Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Forløbet er centreret tematisk omkring "ondskab". Vi skal primært arbejde med skønlitteratur, billeder og film, med fokus på at finde ud af, hvordan ondskaben er repræsenteret i litteraturen og kunsten. Metodisk øver vi os på at inddrage psykoanalytiske begreber, når vi arbejder med blandt andet gyserlitteratur og film.
Vi starter forløbet med et foredrag af Bonnichsen, tidligere PET-chef, som kredser om "Mennesket i ondskaben".
Herefter inddrager vi Lars Svendsens 4 ondskabskategorier som teori og nuanceret ondskabsbegrebet rent filosofisk.
Teori og sekundærlitteratur:
- PPT om ondskab som tema i et religiøst og filosofisk perspektiv (Anna)- Rune Lykkeberg: "Det onde ud af skabet", Information, 19/6, 2002: https://www.information.dk/2002/07/onde-skabet (Om Lars Svendsens idéhistoriske gennemgang af ondskabstyper)
- Podcast: "De højere magter - ONDSKAB", P1, 6/3, 2018
- Svend Brinkmanns åbningstale ved bogmessen Bogforum 2017, "Hvorfor læser vi egentlig litteratur?"
- Kompendium, baseret på lærebogen, "Gys, splat og Freud", af Ebbe Krogh; Finn Lykke Schmidt; Dansklærerforeningen, 1994, side 1 - 33 (om gyserlitteratur og psykoanalyse)
Primærtekster:
- CHATLE, "Sort på sort", 2020- Michael Kvium: "En køkkenscene" (maleri), 1986
- B.S. Ingemann: "Glasskabet", 1847
- Bram Stoker: "Dracula" (Uddrag), 1897
- Darren Aronofsky: "Black Swan", 2010
- Johannes V. Jensen: "Vinternat", 1908
- Morten Nielsen, "Skæbne", 1945- Yahya Hassan: "Barndom", 2013
-
Beskrivelse af forløbet:
I dette forløb arbejder vi primært med dokumentaren som genre. Vi analyserer og fortolker med fokus på fakta og fiktionskoder, form, indhold, samt udforsker dokumentarens forhold til virkeligheden, samt diskuterer mediernes etik og ansvar i forhold til at fremstille virkeligheden fra bestemte vinkler. Vi drøfter kort auto-fiktion og kan derfor knyttes sammen med et senere forløb om autobiografiske tendenser i litteraturen. Vi laver en kort afstikker til reality-genren, med fokus på Goffman og Meyrowitz' begreber, "Frontstage, backstage og middlestage", samt face-teorien. Her taler vi ligeledes fakta- og fiktionskoder, samt vinkling af virkelighed og diskuterer, hvor grænsen går mellem oplysning (fakta) og underholdning (fiktion).
Kernestof:
* Billeder, film og øvrige multimodale tekster
* Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
* Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
-
I dette kortfilmsforløb, træner vi den analytiske tilgang til film. Vi oparbejder, via tekstnær analyse af kortfilmene, en fagterminologi til analyse af films indhold og form. Denne metodiske træning danner basis for vores videre arbejde med dokumentargenren.
-
Beskrivelse af forløbet:
I dette forløb arbejder vi primært med dokumentaren som genre. Vi analyserer og fortolker med fokus på fakta og fiktionskoder, form, indhold, samt udforsker dokumentarens forhold til virkeligheden, samt diskuterer mediernes etik og ansvar i forhold til at fremstille virkeligheden fra bestemte vinkler. Vi drøfter kort auto-fiktion og kan derfor knyttes sammen med et senere forløb om autobiografiske tendenser i litteraturen. Vi laver en kort afstikker til reality-genren, med fokus på Goffman og Meyrowitz' begreber, "Frontstage, backstage og middlestage", samt face-teorien. Her taler vi ligeledes fakta- og fiktionskoder, samt vinkling af virkelighed og diskuterer, hvor grænsen går mellem oplysning (fakta) og underholdning (fiktion).
