Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Forløbet opfylder flere faglige mål og kernestof. Men for at inddrage eleverne og styrke deres synspunkter på et fagligt grundlag skal eleverne danne deres eget parti og kunne bruge de faglige begreber, metoder og modeller på deres eget parti. Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering, hvor de præsenterer deres politiske partis ideologi, politiske mærkesager, vælgersegmenter og deres foretrukne politiske strategi jf. Kaare Strøm.

  • I dette tema skal vi arbejde med sammenhænge mellem de samfundsøkonomiske mål og undersøge sammenhæng mellem disse og den globale opvarmning. Vi skal derigennem undersøge, hvordan økonomien både skaber klimaudfordringer, og hvordan disse kan afhjælpes med økonomiske redskaber. Brugen af økonomiske værktøjer som f.eks. skatte og afgifter eller finanspolitik vil ikke kun blive undersøgt i en klimakontekst. Vi vil også bruge Coronakrisen som et eksempel på, hvordan man kan bruge finanspolitik til at påvirke samfundsøkonomien. Vi vil anvende det økonomiske kredsløb som vores primære model til at forklare konsekvenser af bestemte økonomiske politikker. Derudover vil vi også undersøge forskelle på hhv. markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi med henblik på at vurdere, hvilken samfundstype har de bedste forudsætninger for at ændre klimaforandringerne.

  • I dette tema arbejder vi ud fra to spor: 1) Et særfagligt forløb i Samfundsfag C, hvor vi arbejder med forskellige styreformer og forskellige opfattelser af demokrati. Vi bruger disse begreber til at undersøge, hvordan folkestyret i Danmark styres ud fra demokratiske og parlamentariske principper på Christiansborg, men også i vores egen hverdag. 2) Vi bruger vores særfaglige viden til at indgå i et tværfagligt forløb med Dansk A og Engelsk B. Her undersøger vi betydningen af "fake news" og hvordan nyhedsmedier kan være med til at skabe en politisk virkelighed, men også hvordan medier oplyser os om politiske problemstillinger. Her vil vi arbejde ud fra internationale cases, der skal belyse demokratiske konflikter, samt FN's 17 verdensmål, og hvordan disse kan fremmes i vores hverdag.

  • I dette tema skal vi arbejde med den skandinaviske velfærdsmodel som et vigtigt omdrejningspunkt i den politiske og samfundsøkonomiske dagsorden i dansk politik. Men velfærd handler om andet end stemmer og støttekroner. Velfærdsstatens grundlæggende funktion og berettigelsesgrundlag er, at den skal forsøge at udligne den økonomiske og sociale ulighed i vores samfund. Noget som ikke altid lykkes. Dette tema vil derfor fungere som en opsamling op begreber vi har arbejde med i vores politik-, økonomi- og demokratiforløb. Derudover vil vi undersøge de måder hvorpå EU påvirker den danske velfærdsstat. Derfor skal vi også undersøge hvordan EU fungerer som en politisk institution og et internationalt samarbejde. Men det vil også trække tråde tilbage til sociologiforløbet i GF.

  • I dette tema vil eleverne bliver introduceret til sociologi som fagtradition og vil stifte bekendtskab med en række begreber, modeller og teoretiske tilgange, der kan anvendes til at beskrive og undersøge sociale mønstre i det danske samfund primært. Der sættes særligt fokus på:

    • Socialisering, identitet og grupperoller - disse begreber belyses vha. David Riesman, Anthony Giddens, Erving Goffman, Ulrich Beck og Zygmunt Baumann.
    • Livsformer og familiens rolle.
    • Social arv og social mobilitet belyst vha. Pierre Bourdieu.

    Forløbet gennemføres sideløbende med PU, således at eleverne kan tage begreber med fra sociologi over i PU til at undersøge problemstillinger som deres produkt skal afhjælpe. Eftersom dette forløb er en del af grundforløbet vil der løbende blive samlet op på relevante begreber i undervisningen, når klassen har truffet sit endelige studieretningsvalg. 

  • Tilgår