Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I dette forløb stifter vi bekendtskab med den ene af to store hovedstrømninger i fiktionens verden, nemlig den fantastiske. Når vi arbejder med det fantastiske menes der her fiktion, der bryder med den realistiske litteraturs rammer over en bred kam. Vi dykker således ned i en række forskellige genrer, herunder folkeviser, folkeeventyr, uddrag fra en række fantasyværker samt en enkelt fantasyfilm, som vi vil arbejde med at forstå ud fra både teoretisk litteratur om de forskellige genrer samt ud fra fælles analyser og fortolkninger af værkerne. Fx skal vi læse om middelaldersamfundet og middelalderfortællinger, ligesom vi skal læse en hel del fantasyteori og i det hele taget arbejde med at opøve evnen til at læse bag de sindbilleder, den fantastiske litteratur meget ofte gør brug af. Rent metodisk kommer vi til at arbejde med den strukturalistiske metode, idet denne ofte giver mening at inddrage, når vi arbejder med det eventyrlige. Vi kommer både til at arbejde med skriftlig og mundtlig formidling undervejs i forløbet.
-
I dette lille forløb, der kommer til at ligge i forlængelse af SO2 om "Demokrati og medborgerskab", hvor I blandt andet har arbejdet med at skabe jeres egen avis om FN´s verdensmål, arbejder vi videre med journalistikken, men med særligt fokus på den fortællende journalistik. Det er især den fortællende journalistiks brug af litterære virkemidler, der vil være i fokus i dette forløb, idet vi både kigger på moderne eksempler på fx Features af Puk Damsgaard, men også på ældre eksempler på den fortællende journalistik i form af Herman Bangs "Branden" og Johannes V. Jensens "Verdensudstillingens ofre". Vi vil desuden arbejde med, at I også selv skal producere et stykke fortællende journalistik som lydproduktion, og at I skal lave en analyse af Johannes V. Jensens "Verdensudstillingens ofre" som videopræsentation.
-
I dette forløb arbejder vi med kortfilm som genre. Vi skal til kortfilmsfestivallen OFF, hvor vi skal se en række forskellige kortfilm, som vi efterfølgende skal analysere og fortolke på i grupper. I den forbindelse benytter vi Raskins 7 parametre for den gode kortfilm, ligesom vi kommer til at arbejde med dramaturgien i kortfilm og brugen af særligt en række forskellige filmiske virkemidler. Undervejs kommer I til at lave en mundtlig analyse og fortolkning af en kortfilm, ligesom I også skal skrive en analyse, fortolkning og perspektivering af en kortfilm.
-
I dette forløb kommer vi til at arbejde med den litteraturhistoriske periode oplysningstiden. Vi skal læse filosoffen Immanuel Kants "Hvad er oplysning?" for dermed at danne et grundlag for at forstå, hvad oplysningstidens mest centrale tanker gik ud på. Vi skal arbejde med trykkefrihed og censur, ligesom vi vil forsøge at forstå enevælden - og ikke mindst den oplyste enevælde. I den forbindelse ser vi filmen "En kongelig affære" og arbejder med Struenseeaffæren, hvorefter vi bevæger os videre til Ludvig Holberg. I skal arbejde med at lave et forfatterportræt af kanonforfatteren Ludvig Holberg, og I skal læse og se dramaet "Erasmus Montanus". Undervejs kommer vi til at arbejde med "Erasmus Montanus" på en række forskellige måder, som dog munder ud i, at I skal lave en videopræsentation med en samlet analyse og fortolkning af dramaet. Derudover kommer vi også til at genbesøge skrivegenren "Kronik og refleksion", idet I skal skrive en kronik om oplysningstidens tankers betydning for samfundet i dag.
