte grænser.
• Du kan finde fejl på et anlæg ved hjælp af systematisk fejlfinding og det rigtige måleudstyr – og rette fejlen, altså finde årsagen til fejl og kan dokumentere og udbedre dem korrekt.
• Du kan udføre forebyggende vedligehold på et anlæg, så driften bliver mere stabil og sikker.
• Du kan lave dokumentation over automatikudstyret og forklare andre, hvordan anlægget skal betjenes.
• Du har kendskab til vedligeholdelsescertificeringer og programmer, og du ved, hvordan tab og risici påvirker vedligeholdelsen, altså viden om hvordan du arbejder struktureret med vedligehold, og hvad du kan gøre for at minimere nedetid og tab.
• Du kan udføre mit arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt og overholde gældende regler, altså tænke sikkerhed ind i alt, hvad du laver – og følger love og regler, fx Arbejdstilsynets og maskindirektivet.
• Jeg kan instruere andre i, hvordan nyt eller ændret udstyr skal bruges – med fokus på sikkerhed.

• Gennemgang af en vedligeholdsplan og udførelse af planlagt eftersyn.
• Teorioplæg om TPM, SMED og operatørstyret vedligehold.
• Måleøvelser med multimeter, trykmåler, temperatursensor m.m.
• Øvelse i at lave funktionsbeskrivelser og små manualer til anlæg.
• Gennemgang af gældende love (fx maskindirektiv, AT-regler).
• Eleverne udarbejder en kort instruktion for brug af nyt eller opgraderet udstyr.
• Underviser viser PowerPoint og bruger tavleundervisning.

• Lærlingen har en grundlæggende viden om elektrisk og mekanisk dokumentation for automatiske maskiner og mindre anlæg.
• Lærlingen kan anvende og udarbejde den nødvendige dokumentation.
• Lærlingen kan programmere kombinatoriske og sekventielle PLC styringer.

• Du har forståelse for principperne i relæbaseret styring og hvordan disse omsættes til ladderdiagrammer.
• Du kender opbygningen af sekvensstyring og hvordan den anvendes til styring af maskiner eller anlæg.
• Du kan fejlfinde i simple elektriske kredsløb med relæ- og PLC-styring.
• Du kan anvende sin viden til at koble teori og praksis ved løsning af konkrete opgaver i styringsteknik.

• Underviser gennemgår PowerPoint og tavle undervisning.
• Gennemgang af omsætning af relæskema til ladder.
• Sekvensstyring – Hvordan fungerer trin og overgange.
• Typiske fejl og fejlfinding i styringssystemer.
• Eleverne løser tilhørende opgaver, som rettes i fællesskab.
• Afrunding: Hvad har du lært i dag?

• Løbende formativ evaluering og feedback.

• Du kan anvende en PID-regulator ved idriftsætning og optimering af reguleringssløjfer.
• Du kan justere regulatorparametre (P-, I- og D-led) med brug af håndregler og vurdere effekten af ændringer.
• Du kan læse og tolke signaler fra analoge måleinstrumenter og omsætte disse til brug i et reguleringssystem.
• Du kan opbygge og fejlfinde på PLC-baserede systemer med analoge I/O og reguleringsfunktioner.

• Der anvendes tavle undervisning, samt PowerPoint. 
• Regulatortyper og sløjfediagrammer.
• Justering af regulator vha. lukket- og åbensløjfe metoden, samt håndregl.
• Løse de tilhørende opgaver, der rettes løbende på klassen.

• Løbende formativ evaluering og feedback.

• Du kan anvende relevante måleinstrumenter til fejlfinding på elektriske og automatiserede anlæg.
• Du kan analysere simple automatiksystemer og identificere mulige fejlårsager.
• Du kan gennemføre praktiske fejlfindingsteknikker, herunder signalsporing og visuel inspektion.
• Du kan dokumentere fejlretning og begrunde sine valg af metode og udstyr.

• Underviser gennemgår PowerPoint og viser udførelse af metoder. 
• Repetition af generel automatik og styringsteknik, med PowerPoint + opgaver.
• Fejlfinding – metoder og fremgangsmåder, tavle undervisning + fælles case.
• Systematisk fejlfinding på stand (elektrisk/pneumatisk), som gruppeopgave.

• Løbende formativ evaluering og feedback.

• • Du har viden om forskellige fejlkilder i automatiske anlæg.
  • Du kan udvælge og anvende det korrekte måleudstyr til fejlfinding på mekaniske, elektriske og pneumatiske komponenter.
  • Du kan anvende en logisk og systematisk metode til at lokalisere fejl på et anlæg.
  • Du kan analysere fejlårsager og foreslå relevante fejlretninger.
  • Du forstår principperne for systematisk fejlfinding.

• Underviser gennemgår PowerPoint og tavle undervisning.
• Introduktion til systematisk fejlfinding (5-trins model, fejltænkningsstrategi).
• Gennemgang af almindeligt måleudstyr og deres funktioner.
• Fejltyper på elektriske, mekaniske og pneumatiske systemer.
• Arbejdssikkerhed ved fejlfinding.
• Efterfølgende viser underviseren hvordan fejlfindingsproceduren virker.

