Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Vi arbejder med den industrielle revolution og introducerer i den kontekst en række af fagets centrale begreber.
Der vil blive arbejdet med hvordan den industrielle revolution i England fremstilles fra forskellige perspektiver, hvordan konkrete problemstillinger undersøges vha. kildekritisk metode og hvordan den industrielle revolution erindres.
Analytiske greb: Kildekritik og erindringshistorie/historiebrug
-
Vi arbejder med etik og kernekraft i en historisk og videnskabelig kontekst.
Forløbet er et flerfagligt forløb, hvor der samarbejdes med teknologi, fysik og engelsk. Fokus vil være på at identificere hvordan der er blevet argumenteret for og imod kernekraft - både som våben og som energikilde. I særdeleshed vil der være fokus på hvordan etisk argumentation ift. videnskabelig aktivitet har skiftet karakter som konsekvens af opdagelsen af fissions- og fusions-processer.
Analysegreb: Komparativ filosofisk argumentanalyse (etik)
-
Temaet introducerer to grundlæggende forskellige tilgange til idehistorien med udgangspunkt i henholdsvis Lovejoy og Skinner.
Eleverne arbejder med både at undersøge det lange perspektiv ud fra fundamental spørgsmål og at fokusere konkret på en idé i dens kontekst. Formålet er at fremhæve kontrasten mellem de to tilgange. Derudover arbejdes der specifikt med selvstændig informationssøgning og opstilling af relevante problemstilling og formuleringer. Dette arbejde har projekt form.
Analysegreb: Epokalhistorie og kontekstualisme.
-
I Dansk-Idehistorie opgaven arbejder eleverne med det moderne gennembrud og den industrielle revolution i Danmark.
Forløbet er flerfagligt mellem dansk og idéhistorie. Den enkelte elev arbejder i deres opgave med en af tre udvalgte opgaver, der alle benytter forskellige analytiske greb. Eleverne kan i deres idehistoriske del således enten have fokus på arbejderbevægelsens udvikling fra et erindringshistorisk perspektiv, elektrificeringen fra et Edgerton-perspektiv eller sædelighedsfejden fra et kontekstualistisk perspektiv.
Analysegreb: Edgerton-perspektiv, kontekstualisme og erindringhistorie.
-
Forløbet er inspireret af udbredelsen af GPT'er og tog udgangspunkt i at både elever og underviser promptede primært ChatGPT 3.5 til at udarbejde et undervisningsforløb omhandlende AI. Det kan konstateres at ChatGPT lider af et alvorligt tilfælde af tidsoptimisme...
Med inspiration fra ChatGPT - kom forløbet til at omhandle bevidstheds-spørgsmålet og historiske eksempler på forestillinger om kunstigt liv og kunstig intelligens. Centrale argumenter, der blev præsenteret og undersøgt inkluderede Türing, Searle, Chalmers og Dennet.
Forløbet blev afsluttet med udarbejdelsen af en opgave i samme format som eksamensopgaven - og en efterfølgende præsentation.
Analytiske greb: Filosofisk argumentanalyse (bevidsthed)
-
Lige op til jul genbesøges Edgerton med fokus på hvilke teknologier, der får al opmærksomheden i julemåneden - og hvilke usynlige teknologier, der faktisk får julen til at virke.
Der udarbejdes en selvstændig analyse af udvalgte teknologier med henblik på at illustrere et eller flere af perspektiverne: Det gamle, det feminine, det ikke-vestlige og/eller det fattige.
Analysegreb: Edgerton-perspektiv
-
Hvorfor bliver vi ved? Langt de fleste lande i verden har underskrevet FNs folkedrabskonvention (1948) - ikke desto mindre er der for nuværende mindst tre situationer som med rimelighed er eller kan beskrives som igangværende folkedrab.
Ligeledes har der på intet tidspunkt siden 1948 været en reel pause i forekomsten af folkedrabslignende situationer.
Forløbet undersøger således både det mest berømte eksempel på et folkedrab: Holocaust, men arbejder også med både konkrete folkedrabsdefinitioner såvel som forskellige samfundsvidenskabelige og filosofiske tilgange til fænomenet med det formål at få et i hvert fald delvist svar på spørgsmålet.
Analysegreb: Kontekstualisme og filosofisk argumentanalyse (Stanton, Arendt)
-
Et forløb hvor der arbejdes med en grundlæggende forståelse for videnskab - og hvad det er.
Med udgangspunkt i den naturvidenskabelige revolution arbejdes, der med at forstå hvordan idealerne for moderne naturvidenskab blev til og efterfølgende institutionaliseret - og at dette ikke var en hurtig proces.
Analytiske greb: Epokal historie og filosofisk argumentanalyse (Popper)
-
Der udarbejdes et projekt i grupper på op til 3 deltagere.
Opgavens problemformulering er selvstændig - og er godkendt inden opgaveperiodens start.
Opgaven har et omfang på op til 6 sider ved individuel udarbejdelse, 9 sider ved to personer og 12 sider ved 3 personer.
Opgaven må ikke have karakter af selvplagiat, dvs. der ikke må afleveres tidligere udarbejdet og bedømt materiale.
Der må under ingen omstændigheder benyttes AI-assistenter til udarbejdelsen!
Der gives 7 moduler af 90 minutter, dvs. 630 minutter - ca, 10 timer til udarbejdelsen.
Det forventes at opgaven demonstrerer udfyldelse af mindst to af de faglige mål og berører mindst et kernestofsområde