Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Dette forløb er først og fremmest tænkt som en indtroduktion til litterære analyser samt litterære strategier i gymnasieregi. Således bliver eleverne introduceret til de litterære strategier, som hyppigt anvendes i det gymnasielle danskfag. Men også danskfaglige analysegreb, som de fleste elever har arbejdet med i grundskolen, vil blive anvendt og repeteret. Forløbet skal sikre, at alle elever har det samme analytiske grundfundament som udgangspunkt for fortsat analyse af fiktionstekster. Desuden vil det første litterære værk blive læst.
Også skriftligt vil der blive arbejdet med analyse og fortolkning af fiktionstekster, og eleverne skal arbejde grundigt med skrivningen af en analyse-, fortolknings- og perspektiveringsstil.
Midtvejs i forløbet er der i en enkelt uge fokus på Hashfri by ipå hele OTG, hvorfor eleverne skal arbejde med et debatindlæg om rusmidler. I arbejdet med dette lille underemne er der fokus på argumentations- og retorikanalyse.
-
Som optakt til sommerferien skal eleverne i dette lille forløb arbejde med forskelle og ligheder på dyr og mennesker samt samspillet imellem disse. Dyr har mangfoldige symbolske betydninger i litteraturen, og vi vil undersøge dette i en folkevise, en sær fortælling, et digt, en sci-fi-kortfilm og en dokumentar. Temaet vil desuden give anledning til at undersøge genretræk i fx folkeviser, kortfilm og dokumentarer. Bl.a. skal eleverne lære om Raskins parametre og for første gang stifte bekendtskab med analyseværktøjskassen til dokumentarfilm.
-
Dette forløb tager udgangspunkt i det sproglige stofområde. Der vil dog også blive trukket tråde til det litterære stofområde, såvel som medieområdet. Overordnet set skal der arbejdes med forskellige sproglige begreber som argumentation, appelformer, kommunikationsmodeller og målgruppeanalyser. Denne teori vil blive anvendt på mange forskellige tekster og med forskellige tilgange.
-
På baggrund af et elevønske om at arbejde med ensomhed har jeg lavet et forløb kaldet "Individet i fællesskabet". Eleverne skal bl.a. læse teoritekster om identitetsdannelse af hhv. Erk Erikson, Anthony Giddens og Pierre Bourdieu samt læse Erving Goffmans teori om frontstage, backstage og facework.
Derudover skal eleverne lære om hhv. voluntaristisk og deterministisk ensomhed samt analysere forskellige tekstgenrer (hovedsagligt skønlitterære), der omhandler ensomhed. I den forbindelse vil vi bl.a. dykke ned i det moderne gennembrud og arbejde med en Herman Bang-tekst og impressionismen.
Afslutningsvist læser vi værket Radiator (1997) af Jan Sonnergaard, hvortil eleverne skal lave videopræsentationer.
I dette forløb skal der undervejs arbejdes meget med skriftlighed, og eleverne skal bl.a. deltage i en klummekonkurrence.
-
I dette forløb skal elevene arbejde med kommunikation og dennes mange vildveje. Der vil altså først og fremmest være fokus på mislykket, problematisk eller tvetydig kommunikation.
Eleverne skal bl.a. arbejde med kommunikations-og transaktionsanalyse, samtaleprincipper, dialoger og inferens.
Formålet er at skærpe elevernes evne til at analysere og gennemskue forskelligartede kommunikationformers vildveje.
Undervejs i forløbet laves der rollespil og små skriveøvelser
Til sidst i forløbet er der filmfestival i 2.g, og eleverne skal producere en kortfilm. I den forbindelse analyserer vi også en kortfilm.
-
Dette litteraturhistoriske forløb laver nedslag i litteraturhistorien fra ekspressionismens blomstring i 1920’erne til minimalismens fremkomst i 1990’erne. Der er i særlig grad arbejdet med ekspressionisme, men også futurismen er der arbejdet lidt med. Undervejs på den litteraturhistoriske strækning er der også givet en introduktion til eksistentialismen (religiøs og ateistisk), som konsekvens af værdisammenbruddet og den individuelle og kollektive eksistentielle krise i mellem- og efterkrigstiden. Også 70'ernes og 80'ernes kulturelle og litteratuhistorisk strømme samt minimalismen har eleverne afslutningsvist arbejdet lidt med.
