LUP - H2 - Automatiktekniker 01-08-2024

Mål for undervisningen

Formålet med hovedforløb 2 (H2) er, at du som automatiklærling opnår et kendskab og rutine til bl.a. at kunne:

  • Arbejde på et PLC styret maskinanlæg, herunder programmering, styring af hydrauliske og pneumatiske anlæg, med tilhørende motorer og følere, samt udførelse af dokumentationen på maskinanlægget
  • Være bevidst om vigtigheden af håndværksmæssigt korrekt udført arbejde og sikkerheden omkring dit arbejde.
  • Indgå i forskellige samarbejdsforhold og projektformer.

Kendskab og rutine, til overstående emner og fag, opnår du gennem læring på skole og ude på virksomheden.

Indholdet på H2 er opdelt i forskellige fag, emner og projektopgaver.

Om varigheden på EUD er på 8 eller 10 uger afhænger af din uddannelsesaftale. (Personlige uddannelsesplan)

Hvis du fx er voksenlærling vil dit forløb være afkortet.

EUX har en varighed på 7 uger på H2.

På H2 vil du få disse fag:

1220

Automatiktekniker- EUD og EUX - Vejle

 

 

 

 

Fagoversigt for – H2 EUD og EUX

 

 

 

Fagnr.:

Fagnavn:

EUD

EUX

Bedømmelse

10678

Styringsteknik

1

0,5

Standpunktskarakter

10680

Motorer

0,5

 

Standpunktskarakter

10681

Sikkerhed maskiner

0,5

0,5

Standpunktskarakter

10682

Pneumatik

0,5

 

Standpunktskarakter

10683

Hydraulik I

1

 

Standpunktskarakter

20587

PLC I

2

0,5

Standpunktskarakter

12083

Robot teknologi I

1

1

Standpunktskarakter

10686

Systematisk vedligehold

0,5

0

Standpunktskarakter

20588

Automatikprojekt

1

2

Standpunktskarakter

10689

Servo & Frekvens

 

1

Standpunktskarakter

10693

Tilstandsbaseret vedlige.

1

0,5

Standpunktskarakter

10694

PLC II

 

1

Standpunktskarakter

175

Mekanik, bearbejdning II

1

 

BEIB

SUM:

 

10

7

 

 

Kursernes sammenhængen mellem mål-indhold og evaluering/bedømmelse kan med fordel ses i den vedhæftede fil.

Foto: Colourbox

 

Forløbets fag, kurser og projekter

Anden skoleperiode på hovedforløbet (H2) har 3 hovedemner

  • Netværk og fiber 

  • Sikkerhed maskiner 

  • Styringsteknik 

  • Motorer 

  • Pneumatik  

  • Hydraulik I 

  • PLC I 

  • Robot teknologi I 

  • Systematisk vedligehold 

  • Automatikprojekt 

  • Automatisering II  

Fagoversigt for H2:

OBS

Den afsluttende prøve som Automatikmontør, skal formelt kun aflægges af elever, som har valgt at afslutte deres uddannelse efter trin 1.

 Læringsmål og formelle mål

 Målpinde/læringsmål

Det overordnede mål med H2 er, at du skal kunne inddrage flere områder af teknisk viden, i en kundeorienteret helhedsmæssig teknisk løsning.

Målene i de enkelte fag kaldes for målpinde. Målpindene kan ses i denne undervisningsplan.

