Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
- energiomdannelser
- specifik varmekapacitet
- tilstandsformer
- nyttevirkning
- tryk
- opdrift
- gasser
-
- strøm/spænding
- resistans
- restivitet
- resistansens temperaturafhængighed
- strømkilder og modeller
- vekselstrøm
-
Lys starter med en grundlæggende beskrivelse af lysets hastighed, refleksion og brydning af lys, samt farver og bølgelængder.
I optik anvendes brydningsfænomenerne i linser til at opnå billeddannelse.
Til sidst kommer man via gitterligningen ind på lysets bølgeegenskaber - dvs. bølgelængde, frekvens, hastighed og interferens.Eksperimentelt udføres der forsøg med brydning, linser og gitterligningen.
-
Kinematik handler om bevægelse.
De fire centrale begreber er: tid, position, hastighed og acceleration.
Der kan arbejdes med mange forskellige eksempler på bevægelse - herunder forskellige måder at måle bevægelse på.
Vi begrænser os til at arbejde med bevægelser med enten konstant hastighed eller konstant acceleration.
Vi begrænser os også til at arbejde med bevægelser i én eller to dimensioner - f.eks. det skrå kast eller cirkulær bevægelse.Der kan udføres en række forskellige eksperimenter og målinger af bevægelse.
-
Dynamik handler om de kræfter, der er årsag til bevægelser.
En opremsning er den mest velegnede metode til at vise indholdet af dynamikken: Tyngdekraft, normalkraft, resulterende kraft, fjederkraft, snorkraft, opdrift, gnidningskraft og luftmodstand.
Newtons tre love indgår som et forståelsesmæssigt grundlag.
Der er stor variation i de typer forsøg, der kan udføres, hvori der indgår kræfter.
Arbejde og energi er et afsnit, der opsummerer, fuldender og generaliserer de tidligere afsnit om kinematik og dynamik.
Energibetragtninger på bevægelser og kræfter er et abstraktionsniveau, der muliggør enkle beregninger af forholdsvis kompliceret mekanik. Gnidningskraftens arbejde og fjederkraftens arbejde er eksempler på dette. Ved at se på kinetisk energi og potentiel energi opnås en forståelse for bevarelse af den totale mekaniske energi.
Et pendul i svingninger eller en lod i frit fald er eksempler på mulige eksperimentelle fænomener, der kan indgå i forløbet.
-
I slutningen af 2.g skriver eleven en rapport baseret på teori og tilhørende eksperimentelt arbejde.