Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Litteraturhistorisk forløb med fokus på overgangen fra barn til voksen som tema. 
    I forløbet læser klassen to folkeviser, et folkeeventyr og et kunst med fokus på, hvordan teksterne på forskellig vis afspejler samtiden. 

    I forbindelse med teksterne skal eleverne kunne genkende genretræk og endelig perspektivere frem i tiden. I forløbet arbejder eleverne med en remediering af folkeviserne. Arbejdet med kunsteventyr munder ud i eleverne selv skriver et eventyr, som indspilles som podcast (jf. corona-hjemsendelse).

  • Introduktion til argumentationsteori og retorik med fokus på at kunne analysere og selv omsætte teori og metode til egen tekstproduktion. 
  • Tematisk forløb med udgangspunkt i storbyen som omdrejningspunkt. Eleverne arbejder med storbyen i relation til tekster, der på forskelligvis tematiserer storbyen som både et geografisk men også mentalt rum for individets identitet og oplevelse af verden. Forløbet har desuden til formål at introducere eleverne for en række analytiske værktøjer bl.a. i relation til lyrik, herunder egen produktion af digte baseret på ordskyer.

  • Introduktion til kortfilmen som genre, herunder dramaturgiske og filmiske virkemidler. 
  • Forløb om dokumentarfilm og dens undergenrer. Vi arbejder med fakta-og fiktionskoder og diskuterer, hvilke kontrakter, dokumentargenren indgår med dens modtagere, og hvilken betydning det har for vores forståelse af filmen. Klassen har set Janus Metz’ dokumentarfilm Armadillo (2010), som bliver behandlet som medieværk. Eleverne kunne identificere dokumentargenre samt fakta- og fiktionskoder i forbindelse med vurdering af filmens argumentation, formål og troværdighed.

  • Litteraturhistorisk forløb med fokus på romantikkens litteratur og strømninger. I forløbet arbejdes periodens kernebegreber, herunder de forskellige strømninger og kulturer (nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier, Poetisk realisme, romantisme) som kendetegner perioden. I arbejdet med tekster og billeder er afsæt i tidens filosofiske tanker og samfundsmæssige kontekst.

  • Med udgangspunkt i de litteraturhistoriske perioder, det moderne gennembrud samt det folkelige gennembrud, har forløbet fokus på den litteratur, der sætter problemer under debat. Eleverne læser om den litteraturhistoriske baggrund for det moderne gennembrud med fokus på naturvidenskabens betydning for periodens forfattere og kunstnere, herunder arv og miljø som centrale omdrejningspunkter. Ligeledes kigger vi nærmere på, hvordan køn, seksualmoral, ægteskab, religion og social ulighed tematiseres i teksterne fra perioden det moderne gennembrud. Fra det folkelige gennembrud læser vi Martin A. Nexø som eks. på den nye gruppe af folkelige forfattere, der beskriver den sociale underklasse men som noget nyt ud fra egne erfaringer i modsætning til forfatterne i det moderne gennembrud. Arbejderen er det folkelige gennembruds helt om det er landarbejderen eller arbejderen i storbyen, der organiserer sig i fagforeninger og arbejderbevægelsen.

    Med nyere forfattere som Yahya Hassan perspektiveres til temaet ’problemer under debat’, hvor digteren læses med afsæt i de problemstillinger, som kendetegner Yahya Hassans digtsamling.

  • Kort forløb som optakt til DIHO og emnet transhumanisme. Diskursanalysens teori og metode tager afsæt i diskursanalytikerne Laclau og Mouffes diskursteori og bruges som et redskab til sproglig analyse af nodalpunkt, ækvivalenskæder, antagonismer, differenskæder og flydende betegnere. I forbindelse med emnet transhumanisme kan eleverne bruge metoden til at de de forskellige konkurrende diskurser inden for emneområdet.

  • I forløbet sættes fokus på forholdet mellem menneske og teknologi på tværs af forskellige litterære perioder og de forskellige perspektiver, der knytter sig til den teknologiske udvikling. Gennem de forskellige litteraturhistoriske perioder læser eleverne om de forskellige vinkler på emnet, herunder de eksistentielle spørgsmål, som udviklingen automatisk medfører - hvad vil det overhovedet sige at være menneske? Og hvad er et godt liv? Som en del af forløbet læser klassen sci-fi-romanen Den danske borgerkrig 2018-24 og skriver deres eget bud på en sci-fi-fortælling anno 2023. Forløbet ligger i forlængelse af DIHO. 

  • Tematisk og litteraturhistorisk forløb med udgangspunkt i eksistentialisme som filosofisk og litterær retning. Med afsæt i tiden efter 2.verdenskrig indledes forløbet med den historiske baggrund for opblomstringen af eksistentialismen, som den kommer til udtryk hos en række franske filosoffer.

    Periodens nøglebegreber som valg, eksistens vs. essens, fremmedgjorthed, absurditet, frihed og ansvar er omdrejningspunkt for læsning af tekster på tværs af forskellige tidsperioder.

  • I forløbet præsenteres eleverne for litteratur fra nyeste tid. Forløbet introducerer til Giddens teori om senmodernitetens øgede refleksivitet og begreber som flydende identiteter. Der veksles mellem eksempler på temaer i den nyeste litteratur og perspektivering frem til i dag. Normkritiske, samfundskritiske, socialkritiske og kønskritiske stemmer er centrale, mmmmmmmmmmmmmmmmmmmens autofiktion anvendes i relation til værklæsning af Blendstrups roman. 
  • Eleverne arbejder i fagene dansk, samfundsfag og engelsk med afsæt i FN’s 17 verdensmål. Som en del af forløbet udarbejder klasserne hver især en avis, som dyster i konkurrencen om at vinde 1.plads på tværs af årgangens 1.g-klasser. Avisen skal på forskelligvis forholde sig til, hvad det vil sige at være en demokratisk borger i en globaliseret verden og trække på viden om nyhedsformidling, herunder konstruktive nyheder.

     

    ·       Avisen i undervisningen: De klassiske nyhedsgenrer

    ·       Jakob Gottschau: (dokumentar) Løgnefabrikken – de falske nyheder fra Rusland.
            (2018).

    ·       Gerd Maria May Hertz: Oplæg om konstruktiv journalistik

    -Lea Korsgaard: ”Den der råber lyver”: https://www.youtube.com/watch?v=fQtJ0rdcqG0&t=219s

  • SO2-ugen har  SO-temaet Demokrati og medborgerskab. I engelsk arbejdes der med UN sustainability goals (FN's verdensmål) samt beskatning og ulighed.