Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I dette tema - som langt hen ad vejen er et introduktionstema - skal vi samle op på og udvide begreber, som I har stiftet bekendtskab med på c-niveau. Vi skal således arbejde med demokratiformer og demokratiforståelse(Danmark og USA), magtbegreber, politikbegreber - både David Eastons politikdefinition og politikmodel - samt pluralisme som koncept. Vi vil undersøge disse begreber ud fra forskellige praktiske eksempler, og vil slutte af med begrebet om medborgerskab.
-
I dette tema skal I arbejde med begreber og teorier der beskriver, hvordan samfund udvikler normer og værdier som danner grundlag for den adfærd vi som individer udviser. Eller afviser. Vi skal indledningsvis lære om tre forskellige samfundstyper: det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund. Det er sidstnævnte samfund som vi kommer til at bruge mest tid på. I forlængelse af gennemgangen af det senmoderne samfund vil vi arbejde med følgende sociologer:
- Thomas Ziehe
- Hartmut Rosa
- Pierre Bourdieu
- Erving Goffman
- Sherry Turkle
- Anthony Giddens
-
I dette tema arbejder vi med politiske partier, deres ideologiske udgangspunkt, samt modeller og teorier til forklare både partiadfærd og vælgeradfærd. Vores udgangspunkt er dog kommunalvalget d. 16. november 2021 som vi bruger til at undersøge politiske systemer og valgsystemer. Vi starter ud med opsamling på de ideologier som I arbejdede med på c-niveau i 1.g, men vi går ikke i dybden med dem. I stedet går vi mere i dybden med neo- og socialliberalisme, neo-, liberal- og socialkonservatisme, kommunisme og socialdemokratisme. Vi vil bruge disse tilgange til at undersøge partierne som er opstillede til KV21. Som en del af undervisningen vil vi også afholde en valgaften, hvor vi følger valgdækningen på DR. Efter valgresultatet vil vi undersøge, hvorfor partierne har haft succes - eller manglende succes - ved KV21. Her vil vi bruge teorier om parti- og vælgeradfærd, især Molins model, Kaare Strøms teori om partiadfærd. Men også Medianvælger-teorien, Class- og Issue-voter som arketyper. Vi vil også undersøge betydningen af vores valgsystem, og undersøge om et valgsystem bygget på Sainte Lagues ville ændre mandatfordelingen i Kerteminde kommune. Vi vil også sammenligne vores valgsystem med det amerikanske valgsystem. Vi afslutter temaet med vores 2. synopsisopgave i skoleåret.
-
I dette tema arbejder vi med de udfordringer som globaliseringen stiller Danmark overfor som en suveræn stat. Derfor starter vi ud med at undersøge, hvordan globalisering - økonomisk, politisk, kulturel - påvirker vores samfund gennem eksemplet med våbengørelsen af migranter på grænsen mellem Belarus og Polen. Med dette udgangspunkt vi vil gå mere i dybden med USA som hegemon, og hvilke udfordringer der stiller USA og Danmark overfor. I forlængelse heraf vil vi undersøge, hvordan forskellige internationale politiske skoler vil håndtere politiske problemstillinger som vores samfund står overfor. Grundet den politiske udvikling mellem Rusland og Ukraine vil denne konflikt blive inddraget som et eksempel. Som et eksempel på, hvordan eskalation kan løbe løbsk vil se dramadokumentaren "3. verdenskrig" i undervisningen.
-
I dette tema skal vi arbejde med en række økonomiske begreber og modeller, mens vi begrænser os til to økonomiske teorier - keynesianisme og neoklassicisme. Vi starter ud med at skelne mellem mikro- og makroøkonomi. Vi vil bruge markedsligevægten til at forklare mikroøkonomi, hvor forbrugeradfærden er i spil. Markedsligevægten og det økonomiske kredsløb er vores primære modeller i forløbet. I starten af temaet startede Putin krigen mellem Ukraine og Rusland, og vi vil derfor løbende samle op på konflikten og inddrage den i det omfang at det giver mening i forhold til forståelsen af konfliktens økonomiske perspektiver. Som afslutning på forløbet vil vi skrive vores 3. synopsisaflevering i skoleåret.
-
I dette tema samler vi op på velfærdsmodellerne fra c-niveau. Vi skal arbejde med de tre velfærdsmodeller - den liberale model(residuale), den socialdemokratiske model(universelle) og den konservative model(selektive). Dette leder videre til en gennemgang af konkurrencestaten, og en undersøgelse af praktiske eksempler på, hvordan den socialdemokratiske model er under forandring. I denne undersøgelse vil vi også inddrage Ove Kaj Pedersens synsvinkel og forståelse af konkurrencestaten som en udvikling af velfærdsstaten. I undersøgelsen af konkurrencestaten skal vi også arbejde med velfærdsstatens udfordringer. Her skelnes der i grundbogen mellem eksterne og interne klemmer - det er primært de eksterne som er i fokus. Ud fra begrebet om Brain drain vil vi anlægge en EU-vinkel på temaet og undersøge, hvordan arbejdskraftens frie bevægelighed har skabt en affolkning af de bulgarske landområder, og af Bulgarien generelt. Sideløbende vil vi fortsat diskutere krigen i Ukraine, med særligt henblik på Putins tale d. 9. maj og paneldebat om folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.