Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I det første tema på studieretningen arbejder vi med salte og fældningsreaktioner, navngivning af salte, saltes fysiske og kemiske egenskaber. Vi har fokus på afstemning af reaktionsskemaer og undersøger saltes opløselighed ved forskellige temperaturer, vi introducerer begreberne endoterm og exoterm. De forskellige begreber illustreres med forskellige små demonstrationsforsøg. Bl.a. fremstilling af ammoniumchlorid ud fra saltsyre og ammoniak. Saltes opløsning og evne til at lede strøm. Eksempler på fældningsreaktioner. Krystalvand i kobber(II)sulfat pentahydrat. temperataur i opløsning af natriumhydroxid og ammoniumnitrat. Eleverne laver små forsøg til fældningsreaktioner. Og skriver journal. 

  • Lille tema om koncentration og fortynding, som kan kobles til forskellige andre temaer, herunder teori om mængdeberegning, stofmængdeberegning og fortynding, opløsning af salte og pH-beregninger for sure og basiske salte i vand. Kemisk ligevægt. Eleverne løser små opgaver der illustrerer forskellen mellem formel stofmængde koncentration og aktuel koncentration .  

  • Her arbejdes med grundlæggende syre-base kemi, definitionerne, syre base reaktioner, afstemning og titrering. Simple pH beregninger, vandets auto-hydronolyse. Måling af pH med pH-meter. Syrebase titrering, herunder brug af indikatorer og valg af disse ud fra titreringskurve. Vi ser på både kolorimetrisk titrering og potentiometrisk titrering. Eleverne laver forsøg med pH-måling i forskellige dagligvare med syre og base i vand. De arbejder med fortynding og laver et forsøg med syrebase titrering. 

  • Molekylebegrebet introduceres og holdes op med grundstoffer, kemiske forbindelser, og ionforbindelser. Der arbejdes med kovalent binding, oktetreglen, navngivning af molekyler. Herunder opskrivning af molekyler og deres grundstoffer i den rigtig rækkefølge. Eleverne arbejder med simple modeller af molekyler på papir og via molekylebyggesæt i kombination med navngivningsopgaver, Herunder prikformler, stregformler, kugle-stav-modeller. Vi undersøger begrebet elektronegativitet og ser på molekylers egenskaber, fysiske og kemiske, herunder begreberne polær og upolær, samt, hydrofil og hydrofobe grupper. Samt lidt om molekylers opløselighed i vand. Eleverne laver forsøg med polaritet, opløselighed, væskers blandbarhed samt begrebet ekstraktion af di-brom fra vand til heptan.  

    Som ekstra undervisningsmateriale arbejder vi med teori om grafit og diamanter, eksempler på makromolekyler der har stor produktionsværdi industrielt. 

  • Dette bygger videre på den del af den organske kemi eleverne mødet under grundforløbet. Her bliver introduktionen mere systematisk, modeller, navngivning og egenskaber, fysiske og kemiske. Der arbejdes med carbonhydrider, alkaner, alkener og alkyner. Cycliske carbonhydrider, aromater. Simple oxygenforbindelser. Mættede og umættede forbindelser, alkoholer, og organiske simple syrer. Eksempler på organiske molekyler med flere oxygen karakteristiske grupper.  Kemiske reaktioner, fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, substitution, addition og elimination. Elevforsøg hvor eleverne arbejder med mættede og umættede carbonhydrider og udvalgte reaktioner med alkaner og alkener.  Der arbejdes med isomeri, strukturisomeri og cis/trans isomeri. Temaet er en del af tværfagligt forløb hvor der arbejdes med plast, plast sortering og produktion, herunder polykondensationsreaktioner. 

  • Her dækkes redoxreaktioner og tilhørende begreber, oxidationstal, halvreaktioner, og afstemning i sur eller basisk opløsning. Der er tale om et forløb der også er tværfagligt med fysik og matematik hvor vi har fokus på raketter og brændstof. Den første del ligger sidst i 1.g før sommerferien, her arbejdes med teori og praksis om spændingsrækken. Efter ferien laver eleverne også forsøg med redoxtitrering. Bestemmelse af jern i ståluld, hvor de først opløser stålulden i svovlsyre og derefter oxiderer yderligere med permanganat i sur opløsning. Observationerne sammenfattes i en rapport om emnet.  I forbindelse med spændingsrække forsøget er der fokus på metallernes indbyrdes reaktion samt dannelsen dihydrogen gas. Endelig måler eleverne pH i nogle opløsninger og det forklares at nogle metaller danner sure-komplexioner i vand. 

