Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I dette tema skal vi arbejde med folkedrab som et overordnet tema. Temaet relaterer sig til vores studietur til Tjekkiet ifm. besøg i Theresienstadt koncentrationslejr, men vi vil brede begrebet ud og sammenligne folkedrabet på jøder og andre minoriteter under Holocaust med et nutidigt eksempel på folkedrab i Ukraine. Målsætningen er at undersøge, hvordan folkedrabet legitimeres, udføres og i sidste ende italesættes som enten målrettet - og forkert - politik, eller en uheldig konsekvens af en række uforudsete hændelser.
-
I dette tema vil vi undersøge, hvordan den industrielle revolution startede i Storbritannien i 1700-tallet og spredte sig til Danmark, bl.a. samfund. Der vil være et almenhistorisk perspektiv set gennem trekantshandel og enevælde, primært i Danmark og Storbritannien(dog uden enevælden), for at forstå koblingen mellem kolonier og industrialisering. Der vil være et idehistorisk perspektiv på ejendom set gennem John Lockes argumentation for, hvorfor ejendomsret opstår. Dette stilles overfor Baruch De Spinozas panteistiske syn på naturen, og menneskets forhold til naturen. Ligeledes vil vi undersøge gennem et kønshistorisk perspektiv, hvordan løn og arbejdsforhold var anderledes for mænd og kvinder. Endelig er der et teknologihistorisk perspektiv set gennem Hughes fasemodel og LTS. Vi bruger jernbanen som en case til at undersøge, hvordan teknologi udvikler sig gennem faser. Afslutningsvis arbejder vi med Fordisme som et emne.
-
I vores samfund i dag er brugen af plastik udbredt, og selvom at vi arbejder på at mindske plastikforurening, så er mikroplast i miljøet - både naturen og mennesket - en realitet. Alligevel ser vi ikke et samlet forbud mod brugen af plastik i Danmark eller Europa. Plastik løser nemlig mange problemer i vores samfund på et strukturelt niveau. For at kunne diskutere, hvordan problemet løses er vi nødt til at undersøge, hvordan problemet blev skabt. Vi er nødt til at have viden om andet og mere end blot plastikkens bestanddele. Vi er nødt til at have viden om, hvordan plastikken skabes af, og former, af vores samfunds historie.
-
I dette tema vil vi arbejde med det overordnede emne om opdagelser - men med et særligt fokus på europæernes begyndende ekspansion ud i verden i 1400-tallet. Vi starter med at se filmen "Den bevægede jord" som en intro til ideen om "opdagelse" rummer mange forskellige betydninger. Dernæst vil vi undersøge både middelalderen og viden om den arabiske verden kort, som en forudsætning til at forstå europæernes rejselyst. Temaet vil også blive bearbejdet ud fra eb række forudsætning: Opdagelsesrejser er et misvisende ord af flere årsager: 1) Europæerne vidste en del om resten af kloden 2) Fordi europæerne ikke havde set Sydamerika før, betyder ikke at kontinentet var "uopdaget". Historieopfattelsen, at Europa var verdens navle og resten skulle opdages for at eksistere, kaldes Eurocentrisme 3) Nogle af rejserne "opdagede" ikke, men fandt blot andre veje til kendte destinationer. Opdagelsesrejser vil omfatte alle tre ben i faget - idehistorie, almenhistorie og teknologihistorie. Vi vil derfor arbejde med to forskellige analysemetoder: ANT og kildekritik.
-
I dette tema arbejdes der med nye teknologier, der fandt vej ind i husholdninger i Danmark umiddelbart efter 2. verdenskrig og frem til 1980erne. Her er der især fokus på nye forbrugsgoder som køleskabe og støvsugere, og hvordan disse teknologier underbyggede de traditionelle kønsroller. Men der perspektiveres også til, hvordan kønsroller i samme tidsperiode var i bevægelse. Dette undersøges gennem teknologier som p-piller og kirurgisk abort. De to sidstnævnte indgår i en skriftlig aflevering, hvor der arbejdes med SCOT som en analysemodel.
-
I dette tema fokuserer vi på to forskellige militære konflikter og sammenligner dem for at se hvordan en militærteknologisk udvikling ændrer konceptet om krig, og dermed ændrer samfundet. Forløbet er delt op i to dele, hvor vi starter med at undersøge Trediveårskrigen - hvorfor krigen bryder ud, hvad forholdet er mellem religion og politik, og hvordan krigen påvirker Europa efterfølgende. Dette belyses især ud fra et almenhistorisk perspektiv, men vi inddrager også idehistoriske perspektiver via Niccolo Machiavellis ideer om Fyrsten - hvordan magt har ret - og hvordan denne ide kan have påvirket krigen. Vi vil inddrage en almenhistorisk metode i form af kildekritik som vil være vores primære metode i temaet. Vi vil også anlægge et teknologihistorisk perspektiv med særligt blik på krudtrevolutionen og udviklingen af atombomben under 2. verdenskrig. Det sidste undersøges også ud fra forskelligartet materiale - afslutningsvis skrives en aflevering med fokus på enten Trediveårskrigen ud fra et almenhistorisk perspektiv eller med fokus på atombomben ud fra et teknologihistorisk perspektiv.
-
I dette tema vil vi gå tilbage i tiden til det gamle og det nye rige i Ægypten for at undersøge sammenhæng mellem vandkulturer og dannelsen af de første bystater, og i sidste ende Ægypten som kongerige. Vi vil især sætte et teknologihistorisk perspektiv på udviklingen af skriftsprog, men også pyramiderne. Sidstnævnte skal dog også ses i et almenhistorisk perspektiv på, hvordan koblingen mellem farao, faraos guddommelige betydning for Ægyptens eksistens, og forholdet mellem kroppen og livet efter døden. Det sidste vil vi også sætte ind i kontekst med ideen om dualisme mellem ånd og krop, og i bredere forstand forholdet mellem materie og ånd.
-
I DIHO arbejdes der tværfagligt med den akademiske opgave. I Idehistorie arbejdes der med følgende tranhumanistiske tænkere:
- Nick Boström.
- Francis Fukuyama.
- Morten Dige.
- Hans Jonas.
- Kasper Lippert Rasmussen.
Eleverne afleverer individuelle besvarelser som afslutning på projektet.
-
I dette tema arbejdes der med eksamensopgaven gennem 3 delafleveringer:
- Emnevalg.
- Problemformulering.
- Endelig aflevering.