Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Alle links til Systime i-bøger samt onlinevideoer som er beskrevet i dette dokument må tilgås online til eksamen.

  • Dette forløb skal fungere som introduktion til, hvad det vil sige at have dansk på HTX. Vi vil i forløbet kredse omkring tekster, som handler om de problemer og muligheder der findes, når man bevæger sig fra barn til voksen og forsøger at skabe sin egen identitet. Forløbet indebærer både arbejde med den mundtlige og skriftlige dimension i danskfaget. I vil i forløbet blive præsenteret for danskfaglige metoder og genrer (billedsprog, teksttyper, notatteknikker, læseteknikker, personkarakteristik, semantiske skemaer, tema, filmisk analyse, syndefaldsmyten og argumentationsanalyse).


  • Beskrivelse:

    Et to-delt forløb om udtryk, der gør indtryk her i form af lyriske tekster. I første del af forløbet skal I arbejde med selv at udforme lyrik og lege med ord, rim, rytme osv. i workshopformat gennem diverse skriveøvelser. Derudover bliver I introduceret til spoken word-genren og poetry slam som format. Forløbet indebærer i forlængelse heraf et foredrag med poetryslammer Peter Dyreborg. Anden del af forløbet arbejder omkring forskellige kanontekster, eller andre ældre tekster, og nyfortolkninger heraf.

    Forløbet har således særligt fokus på form og indhold, og hvordan lyrik ikke kun skal læses, men også høres og opleves, samt hvordan der hele tiden er rum for nye fortolkninger og bearbejdninger.


  • Beskrivelse:

    Et forløb omkring kulturmøder som tema. I forløbet kredses der særligt omkring det at være splittet mellem flere kulturer, eller når forskellige kulturer mødes, og hvordan dette tematiseres i flere værker. Men hvad er kultur egentlig? Og kan man ’eje’ kultur? Forløbet arbejder omkring kultur som begreb og elevernes egen referenceramme funderet i det de selv kender til fra Danmark og dansk kultur. Teksterne i forløbet belyser forskellige sammenhænge mellem kulturbaggrund, sprog og identitetsamt fordomme og stereotyper.

     

    Formålet med forløbet:

    At eleverne skal reflektere over, den verden vi lever i samtidig med, at det er en træning i at analysere tekster ud fra en bestemt ramme.


  • Beskrivelse:

    I forløbet arbejdes der tværfagligt med forskellige vinkler på emnerne kost og sundhed gennem fagene biologi, dansk, engelsk, kemi og teknologi. I danskundervisningen er der fokus på populærvidenskabelig formidling i form af analyse og vurdering af en podcast om fedt i julemad, hvormed I introduceres for en række medieanalytiske begreber og værktøjer, hvilket skal resultere i produktion af jeres egen podcast.


  • Beskrivelse:

    Dette er et forløb om mad som motiv i litteratur og billedkunst. Gennem en sansende tilgang til teksterne skal vi prøve en lidt anderledes tilgang til tingene. Grundtanken i forløbet er at se på maden og måltidet som et kunstnerisk motiv, der rummer merbetydning. Mad er ikke bare mad. Oftest kan man se mad som motiv i kunst og litteratur som et billede på noget andet og større.


  • Taler er velkendte travere – vi oplever dem (mere eller mindre hyppigt) ved familiefester og højtider, men især nytårstalerne er en genre, som vi (muligvis) ser frem til hvert år, når dronningen og statsministre igennem tiden toner frem på skærmen. Derfor er det interessant at se nærmer på netop denne ret så formelle genre, der benytter forskelligartede retoriske virkemidler for at fange vores opmærksomhed og vinde os for sagen, stemningen, situationen, personen osv.

    Det centrale fokus er her på statsminister Mette Frederiksens tale fra 2023, Dronning Margrethe II’s tale fra 2022 og outsider-taleren Tessas bud på en nytårstale 2021.

    Endvidere er det naturligt, at dykke ned i analyseværktøjskassen og finde de retoriske redskaber frem, der passer til genren, så det bliver muligt at afdække, hvad der groft sagt sker mellem afsender, tekst og modtager. Funktion og intentionen med står selvfølgeligt også centralt.