  • Dette forløb er bygget op om to eksperimenter, et forsøg med kridt og syre, og Landoltsforsøg i mikroskala, begge forsøg er tilpasset over flere år så de er nemme at gå til med udgangspunkt i Basiskemi B bogens første kapitel om reaktionshastighed. Kridtforsøget er skitseret i bogen med en opgave til pulvermarmor, Vi bruger kridt i stedet for. I forsøg ses på betydning af temperatu, overfladeareal og koncentration. Vi undersøger i Landoltsforsøg dessuden hvilken betydning tilsætning af en katalysator har. Vi ser på akriveringsenergi med og uden katalysator. Reaktionsmekanismer ud fra unimolekylær og bimolekylær elementarreaktioner, der tilsammen  danner det afstemte reaktionsskema. Samlet set er Reaktionstyperne i de to forsøg redoxreaktioner. Begreberne homogen og heterogen katalyses er også en del af teoristoffet. Den matematiske definition af reaktionshastighed ud fra tid vs koncentrations plot gennemgåes i begyndelsen af forløbet. 

  • Denne del tager udganspunkt i begrebet kemisk ligevægt som en dynamisk størrelse. Derefter overføres eksempler på kemiske ligevægte til ligevægsloven, med udgangspunkt i reaktionsbrøk og ligevægtskonstant ud fra aktuelle koncentrationer. Vi ser derefter på forskellen mellem homogene ligevægte og heterogene ligevægte. Og vi ser på hvordan ligevægte med gasser kan opskrives ud fra de forskellige gassers trykbidrag. Her er dannelsen af ammoniak et vigtgigt eksempel da vi ud fra figur over reaktanter og produkter kan se hvor i modellen (figur over tid vs koncentrationsændring) kan se hvornår der er ligevægt, dvs. når reaktionshastigheden når hældningen nul. Derefter arbejder eleverne med påvirkning af ligevægte ud fra indgreb med koncentration, temperatur og tryk. Teori kombineret med to forsøg om ligevægt hvor eleverne efterbehandler resultaterne så de selv kan vælge hvad de vil bruge til en evt. mundtlig eksamen. Vi laver forsøg med danskvand og tilsætning af natriumhydroxid hvor indgreb følges med bromthymolblåt. I det andet forsøg arbejder vi med Jern(III)thiocyanat-komplexet, forskellige koncentrationsindgreb, kulde-varme påvirkning, og fortynding. Fortyndingsindgrebet evalueres ved at opskrive ligevægtsloven og lave beregninger som følge af fortynding forklare hvilken retning ligevægten vil forskydes. Beregningerne kobles med observationer. 

  • Der arbejdes videre med syre-base reaktioner fra 1. g. Vi repeterer det grundlæggende om definitioner på syre og baser og afstemning af reaktioner. Men nu fokuseres der på korresponderende syre-base par. Og vi ser på at der er forskel i syre-base styrke og sætter dette i relation til vores vide om kemisk ligevægt. Dette betyder at vi skal vælge mellem forskellige beregningstilgange afhængig af om vi har en stærk, middelstærk eller svag syre, eller base. Vi ser også på fremstilling af stødpudeopløsninger og bestemmer syrestyrke for en middelstærk og en svag organisk syre. Ved dette forsøg undersøger vi også Ostwalts fortyndingslov. Og om vi kan bekræfte den ud fra egne pH målinger ved fortynding af de to syrer.  Ud over syrestyrkeforsøget, og arbejde med stødpudeopløsninger og hvordan disse fungerer arbejder vi med repetition af syrebase titrering. 

  • Det sidste større emne i kemi B hvor vi arbejder med det vi mangler i organisk kemi. Titlen på forløbet er ikke helt dækkende, men bruges da der tages udgangspunk i funktionelle grupper, hvoraf mange findes i forskellige typer medicin eller i vanedannende stoffer. I et forsøg laver eleverne også acetylsalicylsyre via kondensationsreaktion. Produktet fra syntesen analyseres med forskellige metoder, bl.a. foretages en brusepulveranalyse, og en renhedsbestemmelse. I forløbet går vi i dybden med udvalgte fysiske og kemiske egenskaber, navngivning og isomeri, bl.a. optisk isomeri og E/Z-isomeri som er en uddybning af cis/trans isomeri som eleverne arbejde med i 1.g. Der arbejdes også med redoxreaktioner på organiske molekyler og basisk hydrolyse. I det omfang der er tid kan vi fremstille frugt-estre der bl.a. bruges som smag og duftstoffer i slik. Denne type reaktion er i øvrigt en kemisk ligevægt og vi anvender her Le Chateliers princip i tilsætning af svovlsyrer som bevirker at ligevægten forskydes mod venstre da svovlsyre er vandsugende.  

  • Opsamling på kernestof og supplerende stof, evt. supplerende teori og parksis, herunder TLC, spektrofotometri, reakrionstypeopgave og afstemning. Eleverne har mulighed selv for at bestemme hvad vi skal arbejde med. F.eks. hvis der er noget som de synes er ekstra vanskeligt. Derudover eksamenstræning. Opsamling på diverse forsøg, hvis nu der er nogle som gerne vi prøve igen, måske fordi de ikke var med den dag hvor vi oprindeligt lavede forsøget.  Evt. ekskursion til kemisk institut, eller til kemi ingeinør uddannelsen, SDU, eller lignede, i samråd med eleverne.