• Summativ vurdering ved afslutning med tjekliste og evt. en mini-test.

• Du har viden om typiske fejltyper i automatiske anlæg og PLC-styringer.
• Du kan udvælge og bruge korrekt måleudstyr til fejlfinding (f.eks. multimeter, strømprobe, tryksensor).
• Du forstår, hvordan man anvender diagnosticeringsværktøjer i PLC-programmeringssoftware (Siemens TIA Portal).
• Du kan anvende fejlfinding i PLC-software til at identificere og udbedre fejl i programmet.
• Du kan selvstændigt analysere og fejlrette fejl på automatiske anlæg, både mekanisk, elektrisk og programmeringsmæssigt.

• Underviser gennemgår PowerPoint og tavle undervisning.
• Gennemgang i brug af diagnosticeringsværktøjer i PLC-software.
• Kombinationsopgave med måling, PLC-fejlfinding og dokumentation.
• Efterfølgende fejlfindes der på elevernes projekter/maskiner. 

• Løbende formativ evaluering og feedback.

• • Du har viden om forskellige fejlkilder i automatiserede maskiner og anlæg med elektriske, mekaniske, pneumatiske og hydrauliske komponenter.
  • Du har kendskab til opbygning og funktion af positioneringssystemer og deres tilbageføringssystemer.
  • Du kan udføre fejlsøgning og fejlretning på automatiserede anlæg med mangeartede teknologier, herunder vision systemer.
  • Du kan arbejde sikkert og systematisk under overholdelse af gældende sikkerhedsregler og standarder.

• Underviser gennemgår PowerPoint og bruger tavle undervisning.
• Gennemgang af fejlfindingens metoder (symptom, system, eliminationsmetoden).
• Opsummering af tilbageføringssystemer (enkodere, lineære følere).
• Introduktion til vision-fejltyper.
• Diagnosticering i PLC-software (TIA Portal), via Watch tables, statusbits, og online-test.
• Fejlsøgning på kombineret anlæg (elektrisk + pneumatisk).
• Fejlfinding på de færdige projekter/maskiner.

• Løbende observation og dialog i øvelser.
• Peer-feedback og fælles læringsopsamling.

• Du kan planlægge, gennemføre og dokumentere hele processen fra opbygning til idriftsættelse og brugerinstruktion af et automatiseret anlæg.
• Du kan selvstændigt opbygge og idriftsætte komplekse automatiske maskinanlæg, herunder konfigurere og teste styringer og komponenter.
• Du kan programmere og idriftsætte PLC’er og HMI/operatørinterfaces, herunder oprette dokumentation og struktureret kode.
• Du kan anvende viden om automatik og netværk til at løse komplekse tekniske udfordringer i et projekt.
• Du kan konfigurere og optimere reguleringssløjfer i et procesanlæg.
• Du kan montere og teste sikkerhedskomponenter og sikre korrekt funktionskontrol.
• Du kan fremstille teknisk dokumentation og formidle instruktioner til både teknikere og slutbrugere.
• Du kan anvende målinger og dataopsamling til at evaluere og optimere anlæggets drift, herunder energiforbrug og ydeevne.

• Underviser gennemgår projektoplæg i fælles plenum.
• Eleverne opdeles i grupper af minimum 2 og maksimum 3 personer.
• Der uddeles projektmaskiner til grupperne.
• Der udleveres projektoplæg på Learn.
• Der udleveres eksisterende dokumentation på projektmaskiner, som skal udfærdiges således maskinen kan ombygges, i forhold til projektoplægget.
• Eleverne laver tidsplan, og fordeling af opgaverne.
• Eleverne går i gang med projektet.
• Underviseren agerer konsulent i projektperioden, og kan indgå i de forskellige problematikker der løbende vil opstå, men kun hvis eleverne selv henvender sig, da det er elevernes projekt.
• Den sidste dag i projektperioden afleveres den komplette dokumentation til underviseren som PDF, samt en udprintet dokumentation der skal være i tavlen til projektstanden.

• Løbende observation og evaluering.
• Eleverne vurderes og evalueres på den del af projektet de har stået for.
• Eleverne evalueres på den skriftlige del af dokumentationen de har afleveret,
• Eleverne vurderes på deres samarbejde gruppevis i det afsluttende projekt.

• • Du har viden teorien i faget automatik.
  • Du kan formidle teorien i skrift.
  • Sikre du er klar til både mundtlig og praktisk prøve.

• Der udleveres en skriftlig test.
• Testen indeholder teori fra primært Trin 2 (H3 & H4).
• Testen er inddelt i 2 sektioner, en med 7 mindre spørgsmål, og en med en mindre projektopgave.
• Testen kan udløse maksimalt 100 point, 50 i sektion 1, og 50 i sektion 2.
• Der er 2 klokketimer til at løse testen.

• Testen afleveres og rettes af underviseren, der gives tilbagemelding til eleverne om resultatet.