Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I dette forløb skal I introduceres til, hvad idéhistorie er for et fag. Vi skal tale om faget tre ben: historie, idéhistorie og teknologihistorie. Derudover skal I lære at lave kildeanalyse og vi skal tale om, hvordan kilder bruges i historiefaget. Endelig vil der være dels en øvelse og en aflevering/fremlæggelse
-
Emnet arbejder med erindringshistorie og historiebrug. Der kigges især på hvordan vikingetiden figurerer centralt i den danske erindringskultur. Der inddrages historiske kilder fra vikingetid som kontekst, samt en række kilder til moderne historiebrug. Klassen introduceres til metoder relevante for erindringshistorie og historiebrug.
Hovedpunkter fra emnet er:
• Introduktion til idehistorie
• Levet fortid og fortalt historie
• Historiebevidsthed
• Vikingetiden som fortid og fortælling
• National identitet
• Historiografi og historieskrivningens indvirkning på nationale ideer og bevægelser
• Erindringseksplosioner
• Erindringsfællesskaber
• Erindringssteder -
I dette forløb skal vi stifte bekendtskab med Charles Darwins tanker om nedarvede kvaliteter. Vi skal desuden dykke ned i K.k. Steinckes tanker om forbedring af den danske velfærd fra 1930'erne. Og vi skal undersøge, hvordan ideer om forbedring af den menneskelige udvikling har spillet en rolle i dansk åndssvageforsorg i 1900-tallet.
Metodisk skal forløbet lære jer at anvende en kontekstualistisk analysemetode og derfor vil forløbet have fokus på kontekstualisme
-
Emnet starter med en introduktion til David Edgertons Shock of the Old. Der arbejdes videre med teknologi- og almen-historiske tilgange der sætter fokus på teknologier i
brug.
Teknologihistoriske perspektiver
Brugsperspektiver i teknologihistorie
David Edgertons The Shock of the Old -
Emnet undersøger de økonomiske, teknologiske, politiske og sociale faktorer der ledte til industrialisering i Storbritannien fra 1750erne frem til den victorianske tidsalder. Emnet sammenligner danske og britiske industrialiseringsprocesser. Emnet trækker på metoder fra tidligere emner og danner fundament for diskussioner omkring industrialisering i SOP6/DIHO.
-
Dette korte emner introducerer Kosellecks begrebshistorie. Hovedpunkter inkluderer...
Begrebshistorie
Reinhart Koselleck
Die Sattelzeit
• Betydningslag
• Ordskal, betydning, social kontekst
• Erfaringsrum
• Forventningshorisont
-
Emnet introducerer diverse teknologi-historiske modeller,
metoder og begreber. Der bygges ovenpå det tidligere emne om Edgertons Shock of the Old og lægges et begrebsfundament for senere modeller som STS, SCOT og ANT.
Internalisme
• Entreprenører og translation
• Inerti og momentum
• Systemkarakter
• Institutioner
• Forhindringer
• Standardisering
• Hemmeligholdelse
Eksternalisme/Kontekstualisme
• Forestillede behov
• Ressourcer
• National og regional stil
• Ideologi, religion og filosofi
• Politik
• Økonomi
• Videnskab
Motiv-forklaringer
• Technology push / Demand pull -
David Edgertons brugsperspektiv har allerede problematiseret vores forståelse af teknologier og deres indvirkning på vores samfund.
Det er tydeligt, at der er behov for mere teoretisk ballast og flere metodisk værktøjer, hvis vi skal forstå teknologiers indflydelse på menneskehedens fortid, nutid og fremtid.
Dette emne vil udbygge denne kritik. Der vil blive præsenteret tre teorier med tilhørende modeller, der hver især giver mulighed for mere komplekse og nuancerede analyser.
Social Construction of Technology (SCOT)
Aktør-netværks-teori (ANT)
Store Teknologiske Systemer (STS)
Disse tre teorier/modeller har gjort teknologihistorie til noget andet og mere end en ukritisk fejring af højteknologi, fremskridt og futurisme.
-
I dette emner anvendes tidligere introducerede metoder på cases om moderne sport. Vi er specielt interesserede i, hvordan politiske, teknologiske, økonomiske og kulturelle afspejles i og påvirker sport og fritidsliv fra starten af det nittende århundrede til i dag.
Der er en række nedslagspunkter, inkl. sport og propaganda i Nazityskland, boksningens historie, sneakerkultur, etik og professionel sport.
-
Emnet undersøger folkemord i det tyvende århundrede. Holocaust udgør den vigtigste case i emnet, bl.a. fordi relevante metoder og teorier tager afsæt i denne skelsættende historiske begivenhed. Klassen
introduceres til Weimar og Nazi-Tyskland og til 2. verdenskrigs nøglebegivenheder. Der diskuteres ligeledes senere cases, inkl. Israels krigsførelse i Gaza.
I emnet arbejdes der bl.a. med...
• Antisemitisme og racisme
• Nazisme og fascisme
• Tysk 20. århundrede historie, inkl. efterkrigstid og erindringshistorie
• Holocaust
• Andre folkemord
• Stantons fasemodel -
Idehistorie-undervisningen i SOP4 emnet om atomkraft
og katastrofer fokuserer på etik. Klassen undersøger
traditionelle etiske positioner og arbejder sig videre til
teknologi, afstands og bioetik.
Immanuel Kants pligtetik
• Det kategoriske imperativ
• Fornuft, moralloven, god vilje og pligt
• Mennesket som mål og middel.
• Moralsk held
Jeremy Benthams handlingsutilitarisme
• Nyttekalkulen. Intensitet. Sikkerhed. Varighed. Omfang.
John Stuart Mills regelutilitarisme
Hans Jonas’ afstandsetik
Peter Kemp og det uerstattelige
Aristotles og Rosalind Hursthouses dydsetik
Ulrich Bech og risikosamfundet -
DIHO projektet arbejdes der med det moderne gennembrud i dansk samfund, kultur og politik.
Emner inkluderer...Industrialisering i Storbritannien og Danmark
• Fra manufaktur til industri
• Teknologiske udviklinger, inkl. dampkraft,
masseproduktion, transport, etc.
Danmark i det sene 19. og det tidlige 20. århundrede
• Landbrug
• Handel og industri
• Urbanisering
• Klassesamfund
• Arbejderbevægelsen
• Køn og seksualitet