Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I dette forløb skal vi arbejde med fiktionstekster fra forskellige litteraturhistoriske perioder, der omhandler mord, mystik og makabre møder. Vi vil bl.a. læse tekster af en række kanonforfattere. Tekstanalysens redskaber, metoder og strategier er i fokus i dette forløb, der først og fremmest skal træne elevernes tekstanalytiske kompetencer. Derudover vil der være et særligt fokus på skriftlighed og skriveøvelser.
-
I dette forløb skal vi arbejde med forskellige former for dokumentarisme såsom dokumentargenrer, reportager, litterær dokumentarisme som new journalisme og fortællende journalistik - sidstnævnte bl.a. i forbindelse med en værklæsning. Der vil således blive arbejdet med forskellige genrer i et historisk perspektiv, hvor bl.a. arbejdet med fakta- og fiktionskoder, den fortællende journalistiks karakteristika og dokumentargenrens mangefacetterede udtryks- og fortælleformer vil være i centrum.
-
I dette forløb skal vi arbejde med kvindelige fyrtårne i dansk litteraur. Vi vil således undersøge kvindelivet og kvindefrigørelsen, som det skildres i litteraturen, fra de første spæde frigørelseskim i første halvdel af 1800-tallet frem til 1970'erne. Dette vil vi gøre ved at læse nogle af de mest skelsættende kvindelige forfattere fra forskellige litteraturhistoriske perioder og afgørende tidspunkter i den kvindelige emancipationshistorie. Undervejs vil vi bl.a. arbejde med biedermeier, poetisk realisme, det moderne gennembrud og rødstrømpebevægelsen. Der vil desuden være fokus på samspillet mellem de historiske realiteter og de samtidige litterære udtryk.
-
Dette forløb, som afvikles i hhv. dansk og idéhistorie, danner først og fremmest grundlag for elevernes arbejde med dansk- og idéhistorieopgaven. Forløbets tema er transhumanisme, hvis forskellige former og udtryk eleverne stifter bekendtskab med i læsningen af og arbejdet med artikler i et idéhistorisk perspektiv.
I dansk arbejder eleverne først og fremmest med argumentations- og diskursanalyse i forbindelse med læsningen af en kronik og en science fiction-historie. Desuden træner eleverne skrivehandlinger som redegørelse, analyse og diskussion. Også formalia som fodnoter og kildehenvisninger trænes.
-
I dette tema fokuserer vi på rappens udtryk hos Malk De Koijn, der er en af de mest kontroversielle, omtalte og roste rapgrupper i Danmark. Vi arbejder med værket Toback to the Fromtime (2011). Rapmusikkens forudsætning samt den afrikanske og urbane kontekst, der knytter sig til genren, vil der blive arbejdet med. Med henblik på selve værket, vil vi først og fremmest fokusere på rapsangene som skrevet tekst. Vi vil ganske let berøre musikalske karakteristika som flow og beat og derpå gå tekstanalytisk i kødet på de mange sproglige virkemidler. Afslutningsvist vil vi perspektivere til rappere som Suspekt og Jokeren, og vi vil arbejde med den debat om ligestilling, som Hanne-Vibeke Holst indledte i et kritisk blik på kvindesynet i raptekster.
I samtlige forløb arbejdes der med skriftlighed. I dette forløb vil vi dog i særlig grad slå ned på sproglige fejltyper, grammatik, kommatering og genrefejl i skrivehandlinger.
-
Dette forløb har givet anledning til at arbejde med krigens væsen på mange ledder og kanter - herunder også fremstillingen af både fysisk og psykisk vold i vidt forskellige genrer. Således har eleverne både arbejdet med krigsmalerier, dokumentarer, billedbøger, uddrag af grafiske romaner, digte, sange, noveller og en oversat roman. Formålet har været at belyse krigens konsekvenser fra et eksistentielt og dermed også psykologisk udgangspunkt samt at sætte fokus på de skræmmende perspektiver i den teknologiske udvikling, som for alvor blev synliggjort i 1. verdenskrig.
Hvad formsprog angår, har der i særlig grad været fokus på ekspressionismen i billede og tekst. Litteraturhistorisk har er især mellemkrigstidens litteratur blevet bearbejder. Derudover har der været perspektiveringer til nyere tids tekster om krigens væsen. Også multimodalitet er der blevet arbejdet med i analysen af forskellige udtryksformer. Endelig har der i dette forløb være fokus på skriftlighed - ikke mindst grammatiske problemstillinger og korrektur
-
Dette forløb tager afsæt i romantikken og dens drømme, længsler og anelser. Fra dette udgangspunkt bevæger temaet sig mod det moderne gennembruds realiteter og besindelser på den konkrete virkeligheds problemstillinger til efterkrigstidens eksistentielle litteratur. Forløbet er således litteraturhistorisk funderet, idet formålet er at blotlægge litteraturhistoriske perioders litterære udfoldelser.
Derudover er analyse af litterære tekster samt mundtlig formidling af disse analyser blevet trænet i modul efter modul. Også samtalen om skønlitteraturen har været i fokus i dette forløb.
Endelig har der igen været fokus på skriftlig formidling i bl.a. analysestile.
-
Eftersom dette forløb følger umiddelbart efter grundforløbet, hvor der hovedsageligt er arbejdet med sprog, er formålet i dette forløb at arbejde med analyse af skønlitteratur. Eleverne vil blive præsenteret for en række litterære analysemetoder, som de skal anvende på den samme tekst. Derved skal deres bevidsthed om analysemetodens relevans for analyseresultatet skærpes. Der vil blive læst tekster fra de tre skønelitterære hovedgenrer: epik, lyrik og dramatik.
Forløbet indeholder desuden en værklæsning af "Tryghedsnarkomaner" (1977) af Vita Andersen.
-
Dette forløb tager udgangspunkt i det sproglige stofområde. Der vil dog også blive trukket tråde til det litterære stofområde, såvel som medieområdet. Overordnet set skal der arbejdes med forskellige sproglige begreber som argumentation, appelformer, kommunikationsmodeller og målgruppeanalyser. Denne teori vil blive anvendt på mange forskellige tekster og med forskellige tilgange.
-
I dette forløb arbejdes der i overvejende grad med digital dannelse og adfærd. Eleverne skal således lære om shistorme, ansigtsløs kommunikation, de nye nyhedskriterier samt konstruktiv journalistik. Omdrejningspunktet for forløbet er Abdel Aziz Mahmouds foredrag "Tal ordentligt eller luk røven".
Til dette forløb knytter sig også SO2 (studieområdeforløb to), der handler om demokrati og medborgerskab og ligeledes lægger vægt på borgerens stemme i debatten samt journalistikkens indflydelse på demokratiet.
Undervejs vil der desuden være fokus på skriftlighed i forbindelse med skrivningen af en konstruktiv nyhedsanalyse, en kronik samt en avis omhandlende FN's 17 verdensmål.
-
I dette forløb lærer eleverne om retorik, dvs. talekunst, og de skal læse taler, som er afholdt ifm. en krise. I forløbet får eleverne en introduktion til talers opbygning, genre og funktioner, og de skal se, hvordan en taler arbejder på at overbevise sin modtager ved hjælp af de tre appelformer: etos, logos og patos. Derudover giver forløbet også begreber til at analysere en tales virkemidler i form af stilistiske figurer, billedskabende sprog og billedsprog. Endelig skal eleverne også lære om diskursanalyse som en metode til at analysere sprog på.