Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Mange materialer kan findes i de tre tilstandsformer, fast form, væskeform eller gasform, alt efter materialets temperatur.
Vi skal i dette tema arbejde med at forstå overgangene mellem de forskellige tilstandsformer. -
I dette tema arbejdes der med definitionen af begrebet tryk. Der arbejdes også med trykket af en væskesøjle og opdrift tages op igen.
Undervisningen er gennemført som virtuel undervisning.
-
Begreber vi arbejder med i dette tema er: Atmosfærens opbygning, Absolut temperatur, Idealgasligningen, Densitet af luft og Luftfugtighed
-
I dette tema kommer vi til at arbejde med begreberne strømstyrke, spændingsforskel, resistans, elektriske kredsløb, Ohms lov, Joules lov, resistivitet og resistansens temperaturafhængighed.
-
Vi arbejder med at forstå hvordan galvaniske elementer (batterier) fungerer som strømkilder.
-
Den strøm, som vi modtager fra elværket, er vekselstrøm. Det betyder, at den hele tiden skifter retning. Vi arbejder med måling af vekselstrøm og hvordan vekselstrøm kan transformeres op eller ned i spænding.
-
I forbindelse med SO4 - Rejsen ud i rummet, skal vi i fysik undersøge hvilke fysiske lovmæssigheder der ligger til grund for raketten, samt hvilke fysiske faktorer der har betydning for rakettens hastighed og acceleration. Denne viden skal vi primært konstruere ud fra en række forskellige forsøg. Til sidst skal denne viden videreformidles til en folkeskoleklasse som kommer på besøg på skolen.
-
Kraftbegrebet blev indført i fysikken med Newtons love. Dette gav mulighed for at foretage beregninger på objekter, som bevæger sig og beregne hvordan disse objekters bevægelser vil opføre sig under indflydelse af fx tyngdekraften. Newtons love gav os mulighed for at forklare planeternes bevægelser og beskrive en bils bevægelse under fx en opbremsning samt alle mulige andre bevægelser.
-
Vi skal se nærmere på begreberne arbejde og energi. I den forbindelse kommer vi til at se på en krafts arbejde, herunder tyngdekraftens arbejde, gnidningskræfters arbejde og arbejde af en varierende kraft.
Vi ser også på begreberne potentiel og kinetisk energi. -
Lysets natur undrede den antikke verdens filosoffer meget, men de vidste dog en del om lysets natur allerede på den tid. Euklid fandt ud af lyset bevæger sig retlinet allerede i år 280 fvt. Refleksionsloven fastlagde han også. Refleksionsloven siger, at lysets indgangsvinkel er lig med udgangsvinklen.
Viden om lystes natur er en meget vigtig forudsætning for forståelse af mange af de naturvidenskabelige fænomener, den moderne fysik arbejder med i dag.
-
Lys opfører sig både som bølger og som partikler. Bølgeegenskaberne viser sig bl.a. i situationer hvor lyset afbøjes i et optisk gitter. Afbøjningen i et gitter beskrives bedst ved at tænke på lys som bølger, der kan interferere. Partikelegenskaberne viser sig i situationer, hvor lys absorberes eller emitteres ved vekselvirkning med et atom, et molekyle eller et faststof. Vekselvirkninger mellem lys og stof beskrives bedst ved at tænke på lys som partikler, såkaldte fotoner.
-
Et SO forløb i samarbejde med fysik, kemi og teknologi. Matematikdelen havde fokus på introduktion til differentialregning.
Hastighed og bevægelse. Grænseværdier og kontinuitet. Fra sekant (differenskvotienten) til tangenthældning (differentialkvotienten)- grafisk og analytisk. Fokus på differentiation af funktioner (primært polynomiet) og differentiationsregneregler. Tangentligninger og modellering og herunder optimering og monotoniforhold.