Kompetencemål

Alle uddannelsens kompetencemål kan ses i bekendtgørelsens (§4): Bekendtgørelsen
 

Målpinde for fagene på H2 - Automatiktekniker 01-08-2022

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Hydraulik - Rutineret (10683)
  • Lærlingen har en viden om gængse hydrauliske komponenter og anlæg herunder pumper og motorer med fast deplacement og kan udføre pumpetest.
  • Lærlingen kan fremstille forbindelses- og funktionsdiagrammer for mindre hydrauliske anlæg i henhold til gældende tegningsstandard (fx ISO 1219).
  • Lærlingen kan ved hjælp af diagrammer, nomogrammer og dokumentation, dimensionere og montere rør, slanger og fittings korrekt på et hydraulisk anlæg, samt anvende dokumentation iht. Dansk Standard.
  • Lærlingen kan montere og idriftsætte hydrauliske komponenter som fx retningsventiler, strømreguleringsventiler, cylindre og motorer.
  • Lærlingen kan udføre forebyggende vedligehold på hydrauliske anlæg i drift.
  • Lærlingen har viden om viskositet, additiver og viskositetsindeks og kan assistere ved valg af hydraulikolie samt anvise korrekt opbevaring af olier.
  • Lærlingen har viden om filtres betydning i et hydraulisk anlæg og kan foretage udskiftningen af filtre.
  • Lærlingen kender de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav ved hydrauliske komponenter og anlæg.
Robotteknologi I - Rutineret (12083)
  • Lærlingen har viden om forskellige industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion.
  • Lærlingen kan betjene en industrirobot, som anvendes til industriel produktion.
  • Lærlingen kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop.
  • Lærlingen kan på basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter betjene robotanlægget sikkerhedsmæssigt korrekt.
  • Lærlingen kan lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop, herunder på baggrund af kravspecifikationer kvalitetsvurdere det gennemførte produktionsforløb.
  • Lærlingen kan desuden udføre daglig systematisk vedligehold af robotten og dens periferiudstyr.

Indhold i undervisningen

VELKOMST, INTRO OG PRAKTISKE OPLYSNINGER

 

Kursus 0 - Praktiske forhold om skolen, uddannelsen og forløbet

Du får en introduktion til, hvad der skal foregå på skoleforløbet, samt en orientering om praktiske forhold.

 

EL-TEORI

 

Kursus 1 - Repetition AC

Følgende emner bliver gennemgået på tavlen, inden du selv skal regne på:

  • Grundlæggende begreber i vekselspændingsteori (serie/parallel)
  • Motor grundlæggende
  • 3 Faset
  • Transformer med omsætningsforhold

 

MOTORER

 

Kursus 23 - Faset motor

På tavlen undervises der i magnetisme og motorens virkemåde.

Følgende emner repeteres:

  • 3 faset motor
  • Adskilte viklinger
  • Dahlander.

Herefter går vi i laboratoriet og afprøver: asynkron motor, adskilte viklinger og Dahlander.

 

DIMENSIONERING

 

Kursus 3 - Dimensionering motor

Der undervises i dimensionering.

Hvad opnår man, og hvad er forskellen på motor og varme dimensionering?

 

Kursus 4 - Dimensionering varme

Der undervises i dimensionering af varmelegemer.

 

Kursus 5 - Dimensionering frekvensomformer

Der undervises i dimensionering af frekvensomformere.

 

Kursus 6 - Dimensionering styrestrøms-transformer

Der undervises i dimensionering af styrestrøms-transformere, samt krav og betydning.

 

PLC

 

Kursus 7 - PLC Grundlæggende

Der undervises i PLCèns hardware og virkemåde, samt hvordan PLCèn kan erstatte relæ styringer.

 

Kursus 8 - PLC Sekventiel

Der undervises i fordele ved at udføre styringer efter en standard, princippet for IEC848, herunder fejlfinding og mulighed for stop.

LOVE OG REGLER

 

Kursus 9 - Love & Regler EN60204-1

Der undervises i maskindirektivet, samt overensstemmelseserklæring herunder EN60204-1.

På tavlen gennemgås ”flowet” fra hovedtavle til kapsling og videre til motor, nettyper, forsyningsadskiller osv

 

FØLER

 

Kursus 10 - Styre/føleorganer

Vi arbejder teoretisk med de forskellige føler typer, som eks. induktiv, kapacitiv, optiske, mekaniske, reed og temperatur følere.

 

EMC

 

Kursus 11 - EMC

På tavlen gennemgås Emission og Immunitet, der tages udgangspunkt i en mobil og et TV.

Vi ser på støjkilder og løsninger til beskyttelse mod støj.

 

HYDRAULIK

 

Kursus 12 - Hydraulik

Der undervises i anlæg, der laver hydraulisk tryk, de komponenter der indgår i et anlæg, og de kræfter der er på et hydrauliske anlæg.

