Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Differentialligningsbegrebet - eftervisning af løsning ved indsætttelse, fuldstændig og partikulær løsning, løsningskurver og linjeelementernes sammenhæng med disse.
Grafisk løsning af differentialligninger, Numerisk løsning vha. Eulers metode, eksponentiel og forskudt eksponentiel vækst modeller
-
Diskret matematik - talfølger og rekursive modeller, diskrete modeller
Vi undersøger talfølger som løsning til rekursive ligninger, vi undersøger førsteordens lineære rekursive ligninger. Endelig ser vi også på en anvendelse af rekursive ligninger ved Newtons metode til at finde nulpunkter for funktioner
-
linjer, planer, vinkler, afstande og skæringer m.m. i rummet
-
Integralregning med integrationsprøven, stamfunktion, bestemte og ubestemte integraler, anvendelse af regneregler for integration af sum, differens og funktion mulltipliceret med konstant, areal- og volumenberegninger, kurvelængde
I 2.g
Ubestemt integrale og stamfunktion, regneregler for ubestemte integraler inkl. integrationsprøven, mængden af stamfunktioner, bestemmelse af k og k's betydning for grafens udseende, Det bestemte integrale og infinitesimaleregningens fundamentalsætning inkl. bevis. Arealberegninger under en positiv kontinuert graf og mellem grafer inkl. bevis. indskudssætningen m.m.
I 3.g
omdrejningslegemer inkl. bevis, kurvelængde inkl. bevis
-
Dette forløb er et langt forløb og strækker sig over slutningen af 1.g og en stor del af af 2.g.
I 1.g definerede vi funktionsbegrebet - sproglig, grafisk, tabel, forskrift og definitionsmængde og værdimængde. Hernæst undersøgte vi funktioner grafisk (analyse - fortegn, monotoni m.m.). Dernæst arbejde vi med polynomier, 2. grads funktioner og lineære funktioner. Vi undersøgte forskrift, graf, ligningsløsning, skæring med akserne m.m.
Vi har set på stykvis definerede funktioner, injektiv og inverse funktioner.
Projekt - kompetencer og funktioner
I 2.g fortsatte vi med stykkevis sammensatte funktioner, eksponentialfunktionen og logaritme funktioner / den naturlige logaritmefunktion (inverse funktioner til eksponentialfunktionen), regneregler for logaritmefunktioner inkl. beviser, ligningsløsning for eksponentialligninger vha. regneregler, definitionsmængde, værdimængde og grundmængde.
Vi fortastte med potenspunktioner/potensudviklinger . forskrift, graf, betydning af koefficienterne, procent-procent vækst inkl. bevis, forskrift ud fra to kendte punkter inkl. bevis
enkelt og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem
Eksponentielle udviklinger /funktioner - forskrift, graf, fremskrivningsfaktoren, fra sproglig fremstilling til forskrift og omvendt, halverings- og fordoblingskonstant grafisk og ved beregning inkl. bevis, opstilling af funktionsforskrift ud fra to kendte punkter inkl. bevis, ligningsløsning grafisk, analytisk og CAS, relativ tilvækst inkl. bevis
største og mindste afstand mellem funktion og punkt, omskrivning af cirklens ligning til funktion.
Trigonometriske funktioner - radianer, simpel forskrift og ligningsløsning i hovedintervallet og den fuldstændige løsning grafisk, CAS og beregning. Trigonometriske funktioner/harmoniske svingninger - forskrift og beliggenhed i koordinatsystemet (koefficienternes betydning for grafen), ligningsløsning vha. CAS
Numeriske funktioner og ligningsløsning - simple ligninger blev beregnet og tegnet uden CAS.
Andengradsfunktioner - forskrift, graf og koefficienternes betydning for grafens udseende - toppunkt, og nulpunktsformlerne inkl. beviser
Regression - lineær, eksponentiel, potensudviklinger. Vi arbejde med at bruge modellerne og vi arbejdede med at omskrive et givet datasæt til en model. Vi arbejdede med matematisk modellering og betydningen af r^2 - determinationskoefficienten/forklaringsgraden. Vi beviste hvordan a og b bestemmes i en lineær regressionsmodel. CAS.
En del af forløbet i 1.g var delvis virtuel og delvis fysisk undervisning
-
Lineære sammenhænge.
Temaet Indeholder en introduktion til variabelsammenhæng herunder proportionalitet og lineære sammenhænge, lineære funktioner med definitionsmængde og værdimængde samt disses forskellige repræsentationer, lineær regression, ligningsløsning til at understøtte fysik og kemi. Endelig inddrages løbende forskellige algebraiske værktøjer, som er helt afgørende for at kunne lave og forstå matematik.
