Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Forløbet er gennemført med Heidi og det kan ses på Ludus.

  • Forløbet er gennemført med Heidi og det kan ses på Ludus.

  • Forløbet er gennemført med Heidi og det kan ses på Ludus.

  • Forløbet er gennemført med Heidi og det kan ses på Ludus.

  • I dette forløb ser vi på vektorer i planen.  På grund af omstændighederne er hele forløbet virtuelt. Undervejs ser vi på, hvad en vektor er, hvordan den kan repræsenteres på tre forskellige måder samt på vektoraritmetik. Herefter gennemgår vi andre forskellige interessante dele af emnet, såsom komposanter og skalarprodukt.

  • I denne sidste del af den analytiske geometri ser vi koordinatsystemet med tre akser. Særligt interessant er linjer og planer, hvordan disse kan beskrives matematisk og hvordan vi kan bestemme skæringer, vinkler, afstande og lignende. Metodemæssigt læner dette emne sig tæt op af de tidligere gennemgåede emner fra den analytiske geometri.

  • I forløbet ses på statistik af både ugrupperede og grupperede data.

  • Dette sidste forløb handler om diskret matematik og herunder rekursionsligninger. Vi introducerer først, hvad der menes med en rekursionsligning og indfører terminologien hertil. Herefter ser vi på de to numeriske metoder: Newtons-Raphsons metode til at bestemme en løsning til en ligning og Eulers metode til at finde en løsningskurve til en differentialligning.

    Materialet er primært forberedelsesmaterialet fra 2016, men her er kun visse dele udvalgt.

  • I dette ret omfattende forløb ser vi på funktioner. 

    Vi starter med at se på generelle egenskaber for funktioner og går dernæst til at se på specifikke funktionstyper. Her starter vi med den lineære samt polynomier. Derefter kommer til vi udviklinger af både eksponentiel og potensiel karakter. Vi vil også komme ind på de harmoniske svingninger. Et fokus ved alle disse funktionstyper er, hvad der gør dem specielle og hvad der adskiller sig fra de andre samt hvilke eksempler de er velegnede til at beskrive.

    Vi vil også undervejs se på modellering - altså hvordan specifikke funktioner kan bruges til at beskrive forskellige sammenhænge og særligt, hvordan man kan vurdere om beskrivelsen er god eller ej.

  • Vi har nu set på diverse funktionstyper og vil i dette forløb bruge dem til at se på vækst. Først vil vi tale om, hvad stigning egentlig er og hvordan den praktisk kan måles. Dernæst indføres sekanten og det undersøges, hvordan denne nærmer sig tangenten når skæringspunkterne kommer tættere på hinanden. Dette kulminerer med 3-trins-reglen der formelt fastslår, hvad der menes med differentialkvotienten.

    Herefter vil vi se på forskellige regler for differentiation af specifikke funktioner. Vi starter med potensfunktioner og ender ved sammensatte funktioner. Forløbet afsluttes med et projekt, hvori der også indgår integralregning - Tidevand og Dige.

  • I denne første del af integralregningen ser vi på arealer af områder mellem funktioner og under kurver. Det er en vigtig pointe at differentialkvotienten af stamfunktionen giver den oprindelige funktion - På denne måde kan integralregning siges at være omvendt af differentialregning.

  • I denne del af integralregningen ser vi på omdrejningslegemer: Altså legemer der opstår ved at rotere et område om enten x- eller y-aksen. Området kan også være mellem to funktioner. Forløbet afsluttes med et projekt omkring et vandtårn.

  • Vi er nu nået til næstsidste emne. Et emne, der kombinere elementer fra mange af de tidligere emner. Et emne med stor anvendelig. Et spændende, men også udfordrende emne - Differentialligninger.

    Vi starter med at se på, hvad differentialligninger er og hvordan de kan opstilles og forstås. Derefter ser vi på linjeelementer og løsningskurver. Vi tager også vejen forbi løsningen af visse typer af ligninger. Da det ikke er alle differentialligninger vi umiddelbart kan løse vil vi også se på, hvordan vi kan undersøge om et gæt er en løsning.

    Forløbet afsluttes med et projekt, der også involverer Eulers metode fra rekursionsligninger.

  • De sidste 13 moduler vil vi benytte på at blive klar til eksamen.