 

PNEUMATIK

 

Kursus 13 - Pneumatik

Der arbejdes videre med pneumatik fra H1.

Denne gang har vi fokus på de el komponenter, som indgår pneumatiske anlæg.

 

EL- SIKKERHED

 

Kursus 14 - El-sikkerhed 60204-1

Der undervises i procedurer ved arbejde på maskinanlæg : Afbryd, Lås og skilt, Måling ( tjek om instrument virker).

Der gennemgås afprøvning iht. 60204-1.

Der udføres ” slutkontrol” på maskinanlæg.

 

Kursus 15 - Nødstop

Der undervises i sikkerhed på maskiner, herunder risikovurdering.

 

REGULERING

 

Kursus 16 - Frekvensomformer

Der undervises i frekvensomformerens virkemåde, samt anvendelse, herunder fordele og ulemper.

 

Kursus 17 - On/off regulering

Der undervises i on/off regulering.

Hvad er fx hysterese og offset?

 

ANDET

 

Kursus 18 - Dokumentation - PCSchematic

Der undervises i PCSchematic.

Hvordan dokumenterer vi – ved hjælp af programmet - et maskinanlæg?

 

Kursus 19 - Fejlfinding

Der undervises i principperne for fejlfinding, og der udføres fejlfinding på eksisterende anlæg.

 

Praktisk projekt

Eleverne udarbejder et praktisk projekt, hvor emnerne for H2 indgår.

Dette projekt skal dokumenters, monteres og afprøves.

 

DIVERSE SPECIALKURSER

 

Fræse kursus

Et kursus i hvordan man arbejder med fræsemaskiner.

 

Kommunikationsnetværk

Det handler om de aktive enheder som indgår i et dataanlæg. Eksempelvis terminaler, switche og routere. Der arbejdes desuden med adressering af netværk (IP-adresser).

I faget indgår også datakabler og lysledere. Hvordan de forbindes og oplægges korrekt i praksis.

 

AUTOMATIKPROJEKT - FAG NR:20588

 

Projekt maleanlæg:

Du skal udarbejde og dimensionere et maleanlæg med tilhørende rapport, tekniske tegninger og øvrig relevant dokumentation. Relevante områder som maskinsikkerhed og krav fra EN60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner, skal inddrages i projektet.

Projektet indeholder de emner, som er gennemgået på H2.

I dette projekt bliver alle emnerne kædet sammen, og vil give en helhedsforståelse, ift. den praktiske anvendelse.

Din lærer er tilstede hele tiden og kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om noget.

Varighed 14 dage.

 

METODER

Undervisningen gennemføres dels som traditionel tavleundervisning, dels som teoretiske projektperioder samt som praktisk arbejde i stand og laboratorie. I perioderne med teoretiske projekter og praktisk arbejde er du forholdsvis selvstyrende og du skal vise, at du – med hjælp fra din lærer - kan tilrettelægge og styre en arbejdsproces. I de praktiske opgaver og projekter, lærer du at arbejde sammen med dine klassekammerater. Dette betyder, at dit team/gruppe er de hovedansvarlige for at de stillede opgaver og projekter gennemføres (Udarbejdes). Alle opgaver tager udgangspunkt i eksempler som kunne være fra den virkelige verden.

Der arbejdes primært projektorienteret, da denne arbejdsform understøtter branchens opfattelse af erhvervsrettet innovation, og samtidigt får du træning i den arbejdsform, som du også skal benytte til svendeprøven.

 

OMFANG

Under skoleopholdet, skal der som nævnt tidligere, udarbejdes et praktisk projekt, i form af et maleanlæg. Projektet skal bygges op som praktiske installationer i en stand, og arbejdet skal dokumenteres. Ud over det EL & Automatikmæssige, skal det teoretiske projekt også beskrive noget om sikkerhed og afprøvning.

Projektet er det vigtigste fokusområde for skoleopholdet.

 

LÆRERROLLEN

Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, støtte og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt. Husk, at hvis du undervejs får problemer og har behov for ekstra hjælp eller støtte, kan du aftale et yderligere møde med din kontaktlærer.

Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og at lærerdækningen kan variere.

