Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Dette er generelle ressourcer brugt i undervisningen, som eleverne må tilgå til eksamen. 

  • Dette forløb skal fungere som introduktion til, hvad det vil sige at have dansk på HTX. Vi vil i forløbet kredse omkring tekster, som handler om de problemer og muligheder der findes, når man bevæger sig fra barn til voksen og forsøger at skabe sin egen identitet. Forløbet indebærer både arbejde med den mundtlige og skriftlige dimension i danskfaget. I vil i forløbet blive præsenteret for danskfaglige metoder og genrer (billedsprog, teksttyper, notatteknikker, læseteknikker, personkarakteristik, semantiske skemaer, tema, filmisk analyse, syndefaldsmyten og argumentationsanalyse).


  • Vi vil i dette forløb arbejde med kulturmøder som tema. Forløbet vil særligt kredse omkring det at være splittet mellem flere kulturer eller når forskellige kulturer mødes, og hvordan dette tematiseres i flere værker. Men hvad er kultur egentlig? Og kan man ’eje’ kultur? Forløbet vil dermed arbejde med kultur som begreb og elevernes egen referenceramme funderet i det de selv kender til fra Danmark og dansk kultur. Teksterne i forløbet belyser forskellige sammenhænge mellem kulturbaggrund, sprog og identitet.


  • I danskforløbet om reklamer og reklameanalytiske elementer vil eleverne lære om reklamens formål, målgruppe og budskab. Vi vil analysere forskellige reklamer og diskutere, hvordan de appellerer til følelser, bruger retoriske virkemidler og skaber et ønske om at købe produktet. Til sidst vil vi diskutere reklamernes påvirkning og etiske dilemmaer.

  • I dette forløb bliver eleverne introduceret til genren ”science fiction” i et nordisk perspektiv og der arbejdes særligt med termerne utopi, dystopi og novum. Først arbejdes der særligt med at eleverne skal prøve at definere hvad sci-fi er og i den forbindelse læses et uddrag af Niels Klims Underjordiske Rejse. Her arbejdes der også særligt med utopi og dystopi og hvordan disse kan være svære at definere, da den enes dystopi kan være den andens dystopi. Herefter arbejdes med Llambias Zombierådhus der også lægger op til en snak om science fictions forhold til  virkeligheden, da Zombierådhus på den ene side er meget virkelighedsnær og på den anden side meget futuristisk. Herefter læses den oversatte tekst ”Broderi,” der giver eleverne et internationalt blik på en science fiction tekst fra halvtredserne, der igen udfordrer hvad science fiction genren kan indeholde. Paghs  tekst ”Den Perfekte Bror” arbejder igen med den fagterminologi, der blev introduceret i de første forløb, men her arbejdes også med etiske spørgsmål angående abort og kloning og særligt med ideen om et glidebaneargument. Endelig arbejdes der med første afsnit af den svenske tv-serie Äkta Människor, der leder eleverne videre ind i en etisk diskussion omkring AI og hvad det etisk betyder, at vi er ved at skabe robotter der kan tænke selv.

  • Forløbet introducerer eleverne til den litteraturhistoriske periode ”Romantikken” og lærer eleverne om de største strømninger og forfattere i perioden. Forløbet dækker:

    -          Universalromantikken: hvor vi læser en oversat tekst af Wordsworth samt et digt af Öenschlager og fokuserer på organismetanken, poeten som geni, følsomheden, det nordiske og naturen som motiv.

    -          Nationalromantikken: hvor vi hører en sang af Grundtvig samt en sang af Nik og Jay og fokuserer på ideerne om den danske natur, folket, sproget, historien og sammenholdet.

    -          Biedermeier: Hvor vi ser på Biedermeier malerier fra tidspunktet samt læser et H.C Andersen evenyr. Vi taler om forskellige typer eventyr, det idylliske og sentimentale som temaer, samt kernefamilien og det harmoniske som motiver. Vi taler også om H.C Andersen som forfatter og hans eventyrs tendens til vekslen mellem Biedermeier og Romantisme.

    -          Romantisme: Hvor vi læser en novelle af Blicher med fokus på det splittede, det erotiske, det dæmoniske og det farlige.

    -          Endelig afslutter vi med at læse en H.C Andersen eventyrsamling som værk, hvor grupperne skal bruge alt det de har lært i forløbet til at udarbejde fremlæggelser om de forskellige eventyr.