Undervisningen tager afsæt i den store viden, som eleverne har med sig fra folkeskolen, samtidigt med at eleverne skal genformulere noget af det kendte i et nyt sprog, som i højere grad lægger vægt på brug af variabler, funktioner og ræsonnement
-
Geometrisk og analytisk vektorregning i planen og rummet. Vektor repræsentation både med kartesiske og polære/rektangulære koordinater og omskrivning mellem dem, længde og vinkler. komposanter. tværvektor, areal af parallelogram/trekant udspændt af to vektorer inkl. bevis, determinant mellem to vektorer, projektion af vektor på vektor inkl. bevis (2D), skalarprodukt og vinklen mellem to vektorer (2D), fortegnet af skalarproduktets betydning for størrelsen på vinklen mellem to vektorer inkl. bevis, parallelle og vinkelrette vektorer, krydsprodukt mellem to vektorer i 3D og arealet mellem to vektorer udspændt parallelogram, enhedsvektor, stedvektor, tværvektor, basis vektor, længden af en vektor,
-
SO4 - Rejsen til Mars og almindelig undervisning. Vi fortsatte efter Rejsen til Mars med forskellige beviser - for sum/differens, konstant ganget på en funktion, produkt, sammensat funktioner. Monotonisætningen inkl. Middelværdisætningen. Toppunktsformlen for et anden grads polynomium og differentiation af anden grads polynomium Vi gennemgik hvordan man kan aflæse koefficienterne for et anden grads polynomium inkl. beviser. Dernæst gennemgik vi kontinuerte og differentiable funktioner og endelig arbejder vi med væksthastighed, "glatte" funktioner - kontinuerte og differentiable
-
Vi startede med at se på forskellige typer af figurer og herunder undersøgte vi forskellige typer af trekanter (ligebenet, retvinklet, vilkårlig osv.). Dernæst undersøgte vi ensvinklede og ligedannede trekanter, Pythagoras' læresætning og arealet af retvinklede trekanter. Dernæst undersøgte vi enhedscirklen og fik defineret sinus-, cosinus- og tangens til vinkler. Det ledte til at vi fik udledt de trigonometriske relationer for retvinklede trekanter m. bevis for sætningerne. Dernæst gik vi over til vilkårlige trekanter og sinusrelationen og cosinusrelationen for vilkårlige trekanter - herunder sinusfælden. Vi beviste også sætningerne. Dernæst arealbestemmelse af trekanter vha. vinkler og sidelængder. Endelig undersøgte vi cirklen og udvalgte 3D geometriske figurer (kugle, kegle, pyramide m.m.)
En stor del af undervisningen foregik ved teori med beviser og opgaveregning - både uden hjælpemidler og med hjælpemidler og mindstekravsopgaver.
Projektopgave - klik og regn
(hele forløbet foregik virtuelt grundet corona)
-
Dette forløb er om analytisk plangeometri. Dvs. vi ser på de geometriske figurer (punkter, linjer, cirkel og parabel) som punktmængder i et almindeligt koordinatsystem. Vi undersøger også afstande mellem punkter. Vi undersøger linjens ligninger, finder linjens ligning når linjen går gennem to punkter, undersøger ortogonale linjer, vinklen mellem to linjer og afstande fra punkt til linje. Vi ser også på cirklens og parablens ligninger. Vi løser ligninger, skæringer mellem figurer og med akserne - analytisk, CAS og grafisk. Omskrivning af cirklens ligning vha. kvadratsætningerne. Skæringer mellem geometriske figurer. Enkelte beviser.
Projektopgave - Googlemaps
(en stor del af forløbet foregik virtuelt grundet Corona)
-
Beskrivelse af et givet numerisk datamateriake. Data er både diskrete og grupperede observationer. Tabelbeskrivelse af data - observation, hyppighed, frekvens og summeret frekvens, statistiske deskriptorer - mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal/typeinterval, median, kvartilsæt, kvartilafstand, gennemsnit, varians, standardafvigelse/spredning, kvartiler og fraktiler. Grafisk illustrationer - pindediagram, søjlediagram/histogram, sumkurve, trappediagram, boxplot og outliere
-
Lineære sammenhænge.
Temaet Indeholder en introduktion til variabelsammenhæng herunder proportionalitet og lineære sammenhænge, lineære funktioner med definitionsmængde og værdimængde samt disses forskellige repræsentationer, lineær regression, ligningsløsning til at understøtte fysik og kemi. Endelig inddrages løbende forskellige algebraiske værktøjer, som er helt afgørende for at kunne lave og forstå matematik.
Undervisningen tager afsæt i den store viden, som eleverne har med sig fra folkeskolen, samtidigt med at eleverne skal genformulere noget af det kendte i et nyt sprog, som i højere grad lægger vægt på brug af variabler, funktioner og ræsonnement
-
Lineære sammenhænge.
Temaet Indeholder en introduktion til variabelsammenhæng herunder proportionalitet og lineære sammenhænge, lineære funktioner med definitionsmængde og værdimængde samt disses forskellige repræsentationer, lineær regression, ligningsløsning til at understøtte fysik og kemi. Endelig inddrages løbende forskellige algebraiske værktøjer, som er helt afgørende for at kunne lave og forstå matematik.
Undervisningen tager afsæt i den store viden, som eleverne har med sig fra folkeskolen, samtidigt med at eleverne skal genformulere noget af det kendte i et nyt sprog, som i højere grad lægger vægt på brug af variabler, funktioner og ræsonnement
-
Lineære sammenhænge.
Temaet Indeholder en introduktion til variabelsammenhæng herunder proportionalitet og lineære sammenhænge, lineære funktioner med definitionsmængde og værdimængde samt disses forskellige repræsentationer, lineær regression, ligningsløsning til at understøtte fysik og kemi. Endelig inddrages løbende forskellige algebraiske værktøjer, som er helt afgørende for at kunne lave og forstå matematik.
Undervisningen tager afsæt i den store viden, som eleverne har med sig fra folkeskolen, samtidigt med at eleverne skal genformulere noget af det kendte i et nyt sprog, som i højere grad lægger vægt på brug af variabler, funktioner og ræsonnement