Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I forløbet ser vi på trigonometri. Vi starter med retvinklede og ensvinklede trekanter. Dernæst indføres de trigonometriske funktioner i enhedscirklen og benyttes i flere retvinklede trekanter. Herefter introduceres sinus- og cosinus-relationen. Også den generelle arealformel indføres.

  • I dette forløb beskæftiger vi os med geometri - særligt den del der har forbindelse med cirklen. Vi indfører altså begreber til at beskrive både linjestykker og plane figurer i forbindelse med cirklen og ser på deres relation.

  • I den sidste del af den klassiske geometri ser vi på rumlige figurer. Der arbejdes med at konstruere litermål i forskellige former.

  • Vi er blevet færdige med den klassiske geometri.  Denne gang ser vi under den analytiske geometri på vektorer i planen. 

    Vi starter forløbet med et lille projekt om sejlads, som skal fungere som demonstration af emnets relevans. Herefter påtages en mere teoretisk vinkel og vi gennemgår forskellige interessante dele af emnet, såsom  komposanter og skalarprodukt.

  • Her ses igen på plangeometrien, men denne gang fra et analytisk perspektiv, der adskiller sig fra den klassiske geometri ved at bruge det kartesiske koordinatsystem. Vi starter med at genopfriske nogle pointer om rette linjer fra grundforløbet. Dernæst bevæger vi os mod afstandsformlen, som vi vil bruge som afsæt til at opstille en ligning for cirklen. Vi møder også distanceformlen, som kan bruges til at beregne den korteste afstand mellem et punkt og en linje.

    Endelig ser vi på skæringer mellem forskellige kombinationer af linjer og cirkler.

  • I forløbet ses på statistik af både ugrupperede og grupperede data.

  • I dette omfangsrige og flerfacetterede forløb beskæftiger vi os med grundlæggende egenskaber for funktioner samt særlige egenskaber for forskellige funktionstyper.

  • Vi har nu set på diverse funktionstyper og vil i dette forløb bruge dem til at se på vækst. Først vil vi tale om, hvad stigning egentlig er og hvordan den praktisk kan måles. Dernæst indføres sekanten og det undersøges, hvordan denne nærmer sig tangenten når skæringspunkterne kommer tættere på hinanden. Dette kulminerer med 3-trins-reglen der formelt fastslår, hvad der menes med differentialkvotienten.

    Herefter vil vi kort se på forskellige regler for differentiation af specifikke funktioner. Vi starter med potensfunktioner. Forløbet afsluttes med et projekt, hvori der også indgår integralregning - Tidevand og Dige.

  • I integralregningen ser vi på arealer af områder mellem funktioner og under kurver. Det er en vigtig pointe at differentialkvotienten af stamfunktionen giver den oprindelige funktion - På denne måde kan integralregning siges at være omvendt af differentialregning.