-
I dette litteraturhistoriske forløb om romantikken og den første halvdel af 1800-tallet, skal vi arbejde med at sætte os ind i 1800-tallet som en historisk periode, der også sætter sine spor i litteraturen. Vi skal kigge på den romantiske litteratur med udgangspunkt i ordsproget "Hvad udad tabes, skal indad vindes", idet vi arbejder med nationalromantikken i forbindelse med Adam Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", Grundtvigs "Danmarks trøst" samt den svenske nationalsang "Du gamla, du fria" og den norske "Ja, vi elskar dette landet". Derudover skal vi også arbejde med den nyplatonistiske strømning hos Staffeldt, ligesom vi også kigger på universalromantikken i fx Oehlenschlägers "Guldhornene". I kommer til at arbejde med nationalromantikken og universalromantikken samlet, idet I også skal skrive en analyse og fortolkning af Oehlenschlägers "Morgenvandring" i forløbet. Vi kommer endvidere til at kigge på Biedermeierkulturen, særligt med fokus på billedkunsten og kønsrollemønstre. Derefter bevæger vi os videre til romantismen i midten af århundredet og kigger på fænomenet "Det interessante". Her skal vi blandt andet læse H.C. Andersens "Skyggen" med særligt fokus på splittelsen og dobbeltgængermotivet. Vi arbejder med både den freudianske og jungianske psykoanalyse som metode i forbindelse med "Skyggen". Efterfølgende kigger vi på Emil Aarestrup som repræsentant for den særligt erotiske bølge i romantismen, hvorefter vi afslutter med den poetiske realisme hos Steen Steensen Blicher i den lange novelle "Sildig opvaagnen".
-
I dette litteraturhistoriske forløb beskæftiger vi os med 1800-tallet, idet vi både kigger på den historiske kontekst og de litterære strømninger, der opstår i perioden. Vi undersøger begreber som fx nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, grundtvigianisme, Biedermeier, romantisme og poetisk realisme. Vi læser i den forbindelse en række forskellige værker, der genremæssigt primært bevæger sig inden for lyrikkens eller novellens verden. I den forbindelse bruger vi en del tid på at undersøge både den danske, norske og svenske nationalsang og diskuterer i det hele taget den rolle, nationalsange spiller. Endvidere arbejder vi med Freuds psykoanalyse og benytter blandt andet denne som nøgle til at forstå en række romantistiske tekster såsom H.C. Andersens "Skyggen", Aarestrups "På Sneen" og Blichers "Sildig Opvaagnen".
-
I dette tema beskæftiger vi os med forholdet samt vekselvirkningen mellem mennesket og teknologien, idet vi samtidig lægger grunden for det DIHO-projekt om transhumanisme, eleverne skal skrive i dansk og idéhistorie i starten af 3.g. Vi tager udgangspunkt i Science Fiction-genren og diskuterer i den forbindelse, hvilken rolle Science Fiction kan spille i et samfund, fx som brobygger mellem de videnskabelige fakulteter. Vi undersøger fænomener som drømmen om det evige liv, bio hacking, transhumanisme og kigger endvidere på forholdet mellem teknologi og etik.
-
I dette forløb er fokus på at forsøge at forstå den litteraturhistoriske periode set i lyset af mere almenhistoriske omstændigheder. Vi ser en dokumentar om perioden og har især fokus på de 3 K´er; køn, kirke og klasse og den måde hvorpå, man i litteraturen og kunsten forsøgte at fremvise uretfærdighed i forhold til hvert af disse parametre. Derudover arbejdes der også med impressionismen som en anden måde at vise virkeligheden frem på.
-
I dette forløb, der ligger i forlængelse af et tilsvarende i idéhistorie, arbejdes der videre med en række filosofiske definitioner af begrebet ondskab. I den forbindelse arbejder vi med værklæsning af Jan Guillous Ondskaben og de forskellige typer af ondskab, der findes i romanen. Derudover arbejder vi også med dokumentargenren, idet vi perspektiverer til TV 2´s "Herlufholms hemmeligheder". Der arbejdes også med en række cases på en museumsudstilling på politimuseet, noget True Crime i forbindelse med en podcast samt nogle artikler om fænomenet ondskab. Alt sammen selvfølgelig i lyset af, hvordan man kan definere den type ondskab, der er på spil.
-
Dette forløb beskæftiger sig med litteratur og litteraturhistorie fra det 20. århundrede og frem. Især vil det være de to hovedstrømninger realisme og modernisme, perioden vil blive forstået i forhold til. Under disse to hovedstrømninger arbejdes der med en lang række af de ´ismer´, der opstår i samme periode primært gennem litteraturen, men også forstået i kontekst af de historiske begivenheder i det 20. århundrede og disses effekt på tidsånd og litteratur.
-
I dette forløb der primært omhandler det 20. århundredes mangfoldighed af ismer, men som også kort berører det 21. århundrede, skal vi arbejde med de to hovedstrømninger modernisme og realisme - og de mange ismer, der knytter sig til de to hovedstrømninger. Vi skal læse en række kanonforfattere og forsøge at se disse i perspektiv til deres egen tid, men også som udtryk for noget almengyldigt, idet de jo er udvalgt som kanonforfattere.