Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I dette forløb arbejdes der med litteratur, reklamer, folkeviser, kunst og en række andre genrer i forhold til mytemotiver. Vi kommer til at arbejde med en række forskellige myter, herunder fx syndefaldsmyten og ikarosmyten, som en slags nøgler til bedre at forstå "tekster" i verden omkring os. Derudover kommer vi til at arbejde med genreforståelse og forskellige analytiske og fortolkningsmæssige tilgange. 

  • I dette forløb arbejdes der særligt med nyhedsformidling og en lang række forskellige nyhedsgenrer. Der arbejdes med nyhedskriterierne AVISK, nyhedsformidling generelt samt vigtigheden af den journalistiske vinkling. Vi kommer især til at fokusere på den fortællende journalistik, idet der arbejds med skrivning af egen Feature-artiklen, ligesom også opinionsgenren, særligt kronikken, berøres frem mod slutningen af forløbet. Forløbet er i øvrigt en optakt til SO2, hvor der arbejdes med blandt andet avisskrivning. 

  • I dette forløb arbejdes der især med begrebet identitet samt fænomenet identitetspolitik. Metodisk går vi til dette med udgangspunkt i diskursanalysen, som kan hjælpe os med at identificere de forskellige måder, der tales om et emne på. Vi kommer derudover til at arbejde med grafisk fascilitering, influencers og sociale medier, fænomenet "Shitstorm" på P1, dokumentargenren og den danske BLM-bevægelse. Alt sammen med formålet at forsøge at forstå, hvordan sproget er med til at skabe og påvirke virkeligheden omkring os. 

  • I dette forløb arbejdes der med kortfilmsgenren. Vi gennemgår Richard Raskins 7 parametre for den velfungerende kortfilm og analyserer en række film med udgangspunkt i dette. Derudover arbejdes der også med Erving Goffmans faceworkteori, og vi tager til Odense kortfilmsfestival og ser og arbejder med en række helt aktuelle kortfilm. 

  • I dette forløb kommer vi til at arbejde med den litteraturhistoriske periode oplysningstiden. Vi skal læse filosoffen Immanuel Kants "Hvad er oplysning?" for dermed at danne et grundlag for at forstå, hvad oplysningstidens mest centrale tanker gik ud på. Vi skal arbejde med trykkefrihed og censur, ligesom vi vil forsøge at forstå enevælden - og ikke mindst den oplyste enevælde. I den forbindelse ser vi filmen "En kongelig affære" og arbejder med Struenseeaffæren, hvorefter vi bevæger os videre til Ludvig Holberg. Derudover kommer vi også til at genbesøge skrivegenren "Kronik og refleksion", idet I skal skrive en kronik om oplysningstidens tankers betydning for samfundet i dag. 


  • I dette litteraturhistoriske forløb om romantikken og den første halvdel af 1800-tallet, skal vi arbejde med at sætte os ind i 1800-tallet som en historisk periode, der også sætter sine spor i litteraturen. Vi skal kigge på den romantiske litteratur med udgangspunkt i ordsproget "Hvad udad tabes, skal indad vindes", idet vi arbejder med nationalromantikken i forbindelse med Adam Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", Grundtvigs "Danmarks trøst" samt den svenske nationalsang "Du gamla, du fria" og den norske "Ja, vi elskar dette landet". Derudover skal vi også arbejde med den nyplatonistiske strømning hos Staffeldt, ligesom vi også kigger på universalromantikken i fx Oehlenschlägers "Guldhornene". I kommer til at arbejde med nationalromantikken og universalromantikken samlet, idet I også skal skrive en analyse og fortolkning af Oehlenschlägers "Morgenvandring" i forløbet. Vi kommer endvidere til at kigge på Biedermeierkulturen, særligt med fokus på billedkunsten og kønsrollemønstre. Derefter bevæger vi os videre til romantismen i midten af århundredet og kigger på fænomenet "Det interessante". Her skal vi blandt andet læse H.C. Andersens "Skyggen" med særligt fokus på splittelsen og dobbeltgængermotivet. Vi arbejder med både den freudianske og jungianske psykoanalyse som metode i forbindelse med "Skyggen". Efterfølgende kigger vi på Emil Aarestrup som repræsentant for den særligt erotiske bølge i romantismen, hvorefter vi afslutter med den poetiske realisme hos Steen Steensen Blicher i den lange novelle "Sildig opvaagnen". 

  • I dette forløb arbejdes der med den måde, vi som samfund taler om de fattige. Vi benytter endnu engang diskursanalysen som metodisk tilgang, når vi undersøger det sprog, der benyttes i forskellige artikler, dokumentarudsendelser og skønlitterære tekster om dem, der materielt befinder sig på bunden. Det kommer altså både til at være et forløb, der repeterer det sproglige arbejde med diskursanalysen, ligesom vi også kommer til at arbejde med tilgange til forskellige genrer såsom artikler, dokumentarer, politiske taler og noveller. 

  • I dette forløb arbejdes der på forskellige måder med forholdet mellem mennesket og teknologien. Vi kommer til at diskutere etiske spørgsmål og dilemmaer, der opstår naturligt som følge af nye teknologiers udvikling. I denne forbindelse læses også romanen Se dagens lys af Svend Åge Madsen. 

  • I dette forløb er fokus på at forsøge at forstå den litteraturhistoriske periode set i lyset af mere almenhistoriske omstændigheder. Vi ser en dokumentar om perioden og har især fokus på de 3 K´er; køn, kirke og klasse og den måde hvorpå, man i litteraturen og kunsten forsøgte at fremvise uretfærdighed i forhold til hvert af disse parametre. Derudover arbejdes der også med impressionismen som en anden måde at vise virkeligheden frem på. 

  • I dette forløb arbejdes der med begrebet ondskab fra en række forskellige vinkler. Vi kommer til at arbejde med forskellige teorier om ondskab - og med hvordan ondskaben tematiseres på tværs af genrer både inden for fiktionen og non-fiktionens verden. Derudover kommer vi til at læse og arbejde med Jan Guillous Ondskaben som værk. 

  • I dette litteraturhistoriske paraplyforløb, arbejder vi med en række kanonforfattere op gennem det 20. og 21. århundrede, ligesom vi vil beskæftige os med de mange ´ismer, der florerer i samme periode inden for litteraturen - og kunsten bredt. 

  • SO2-ugen har  SO-temaet Demokrati og medborgerskab. I engelsk arbejdes der med UN sustainability goals (FN's verdensmål) samt såkaldt climate anxiety.