Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Her har vi arbejdet med forskellige typer celler, og udvalgte proceller i dem, samt hvordan de er opbygget. Vi ser på forskelle og ligheder og laver forsøg med bl.a. lysmikroskopi og osmose.

    For at løfte biologi C fra 1. g til biologi B i 3. har vi gået i dybden med fotosyntesen, herunder lys og mørkeprocesser, elektrontransport, Calvincyklus og verdens måske vigtigste enzym, rubisco. 

    kernestof til cellebiologi: bakterieceller, dyre-, plante-, og svampeceller. Overordnet opbygning og menbranprocesser. 

    Her så vi på passiv og aktivtransport, og proteiner i cellemembranen, og membranens opbygning. Animationer på youtube.

  • I evolution arbejdes der med naturlig og kunstig selektion, eksempler på observationer som Darwin basserer hans teori om evolution på.  Og vi ser på livets udvikling på jorden. 

    I genetik tages der afsæt i repetition af DNAs opbygning fra biologi C i 1.g, men vi går lidt mere i dybden med DNA-molekylets opbygning. Vi arbejder også med grundbegreberne i klassisk genetik og ser på Mendels 1. og 2. lov. Herunder eksempler på bl.a. autosomal arv og kønsbunden arv, f.eks. farveblindhed. 

    Vi har i forbindelse med tema om immunforsvaret set på opbygning af virus - herunder nøgne vira eller dem med membraner. Vi har også under cellebiologien set på viruspartiklernes størrelse of funktion. Her har vi bl.a. set fim om ebola og hvordan man kan fremstille antistoffer der binder til ebola-spike-proteiner, på den måde kan immunforsvret lettere nå at nedkæmpe virus hvis man bliver smittet.  

  • Vi tager udgangspunkt i immunforsvarets overordnede opbygning og funktion, og undersøger dets opbygning, herunder den specifikke del og den uspecifikke del. Vi undersøger og beskriver de forskellige celletypers funktion, og ser på samspillet mellem den uspecifikke og specifikke del. 

    Vi ser på forskellen i bekæmpelse af patogener, virus og bakterier, med fokus på antigener og antistoffer, som eleverne tidligere har kendskab til ud fra deres viden om blodtyperne, og genetikke bag.

    Som en afrunding arbejder eleverne i grupper om forskellige dele af immunforsvaret, herunder autoimmune sygdomme. 

    Vi ser på vacciner og vaccine udvikling og ser dokumentar om ebola (DR2, kan ebola kureres). Som en afrunding arbejdes med immunologiske metoder, Elisa, vi laver forsøg om smittespredning med Elisa og undersøger hvordan metoden virker. 

  • Her rettes der fokus på redskaber til genteknologi og genetik. 

    Vi arbejder med teori om DNA-ekstraktion, PCR (kopiering af DNA), visualisering af mutationer via restriktionsenzymer med gel-elektroforese. 

    I forlængelse her af ser vi på teori om gensplejsning, herunder brug af markørgener til dokumentation af at overflytningen af gen mellem doner og vært er lykkedes. Dvs. vi selekterer de bakterier ud som her optaget de ny egenskaber. Her laves et teoretisk forsøg om hvordan restriktionsenzymer fungerer. 

    Derefter ses på den ny metode til gensplejsning Crispr-CAS9, her laves også et klippe-klistre forsøg der viser hvordan og hvorfor vi med dette redskab har mulighed for at kunne ændre i alle gener i alle organismer. 

    Til sidst ser vi på begrebet kloning, herunder forskelle på reproduktiv kloning og mulighed for terapeutisk kloning - via etisk råds hjemmeside. 

    Eleverne laver gensplejsningsforsøg i bakterier, E. coli, hvor vi får en colibakterie  til at optage et gensplejset plasmid med et gen der gør bakterien selvlysende grøn, hvis vi belyser den med en UV-lampe.

    Dokumentation for ændring i fænotypen er at vildtype bakterien ikke kan lyse under en UV-lampe.  

  • Vi arbejder med udvalgte dele af menneskets fysiologi, og bygger videre på det der er gennemgået i biologi C i 1.g. 

    Vi valgte først at se  hjertets opbygning og funktion, derefter på blodkarkredsløbets opbygning og funktion, herunder blodets bestanddele, som vi visualiserede ved at lave elev-forsøg om hæmatokritværdi - i den forbindelse ses på begrebet bloddoping, og hormonet EPOs rolle i produktion af røde blodlegemer. 

    Derefter undersøgte vi lungernes opbygning og funktion. Her udførte vi forsøg om peak-flow og vital-kapacitet med eleverne, i en sammenligning indenfor og mellem køn. I forhold til livsstil, sundhed og sygdomme, så vi på blodpropper og astma i henholdsvis blodkarkredsløb og lunger, bronkier/alveoler. 

    Vi går til sidst i dybden med respirationsprocessen, og ser på delprocesserne glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden. Her har vi især fokus på dannelsen af ATP.   

     

  • I økologi har vi arbejdet med grundbegreber og fagtermer, energiomsætning i forskellige økosystemer, sø, å og hav, med fokus på vandmiljø, biodiversitet og bæredygtighed.  Vi arbejder med energistrømme i økosysteme og det bruges bl.a. til at forklare hvorfor der typisk ikke er mere end fem trofiskiniveauer i en græsningsfødekæde. Vi arbejder med stofkredsløb i bl.a. akvatiske økosystemer, både åbne og lukkede - herunder kulstof, kvælstof og fosfatkredsløb. I forhold til vandmiljø bestemmer vi vandkvalitet via makroindexmetoden.  Her kombinerer vi vandyrsundersøgelse med fysikske og kemiske målinger. Som et forsøg i Biologi C, 1.g har eleverne lavet forsøg om kulstofkredsløb i reagensglas, lys-mørke forsøg.