    Diverse redskaber med fokus på argumentation, struktur, sproglige figurer og billeder, appelforme, semantik, verbal og nonverbal kommunikation m.m. er i spil (se samlingen af sekundærtekster nedenfor).

    Ca 72 sider

  • Forløbet har med afsæt i litteraturhistoriens præsentation af perioden haft fokus på litterære hovedgenrer, herunder trylleviser, trylleeventyr og sagaen. Omdrejningspunktet har været at undersøge, hvordan mennesket har set sig selv i spændingsfeltet mellem fx natur-kultur, barn-voksen og hedenskab-kristendom, samt på hvordan menneskets grundvilkår og -konflikter er kommet til udtryk i samtidens fortællinger. Endvidere har det været et centralt omdrejningspunkt at introducere begreber, metoder og modeller, der typisk anvendes i analysearbejdet af norrøne tekster/middelaldertekster, og læsningsmetoden har fortrinsvist haft et socialhistorisk fokus.


    Ca 60 sider

  • Dette forløb har, som titlen antyder, fokus på Karen Blixen og hendes udgivelse Babettes Gæstebud. Værket udkom først i det amerikanske dameblad Ladies’ Home Journal og blev senere gendigtet af Blixen selv til de danske læsere. Babette er hovedpersonen; hendes skæbne er hård og formes af Pariserkommunens voldsomme afslutning, men hun ender ad omveje i det asketiske præstehjem i Norge hos søstrene Martine og Phillipa, hvor hun atter vågner som kunstner – til det lille afsondrede og religiøse fiskersamfunds underspillede begejstring og ’vækkelse’. Blixens kunstnersyn og poetik skinner her tydeligt igennem. Axels Oscar-vindende spillefilm er en smuk gendigtning i afdæmpet (til tider poetisk) lys, gråtone-nuancer og en adstadig kadence. Kvindesynet er selvfølgelig også interessant, og her kommer ”De Blå Øjne” i spil med en typisk Blixensk komposition, men med en helt anden skæbnefortælling, idet kaptajnskonen Severine må betale med sit syn (og sin mands liv) pga. jalousi, et småt skåret udsyn og et lille hjerte. De perspektiverende tekster belyser endvidere aspekter som religionsopfattelse (v. Kingos rette ortodoksi), Pariserkommunen (v. Drachmann) og sømanden som figur (v. Johannes. V. Jensen + E. Leth). Sekundærteksterne danner desuden et grundlag for forskelligartede aspekter af litterær og filmisk analyse, litteraturhistorisk og historisk indblik samt læsningsmetode. Det springende punkt er at forstå og afkode Karen Blixen, der med sin baggrund, sin selvopfattelse som kunstner og sin selviscenesættelse kan være ganske vanskelig tilgængelig. Hun var så sandelig en enegænger i sin samtid og i sit virke.


    Ca. 192 sider

  • Fokus for dette forløbet er naturligvis diskurs og dokumentar. Diskursanalyse er et vigtigt redskab at beherske for at afdække holdninger i og formål med tekster. Med denne form for analyse kan vi undersøge, hvordan og med hvilke ordvalg og modsætninger holdninger bliver italesat, hvilket især er interessant i diskursive felter i polariserede debatter som fx dansk landbrug.

    Danmarks Radio har i slut 2023 og start 2024 sendt nogle interessante tv-dokumentarer, der har fokus på kunstneren. Her har vi i udsendelsen Originalerne (DR, 2023) mødt Kenneth Rasmussen, der bor i Randers og er tilknyttet værkstedet Bifrost for kunstnere med forskellige fysiske og mentale handikaps. Han har i 20 år bl.a. strikket på et kæmpe plastikposeværk, som han til sin store glæde får udstillet i Stormagasinet Illum, hvilket han ser som en anerkendelse. Kenneth Rasmussen er en outsider i en etableret kunstverden, og det er interessant at undersøge de normalitetsdiskurser, som dokumentaren lægger for dagen.

