Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I forløbet foretages nedslag i tekster fra i forskellige litterære perioder. Forløbet har hovedvægt på perioderne romantik (eksemplificeret ved tekster, som repræsenterer hhv. universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, poetisk realisme, biedermeier og romantisme) og det moderne gennembrud. De to ses som eksempel på, hvordan litterære perioder kan siges at bryde med eller reagere på træk og tendenser fra foregående periode. I forløbet arbejdes med forskellige teksttyper (herunder noveller, malerier, digte og drama).
-
Hvem er jeg? Hvorfor er jeg? Hvad skal jeg? Er spørgsmål, som er relevante for de fiktionspersoner, vi møder i dette lille korte forløb om eksistens. Teksterne har det til fælles, at de handler om, hvordan mennesker forholder sig til og handler i den verden eller de situationer, de er sat i. Flere af teksterne er af de såkaldte ”kanonforfattere”. Vi vil forholde os til begrebet eksistens - ikke at forveksle med ”eksistentialisme”, som vi ikke berører nævneværdigt, men vi kommer dog kort ind på Kierkegaards 4 stadier (spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og det religiøse).
-
I forløbet vil vi sætte fokus på en række tekster, som har tematisk slægtskab, idet de på den ene eller anden måde omhandler en "overgang". Vi vil bl.a. undersøge, hvad sådanne "overgange" kan bestå i, og hvorfor litteraturen ofte beskæftiger sig med denne tematik. I arbejdet med tekstlæsningen vil forskellige litterære strategier/metoder blive introduceret og anvendt med henblik på, at I kan udvælge, anvende og kombinere forskellige metoder. Nogle af teksterne i forløbet er skrevet af "kanonforfattere". At læse tekster af kanonforfattere er obligatorisk i danskundervisningen, men hvorfor? Hvad skal der til for at blive "kanoniseret", hvorfor er det vigtigt at læse "gamle" tekster, og hvorfor skal man i det hele taget analysere og fortolke i stedet for blot at opleve og nyde teksterne - det er spørgsmål, som vi også vil diskutere i forløbet. Også genren "folkevise" er kanoniseret, og et eksempel herpå vil ligeledes indgå i forløbet.
-
Forløbet fokuserer på kortfilmen som genre. Udvalgte kortfilm analyseres og fortolkes, og der arbejdes både med reception og produktion. Der lægges bl.a. vægt på filmiske virkemidler og genreteori (Raskins parametre). Et besøg på Odense Kortfilmsfestival indgår desuden i forløbet, og der vil blive arbejdet med skriftlighed (genren analyse og fortolkning – fokus på skrivehandlinger).
-
I forbindelse med SO2-forløbet ”Demokrati og medborgerskab” (dansk, engelsk, samfundsfag), hvor klassen arbejdede med bl.a. argumentations- og retorikanalyse og avisproduktion, fortsatte vi i dansk forløbet, idet vi satte fokus på opinionstekster og fortællende journalistik. Der blev arbejdet receptivt/analytisk – herunder med ”historiske” eksempler på fortællende journalistik (kanonforfattere) - og produktivt (omsætte sanseindtryk til et skriftligt udtryk). Skriftligt arbejde med analyse- og vurderings- og diskussionsopgavetypen indgik også i forløbet. AGL var ikke danskunderviser på SO2-delen. Forløbet var delvis coronaramt (en stor del af SO2 måtte afvikles virtuelt).
-
Forløbet sætter fokus på grundlæggende menneskelige vilkår, som myten bærer med sig/tematiserer. Vi undersøger, hvordan en række mytiske grundmotiver optræder i forskellige tekstlige forklædninger – som en slags motivisk allusion/fælles intertekstuel reference. Mere eller mindre direkte arbejder vi også med de forskellige teksttypers karakteristika idet forskellige teksttyper kræver forskellige analytiske tilgange. I forløbet indgår værklæsning (film) samt forskellige skriveøvelser – herunder introduktion til og arbejde med opgavetypen ”Analyse og fortolkning”.
Forløbet blev corona-ramt og derfor omtænkt, justeret o ting-tog-tid; derfor nåede vi kun til Syndefaldsmyten.
-
Dette forløb tager udgangspunkt i det sproglige stofområde. Der vil dog også blive trukket tråde ud til det litterære stofområde, såvel som medieområdet. Overordnet set skal der arbejdes med forskellige sproglige begreber som argumentation, appelformer, kommunikationsmodeller og målgruppeanalyser. Denne teori vil blive anvendt på mange forskellige tekster og med forskellige tilgange. Der evalueres undervejs på forskellig vis, både formativt og summativt. Evalueringsformerne skifter mellem mundtlig evaluering, skriftlig evaluering og selvevaluering.