Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Lineære sammenhænge.
Temaet Indeholder en introduktion til variabelsammenhæng herunder proportionalitet og lineære sammenhænge, lineære funktioner med definitionsmængde og værdimængde samt disses forskellige repræsentationer, lineær regression, ligningsløsning til at understøtte fysik og kemi. Endelig inddrages løbende forskellige algebraiske værktøjer, som er helt afgørende for at kunne lave og forstå matematik.
-
Beskrivelse af et givet numerisk datamateriake. Data er både diskrete og grupperede observationer. Tabelbeskrivelse af data - observation, hyppighed, frekvens og summeret frekvens, statistiske deskriptorer - mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal/typeinterval, median, kvartilsæt, kvartilafstand, gennemsnit, varians, standardafvigelse/spredning, kvartiler og fraktiler. Grafisk illustrationer - pindediagram, søjlediagram/histogram, sumkurve, trappediagram, boxplot og outliere
-
Matematik: Deskriptiv statistik: Matematiske metoder til analyse af datamateriale fra biologi. F.eks. om udbredelse, bivirkninger ved medicin, eller lignende.
Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen. Og der arbejdes delvist med flg.:Kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.Relevante studiemetoder: Informationssøgning, læsestrategier og notatteknik, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation.
Fremadrettet feedback, mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer
-
I dette tema skal vi beskæftige os med klassisk geometri. Begrebet geometri stammer fra sammensætningen af ordene "geo" - jord og "metri" - måling.
Vi skal desuden beskæftige os med analytisk plangeometri, hvor figurerne fra geometrien sættes ind i et koordinatsystem, så vi kan opstille ligninger, der beskriver figurerne og dermed bruge matematikken til at regne på figurerne.
-
I denne sektion skal vi arbejde med trigonometrien (trekantsmåling).
Vi skal arbejde med beregning af sider og vinkler i både retvinklede trekanter og vilkårlige trekanter.
-
Funktionsbegrebet er et særdeles vigtigt begreb i matematikken. Man har ofte brug for at beskrive sammenhængen mellem to varierende størrelser i dagligdagen og dermed i matematikken. Hertil anvender man de såkaldte funktioner.
-
Vi arbejder med at forstå differentialregningens mysterier. Differentialregningen er udviklet af bl.a. Isaac Newton ud fra et behov om at kunne beskrive bevægelser kontinuert. Differentialregningen benyttes rigtigt mange steder i matematikken i dag. Differentialregningen er nok noget af det vigtigste at beherske inden for matematikken.
-
I differentialregningen fandt vi den aflede funktion f'(x) til en given funktion f(x).
I integralregningen arbejder vi med det "omvendte" problem, hvor f'(x) er givet og vi dermed skal finde f(x), som kaldes en stamfunktion til f'(x).
-
Vi indfører begrebet "Det bestemte integral" og arbejder med at se sammenhængen mellem det bestemte integral og arealer afgrænset af bl.a. en graf og længden af grafen mellem to grænser. Desuden arbejder vi med bestemmelse af volumener og overfladearealer af omdrejningslegemer.
Vi arbejder også med bestemmelse af arealer ved hjælp af diskrete metoder.
-
Vektorer anvendes ofte i sammenhænge hvor et fænomen kan defineres ved både størrelse og retning. Inden for fysikken beskriver vektorer kræfter, accelerationer og hastigheder. En hastighed har nemlig både en størrelse og en retning. Vektorer anvendes ofte i to dimensioner (i en plan), eller i tre dimensioner (i rummet), men vektorer kan anvendes i ethvert antal dimensioner, endda uendeligt mange dimensioner. Vi begynder med at se på vektorer i planen, altså i to dimensioner
-
Rumgeometrien er en fortsættelse af vektorregningen. Vi tilføjer det kendte to-dimensionale koordinatsystemet endnu en akse, z-aksen således, at vi kan beskrive vektorer og figurer i et tre-dimensionalt rum.
-
For rigtigt mange fænomener er det nemmest eller måske den eneste måde at give en matematisk beskrivelse af fænomenet på, ved at beskrive den hastighed fænomenet ændrer sig på. Fx hastigheden i et fald i Jordens tyngdefelt med luftmodstand. Det udtryk der stilles op kaldes en differentialligning. En differentialligning er kort og godt en ligning, hvor der indgår en differentieret funktion som en af de ubekendte.
Løsningen til en differentialligning er de funktioner, der får ligningen til at være sand.
Vi leder altså ikke efter talløsninger som i almindelige ligninger, men efter funktioner, der opfylder, at hvis man indsætter løsningen og evt. løsningens afledede stemmer ligningen.
-
Lineære afbildninger anvendes i sammenhæng med vektorregning, som vi kender fra vektorer i planen og i rummet. Alle figurer i planen og i rummet kan fremstilles ved stedvektorer, hvor skalering, drejning og spejling af figurerne er lineære regneoperationer. Når vi skal arbejde med lineære afbildninger, får vi brug for at kende til matricer.
Desuden kan matricer fx benyttes til løsning af flere ligninger med flere ubekendte.
-
En talfølge er en liste af tal i en bestemt rækkefølge, som potentielt kan fortsætte i det uendelige.
Her er nogle eksempler på talfølger:
1, 2, 3, 4, 5, ...
2, 4, 6, 8, 10, ...
1, 4, 9, 16, 25, ...
De tre prikker efter tallene fortæller, at talfølgen fortsætter uendeligt.
-
Sfærisk geometri er den del af geometrien, der beskæftiger sig med objekter og former på en sfære (en kugle) i stedet for en plan. Sfærisk geometri har mange anvendelser, bland andet inden for astronomi og geografi. Det hjælper os med at forstå sfæriske objekter som planeter og stjernehobe, og hvordan vi navigerer på jorden og kortlægger dens overflade.
Sfærisk geometri er den del af geometrien, der beskæftiger sig med objekter og former på en sfære (en kugle) i stedet for en plan. Sfærisk geometri har mange anvendelser, bland andet inden for astronomi og geografi. Det hjælper os med at forstå sfæriske objekter som planeter og stjernehobe, og hvordan vi navigerer på jorden og kortlægger dens overflade.
-
I dette tema skal vi træne den matematik, vi indtil videre har arbejdet med i undervisningen, så I er forberedt til eksamen.