-
Dette forløb om kernekraft og krisebevidsthed er læst simultant med et lignende forløb (dog med andre tekster og metoder) i idéhistorie.
Temaet har fulgt den kronologiske udvikling fra den første anvendelse af atombomben, over den kolde krig til Jomfru Ane Bands "Plutonium" i 1977. Desuden er atombombetruslen i 1980'erne blevet vendt som en kulturel og politisk påvirkningsfaktor i 1980'erne. Afslutningsvist er der også perspektiveret til nutidens frygt. for atomkrig.
Hvad genrer angår, har særligt digte, men også film fyldt en del. Hvad digtbearbejdning angår, der er eleverne i grupper blevet tildelt et digt og har skullet fremlægge deres analyser for hinanden i matrixgrupper. Alle har læst alle digte, men der er altså forskel på, hvor meget de har arbejdet med de forskellige digte.
Desuden er der blevet arbejdet intensivt med skriftlighed.
-
I dette forløb skal eleverne udforske dokumentargenrens undergenrer, fortælleformer, fakta- og fiktionskoder samt filmiske virkemidler. Etik i forbindelse med produktion af dokumentarer vil også blive diskuteret.
Afslutninsgvist skal eleverne lave en video, hvor de anvender de indlærte metoder i analysen af en dokumentar.
-
Dette forløb omhandler først og fremmest romantikken. Eleverne har lært om de litterære strømninger i romantikken. Især har der været fokus på nationalromantikken, men også nyplatonisme og universalromantik er i nogen grad blevet behandlet. I forbindelse med nationalromantikken har eleverne blandt andet arbejdet lidt med svensk og norsk i læsningen af den svenske og norske nationalsang.
Også det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud er blevet berørt, for at forstå den litteraturhistoriske udvikling i 1800-tallet.
Sideløbende med ovennævnte undervisning har vi i øvrigt eksamenstrænet på tekster i vidt forskellige genrer. Derfor er litteraturlisten meget varieret og altså ikke kun med henblik på romantik og det moderne gennembrud.
-
Arbejdet med dansk- og idéhistorieopgaven strækker sig over et 14-dages forløb, hvor der veksles mellem undervisning i hhv. dansk og idéhistorie. Emnet er transhumanisme. I idéhistorie har eleverne læst en række tekster (ikke mindst artikler) om forskellige former for transhumanisme.
I dansk er der arbejdet med en fiktions- og faktatekst, hvor eleverne (udover at forholde sig til det transhumanistiske indhold og udtryk) har skullet arbejde med hhv. aktantmodelanalyse samt diskurs- og argumentationsnalyse.
Sidetal: 28 sider
NB! "Der er ikke tale om normalsider, en side er en side, og alle øvrige tekstformaters omfang vurderes skønsmæssigt (jf. UVM's "Vejledning til Dansk A, htx", 2022, s. 11).
-
Dette tema forløber som en emneuge, hvori fagene dansk, engelsk og samfundskundskab indgår. Emnet for ugen er demokrati og medborgerskab.
I danskfaget skal vi bl.a. arbejde med argumentation, retorik, presseetik, en udvikling fra klassisk nyhedsjournalistik til konstruktiv journalistik samt avisproduktion.
I løbet af ugen vil der desuden bl.a. være foredrag om konstruktiv journalistik samt klimaudflugt.
Sidetal: 20,5 side
Minuttal: 8 minutter (video)
NB! "Der er ikke tale om normalsider, en side er en side, og alle øvrige tekstformaters omfang vurderes skønsmæssigt (jf. UVM's "Vejledning til Dansk A, htx", 2022, s. 11).
-
SO2-ugen har SO-temaet Demokrati og medborgerskab. I engelsk arbejdes der med UN sustainability goals (FN's verdensmål) samt såkaldt climate anxiety.