Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Forløbet er et introduktions- og overbliksforløb, der starter ud med en introduktion til faget idéhistorie. Vi taler om fagets tre ben (almen-, teknologi-, og idéhistorie) og den generelle tilgang til faget, som også forløbet om industrialiseringen vil være kendetegnet ved. Forløbet vil endvidere indeholde en introduktion til basal kildekritik samt den teknologihistoriske analysetilgang LTS. Vi starter med industrialiseringen som periode, herunder også optakt til og konsekvenser af perioden. Udgangspunktet bliver således det 17. århundrede med en almenhistorisk tilgang til kolonihistorie, merkantilisme, enevælde og slavehandel og bevæger os videre derfra til den idéhistoriske del, hvor vi blandt andre kommer omkring Baruch De Spinoza og John Lockes tanker om natur- og ejendomsret. Vi vender dernæst blikket mod den mere teknologihistoriske vinkel på industrialiseringen, idet vi undersøger blandt andet den begyndende tekstilindustri, dampmaskinens betydning og transportsektorens udvikling med særligt fokus på jernbanen. Slutteligt beskæftiger vi os med arbejderbevægelsen og det begyndende proletariat og slutter af med en synopsisopgave om arbejdsbegrebet, hvor tænkere som Karl Marx, Hannah Arendt, Adam Smith og Frederick Taylor kommer i spil.
-
Under dette forløb, der primært afvikles virtuelt, arbejder eleverne med at øge deres indsigt i de livsvilkår, der gjorde sig gældende for de mennesker, der levede i henholdsvis oldtiden og antikken. I den forbindelse undersøger vi indledningsvis jæger/samler-kulturen og dennes rollefordeling og organisering samt det naturgrundlag, der udgjorde baggrunden herfor. Vi undersøger overgangen til agerbrugssamfund og i den forbindelse de første større civilisationer. Her runder vi blandt andet Egypten og de tidligste dynastier (kong Skorpion fx), Egyptens storhedstid og pyramidernes udvikling som teknologi og religiøse gravmonumenter. Vi kigger endvidere på teknologi, organisering og specialisering i de tidlige civilisationer. Dernæst undersøger eleverne det antikke Grækenland og dettes bidrag til den vestlige kultur, ligesom også Romerrigets teknologi og organisering undersøges.
I forløbet arbejdes der endvidere med henholdsvis skriftlige og mundtlige præsentationer. I forhold til skriftlighed arbejdes der med den historiske redegørelse, idet eleverne træner at skrive redegørelser henover de brugte fremstillinger og kilder. I den forbindelse trænes også det at angive sine kilder korrekt. I forhold til mundtlighed trænes faglige præsentationer, idet eleverne laver præsentationer om pyramidernes udvikling. Forløbet sluttes af med en større skriftlig opgave i grupper, hvor eleverne skriver om idræt og underholdning i henholdsvis det antikke Grækenland og Romerriget.
-
I dette forløb vil vi beskæftige os med fænomenet folkedrab. Vi vil arbejde med at definere selve begrebet, ligesom vi også vil tale om fænomener som fordomme, stereotyper, fjendebilleder, antisemitisme, racehygiejne, raceeugenik, gruppepres, lydighed og ideologi, idet vi forsøger at koble disse begreber til en forståelse af, hvordan vejen til et folkedrab kan udvikle sig i et samfund. Undervejs i forløbet anvender vi Gregory Stantons 10 stadier om vejen frem mod et folkedrab, ligesom vi vil undersøge kilder som fx propagandafilmen "Der Evige Jude", uddrag af Hitlers "Min kamp" samt K.K. Steinckes "Fremtidens forsørgelsesvæsen" fra 1920 og Victor Klemperers "Stjernen" om den dag, jødestjernen blev påbudt ved lov i Tyskland. Vi vil kigge på videnskabens og lovgivningens rolle i forbindelse med folkedrab, ligesom vi også vil dykke ned i nogle socialpsykologiske eksperimenter som fx Milgrameksperimentet samt spillefilmen "Die Welle" i et forsøg på at forstå, hvordan man får almindelige mennesker til at deltage i et folkedrab eller i totalitære tiltag i det hele taget. Afslutningsvis ser vi filmen "Schindlers liste" og forsøger at koble denne til vores viden fra det samlede forløb.