    I en anden tv-dokumentar om store danske kunstnere stilles der skarpt på billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) og maleren Elisabeth Jerichau Baumann (1818-1881), der på sin vis ikke har haft den samme position i den danske kunsthistorie som deres mandlige kollegaer. Her det interessant at arbejde med diskurs- og dokumentarfilmanalyse, for begge værktøjskasser kan være med til at blotlægge, hvordan afsender med sin tekst søger at påvirke modtager. Begge kvinder er outsidere i deres tid – og det er spændende at diskutere, hvordan kvinde- og kunstnerdiskurser ser ud i dag sammenlignet med de to kvindelige kunstneres samtid.

    I dette forløb har vi arbejdet med afsnit 1 og 4 i DR´s dokumentarserie Store Danske Kunstnere som et værk, idet vi arbejder intensivt med to kunstnerportrætter ved blandt andet at se på, hvordan dokumentarerne fremstiller kvinde- og kunstnerdiskurser i de to kvinders samtid og ved at analysere den dramatiserede dokumentarfilmtype, der med sine dramasekvenser med kulisser og skuespillere med makeup og kostumer ofte bliver anvendt som dokumentarfilmtype i medierne i dag.

  • Forløbet introducerer eleverne til den litteraturhistoriske periode ”Romantikken” og lærer eleverne om de største strømninger og forfattere i perioden. Forløbet dækker:

    -          Universalromantikken: hvor vi læser en oversat tekst af Wordsworth samt et digt af Öenschlager og fokuserer på organismetanken, poeten som geni, følsomheden, det nordiske og naturen som motiv.

    -          Nationalromantikken: hvor vi hører en sang af Grundtvig samt en sang af Nik og Jay og fokuserer på ideerne om den danske natur, folket, sproget, historien og sammenholdet.

    -          Biedermeier: Hvor vi ser på Biedermeier malerier fra tidspunktet samt læser et H.C Andersen evenyr. Vi taler om forskellige typer eventyr, det idylliske og sentimentale som temaer, samt kernefamilien og det harmoniske som motiver. Vi taler også om H.C Andersen som forfatter og hans eventyrs tendens til vekslen mellem Biedermeier og Romantisme.

    -          Romantisme: Hvor vi læser en novelle af Blicher med fokus på det splittede, det erotiske, det dæmoniske og det farlige.

    -          Endelig afslutter vi med at læse en H.C Andersen eventyrsamling som værk, hvor grupperne skal bruge alt det de har lært i forløbet til at udarbejde fremlæggelser om de forskellige eventyr.


  • I forløbet om Det Moderne Gennembrud vil eleverne dykke ned i en af de mest betydningsfulde perioder i dansk litteraturhistorie, hvor samfundet og litteraturen undergik store forandringer. Eleverne vil studere tekster fra nogle af periodens mest kendte forfattere og analysere hvordan disse forfattere kritiserede samfundets normer og strukturer, især i forhold til køn, klasse og kirke.

     

    Eleverne vil læse fiktionstekster fra forfattere som Nexø, Skram og Pontoppidan, samt læse opinionstekster, artikler og kronikker fra Bang, Pio og Jensen for at få et indblik i tidens livssyn og holdninger. Der vil fokuseres på hvordan disse forfattere brugte deres skrivestil og sprog til at udfordre samfundets normer og skabe debat.

     

    Forløbet vil kulminere i en tværfaglig opgave sammen med Idehistorie, hvor eleverne skal analysere og diskutere hvordan litteraturen fra Det Moderne Gennembrud afspejler tidens samfundsmæssige og kulturelle forhold. Eleverne vil få mulighed for at udforske og perspektivere periodens tekster i en større sammenhæng og reflektere over hvilken betydning disse tekster har haft for dansk litteratur og samfundet som helhed.


  • I dette forløb om køn og kønsidentiteter vil eleverne blive introduceret til forskellige perspektiver på kønsroller og kønsidentiteter. Vi starter med at undersøge drag-kings og deres rolle i at udfordre traditionelle kønsnormer. Herefter læser vi en folkevise og analyserer, hvordan køn og seksualitet bliver portrætteret. Vi dykker ned i Karen Blixens værker og diskuterer hendes syn på køn. Derudover arbejder vi med kønsrepræsentation i reklamer og undersøger, hvordan reklamebranchen påvirker vores opfattelser af køn. Vi sammenligner også rapperne Suspekt og Nikoline og deres forskellige tilgange til kønsdiskussioner. Endelig studerer vi Sofie Lindes Zulu Comedy Galla tale og læser et udsnit af Thorning Schmidts "Blondinens Betragtninger", hvor vi får indblik i to kvinders refleksioner over kønsroller og samfundets forventninger.


