Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Lineære sammenhænge.

    Temaet Indeholder en introduktion til variabelsammenhæng herunder proportionalitet og lineære sammenhænge, lineære funktioner med definitionsmængde og værdimængde samt disses forskellige repræsentationer, lineær regression, ligningsløsning til at understøtte fysik og kemi. Endelig inddrages løbende forskellige algebraiske værktøjer, som er helt afgørende for at kunne lave og forstå matematik.



  • Beskrivelse af et givet numerisk datamateriake. Data er både diskrete og grupperede observationer. Tabelbeskrivelse af data - observation, hyppighed, frekvens og summeret frekvens, statistiske deskriptorer - mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal/typeinterval, median, kvartilsæt, kvartilafstand, gennemsnit, varians, standardafvigelse/spredning, kvartiler og fraktiler. Grafisk illustrationer - pindediagram, søjlediagram/histogram, sumkurve, trappediagram, boxplot og outliere

  • I dette tema skal vi beskæftige os med klassisk geometri. Begrebet geometri stammer fra sammensætningen af ordene "geo" - jord og "metri" - måling.

    Vi skal desuden beskæftige os med analytisk plangeometri, hvor figurerne fra geometrien sættes ind i et koordinatsystem, så vi kan opstille ligninger, der beskriver figurerne og dermed bruge matematikken til at regne på figurerne.


  • Dette er en tidligere matematik-B-eksamensopgave.

    I opgaven indgår der forskellige matematikfaglige emner, som fx funktionsbegrebet.

  • I differentialregningen fandt vi den aflede funktion f'(x) til en given funktion f(x).

    I integralregningen arbejder vi med det "omvendte" problem, hvor f'(x) er givet og vi dermed skal finde f(x), som kaldes en stamfunktion til f'(x).


  • Matematik: Deskriptiv statistik: Matematiske metoder til analyse af datamateriale fra biologi. F.eks. om udbredelse, bivirkninger ved medicin, eller lignende.
    Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen. Og der arbejdes delvist med flg.:Kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.
    Relevante studiemetoder: Informationssøgning, læsestrategier og notatteknik, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation.
    Fremadrettet feedback, mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer

  • Studeiretningscase

  • Vektorfunktioner går ud på at beskrive kurver i et koordinatsystem ved hjælp af en parameterfremstilling. Vi bruger betegnelsen kurver ifm. parameterfremstillinger, så der ikke sker forveksling med grafer, der hører til sædvanlige funktioner.

  • For rigtigt mange fænomener er det nemmest eller måske den eneste måde at give en matematisk beskrivelse af fænomenet på, ved at beskrive den hastighed fænomenet ændrer sig på. Fx hastigheden i et fald i Jordens tyngdefelt med luftmodstand. Det udtryk der stilles op kaldes en differentialligning. En differentialligning er kort og godt en ligning, hvor der indgår en differentieret funktion som en af de ubekendte.

    Løsningen til en differentialligning er de funktioner, der får ligningen til at være sand.
    Vi leder altså ikke efter talløsninger som i almindelige ligninger, men efter funktioner, der opfylder, at hvis man indsætter løsningen og evt. løsningens afledede stemmer ligningen.


  • En talfølge er en liste af tal i en bestemt rækkefølge, som potentielt kan fortsætte i det uendelige.

    Her er nogle eksempler på talfølger:

    1, 2, 3, 4, 5, ...

    2, 4, 6, 8, 10, ...

    1, 4, 9, 16, 25, ...

    De tre prikker efter tallene fortæller, at talfølgen fortsætter uendeligt.

  • I denne sektion skal vi arbejde med trigonometrien (trekantsmåling).

    Vi skal arbejde med beregning af sider og vinkler i både retvinklede trekanter og vilkårlige trekanter.


  • En vektor er en pil, der har en længde og en retning. Man betegner oftest vektorer med små bogstaver med en lille pil over. En vektor har to koordinater, der beskriver hvor lang vektoren er i hhv. x-aksens og y-aksens retning. 

  • Rumgeometrien er en fortsættelse af vektorregningen. Vi tilføjer det kendte to-dimensionale  koordinatsystemet endnu en akse, z-aksen således, at vi kan beskrive vektorer og figurer i et tre-dimensionalt rum.

  • Vi indfører begrebet "Det bestemte integral" og arbejder med at se sammenhængen mellem det bestemte integral og arealer afgrænset af bl.a. en graf og længden af grafen mellem to grænser. Desuden arbejder vi med bestemmelse af volumener og overfladearealer af omdrejningslegemer.

    Vi arbejder også med bestemmelse af arealer ved hjælp af diskrete metoder.


  • I dette tema skal vi træne den matematik, vi indtil videre har arbejdet med i undervisningen, så I er forberedt til eksamen.