Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Emnet er en introduktion til idehistoriefagets emner, metoder og empiri. Faget hviler på tre ben: et teknologihistorisk, et idéhistorisk og et almenhistorisk indhold.
Udover denne introduktion præsenterer emnet en række begreber og metoder fra historiefaget, inkl. kildekritikkens nøglebegreber.
Der arbejdes også med erindringshistorie og historiebrug. Der kigges især på hvordan vikingetiden figurerer centralt i den danske erindringskultur.
- Hovedpunkter fra emnet er:
- Introduktion til idehistorie
- Levet fortid og fortalt historie
- Historiebevidsthed
- Neutralitet og værdidomme
- Historien som genstandsfelt, historiefaget som disciplin og centrale metoder
- Kildebegrebet i historiefaget
- Kildekritik
- Vikingetiden som fortid og fortælling
- National identitet
- Historiografi og historieskrivningens indvirkning på nationale ideer og bevægelser
- Erindringseksplosioner
- Erindringsfællesskaber
- Erindringssteder
-
Emnet starter med en introduktion til David Edgertons Shock of the Old. Der arbejdes videre med teknologi- og almen-historiske tilgange der sætter fokus på teknologier i brug.
- Teknologihistoriske perspektiver
- Brugsperspektiver i teknologihistorie
- David Edgertons The Shock of the Old
- Brugsperspektivet
- Teknologier til ting
- Vigtighed/indflydelse
- Tidshorisonter
- Reparation og vedligeholdelse
- Nationale og globale perspektiver
- Kønsteorier
- Natur og teknologi
- Kønnede teknologier
- Køn, samfund og politik
-
Emnet introducerer diverse teknologi-historiske modeller, metoder og begreber.
Internalisme
• Entreprenører og translation
• Inerti og momentum
• Systemkarakter
• Institutioner
• Forhindringer
• Standardisering
• Hemmeligholdelse
Eksternalisme/Kontekstualisme
• Forestillede behov
• Ressourcer
• National og regional stil
• Ideologi, religion og filosofi
• Politik
• Økonomi
• Videnskab
Motiv-forklaringer
• Technology push / Demand pull
-
Dette emne arbejder med kontekstualisme som en idehistorisk og teknologihistorisk metode. Der arbejdes med en hovedcase, den danske eugenik i det 20. århundrede.
Kontekstuelle analyser
Racehygiejne, evolutionsteorier og eugenik
Eugenik, sterilisation og køn i dansk historie
Kontekstuelle analyser
Thorups fire kontekst-niveauer
• Individ kontekst
• Situationskontekst
• Kulturel/social kontekst
• Sproglig kontekst
-
David Edgertons brugsperspektiv har allerede problematiseret vores forståelse af teknologier og deres indvirkning på vores samfund.
Det er tydeligt, at der er behov for mere teoretisk ballast og flere metodisk værktøjer, hvis vi skal forstå teknologiers indflydelse på menneskehedens fortid, nutid og fremtid.
Dette emne vil udbygge denne kritik. Der vil blive præsenteret tre teorier med tilhørende modeller, der hver især giver mulighed for mere komplekse og nuancerede analyser.
· Social Construction of Technology (SCOT)
· Aktør-netværks-teori (ANT)
· Store Teknologiske Systemer (STS)
Disse tre teorier/modeller har gjort teknologihistorie til noget andet og mere end en ukritisk fejring af højteknologi, fremskridt og futurisme.
· Teknologi-modeller
· P-pillen som teknologi
· Videnskabelige, samfundsmæssige og religiøse debatter om prævention
-
Beskrivelse: I dette emne skal vi arbejde med erkendelse og videnskabsteori. Fokus er hovedsageligt på naturvidenskab og naturvidenskabelig erkendelse. Vi starter dog med en kort diskussion om menneskehedens forsøg på at forstå verden fra oldtiden og frem til renæssancen, inklusivt religiøse og mytiske forklaringer. Der kigges også tilbage på Platon og Aristoteles’ uenighed om erkendelsens natur.
Fokus skifter herefter til vores hovedinteresse. Vi undersøger den naturvidenskabelige metodes fødsel i oplysningstiden, hvor empirismen blev nøglen til ny viden om mennesket, naturen og universet. Empirismens fader englænderen Francis Bacon satte fokus på vigtigheden af induktion, dvs. eksperimenter og observationer som fundamenter for videnskabelige teorier. Sandheden skulle findes ved at undersøge empiri, dvs. den viden der tilegnes via sanserne. Denne tilgang til videnskab sejrede over rationalismen, især hos Descartes, hvor logik var kilden til viden. Som Descartes (måske) sagde: ”Jeg tænker, altså er jeg”.
En af bannerførerne for den naturvidenskabelige revolution var Newton, som fremstillede teorien om det mekaniske univers, der adlød universelle love. Naturvidenskaberne fik, via denne forklaringskraft, stor prestige blandt beslutningstagere, eliter og – i stigende grad – den almindelige befolkning. Lige pludseligt begyndte man at forstå både de allermindste fænomener og universelle love.
I det nittende århundrede nåede man topmålet af denne tillid til empirismen. Måleinstrumenter og stadigt mere forfinede videnskabelige metoder gjorde både videnskabsmænd og den brede befolkning overbeviste om naturvidenskabens uantastelige forklaringskraft.
