Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I hverdagen støder vi ofte på situationer, hvor temperatur og temperaturændringer har betydning. Derudover vil ændring i et objekts tilstandsform (fast, flydende, gas) påvirke størrelsen af disse temperaturændringer; fx når isterninger anvendes til nedkøling af sin læskedrik.
Vi arbejder med energiformer med særligt fokus på varmeenergi. Vi ser på hvordan forskellige objekter har forskellig sammenhæng mellem tilført varme og observeret temperaturændring (varmekapacitet og specifik varmekapacitet). Materialers smelte- og fordampningsvarme undersøger vi med håbet om at kunne bruge dette til at forudsige temperaturændringer i fysiske systemer.
Afslutningsvist tager vi et kig på nyttevirkning og undersøger effektiviteten af forskellige maskiner (elkedel, kogeplade, mikrobølgeovn).
-
Vi vil arbejde med kraftbegrebet i fysik; kraftanalyser og -beregninger vil hjælpe os med at forstå hvordan et objekt vil bevæge sig (eller blive stående!).
Vi vil arbejde med kræfter som vektorer, de typiske kræfter og kraftanalyse og -beregninger.
-
Vi har indtil nu set hvordan kræfter kan hjælpe os med at beregne hvorvidt et objekt vil forblive i sin nuværende bevægelse ( \( F_\text{res} = O \) ) eller ej.
For at kunne beskrive hvordan objekters bevægelse vil være eller hvilken ændring, kræfterne kan forårsage, vil vi kigge på matematiske beskrivelser af bevægelse samt fysiske målinger af selvsamme.
Undervejs vil vi arbejde med begreberne position, hastighed, fart og acceleration. I forbindelse med disse begreber vil vi opnå kendskab til matematiske formler til forudsigelse af et objekts bevægelse; fx bremselængden for en bil.
-
Vi vil arbejde med lys og lysets bevægelse.
Vi vil undersøge spejling og brydning samt anvendelsesperspektiver i disse; fx regnbuen, kameralinser, materialeegenskaber og usynligt lys (fx mikrobølgeovne).
Undervejs vil vi støde på lysets bølgeegenskaber og undersøge teoretiske og eksperimentelle konsekvenser heraf.
-
Vi vil i dette emne undersøge energimængderne i forskellige bevægelser og situationer. Med kendskabet til energibegrebet og energibevarelse vil vi dernæst forsøge at forudsige forskellige typer af bevægelser, når startbetingelserne er kendt.
Undervejs vil vi bl.a. arbejde med et projekt om bungeejump (elastikspring).
Begreber, som vi vil stifte bekendtskab med:
- Et krafts arbejde
- Energityper og -formler: Potentiel energi, kinetisk energi, mekanisk energi
- Energibevarelse
- Et krafts arbejde
-
I dette forløb vil vi stifte bekendtskab med fysikken i elektriske kredsløb og de grundlæggende begreber i denne forbindelse.
Vi vil bl.a. se på hvordan kredsløbets udformning kan have betydning for den afsatte effekt og energi i kredsløbet; her vil vi bl.a. komme ind på parallelforbindelser, serieforbindelser, betydningen af ledningernes længder og tykkelse samt materialevalg.
Vi vil desuden se på batteriers virkemåde samt hvordan modstanden i ledninger og glødepærer kan ændrer sig afhængigt af temperaturen. Og måske hvordan elektriske kredsløb kan hjælpe os med at måle temperaturen (et digitalt termometer?).
-
I dette forløb vil vi beskæftige os med atomfysikken med særligt fokus på atomets opbygning og betydningen heraf for lys og farver. I forbindelse med lysets farver vil vi desuden tage et tilbageblik på emnet lys og udvide vores kendskab hertil via lyset som bølger og de teoretiske og teknologiske perspektiver heri.
-
Som et intermezzo vil vi benytte fire moduler på at undersøge et valgfrit, interessant fysikfænomen og forsøge at formidle dette populærvidenskabeligt. Inspiration fra YouTube, TikTok eller andre sociale medier er tilladt.
-
Vi vil i dette forløb beskæftige os med tyngdekraft/gravitation i universet. Vi vil se på den universelle gravitationslov og på konsekvenserne af denne for planet- og satellitbevægelser i et centralt tyngdefelt (stjerne eller sort hul). Vi vil hermed opnå indsigt i opførslen af solsystemer og galakser samt de fysiske forhold, der gør sig gældende for opsendelse af satelliter og hvordan satelitter holdes i kredsløb om Jorden.

-
I forlængelse af arbejdet med jævn cirkelbevægelse (slutningen af 2.g) vil vi se på fysikken i rotationsbevægelser, hvor rotationen enten igangsættes eller opbremses undervejs. Vi vil have særligt fokus på kraftmomentets indflydelse på at ændre vinkelhastigheden i en rotation samt objekternes "modstand" mod at ændre sin rotation; denne "modstand" vil vi lære at kende som objektets inertimoment.
Energibetragtninger vil gøre os i stand til at forudsige hvordan forskellige roterende bevægelser vil forløbe.
-
Vi vil i dette emne arbejde med hvordan varmeenergi kan omdannes til mekanisk arbejde ved at udnytte gassers ekspansion under opvarmning eller trykreduktion.
Vi vil se på gassers indre energi samt det arbejde, som gas kan udføre i forskellige termodynamiske processer.
Vores arbejde med termodynamik vil gøre os i stand til at forstå og beskrive virkemåden samt nyttevirkningen af motorer, varmepumper og køleapparater.
Foreløbig plan for emnet "Termodynamik"

-
Vi vil arbejde med elektricitet. I tillæg til elektriske kredsløb fra B-niveau vil vi tage et kig på hvordan ladninger kan påvirke hinanden på afstand uden at være forbundet med ledninger/metal. Ladningernes indbyrdes påvirkninger vil blandt andet give os forståelse for den elektriske komponent 'kapacitoren' og hvordan touchscreens m.m. kan virke.
-
Vi vil i dette forløb arbejde med eksamensprojektet i fysik A (det selvstændige projekt, der er en del af den eventuelle mundtlige eksamen).
-
Vi vil i dette emne arbejde fælles med solceller og efterfølgende arbejde med en af nedenstående vedvarende energikilder:
- Vindenergi
- Bølgeenergi
- Solenergi -> solpaneler
- Geotermisk energi
Undersøgelserne af ovenstående vil tage udgangspunkt i hæfter fra Fysikforlaget.
Vi har desuden et hængeparti med vekselstrøm, hvorfor vi vil medtage dette i dette emne.
-
Vi samler op på de forskellige emner, som vi har været gennem sammen.
Vi har primært fokus på eksamensformerne (mundtlig og skriftlig eksamen) og træner bl.a. den eksperimentelle delprøve af eksamen,