Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Forløbet tager udgangspunkt i det eleverne i forvejen ved om trigonometri fra folkeskolen.
Eleverne bliver fortrolige med enhedscirklen, formler og beregninger med sinus, cosinus og tangens i retvinklede trekanter samt formler og beregninger med sinusrelationerne og cosinusrelationerne. En ny formel for beregning af areal gennemgås også.
Beviser for Pythagoras læresætning, arealformlen (en halvappelsin), formlerne for sin, cos og tan i retvinklede trekanter, cosinusrelationerne og sinusrelationer samt idiotformlen laves.
-
Forløbet undersøger plangeometriske funktioner.
Eleverne bliver fortrolige med punkter samt ligningerne for den rette linje, cirklen og parablen. Her arbejdes med afstande og skæringerne mellem objekterne.
Beviser for skæringspunkter med akserne og afstandsformlen laves.
-
Forløbet tager udgangspunkt i det eleverne i forvejen ved om fra rundforløbet.
Alle funktions typer i kernestof bortset fra trigonometriske funktioner gennemgås.
Eleverne vil løse mange opgaver både rent matematiske, for at få øvelse, samt opgaver i en kontekst, så eleverne kan se hvad funktioner kan bruges til.
-
Forløbet undersøger rumlige figurer.
Eleverne fortrolige med volumen og overfladeareal af rumlige figurer.
Beviser for og optimering af volumen og overfladeareal af forskellige rumlige figurer laves.
-
Der tages udgang i at elever i forvejen kan finde arealet af et retvinklet tre og et rektangel samt at de kan differentiere.
Ved hjælp af ideer fra principperne om det tænkende klasserum stilles der opgaver fra underviseren, som eleverne tænker sig om og løser i tremandsgrupper. På denne måde kommer eleverne igennem integrationsprøven, stamfunktion, bestemte og ubestemte integraler, anvendelse af regneregler for integration af sum, differens og funktion multipliceret med konstant, areal- og volumenberegninger.
Efter hver opgaver samles der op så eleverne ved hvad det var meningen de skulle have ud af opgaverne.
Kurvelængde gemmes til senere.
-
Forløbet tager udgangspunkt i det elevernes forforståelse for funktioner
Eleverne sætter sig ind i emnet ved at læse og løse opgaver i udleveret materiale.
Eleverne opnår viden en trigonometriske funktioner og ligninger med uendelig mange løsninger.
-
Der tages udgang i hvad eleverne allerede ved om funktioner, vektorer, differentialregning og integralregning.
Ved hjælp af ideer fra principperne om det tænkende klasserum stilles der opgaver fra underviseren, som eleverne tænker sig om og løser i tremandsgrupper. På denne måde kommer eleverne igennem tegning af forskrift for vektorfunktioner, banekurve, linjens parameterfremstilling, banekurvens skæringer med akserne, sig selv og andre banekurver, fart, hastighed og acceleration, tangenter inkl. vandrette og lodrette, tangentens ligning, optimering samt arealer.
Efter hver opgaver samles der op så eleverne ved hvad det var meningen de skulle have ud af opgaverne.
Intet kernestof er valgt, da dette er et supplerende emne.
-
Repetition af trigonometri, vektorer i planen, differentialregning og integralregning.
-
For rigtigt mange fænomener er det nemmest eller måske den eneste måde at give en matematisk beskrivelse af fænomenet på, ved at beskrive den hastighed fænomenet ændrer sig på. Fx hastigheden i et fald i Jordens tyngdefelt med luftmodstand. Det udtryk der stilles op kaldes en differentialligning. En differentialligning er kort og godt en ligning, hvor der indgår en differentieret funktion som en af de ubekendte.
Løsningen til en differentialligning er de funktioner, der får ligningen til at være sand.
Vi leder altså ikke efter talløsninger som i almindelige ligninger, men efter funktioner, der opfylder, at hvis man indsætter løsningen og evt. løsningens afledede stemmer ligningen. -
Rumgeometrien er en fortsættelse af vektorregningen. Vi tilføjer det kendte to-dimensionale koordinatsystemet endnu en akse, z-aksen således, at vi kan beskrive vektorer og figurer i et tre-dimensionalt rum.
-
Med sandsynlighedsregning kan beregne, og dermed forudsige, sandsynligheden for, at en tilfældig hændelse sker. Det kan fx være sandsynligheden for at slå Yatzy med fem terninger, at få Royal Flush i Poker eller at få syv rigtige på et Lotto
I dette tema arbejder vi med et forberedelsesmateriale, som tidlige har dannet grundlag for en del af HTX-matematik A-eksamen..
-
Denne sektion indeholder eksempler på prøver, som vi arbejder med i modulerne.
Vi skal også arbejde med de mundtlige spørgsmål.