August Comtes positivisme påstod, at kun empiriske resultater kunne være sandhed. Ligeledes var kun det målbare og iagttagelige af interesse for videnskaben. For Comte var den naturvidenskabelige metode også gangbar i andre discipliner og felter. Kun ved at efterligne naturvidenskaberne kunne man opnå sand viden. Det gjaldt også studier af sprog, litteratur og kunst. Comte mente også, at videnskaben havde udviklet sig over flere forskellige faser. Den sidste (og nuværende) fase var det positive stadium, hvor man endeligt opnåede sand viden ved at verificere teorier igennem eksperimenter og observationer.
I starten af det tyvende århundrede stillede Karl Popper dog spørgsmål til den sidstnævnte antagelse. Modsat Comte mente Popper ikke, at videnskab kunne verificere. Den naturvidenskabelige metode kunne ikke bevise, den kunne kun afvise. Lige meget hvor ofte man nåede frem til et resultat var der altid mulighed for undtagelser. Kun ved at falsificere kom man tættere og tættere på sandheden. Popper mente derfor, at videnskaben skulle være vild og ambitiøs. Målet var ikke at blive på sikker grund og bevise teorier. I stedet gjaldt det om at være ambitiøs og afvise teorier. Denne ide blev især affødt af det faktum, at mange revolutionerende opdagelser og teorier efter starten af det tyvende århundrede ikke længere var eksperimentelle, men teoretiske. Her er Albert Einsteins relativitetsteori et eksempel. Denne og mange andre teorier fra perioden kunne først efterprøves eksperimentelt langt senere.
Idealerne om den objektive videnskab i jagt på eviggyldige sandheder fik yderligere et skud for boven af Thomas Kuhn. Kuhns argument var, at videnskab bevæger i faser eller paradigmer, hvori der etableres fælles forståelser om videnskabens metoder, resultater og mål. I den normalvidenskabelige fase arbejdes der indenfor paradigmet. Kun når normalvidenskaben ikke kan finde svar og der ophobes tilstrækkeligt uløselige problemer eller anomalier, sker der et paradigmeskifte. Paradigmer deler ikke antagelser, definitioner og forståelseshorisonter. Paradigmer kan forklare verden på deres måde, men ikke snakke sammen. Kuhn kalder dette inkommensurabilitet. Kuhns tænkning var en revolutionerede kritik af den længe etablerede ide om den kumulative, objektive naturvidenskab. Hans teorier gav indblik i videnskabernes udvikling, specielt det faktum at omvæltninger spiller en grundlæggende rolle.
I løbet af emnet skal vi undersøge alle disse faser og forståelser af naturvidenskaben. Vi skal også lave en videnskabssociologisk analyse, hjulpet af Shapin og Shaffers komplekse teknologi-begreb, og bruger i denne forbindelse Mark Levinsons underholdende dokumentar om CERN som analyse-objekt. Slutteligt skal eleverne forsøge at analysere naturvidenskabens status i disse årtier. Mange forskere siger, at naturvidenskaben er i krise. Men hvordan kan det være? Er det sandt?
-
Dette korte emner introducerer Kosellecks begrebshistorie. Hovedpunkter inkluderer...
Begrebshistorie
Reinhart Koselleck
Die Sattelzeit
• Betydningslag
• Ordskal, betydning, social kontekst
• Erfaringsrum
• Forventningshorisont
-
Emnet undersøger folkemord i det tyvende århundrede. Holocaust udgør den vigtigste case i emnet, bl.a. fordi relevante metoder og teorier tager afsæt i denne skelsættende historiske begivenhed. Klassen introduceres til Weimar og Nazo-Tyskland og til 2. verdenkrigs nøglebegivenheder. En senere case undersøge ICCs anklager mod Israels krigsførelse i Gaza.
I emnet arbejdes der bl.a. med...
Antisemitisme og racisme
Nazisme og fascisme
Tysk 20. århundrede historie, inkl. efterkrigstid og erindringshistorie
Holocaust
Andre folkemord
Stantons fasemodel.
-
Idehistorie-undervisningen i SOP4 emnet om atomkraft og katastrofer fokuserer på etik. Klassen undersøger traditionelle etiske positioner og arbejder sig videre til teknologi, afstands og bioetik.
Immanuel Kants pligtetik
• Det kategoriske imperativ
• Fornuft, moralloven, god vilje og pligt
• Mennesket som mål og middel.
• Moralsk held
Jeremy Benthams handlingsutilitarisme
• Nyttekalkulen. Intensitet. Sikkerhed. Varighed. Omfang.
John Stuart Mills regelutilitarisme
Hans Jonas’ afstandsetik
Peter Kemp og det uerstattelige
Aristotles og Rosalind Hursthouses dydsetik
Ulrich Bech og risikosamfundet
-
I DIHO projektet arbejdes der med det moderne gennembrud i dansk samfund, kultur og politik.
Emner inkluderer...
Industrialisering i Storbritannien og Danmark
• Fra manufaktur til industri
• Teknologiske udviklinger, inkl. dampkraft, masseproduktion, transport, etc.
Danmark i det sene 19. og det tidlige 20. århundrede
• Landbrug
• Handel og industri
• Urbanisering
• Klassesamfund
• Arbejderbevægelsen
• Køn og seksualitet