Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Dette forløb tager udgangspunkt i det sproglige stofområde. Der vil dog også blive trukket tråde ud til det litterære stofområde, såvel som medieområdet. Overordnet set skal der arbejdes med forskellige sproglige begreber som argumentation, appelformer, kommunikationsmodeller og målgruppeanalyser. Denne teori vil blive anvendt på mange forskellige tekster og med forskellige tilgange. Der evalueres undervejs på forskellig vis, både formativt og summativt. Evalueringsformerne skifter mellem mundtlig evaluering, skriftlig evaluering og selvevaluering.
-
Et forløb, hvor eleverne stifter bekendtskab med epik, lyrik og drama og nogle af de afgreninger, der knytter sig til disse hovedgenrer. Derudover lærer eleverne også at analysere skønlitterære tekster ud fra en biografisk, nykritisk og ideologikritisk læsestrategi.
-
Et forløb om mediernes udvikling og den form, de kan tage. Her ser vi på nogle af de funktioner, medierne har i vores tilværelse, og hvordan vi anvender medierne til at kommunikere med hinanden i dag. Vi kommer bl.a. ind på fakta- og fiktionskoder, faktion, nyhedsformidling, fake news, ansigtsløs kommunikation og shitstorme. Afslutningsvist runder vi forløbet af med TV-værten Abdel Aziz Mahmouds foredrag Tal ordenligt eller luk røven.
-
I dette forløb har vi arbejdet med retorik i taler, der er afholdt ifm. krisetider. Vi har kigget på talers opbygning, genre og funktioner, og vi har undersøgt, hvordan en taler kan overbevise sin modtager ved hjælp af Toulmins argumentationsmodeller og de tre appelformer: etos, logos og patos. Derudover har forløbet også omhandlet begreber, der kan anvendes til at analysere en tales virkemidler i form af stilistiske figurer, billedskabende sprog og billedsprog. Endelig har vi også været kort inde på, hvordan vi kan undersøge en talers virkelighedsforståelse af det emne, som han/hun taler om, ved at arbejde med diskursanalyse.
-
I forløbet har der været fokus på analyse og fortolkning af kortfilm. Der har været inddraget teori om filmiske virkemidler, dramaturgi, fortæller, og Raskins 7 parametre.
-
Litteraturhistorisk forløb, der strækker sig fra middelalderen og frem til romantikken. Til hver periode har vi knyttet et kort filmklip til og arbejdet med filmiske virkemidler for at fremme forståelsen for kendetegnene i de enkelte perioder.
-
Forløbet tager udgangspunkt i forskellige teksttyper, der alle indeholder et bestemt syn på, hvordan vi skal forholde os til ondskab som begreb og handling. Eleverne har primært arbejdet med teksterne ud fra et diskursanalytisk fokus. Formålet med forløbet var at træne diskursanalyse og forberede eleverne på Hans Jørgen Bonnichsens foredrag "Mennesket i ondskaben".
-
I dette forløb lærer eleverne, hvad faglig formidling er, og hvad der findes af forskellige faglige udtryksformer og sagtekster - herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog i populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster. Derudover betoner forløbet, hvilke formål der er med faglig formidling, hvilke virkemidler faglig formidling kan trække på, og hvordan man analyserer og producerer faglig formidling.
-
I dette forløb tilegner eleverne sig en forståelse for det moderne og det folkelige gennembrud som litteraturhistorisk periode, og vi kommer også ind på de forskellige typer af realisme og modernisme, som følger efter i løbet af 1900-tallet. Forløbet afrundes med et blik på den litteratur, vi kender i dag.
-
I dette forløb har eleverne både arbejdet med skønlitterære tekster og medietekster, hvis omdrejningspunkt er selviscenesættelse og identitet i det senmoderne samfund. Der har især været fokus på, hvordan man kan tale om personlig selviscenesættelse på bl.a. sociale medier via Goffmans begreber, og hvordan man ifølge Kierkegaard former sin identitet gennem de valg, man træffer i tilværelsen.