Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Dette forløb tager udgangspunkt i det sproglige stofområde. Der vil dog også blive trukket tråde ud til det litterære stofområde, såvel som medieområdet. Overordnet set skal der arbejdes med forskellige sproglige begreber som argumentation, appelformer, kommunikationsmodeller og målgruppeanalyser. Denne teori vil blive anvendt på mange forskellige tekster og med forskellige tilgange. Der evalueres undervejs på forskellig vis, både formativt og summativt. Evalueringsformerne skifter mellem mundtlig evaluering, skriftlig evaluering og selvevaluering.
-
Et forløb, hvor eleverne stifter bekendtskab med epik, lyrik og drama og nogle af de afgreninger, der knytter sig til disse hovedgenrer. Derudover lærer eleverne også at analysere skønlitterære tekster ud fra en biografisk, nykritisk og ideologikritisk læsestrategi.
-
Et forløb om mediernes udvikling de seneste årtier. Her ser vi på nogle af de funktioner, medierne har i vores tilværelse, og hvordan vi anvender medierne til at kommunikere med hinanden i dag. Vi kommer bl.a. ind på fakta- og fiktionskoder, faktion, nyhedsformidling, informationskvalitet, ansigtsløs kommunikation og shitstorme. Forløbet forbereder eleverne på SO2, hvor de skal arbejde med konstruktive nyheder.
-
Forløbet har fokus på kortfilmgenren samt dokumentaren. Som indledning til kortfilm introduceres til Richard Raskins parametre samt filmiske- og dramaturgiske virkemidler med fokus op samspillet mellem form og indhold. Dokumentarfilmens forskellige undergenrer introduceres samt forskellige fortælleformer. I relation til dokumentarfilm skal eleverne kunne identificere fakta-fiktionskoder med fokus på at kunne diskutere, hvilken kontrakt filmens samlede udsagn indgår med seeren.
-
Litteraturhistorisk forløb med fokus på den norrøne litteratur samt middelalderens folkeviser, herunder genrtræk. I forløbet læser eleverne Ravnkel Frøjsgodes saga som værk. I forløbet lægges der særligt vægt på teksterne som afspejling af den socialhistoriske tid, de er blevet til i, mer særlig fokus på slægtens betydning over for det enkelte individ, samt datidens normer og livsanskuelser.
-
Sprogligt forløb med fokus på argumentation, retorik samt diskursanalyse.
I forløbet arbejder vi med metoderne ift. forskellige tekster og i forhold til den skriftlige opgavetype analyse, vurdering og diskussion.
-
Litteraturhistorisk forløb.
-
Med udgangspunkt i de litteraturhistoriske perioder, det moderne gennembrud samt det folkelige gennembrud, har forløbet fokus på den litteratur, der sætter problemer under debat. Eleverne læser om den litteraturhistoriske baggrund for det moderne gennembrud med fokus på naturvidenskabens betydning for periodens forfattere og kunstnere, herunder arv og miljø som centrale omdrejningspunkter. Ligeledes kigger vi nærmere på, hvordan køn, seksualmoral, ægteskab, religion og social ulighed tematiseres i teksterne fra perioden det moderne gennembrud. Fra det folkelige gennembrud læser vi Martin A. Nexø som eks. på den nye gruppe af folkelige forfattere, der beskriver den sociale underklasse men som noget nyt ud fra egne erfaringer i modsætning til forfatterne i det moderne gennembrud. Arbejderen er det folkelige gennembruds helt om det er landarbejderen eller arbejderen i storbyen, der organiserer sig i fagforeninger og arbejderbevægelsen.
-
Med udgangspunkt i de litteraturhistoriske perioder, det moderne gennembrud samt det folkelige gennembrud, har forløbet fokus på den litteratur, der sætter problemer under debat. Eleverne læser om den litteraturhistoriske baggrund for det moderne gennembrud med fokus på naturvidenskabens betydning for periodens forfattere og kunstnere, herunder arv og miljø som centrale omdrejningspunkter. Ligeledes kigger vi nærmere på, hvordan køn, seksualmoral, ægteskab, religion og social ulighed tematiseres i teksterne fra perioden det moderne gennembrud. Fra det folkelige gennembrud læser vi Martin A. Nexø som eks. på den nye gruppe af folkelige forfattere, der beskriver den sociale underklasse men som noget nyt ud fra egne erfaringer i modsætning til forfatterne i det moderne gennembrud. Arbejderen er det folkelige gennembruds helt om det er landarbejderen eller arbejderen i storbyen, der organiserer sig i fagforeninger og arbejderbevægelsen.
-
Tematisk og litteraturhistorisk forløb med udgangspunkt i eksistentialisme som filosofisk og litterær retning. Med afsæt i tiden efter 2.verdenskrig indledes forløbet med den historiske baggrund for opblomstringen af eksistentialismen, som den kommer til udtryk hos en række franske filosoffer. Periodens nøglebegreber som valget, eksistens vs. essens, fremmedgjorthed, absurditet, frihed og ansvar er omdrejningspunkt for læsning af tekster på tværs af forskellige tidsperioder. Forløbet afrundes med 5 forskellige metoders læsning af Blixens ”Ringen.
-
Storbyen som tema sættes i relation til moderniteten med fokus på de positive såvel som negative aspekter af den samfundsmæssige og historiske udvikling som det kommer til udtryk i litteratur, maleri og film. Vi har især kredset om tekster fra mellemkrigstiden og 1980’erne med fokus på lyrikanalyse og sproglige virkemidler, der knytter sig fx ekspressionisme og futurisme. Forløbet afrundes med værkanalyse af David Finchers film Fight Club, som vi har sat i relation til nøgleord som senmodernitet, fremmedgørelse, kapitalisme, materialisme, desillusion og anarkisme.
-
Forløbet tager udgangspunkt i værklæsning af Jens Blendstrups roman Gud taler ud. I forlængelse heraf introduceres eleverne til Anthony Giddens teori om senmodernitet, refleksivitet og flydende identiteter. I læsningen af teksterne inddrages begreber som autofiktion, dobbeltkontrakt og performanceteori som eksempler på tendenser inden for nyere tids litteratur.
-
alijgajlkg