Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I dette tema vil vi undersøge, hvordan den industrielle revolution startede i Storbritannien i 1700-tallet og spredte sig til Danmark, bl.a. samfund. Der vil være et almenhistorisk perspektiv set gennem trekantshandel og enevælde, primært i Danmark og Storbritannien(dog uden enevælden), for at forstå koblingen mellem kolonier og industrialisering. Der vil være et idehistorisk perspektiv på ejendom set gennem John Lockes argumentation for, hvorfor ejendomsret opstår. Dette stilles overfor Baruch De Spinozas panteistiske syn på naturen, og menneskets forhold til naturen. Ligeledes vil vi undersøge Thomas Malthus' syn på befolkningsvækst for at forstå, hvilken rolle befolkningstilvækst betød for den industrielle revolution. Endelig er der et teknologihistorisk perspektiv set gennem Hughes fasemodel & LTS. Vi bruger Fordisme som en case til at undersøge, hvordan teknologi udvikler sig gennem faser. Afslutningsvis skriver vi en gruppeaflevering, hvor vi skal stifte bekendtskab med problemformulering, fremgangsmåde og underspørgsmål.

  • I temaet "Viden der virker" arbejder vi med plastikkens historie, og ser på, hvordan plastik er blevet opfundet. Vi skal undersøge plastikkens betydning for forbrugersamfundet og vi skal diskutere plastikkens betydning for opfattelsen af ægte og uægte. Vi vil samle op på LTS, samt John Locke og Baruch De Spinoza begreber for natur, som vi arbejdede med i vores foregående tema. De to tænkere sættes i perspektiv med Hans Finks 7 naturbegreber. Afslutningsvis vil vi undersøge, hvordan plastik påvirker vores samfund og vores miljø i det 21. årh. Temaet er et flerfagligt samarbejde sammen med Teknologi B og Kemi B.

  • I dette tema fokuserer vi på to forskellige militære revolutioner og sammenligner dem for at se hvordan en militærteknologisk udvikling ændrer konceptet om krig, og dermed ændrer samfundet. Forløbet er delt op i to dele, hvor vi starter med at undersøge Trediveårskrigen - hvorfor krigen bryder ud, hvad forholdet er mellem religion og politik, og hvordan krigen påvirker Europa efterfølgende. Dette belyses især ud fra et almenhistorisk perspektiv, men vi inddrager også idehistoriske perspektiver via ideer om retfærdig krig af hhv. Augustin, Thomas Aquinas og Hugo Grotius. Men vi vil også inddrage Niccolo Machiavellis ideer om Fyrsten - hvordan magt har ret - og hvordan denne ide kan have påvirket krigen. Vi vil inddrage en almenhistorisk metode i form af kildekritik som vil være vores primære metode i temaet. Vi vil også anlægge et teknologihistorisk perspektiv med særligt blik på krudtrevolutionen og udviklingen af atombomben under 2. verdenskrig. Det sidste undersøges også ud fra rollespillet Dramatic Science Play, hvor eleverne skal indtage roller som hhv. politikere, videnskabsfolk, og militære ledere for at reflektere over, hvorfor atombomben blev brugt under 2. verdenskrig. Afslutningsvis undersøger vi, hvordan atombomben betingede terrorbalancen mellem USA og Sovjetunionen under den kolde krig.  

  • I dette tema vil vi gå tilbage i tiden til det gamle og det nye rige i Ægypten for at undersøge sammenhæng mellem vandkulturer og dannelsen af de første bystater, og i sidste ende Ægypten som kongerige. Vi vil især sætte et teknologihistorisk perspektiv på udviklingen af skriftsprog, men også pyramiderne. Sidstnævnte skal dog også ses i et almenhistorisk perspektiv på, hvordan koblingen mellem farao, faraos guddommelige betydning for Ægyptens eksistens, og forholdet mellem kroppen og livet efter døden. Det sidste vil vi også sætte ind i kontekst med ideen om dualisme mellem ånd og krop, og i bredere forstand forholdet mellem materie og ånd. Afslutningsvis vil vi bruge ideen om dyb historie til at diskutere, hvordan man kan undersøge Havfolket, der måske ikke havde så meget med havet at gøre, og som ikke har efterladt sig nogen skriftlige kilder.