  • I forløbet skal eleverne arbejde med genrer som nyhedsindslag, dokumentar og reality tv med fokus på fakta- og fiktionskoder. Eleverne skal analysere disse genrers forskellige formater og indhold for at skelne mellem ”virkelighed” og ”fiktion” og lære at identificere når de to blandes. Gennem faglige begreber som troværdighed, autenticitet og dramatisering samt dyberegående analyse af filmiske virkemidler kan eleverne dykke ned i, hvordan redaktionelle valg og produktionsmetoder påvirker modtagelsen af indholdet. Derudover kan eleverne diskutere, hvordan disse genrer bidrager til samfundsdebatten og formidlingen af information.


  • Dansk/Teknologi er et tværfagligt skriftlighedsforløb, hvor eleverne bliver trænet i at skrive teknologiske rapporter korrekt både indholdsmæssigt, strukturmæssigt og skriftligt. Dansk i forløbet har særligt fokus på metatekst, kohæsion og korrekturlæsning. Eleverne har arbejdet med forskellige emner indenfor Teknologifaget.

  • Eleverne begynder med at læse og analysere to debattekster med modstridende synspunkter om emnet ”reality tv”. Herefter arbejder de grundigt med Toulmins argumentationsmodel for at identificere påstande, belæg, hjemmeler, rygdækninger, gendrivelser og styrkemarkører i teksterne. Derudover trænes eleverne i at identificere andre argumenttyper samt andre retoriske virkemidler som de tre appelformer. Gennem diskussioner og gruppearbejde øves eleverne i at formulere velargumenterede synspunkter og konstruktive modargumenter for at udvikle deres evner indenfor argumentation og diskussion.


  • I dette forløb om køn og kønsidentiteter vil eleverne blive introduceret til forskellige perspektiver på kønsroller og kønsidentiteter. Vi starter med at undersøge drag-kings og deres rolle i at udfordre traditionelle kønsnormer. Herefter læser vi en folkevise og analyserer, hvordan køn og seksualitet bliver portrætteret. Vi dykker ned i Karen Blixens værker og diskuterer hendes syn på køn. Derudover arbejder vi med kønsrepræsentation i reklamer og undersøger, hvordan reklamebranchen påvirker vores opfattelser af køn. Vi sammenligner også rapperne Suspekt og Nikoline og deres forskellige tilgange til kønsdiskussioner. Endelig studerer vi Sofie Lindes Zulu Comedy Galla tale og læser et udsnit af Thorning Schmidts "Blondinens Betragtninger", hvor vi får indblik i to kvinders refleksioner over kønsroller og samfundets forventninger.


  • I dette danskfaglige forløb om romanen Doppler af Erlend Loe fokuseres der på at læse og analysere romanen som et litterært værk. Der lægges samtidig vægt på at forbedre gruppedynamikker gennem gruppesamarbejde, hvor eleverne diskuterer og reflekterer over romanens temaer og karakterer. Eleverne skal desuden arbejde kreativt med romanen ved at udvikle nye forsider til romanen ved brug af AI-teknologi og skal skabe deres egne brætspil baseret på handlingen og karaktererne i bogen. Dette forløb giver eleverne mulighed for at engagere sig aktivt med teksten på forskellige kreative og analytiske måder, samtidig med at de styrker deres samarbejdsevner og gruppedynamikker.

  • I forløbet om Det Moderne Gennembrud vil eleverne dykke ned i en af de mest betydningsfulde perioder i dansk litteraturhistorie, hvor samfundet og litteraturen undergik store forandringer. Eleverne vil studere tekster fra nogle af periodens mest kendte forfattere og analysere hvordan disse forfattere kritiserede samfundets normer og strukturer, især i forhold til køn, klasse og kirke.

    Eleverne vil læse fiktionstekster fra forfattere som Nexø, Skram og Pontoppidan, samt læse opinionstekster, artikler og kronikker fra Bang, Pio og Jensen for at få et indblik i tidens livssyn og holdninger. Der vil fokuseres på hvordan disse forfattere brugte deres skrivestil og sprog til at udfordre samfundets normer og skabe debat.

    Forløbet vil kulminere i en tværfaglig opgave sammen med Idehistorie, hvor eleverne skal analysere og diskutere hvordan litteraturen fra Det Moderne Gennembrud afspejler tidens samfundsmæssige og kulturelle forhold. Eleverne vil få mulighed for at udforske og perspektivere periodens tekster i en større sammenhæng og reflektere over hvilken betydning disse tekster har haft for dansk litteratur og samfundet som helhed.


  • I dette danskfaglige forløb dykker vi ned i eksistentialismen i dansk litteratur og undersøger begrebet eksistens og hvad det egentlig betyder. Vi diskuterer filosoffen Søren Kierkegaards forskellige livsstadier og reflekterer over, hvordan vi kun lever autentisk ved at træffe valg i livet.

