Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Vi undersøger forskellige magtformer vi har haft i Danmark. Vi laver forskellige nedslagspunkter - enevælden, indførelse af demokrati i 1849, liberalismen, systemskiftet 1901, påskekrisen 1920, indmeldelses i EU. Vi læser kilder.
Derudover arbejder vi med historiebevidsthed og begreberne historieskabt og historieskabende, kontekstualisme og kildekritik
-
Vi undersøger videnskab. Vi tager udgangspunkt i den græske naturfilosofi. Herefter undersøger vi den arabiske videnskab. Dernæst ser vi på videnskab i renæssancen. Vi følger videnskaben igennem 1800-tallet og endelig ser vi på forskellige videnskabelige metoder.
-
Vi undersøger samlebåndet som teknologi og dets betydning for produktion. Herunder betydningen for arbejderen og arbejdet. Vi undersøger A. Smith, K. Marx og F. W. Taylors syn på arbejde og arbejdsdeling. Vi ser også på årsager og konsekvenser af forbrug og den etiske forbruger.
Metodisk har vi arbejdet med noteteknik, ANT analyse, kontekstualistisk analyse, problemstilling og indledning, nytte-, pligt og dydsetik.
-
først undersøger vi begrebet krig og arbejder med kildekritik. Dernæst undersøger vi på 1. Verdenskrig. Vi ser blandt andet på årsagerne til krigen, slagmarken og teknologier. Vi undersøger også propaganda og den stærke stat under krigen. Endelig afslutter vi med krigens afslutning.
-
I dette forløb ser vi på bilen som teknologi - vi undersøger bilen ud fra SCOT modellen. Introduktion til pligt etik, nytte etik og teknologietik. Herefter undersøger vi etiske aspekter ved selvkørende biler og til slut diskuterer vi selvkørende biler fordele og ulemper
-
I dette forløb på 7 moduler har vi arbejdet med vikingetiden. Vi tog udgangspunkt i "Historien om Danmark, del 3 - vikingetiden" fra DR. Her fik vi en fælles forståelse for vikingetiden. Dernæst arbejdede vi med kilder og kildekritik til at beskrive vikingetiden. Dernæst undersøgte vi vikingeskibet som teknologi og vi lavede en kontekstualistisk teknologianalyse af vikingeskibet (Havhingsten). Dernæst undersøgte vi vikingetiden som begreb - hvornår og hvordan blev "vikingen" opfundet. Vi har også undersøgt historiebrugen af vikingetiden. Endelig afsluttede vi vikingeforløbet med elevtidsopgave om at lave en god indledning med problemstilling og problemformulering om valgfrit aspekt på vikingetiden.
Forløbet var virtuelt grundet Corona
-
I dette forløb starter vi med at se på hvem er jeg? forstået som hvad gør menneske til menneske og det samspil mellem natur og teknologi. Vi ser også på kreationisme og evolution i den sammenhæng.
Dernæst ser vi på menneskets udvikling og samspil med natur, teknologi og kultur i Danmarks stenalder.
Dernæst ser vi på de store flodkulturer og civilisationer. Vi arbejder også med kronologi
-
Dette forløb starter med at arbejde med forudsætningerne for industrialiseringen og hvad forskellen er på industrialisering og håndværk i begyndelsen af industrialiseringen. Dernæst gennemgår vi jernbanen og ser på den som et stort teknologisk system (STS). Vi undersøger også årsager til industrialiseringen og skelner i den sammenhæng især på kausalforklaringer og motivforklaringer. Dernæst ser vi på tilblivelsen af arbejderbevægelsen og arbejdernes organisering. Her undersøger vi via kildekritisk metode forholdene for arbejderne (Christian Christensen). Forløbet afrundes med en gåtur i Odense som gammel industriby og besøg på jernebanemuseet. Endelig afsluttes med en synopsisskriveøvelse (fordybelsestid) med udgangspunkt i én af to opstillede problemstillinger og opgaveformuleringer
-
Et kort introforløb og sygdom og Corona. Vi vil se på alle tre ben i idehistorie B i forløbet - ting (teknologihistorie), tid (almen historie) og tanke (idehistorie).
Vi tager udgangspunkt i forskellige historiske tilgange om sygdom og hvordan man omtaler sygdom. Med udgangspunkt i etisk råds 3 definitioner af sygdom (den biomedicinske -, den bio-psyko-sociale - og den humanistiske sygdoms model)
.Dernæst arbejdede vi med etiske tilgange (pligt og nytteetik) til forskellige etiske problemstillinger i en coronakrisetid (også ud fra etisk råd)
Mht. teknologihistorie ser vi på forskellige teknologier der forbindes med coronakrisen (mundbind, håndsprit, kontaktopsporingsapp, podning, respirator) og forsøger at beskrive dem ud fra internalistisk, eksternalistisk og kontekstualistisk tilgang
Mht. den almene historie ser vi på forskellige tilgange til at skrive historie om corona - politisk, økonomisk, social, global og mikrohistorie.