 

ELEVROLLEN - DIN ROLLE

Vi forventer ikke, at du har anden form for elektroteknisk kendskab end det, som du har lært på grundforløbet, H1 og i de mellemliggende praktikperioder.

I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver – og selve ”slutproduktet” - til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler. I forløbet skal du selv være aktiv, i forhold til at planlægge og gennemføre projekt- og stand-arbejde ud fra en tidsplan og du skal gøre dit bedste for at overholde den.

ORGANISERING

Når der arbejdes ”på klassen” løses opgaverne individuelt eller i mindre grupper. Når der arbejdes med projekter, kan arbejdet foregå alene, eller i grupper må max 3 personer.

I praktiklokalernes stande, kan der max. være to personer. Af pladsmæssige og udstyrsmæssige hensyn, kan du ikke forvente at kunne arbejde selvstændigt med praktikdelen, men spørg din lærer, om det evt. kan lade sig gøre, hvis du har et ønske om det.

I projektdelen og praktikdelen følger læreren løbende arbejdet, og er klar til at svare på spørgsmål mv.

Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på eventuelle udfordringer/problemer, som du skal have hjælp til, og at du opsøger hjælpen i tide.

 

BØGER OG LÆREMIDLER

Skolens politik er at der skal benyttes så lidt papir og kopier som muligt. Vi tilstræber derfor, at du kan se/downloade alt undervisningsmateriale fra vores digitale læringsplatform: Learn.

Af skolen låner du måske regelsæt, vejledninger og lærebøger, som skal afleveres ved modulets afslutning.

 

ARBEJDSMILJØ

Det er vigtigt for både elever og lærere at der er et godt arbejdsmiljø, og det gælder både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Alle skal opleve, at det er trygt og sikkert at være på skolen. Du opfordres til at kontakte, enten dine klassekammerater, din kontaktlærer, afdelingslederen eller en studievejleder, hvis du oplever noget på skolen, som virker ”forkert.”

 

MATERIALER – VÆRKTØJ – REDSKABER - UDSTYR

El-materiel og værktøj forefindes på skolen. Du skal sammen med din gruppe planlægge brugen af disse.

Evaluering og bedømmelse

DEN LØBENDE EVALUERING

Du skal forvente at der fra tid til anden udleveres repetitionsopgaver. Formålet med disse er dels at arbejde lidt med tidligere gennemgået stof, få afklaret dine eventuelle spørgsmål, samt at forberede dig på fremtidige prøver/eksamener.

Derudover vil læreren holde evaluerings status, hvor projektopgaverne gennemgås med de enkelte elever/grupper for at få klaring på om skriveprocessen fungerer og få afklaret eventuelle problemer og spørgsmål.

Når du arbejder i din praktikstand, vil du få løbende feedback.

 

DEN OPSAMLENDE EVALUERING

 

Generelt

I de fag, som fortsætter på én eller flere skoleperioder, får du en delkarakter. I de fag, som afsluttes på denne skoleperiode, får du en standpunktskarakter.

Karakterskalaen er 7-trins skalaen.

Bedømmelsesplan for H2:

 

 

Uddannelsesspecifikke fag – Elever der fortsætter deres uddannelse på trin 2:

Alle fag bedømmes enkeltvis ud fra en helhedsvurdering, i forhold til fagenes målpinde (Og niveau)

I helhedsvurderingen indgår også vurderingen af nedenstående uformelle ”prøve” *

Prøven består af en skriftlig prøve, som varer to timer, samt en mundtlig ”prøve”, hvor din projektrapport og dit arbejde i standen indgår.

Den mundtlige ”prøve” foregår som en dialog mellem læreren og dig om dine projektopgaver, og dit arbejde i standen.

Den mundtlige ”prøve” varer 20 minutter.

Der gives efterfølgende én samlet vejledende karakter.

Derudover får du mulighed for at udfylde et spørgeskema, som skolen anvender i sit kvalitetssikringsarbejde.

”Prøven” er altså ikke en officiel eksamen eller prøve, men har udelukkende til formål at give dig konstruktiv kritik og samtidigt vænne dig til den måde, som de egentlige eksamener vil foregå på.