  • I dette danskfaglige forløb dykker vi ned i eksistentialismen i dansk litteratur og undersøger begrebet eksistens og hvad det egentlig betyder. Vi diskuterer filosoffen Søren Kierkegaards forskellige livsstadier og reflekterer over, hvordan vi kun lever autentisk ved at træffe valg i livet.

    Vi udforsker livets absurditet og ser på transhumanisme og menneskets datagørelse fra et eksistentialistisk perspektiv. Vi læser tekster af forfattere som Tom Kristensen, Kierkegaard, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Lone Hørslev, og som værk læser vi Henrik Ibsens "Et dukkehjem" og undersøger diskussionen om køn og kvinders mulighed gennem tiden for at leve autentisk.

    I løbet af forløbet kommer vi til at diskutere, hvordan eksistentialisme kan udfordre vores opfattelse af livet og vores egen eksistens. Vi arbejder med at tolke og analysere teksterne og reflekterer over, hvordan eksistentielle temaer og problemstillinger kan komme til udtryk i dansk litteratur. Vi sætter fokus på at få eleverne til at tænke over deres egne valg og handlinger i livet og hvordan de påvirker deres egen eksistens.

  • I dette forløb vil eleverne dykke ned i teknologiens indflydelse på de tekster, vi skriver, herunder både fiktions- og faktatekster. Eleverne vil undersøge, hvordan populærvidenskabelig formidling adskiller sig fra akademisk, videnskabelig formidling og hvordan teknologien selv kan skrive tekster.

    Eleverne vil læse Svend Åge Madsens roman "Se Dagens Lys" og gennem romanen vil eleverne diskutere romanens syn på videnskabelig fremdrift og undersøge begreber som "utopi," "dystopi" og "novum" i forbindelse med science fiction genren.

    Eleverne vil også eksperimentere med teknologiens muligheder for at skrive tekster ved hjælp af kunstig intelligens, chatbots og andre digitale værktøjer. De vil diskutere, hvad disse teknologier kan sige om den menneskelige tilstand og reflektere over, hvordan teknologi kan påvirke vores måde at formidle viden og historier på.

    Gennem forløbet vil eleverne udvikle deres analytiske og kritiske tænkning samt deres evne til at reflektere over forholdet mellem teknologi, tekst og samfund. De vil også arbejde med at formidle deres egne tanker og ideer gennem forskellige typer af tekster både skriftligt og mundtligt.

  • I et ultrakort forløb skal eleverne arbejde med analyse af poesi og raptekster af julesange fra henholdsvis romantikken, 1980’erne og det enogtyvende århundrede. Vi arbejder med ændringen i fokus fra religion til forbrugssamfund og ser på hvordan historisk baggrund kan sige meget om hvordan en tekst er blevet som den er. I denne forbindelse ser vi også på litteraturhistorisk analyse og hvordan samfund og kultur spiller ind i tekster. Endelig gives et internationalt perspektiv på internationale julehits gennem tiden og hvorfor de slog igennem.

  • I 2012 blev den første ulv spottet i Danmark efter den havde været væk i over 200 år. Det glubske, grådige og vilde rovdyr, som gennem alle tider er blevet opfattet som menneskets ærkefjende, befinder sig nu igen inden for de danske grænser. Men kan vi overhovedet leve side om side med dette dyr? Debatten har været rødglødende og en ulv er endvidere blevet skudt, hvilket puttede endnu mere brænde på ulveproblematikken. Men hvorfor er folk bange for ulven, og er det begrundet? Hvilke diskurser hersker omkring ulvens genkomst til vores natur, og hvordan er ulven både gennem tiden og efter ulvedebatten blevet anvendt som en figur og et symbol i litteraturen?