Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I dette forløb er fokus på såvel moderne litteratur og værklæsning samt analysestrategier og skriftlig fremstilling af litterær analyse. 

  • Taler, og ikke mindst nytårstaler er et indblik i såvel sprog og retorik som en indsigt i aktuelle temaer, udviklinger og problematikker i vores alles samfund. Ud fra følgende påstande analyserer vi løbende gennem undervisningen forskellige taler, så temaet forløber over alle tre gymnasieår. 

    • Retorik er en sam­funds­mæssig praksis, der konstruerer en virkelighed
    • Retorikken skaber selve vores identiteter som meningsfulde subjekter i verden
    • Retorikken sætter ram­merne for handlinger og deres konsekvenser
    • Sproget er grundlag for retoriske aktiviteter, som for eksempel rådslagning og forhandling, og det tilvejebringer betingelserne for, hvordan vi taler sammen.
  • En evig tilbagevendende tematik i dansk litteratur er virkelighed. Forholdet mellem fiktion og virkelighed vender vi tilbage til igen og igen, og de mange litterære fortællinger om virkeligheden er i virkeligheden et godt udtryk for, hvor væsentligt det er at kunne sætte virkeligheden ind i en fortælling hvoraf vi som læsere kan blive klogere. Eller nysgerrige på vores omverden. I dette tema undersøger vi virkelighedstemaet i litteraturen omkring årtusindskiftet.

  • Danskundervisning i htx' tegn. Det kunne næsten være overskriften for dette forløb, for her kobles det teoretiske - analysen af levende billeder og bekendtskab med broderlandet Sveriges sprog - med det virkelighedsnære, idet turen går til Odense Film Festival samt Stockholm, og der skal egen-produceres film efter bedste evner. I en verden, hvor de visuelle medier spiller en større og større rolle er det også rent alment vigtigt at vise, at man kan gennemskue de virkemidler, der bruges overalt omkring os. 

  • Litteraturhistorien er rig på viser, digte, noveller og romaner, der viser os en forbindelse mellem vores nutid og vores forbundethed som et historisk placeret individ med vilkår, værdier og tankemønstre, der på en gang kan forekomme forskellige fra fortiden, men samtidig også minde os om, at vi netop er udgået af en tradition. I vil gennemleve det meste af det 21. århundrede med al den forandring og virak, det vil byde på, men forhåbentlig vil I også gennem tiden sande, at I også er forbundet med det forrige årtusinde på mange, vidt forskellige måder. I det første forløb om ældre litteratur slår vi ned i middelalderen, og ser tilbage på en tid, der nok forekommer os anderledes og langt væk fra vores tid - men hvor der forhåbentlig også for jer kan genkendes temaer og menneskelige skæbner.

  • Et ganske kort forløb om 1600-tallets barok, der på en og samme tid er for meget og for lidt. For meget i sin vilde udtryksmåder og for lidt i forhold til et nøgternt forhold til virkelighedens magtstrukturer. Enevælden indføres og kongerne fremstilles nu i et helt andet skær end tidligere. 

  • At dele forhistorien op i overskuelige klumper er danskfagets lod. 1700-tallet har fået prædikatet 'oplysningstiden' og det er der naturligvis mange grunde til. Vi skal i dette forløb kort være undersøgende på fornuftsbegrebets indtog og plads i historien, og det gør vi primært med den store norsk-danske digter og forfatter Ludvig Holberg som vores ledestjerne. 

  • Perioden fra ca. 1800 til ca. 1870 er i Danmarkshistorien en periode, hvor der politisk sker enorme omvæltninger og hvor vi fra nutidens høje kan spejde tilbage og sige, at det moderne Danmark starter her. Netop derfor er dette forløb i ældre litteraturhistorie også det sidste inden det moderne gennembrud varsler en ny tid med nye problemstillinger, der skal sættes til debat.

  • I dette ret lange forløb arbejder vi med Halfdan Piskets danskertrilogi, der udkom fra 2014-16. Arbejdet kommer naturligvis til at dreje sig om analysen, hvor den grafiske romans virkemidler inddrages i det traditionelle episke analysearbejde. Fokuspunkterne er mange: den tragiske skæbne, baggrunden med indvandringens historie i Danmark, kønsroller, tab, kriminalitet, Christiania, stoffer, vold, kærlighed og børn. Der er mange emner på spil i dette forløb.

  • Jonas T. Bengtsson er en moderne dansk forfatter, hvis bøger og filmatiseringerne af disse afspejler en interesse i en underklasse i Danmark, der ellers ikke italesættes meget. Vi læser bogen 'Submarino' og ser adaptionen af romanen til film, i dette tilfælde en film instrueret af Thomas Vinterberg. Samtidig fungerer forløbet som en overgang til litteraturhistorien fra det moderne gennembrud og frem mod 1970'erne. 

  • I dette sidste forløb er fokus på litteraturhistorie generelt og en række danske kanon-forfattere specifikt. Efter at have læst og set 'Submarino' starter vi ved 1800-tallets nye fokus på problemer, der i litteraturen skal sættes til debat. Det minder i en vis grad om 'Submarino's fokus på en del af det nederste sociale lags hverdag. Og derefter skal vi møde en række store forfattere og forfatterinder fra det 20. århundrede. 

  • OBS: TKO vikar i hele SO2-ugen. SO2-ugen har  SO-temaet Demokrati og medborgerskab. I engelsk arbejdes der med UN sustainability goals (FN's verdensmål) samt såkaldt climate anxiety.