 

Uddannelsesspecifikke fag – Elever der afslutter deres uddannelse efter trin 1:

Alle fag bedømmes enkeltvis ud fra en helhedsvurdering, i forhold til fagenes målpinde (Og niveau) og der gives en standpunktskarakter i de enkelte fag.

Alle fag på trin 1 skal være bestået, for at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve.

Disse elever skal endvidere til en egentlig prøve/eksamen. (Se nedenstående afsnit)

 

AFSLUTTENDE PRØVE TRIN 1 - AUTOMATIKMONTØR

 

OBS! Prøven skal formelt kun aflægges af elever, som afslutter uddannelsen med trin 1.

Som en del af hovedforløb 2, er der en afsluttende prøve, som består af et praktisk orienteret projekt på 2 uger. Projektet tager udgangspunkt i den gennemgåede teori på hovedforløb 1 og 2.

Eksaminationsgrundlag

  • Fejlfindingsprøven
  • Den praktiske projektopgave
  • Den udfærdigede projektrapport til den praktiske opgave

 

Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelse foretages ud fra en helhedsvurdering af:

  • Fejlfindingsprøven
  • Den mundtlige fremlæggelse
  • Opbygningen af praktikstanden
  • Teknisk dokumentation

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PRØVEN:

 

Fejlfindingsprøven

Fejlfindingsprøven består i, at eleven kan modulfejlfinde på styringen til mindre automatisk anlæg med hovedvægten lagt på I/O fejl, systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve.

Prøvetiden er 30 minutter.

Læreren og censor skal være til stede under fejlfindingsprøven.

Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og censor efter votering én samlet karakter.

Den afsluttende praktikopgave

Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af:

a) Opbygning og idriftsættelse af en mindre automatisk styring til et maskinanlæg.

b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven.

Dokumentationen fremsendes til censor.

Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikopgaven, og foretages som en overhøring af den enkelte elev.

Den mundtlige overhøring andrager maksimalt 20 minutter.

Eleven har 20 minutter til at forberede fremlæggelsen.

De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4.

Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave.

Læreren og censor skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og censor efter votering én samlet individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave.

 

Bedømmelseskriterier for praktikstanden

Der lægges især vægt på, at:

  • Elevens arbejde er udført således, at der ikke er unødig risiko for farlige elektriske stød eller andre sikkerheds- og miljømæssige risici
  • Elevens praktiske arbejde overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen
  • Elevens praktiske arbejde er i overvejende grad udført således, at det overholder målangivelser samt fremstår visuelt pænt
  • Elevens praktiske arbejde overholder de almindeligste love og regler for installationer på maskiner
  • Bedømmelseskriterier for elevens el-tekniske dokumentation

Der lægges især vægt på, at:

  • Elevens el-tekniske dokumentation overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen
  • Der er overensstemmelse mellem elevens praktiske arbejde og den el-tekniske dokumentation
  • Eleven anvender i overvejende grad de korrekte symboler og elektriske grundbegreber
  • Elevens el-tekniske dokumentation fremstår sammenhængende

 

Bedømmelseskriterier for elevens mundtlige fremlæggelse

Der lægges især vægt på, at:

  • Eleven kan redegøre for installationer på maskiner (herunder farver på ledninger, lamper og tryk samt virkemåde for PLC’en, beskyttelsesledere og udligningsforbindelser, samt for isolation
  • Eleven forstår og kan anvende den tekniske dokumentation i forhold til den aktuelle maskininstallation
  • Eleven kan forklare virkemåden for PLC’ens program i forhold til deres projekt
  • Eleven kan ud fra en asynkronmotors mærkeplade forklare, hvordan motoren skal forbindes, hvordan omløbsretningen ændres, samt hvordan motoren beskyttes mod overbelastning og kortslutning
  • Eleven kender navne og virkemåde på de komponenter, som er anvendt i den praktiske opgave, og som indgår i den mundtlige fremlæggelse
  • Eleven kan redegøre for og udføre eftersyn, afprøvning og fejlfinding i forbindelse med idriftsættelse af elevens egen installation, samt udføre de tilhørende relevante målinger

Link:
SDE - Eksamensreglement
 
Bekendtgørelse om prøver og eksamen
 
Industriens uddannelser: Skuemestervejledning