Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I dette tema skal vi arbejde med ideologi og hvad ideologi betyder for de politiske partier. Vi vil undersøge, hvordan folketingspartierne fordeler sig ud på specifikke mærkesager. Til at undersøge partierne vil vi bruge begreberne om værdi- og fordelingspolitik, magtpolitik og forholdet til EU. Derudover skal vi også arbejde med Kaare Strøms partiadfærdsmodel og Molins model. Vi skal også arbejde med Grundloven og magtens tredeling ved at undersøge, hvordan Folketinget, regeringen og domstolene kan kontrollere hinanden, set gennem Mink-sagen. Sideløbende med disse faglige perspektiver vil vi inddrage kommunalvalget som et underlæggende tema i undervisningen.  

  • I dette tema skal vi arbejde med identitetsdannelse og social arv. Dette vil vi undersøge gennem begreberne primær, sekundær & dobbeltsocialisering, og bruge dem til at undersøge, hvordan børn påvirkes i børneinstitutioner. Vi vil også undersøge, hvordan influencere påvirker unges identitet og selvbillede gennem sociale medier. Vi skal også undersøge, hvordan social arv påvirker unges uddannelsesmuligheder vha. Pierre Bourdieus kapitaltyper. 

  • I dette tema vil vi samle op på nogle af begreberne som vi har arbejdet med tidligere, især socialiseringsprocessen og retssystemets rolle i samfundet. Vi skal arbejde med udviklingen i, hvilke typer kriminalitet bliver begået, og i hvilket omfang. Vi vil også undersøge holdninger til straf - både elevperspektivet og et retspolitisk perspektiv. Det første vil vi diskutere vha. TV-udsendelsen Dommer for en dag. Den anden del vil vi undersøge ud fra udvalgte politiske partiers holdning til kriminalitet.

  • I dette tema skal vi arbejde med en række grundbegreber i samfundsøkonomi. Vi starter ud med de samfundsøkonomiske mål som vi arbejder med i undervisningen. Vi vil bruge det økonomiske kredsløb som vores primære model til at undersøge, hvordan finanspolitik og pengepolitik som en økonomisk politik påvirker samfundsøkonomien. Vi vil også inddrage krigen i Ukraine til at undersøge, hvordan konflikten påvirker vores samfundsøkonomi.

  • I dette tema arbejder vi med demokratiet, både repræsentativt og direkte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Dette gør vi både i den normale undervisning, men vi bygger ovenpå gennem et tværfagligt samarbejde med dansk og engelsk til at undersøge, hvordan demokrati fremmes eller modarbejdes via medier. Her vil vi inddrage begrebet om en herredømmefri dialog, fremført af den tyske filosof Jürgen Habermas. Medborgerskabsbegrebet baseres på T.H. Marshalls begreber om civile, politiske og økonomiske rettigheder som et middel til ligestilling. Vi vil arbejde med medborgerskab i sammenhæng med FN's 17 verdensmål for at undersøge, hvordan udvalgte mål kan fremme ligestilling.

  • I dette tema vil vi arbejde med de tre forskellige velfærdsmodeller - den danske, den centraleuropæiske & den liberale velfærdsmodel. Vi vil arbejde mere specifikt med den danske velfærdsmodel, og især undersøge de prioriteringsudfordringer som EU - i form af arbejdskraftens frie bevægelighed - såvel som en større andel af befolkningen på pension, som vi kommer til at se i fremtiden. Dette leder videre til en undersøgelse af, hvordan EU-samarbejdet er opstået, og hvordan dette påvirker samfundsøkonomien, samt den danske velfærdsmodel.