Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Vi slutter af med at genopfriske diverse emner samt forberede de to dele af eksamen.

  • I dette forløb beskæftiger vi os med geometri - særligt den del der har forbindelse med cirklen. Vi indfører altså begreber til at beskrive både linjestykker og plane figurer i forbindelse med cirklen og ser på deres relation.

  • I forløbet ser vi på trigonometri. Vi starter med retvinklede og ensvinklede trekanter. Dernæst indføres de trigonometriske funktioner i enhedscirklen og benyttes i flere retvinklede trekanter. Herefter introduceres sinus- og cosinus-relationen. Også den generelle arealformel indføres.

  • I den sidste del af den klassiske geometri ser vi på rumlige figurer. Der arbejdes med at konstruere litermål i forskellige former.

  • Vi er nu blevet færdige med den klassiske geometri og skal som første emne under den analytiske geometri se på vektorer i planen. Vi starter forløbet med et lille projekt om sejlads, som skal fungere som demonstration af emnets relevans. Herefter påtages en mere teoretisk vinkel og vi gennemgår forskellige interessante dele af emnet, såsom  komposanter og skalarprodukt.

  • Her ses igen på plangeometrien, men denne gang fra et analytisk perspektiv, der adskiller sig fra den klassiske geometri ved at bruge det kartesiske koordinatsystem. Vi starter med at genopfriske nogle pointer om rette linjer fra grundforløbet. Dernæst bevæger vi os mod afstandsformlen, som vi vil bruge som afsæt til at opstille en ligning for cirklen. Vi møder også distanceformlen, som kan bruges til at beregne den korteste afstand mellem et punkt og en linje.

    Endelig ser vi på skæringer mellem forskellige kombinationer af linjer og cirkler.

  • I denne sidste del af den analytiske geometri ser vi koordinatsystemet med tre akser. Særligt interessant er linjer og planer, hvordan disse kan beskrives matematisk og hvordan vi kan bestemme skæringer, vinkler, afstande og lignende. Metodemæssigt læner dette emne sig tæt op af de tidligere gennemgåede emner fra den analytiske geometri.

  • Som sidste del af det supplerende stof vil vi beskæftige os med lineær algebra. Det handler om at udvide hvad vi forstår ved multiplikation af vektorer og hvordan dette også kan omfatte såkaldte matricer. Matricer anvendt sammen med vektor gør, at man både kan skalere, rotere samt, hvis man er snu, forskyde. Dette er alle teknikker der er relevante i eksempelvis animation af en 3d verden, som den kan ses i enten animationsfilm eller computerspil.

  • I dette tværfaglige forløb i studieområdet er omdrejningspunktet demokrati og medborgerskab. I matematik introduceres og anvendes deskriptiv statistik.

  • Dette sidste forløb handler om diskret matematik og herunder rekursionsligninger. Vi introducerer først, hvad der menes med en rekursionsligning og indfører terminologien hertil. Herefter ser vi på de to numeriske metoder: Newtons-Raphsons metode til at bestemme en løsning til en ligning og Eulers metode til at finde en løsningskurve til en differentialligning.

    Materialet er primært forberedelsesmaterialet fra 2016, men her er kun visse dele udvalgt.

  • I denne del af det supplerende stof ser vi på sandsynlighedsregning fra en primært kombinatorisk vinkel. Vi indfører først generelle begreber som udfaldsrum og hændelse. Dernæst ses på fakultet og binomialkoefficienter. Endelig indføres binomialfordelingen. Forløbet indledes med forberedelsesmaterialet benyttet til terminsprøven.

  • I dette omfangsrige og flerfacetterede forløb beskæftiger vi os med grundlæggende egenskaber for funktioner samt særlige egenskaber for forskellige funktionstyper.

  • Vi har nu set på diverse funktionstyper og vil i dette forløb bruge dem til at se på vækst. Først vil vi tale om, hvad stigning egentlig er og hvordan den praktisk kan måles. Dernæst indføres sekanten og det undersøges, hvordan denne nærmer sig tangenten når skæringspunkterne kommer tættere på hinanden. Dette kulminerer med 3-trins-reglen der formelt fastslår, hvad der menes med differentialkvotienten.

    Herefter vil vi se på forskellige regler for differentiation af specifikke funktioner. Vi starter med potensfunktioner og ender ved sammensatte funktioner. Forløbet afsluttes med et projekt, hvori der også indgår integralregning - Tidevand og Dige.

  • I denne første del af integralregningen ser vi på arealer af områder mellem funktioner og under kurver. Det er en vigtig pointe at differentialkvotienten af stamfunktionen giver den oprindelige funktion - På denne måde kan integralregning siges at være omvendt af differentialregning.

  • I denne del af integralregningen ser vi på omdrejningslegemer: Altså legemer der opstår ved at rotere et område om enten x- eller y-aksen. Området kan også være mellem to funktioner. Forløbet afsluttes med et projekt omkring et vandtårn.

  • Vi er nu ved at være færdig med kernestoffet og mangler kun et større emne. Et emne, der kombinere elementer fra mange af de tidligere emner. Et emne med stor anvendelig. Et spændende, men også udfordrende emne - Differentialligninger.

    Vi starter med at se på, hvad differentialligninger er og hvordan de kan opstilles og forstås. Derefter ser vi på linjeelementer og løsningskurver. Vi tager også vejen forbi løsningen af visse typer af ligninger. Da det ikke er alle differentialligninger vi umiddelbart kan løse vil vi også se på, hvordan vi kan undersøge om et gæt er en løsning.

    Forløbet afsluttes med et projekt, der også involverer Eulers metode fra rekursionsligninger.