    Vi udforsker livets absurditet og ser på transhumanisme og menneskets datagørelse fra et eksistentialistisk perspektiv. Vi læser tekster af forfattere som Tom Kristensen, Kierkegaard, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Lone Hørslev, og som værk læser vi Henrik Ibsens "Et dukkehjem" og undersøger diskussionen om køn og kvinders mulighed gennem tiden for at leve autentisk.

    I løbet af forløbet kommer vi til at diskutere, hvordan eksistentialisme kan udfordre vores opfattelse af livet og vores egen eksistens. Vi arbejder med at tolke og analysere teksterne og reflekterer over, hvordan eksistentielle temaer og problemstillinger kan komme til udtryk i dansk litteratur. Vi sætter fokus på at få eleverne til at tænke over deres egne valg og handlinger i livet og hvordan de påvirker deres egen eksistens.


  • I dette forløb fokuserer vi på kronikgenren og refleksionsnotatetgenren. Vi starter med at udarbejde et fælles dokument, hvor vi samler information om de største danske medier og undersøger opbygningen af en kronik samt indholdet af et refleksionsnotat. Vi dykker ned i kronikkens formål og struktur, herunder hvordan man argumenterer for sit synspunkt på en sag.

    Efterfølgende skal eleverne arbejde med at navigere en stor mængde tekstmateriale fra et fiktivt eksamenssæt. De skal selv analysere og udvælge de kilder, de synes kan bruges i deres kronik. Eleverne skal vælge kilder, der understøtter deres synspunkter og argumenter, og de skal lære at kritisk vurdere troværdigheden og relevansen af de fundne kilder.

    Dette skriftlighedsforløb giver eleverne mulighed for at træne deres evner inden for argumentation, kildekritik og refleksion, samtidig med at de får en solid forståelse for kronikgenren og refleksionsnotatet. Det er en fagligt krævende opgave, der udfordrer elevernes analytiske og skriftlige færdigheder på en meningsfuld og relevant måde.


  • I et ultrakort forløb skal eleverne arbejde med analyse af poesi og raptekster af julesange fra henholdsvis romantikken, 1980’erne og det enogtyvende århundrede. Vi arbejder med ændringen i fokus fra religion til forbrugssamfund og ser på hvordan historisk baggrund kan sige meget om hvordan en tekst er blevet som den er. I denne forbindelse ser vi også på litteraturhistorisk analyse og hvordan samfund og kultur spiller ind i tekster

  • I 2012 blev den første ulv spottet i Danmark efter den havde været væk i over 200 år. Det glubske, grådige og vilde rovdyr, som gennem alle tider er blevet opfattet som menneskets ærkefjende, befinder sig nu igen inden for de danske grænser. Men kan vi overhovedet leve side om side med dette dyr? Debatten har været rødglødende og en ulv er endvidere blevet skudt, hvilket puttede endnu mere brænde på ulveproblematikken. Men hvorfor er folk bange for ulven, og er det begrundet? Hvilke diskurser hersker omkring ulvens genkomst til vores natur, og hvordan er ulven både gennem tiden og efter ulvedebatten blevet anvendt som en figur og et symbol i litteraturen?


  • I dette forløb vil eleverne dykke ned i teknologiens indflydelse på de tekster, vi skriver, herunder både fiktions- og faktatekster. Eleverne vil undersøge, hvordan populærvidenskabelig formidling adskiller sig fra akademisk, videnskabelig formidling og hvordan teknologien selv kan skrive tekster.

    Eleverne vil læse Svend Åge Madsens roman "Se Dagens Lys" og gennem romanen vil eleverne diskutere romanens syn på videnskabelig fremdrift og undersøge begreber som "utopi," "dystopi" og "novum" i forbindelse med science fiction genren.

    Eleverne vil også eksperimentere med teknologiens muligheder for at skrive tekster ved hjælp af kunstig intelligens, chatbots og andre digitale værktøjer. De vil diskutere, hvad disse teknologier kan sige om den menneskelige tilstand og reflektere over, hvordan teknologi kan påvirke vores måde at formidle viden og historier på.

    Gennem forløbet vil eleverne udvikle deres analytiske og kritiske tænkning samt deres evne til at reflektere over forholdet mellem teknologi, tekst og samfund. De vil også arbejde med at formidle deres egne tanker og ideer gennem forskellige typer af tekster både skriftligt og mundtligt.

    250 sider