Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Lys starter med en grundlæggende beskrivelse af lysets hastighed, refleksion og brydning af lys, samt farver og bølgelængder. I optik anvendes brydningsfænomenerne i linser til at opnå billeddannelse. Til slut kommer man via gitterligningen ind på lysets bølgeegenskaber - dvs. bølgelængde, frekvens, hastighed og interferens.

    Eksperimentelt udføres der forsøg med brydning, linser og gitterligningen.

  • Kinematik handler om bevægelse. De fire centrale begreber er: tid, position, hastighed og acceleration. Der kan arbejdes med mange forskellige eksempler på bevægelse - herunder forskellige måder at måle bevægelse på. Vi begrænser os til at arbejde med bevægelser med enten konstant hastighed eller konstant acceleration. Vi begrænser os også til at arbejde med bevægelser i én eller to dimensioner - f.eks. det skrå kast eller cirkulær bevægelse.

    Der kan udføres en række forskellige eksperimenter og målinger af bevægelse.

  • Dynamik handler om de kræfter, der er årsag til bevægelser. En opremsning er den mest velegnede metode til at vise indholdet af dynamikken: Tyngdekraft, normalkraft, resulterende kraft, fjederkraft, snorkraft, opdrift, gnidningskraft og luftmodstand. Newtons tre love indgår som et forståelsesmæssigt grundlag. 

    Der er stor variation i de typer forsøg, der kan udføres, hvori der indgår kræfter.

  • Arbejde og energi er et afsnit, der opsummerer, fuldender og generaliserer de tidligere afsnit om kinematik og dynamik. Energibetragtninger på bevægelser og kræfter er et abstraktionsniveau, der muliggør enkle beregninger af forholdsvis kompliceret mekanik. Gnidningskraftens arbejde og fjederkraftens arbejde er eksempler på dette. Ved at se på kinetisk energi og potentiel energi opnås en forståelse for bevarelse af den totale mekaniske energi.

    Et pendul i svingninger eller en lod i frit fald er eksempler på mulige eksperimentelle fænomener, der kan indgå i forløbet. 

  • Ellære tager udgangspunkt i de mest grundlæggende størrelser: Strømstyrke, spænding, effekt og modstand. Derudfra arbejdes der med karakteristikker, serie- og parallelforbindelser, Joules lov og resistivitet. Vi kommer i nogen grad ind på strømkilder og vekselspænding. Der er forskellige muligheder for at gå i dybden, eksempelvis med modellen for en strømkilde med indre modstand.

    Eksperimentelt arbejdes der med enkle jævnstrømskredsløb, der viser forskellige sider af ellæren.

  • Varmelære handler om energi i form af varme. Indledningsvis om sammenhæng med tid og effekt. Men derefter meget mere om forskellige materialers specifikke varmekapacitet, om skift af tilstandsform og energiforhold i den forbindelse.

    Eksperimentelt indgår forsøg med specifik varmekapacitet, blandingstemperatur, smeltevarme og fordampningsvarme.


  • Tryk, opdrift og gas handler om måling af og måleenheder for tryk. Tryk i væsker leder frem til en forståelse af opdrift. Opdrift finder sted både i væsker og i gasser. Idealgasligningen har en meget central rolle i behandlingen af gasser. Luftfugtighed og gassers arbejde, f.eks. i en motor kan også indgå.

    Eksperimentelt laves der forsøg med tryk på forskellige vanddybder, samt forsøg, der efterviser idealgasligningen - eller dele af den.


  • Supplerende stof - valgemne fra ministeriets liste.

  • Eksamensprojektet i fysik A varer 10-20 timer, dvs. 6-12 moduler. Det afhænger af hvor godt arbejdet skrider frem.

    Eleverne arbejder selvstændigt med en eksperimentel problemstilling i grupper på op til 4 elever. Arbejdet afsluttes med en projektrapport.

  • Det centrale emne har været raketter, som er behandlet af fagene fysik, kemi og teknologi. I nogen grad har matematik også bidraget med metoder.

    I fysik har der været udført fire forsøg i relation til raketter:

    • Ballonraket på en snor
    • Vandraket på en snor - mål bevægelse og hastighed
    • Vandraket i stativ - måling af kraft som funktion af tiden
    • Kastekanon - vinkel og skudvidde

    Eleverne har fremlagt forskellige forsøg for 1.g elever fra gymnasiet.