  • I DIHO arbejder vi med transhumanisme som filosofi. Dette gøres ved at arbejde med forskellige tænkere, der prøver at indramme, hvad transhumanisme er, og hvordan teknologien påvirker som individer og samfund. I temaet arbejdes med følgende tænkere:

    • Hans Jonas.
    • Francis Fukuyama.
    • Nick Boström.
    • Morten Dige.
    • Kasper Lippert Rasmussen.
    Indledningsvis ser vi dokumentarfilmen "Hunting for Hedonia" der omhandler psykiateren Robert Heaths udvikling af "Deep Brain Stimulation" som en behandling af psykiske lidelser, og de konsekvenser teknologien kan anvendes - eller misbruges - i dag. Foruden tænkere arbejdes der også med cases, der skal vise forskellige praktiske eksempler på, hvordan transhumanismen allerede påvirker vores samfund i dag. På baggrund af disse indfaldsvinkler skrives der i undervisningen individuelle problemformuleringer, der besvares som en akademisk opgave med særlig vægt på analyse og diskussion. Besvarelsen vurderes af både idehistorie- og danskunderviser.

  • Temaet er et kortere tema, hvor vi arbejder med følgende tænkere:

    • Rene Descartes.
    • Paul Henri D'Holbach.
    • Alan M. Turing.
    Med udgangspunkt i Descartes og D'Holbach vil vi arbejde krop-sjæl-dualismen, og diskutere, hvordan et menneske kan siges at være bevidst, og i sidste ende et individ. Vi arbejder videre med denne problemstilling i forhold kunstige intelligenser ud fra Turing-testen, og spørgsmålet om, hvorvidt menneskets bevidsthed overhovedet kan skabes kunstigt.

  • Temaet indledes med at se dokumentaren Den bevægede jord for få et indblik i, hvordan det europæiske samfund udviklede sig fra et middelalderligt samfund funderet på traditioner henimod et mere moderne samfund baseret på viden. Vi undersøger denne udvikling ud fra tre indfaldsvinkler:

    • Idehistorie: Renæssancen og Humanismen.
    • Teknologihistorie: Bogtryk.
    • Almen historie: Opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet.
    Metodisk vil vi repetere ANT, og ifm. opdagelsesrejser vil vi bruge eksternalisme som en metode(teknologihistorie) til at undersøge, hvilke samfundskrav nødvendiggjorde udviklingen af nye skibstyper i 1400- og 1500-tallet.

  • I dette tema vil vi arbejde med den franske revolution - primært ud fra en idehistorisk og almen historisk indfaldsvinkel. Der bindes tråde til både Oplysningstiden som en periode, der går forud for revolutionen, og Romantikken. Indledningsvist starter vi ud med at diskutere den franske revolutions betydning for Romatikken ud fra dokumentaren "Da romantikken rystede verden del 1". Herefter vil vi fokusere på ideerne bag den franske revolution gennem en sammenligning mellem Jean Jacques Rousseaus og John Lockes forståelse af en samfundspagt. Derfra vil vi arbejde videre med den historiske udvikling bag revolutionen, og hvordan revolutionen udviklede sig et terrorregime. Metodisk vil vi bruge kildekritikken til at analysere samtidige kilder, og analysere nutidige fremstillinger af stormen på Bastillen via en TV-dokumentar.

  • I dette tema arbejdes der med eksamensopgaven gennem 3 delafleveringer:

    • Emnevalg.
    • Problemformulering.
    • Endelig aflevering.
    Afslutningsvis arbejder vi med opsamling på vigtige tænkere og perioder vi har arbejdet med i de enkelte temaer, samt prøveeksamen.