-
I dette forløb vil vi beskæftige os med køn, særligt forestillinger om køn med nedslag i nogle forskellige perioder, der dog alle ligger fra 1850 og frem. Vi undersøger, hvad kønshistorie er for et fænomen og sætter os ind i henholdsvis socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk baggrund og diskursanalyse som en central metodisk tilgang i forløbet. Vi starter ud med at kigge på forestillinger om køn i sportsverdenen med udgangspunkt i nogle forskellige kilder. Herefter bevæger vi os videre til at kigge på forestillinger om køn for børn født omkring år 1900. Til det formål benytter vi hjemmesiden Aargang 0. Vi bevæger os videre til 1960´erne, idet vi drejer os imod en mere teknologihistorisk vinkel på køn. Her kigger vi særligt på maskiner til hjemmet, husmorrollen og kemi til kroppen, særligt p-pillen. I den forbindelse arbejder vi med SCOT-analyse som metodisk tilgang, idet vi analyserer på henholdsvis p-pillen og vaskemaskinen. Slutteligt vender vi os mod en mere almenhistorisk tilgang, hvor vi dykker ned i de kampe for politisk ligestilling der fandt sted fra omkring 1849-1915 samt fra 1990´erne og frem. I den forbindelse dykker vi også, vha. en række elevpræsentationer, ned i hver af de fire gængse feminismebølger.
-
I dette forløb vil vi kigge på udviklingen af landbruget fra middelalderen frem mod mekanisering og industrialisering og ikke mindst frem mod det antropocæne, klimakrise og tanker om etik i den forbindelse. Vi starter med at fordybe os i middelalderlandbrugets organisering og udfoldelse og ikke mindst plovens rolle. Derefter bevæger vi os videre til Thomas Malthus og dennes tese omkring befolkningstilvækst og fødevareproduktion, idet vi diskuterer, hvorfor den viste sig ikke at holde - og hvad den eventuelt kan bruges til i dag. Derudover skal vi dykke ned i teknologiudviklingen og forudsætningerne herfor i forbindelse med mekaniseringen af landbruget. Vi kommer til at kigge på, hvad den økohistoriske metode kan bruges til, og hvilken rolle naturgrundlag kan spille i forhold til historien. I en mere nutidig kontekst kigger vi på fænomener som greenwashing, klimakrise, dyre- og bioetik og herunder øko-, bio-, antropo-, sentio-, -og egocentrisme. Vi kigger på Kant og Benthams etik i forhold til dyr, ligesom vi arbejder med Peter Kemps forestilling om et uerstattelighedsbegreb og Hans Finks mangfoldige naturbegreber.
-
I dette forløb arbejder vi med landbrug og dyrehold fra middelalderen og frem mod i dag. Vi kigger på landbrugets historiske udvikling med udgangspunkt i organisering, redskaber og teknikker og den gradvise mekanisering af landbruget, der finder sted i takt med industrialiseringen. I den forbindelse undersøger vi også den frygt, der opstår i forbindelse med en øget befolkningstilvækst med udgangspunkt i Thomas Malthus´ tese om eksponentiel befolkningstilvækst over for en mere lineær fødevareudvikling. Vi undersøger den rolle, kemi kommer til at spille for landbruget og i det hele taget landbrugsrevolutionen. Senere i forløbet vender vi os mod en mere etisk tilgang til fx animalsk fødevareproduktion samt de klimaproblemstillinger, som landbrugsrevolutionen og industrialiseringen også har bidraget til. Vi arbejder med forskellige etiske positioner og diskuterer disse i forhold til vores moderne kontekst i en antropocæn verden.