Tekster:
”AFR”, Morten Hartz Kaplers, Zentropa, 2007 (uddrag anslaget)
”Pigen med minkpelsen”, Historier fra politistationen, Lars Engels, DR, 2000 (Uddrag 26 min. – 38 min.): https://www.dr.dk/bonanza/serie/192/histrorier-fra-en-po/55477/historier-fra-en-politistation-0214-pigen-med-minkpelsen-
“Rejsen på ophavet”, Max Kestner, 2004: http://filmcentralen.dk/alle/film/rejsen-pa-ophavet#
”Mirror”, Joachim Ladefoged, 2009: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/mirror
Digtet; “Jeg ved ikke om den slags tanker er normale”, fra digtsamlingen ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale: Skilsmissedigte”, Lone Hørslev, 2009 (illustrerer selvbiografisk og performativ tendens i nyeste tid)
VÆRK: ”Barndom på bistand”, DR-2, sæson 4, episode 2, 26 august 2019: https://www.dr.dk/tv/se/barndom-pa-bistand/barndom-pa-bistand-iv/barndom-pa-bistand-iv-2-3#!/,autoplay=true
Supplerende:
PPT Handout fra Anna; teori om genrer, fortællertyper, fakta og fiktionskoder. Teori baseret på Jan Sørensen, “Danskfagets metoder”, samt Systime, 2011
+ Krydsfelt, Gyldendal, side 286-88, 289, 297, om dokumentartyper (fakta/fiktions-koder og genrehybrider, dramaturgi og dokumentariske fortælleformer)
TV!TV!TV!: ”Den iscenesatte virkelighed: Tilrettelæggeren”
DR2, dokumentar, 2013https://portfolio.otg.dk/otgnet/adm/restr/eksamensopgaver/DanskA05122014/#
”Socialpornografi og mediealfonser”, Max Pedersen, Ekko #23, 11. sept. 2004 (Artikel om medieetik)
”Litteraturhistorien- på langs og på tværs”, af Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, Systime 2014, s. 197 – 199 (om dobbeltkontrakt, hovedstol og performativ biografisme – (om den selvbiografiske tendens i nyere litteratur og kunst)
-
I dette forløb skal vi arbejde med rap i en sproglig kontekst og som et generelt udryk for modkultur til de eksisterende normer og værdier i samtiden.
Vi arbejder ud fra teori, baseret på følgende:
1) PPT om rappens udvikling, indhold og form: Baseret på fagbøgerne: "Poesi dér : danske raptekster 1988-2004", Lars Bukdahl, Systime, 2004, samt "Det' sprog til et beat - Hiphop under danskfaglig lup", Jan Aasbjerg Petersen, Dansklærerforeningen.2) https://www.blivklog.dk/rap-i-undervisningen-med-fougt-mund-de-carlo-wildmand/ (Rap i undervisningen med Fougt, Mund De Carlo & Wildmand, Alinea, 24/11 - 2017)3) https://dansksiderne.dk/index.php?id=3518 (Om metrik)4) https://www.dr.dk/radio/p3/tvaers/tvaers-podcast-66 (Tværs, DR, 28. juni, 2020: "Girlpower indtager dansk rap)Vi skal, med udgangspunkt i teorien fokusere på følgende:
Rappens historiske opståen og udvikling i USA og Dk, rappens forskellige genrer, analyse af rappens indhold og form, med særligt fokus på legen med sproglige koder og billedsprog. Vi anlægger altså en litterær tilgang i første omgang, men herefter ser vi på rapperens rollespil, som en iscenesættelse af modkultur til det omgivende og eksisterende samfund. Vi perspektiverer til middelalderens karnevalskultur, der vendte hyldede alt det forbudte og fremhævede antiheltene i fasen op til askese.
Primærtekster til læsning:
"Sort på sort", Chatle
"Black Power", Per Vers
"Blæstegnen", Suspekt og Tessa
"Flertallet er dumme", Nikoline
"Kodesprog", pede B. og Artigeardit
"Palstic", Pind og Benjamin Hav
"satan med på holdet", Klumben og Raske Penge
"Absinthe", L.O.C.
"Danmark", Suspekt og Folkeklubben
-
Forløbsbeskrivelse:
I dette litterære forløb har vi fokus på "overgange", som literært tema. Vi ser i bred forstand på overgangen som slags udviklingskrise der forandrer identiteten. temaet åbner for snakken om livsudvikling generelt, samt identitetsdannelse. Teksterne kredser primært om overgangssituationer som fx overgangen fra barn til voksen, samt liv og død.
Vi arbejder hovedsageligt med de fiktive genrer epik og lyrik. Vi skal lære at skelne mellem fakta og fiktion, samt analysere og fortolke fiktionstekster, med alt hvad dette indebærer. Vi oparbejder en fælles terminologi til analyse og fortolkning af fiktion og skal ligeledes have fokus på forskellige litterære metoder/tilgange, som vi skal afprøve på en tekst. Slutteligt vil eleverne også skulle undervise hinanden, som en del af oparbejdelsen af redskæber til den litterære værktøjskasse.
Vi inddrager forskellige mytemotiver (primært syndefaldet og narcissos) og ser på, hvordan der alluderes til disse i senere tekster og billeder. Motiv og tema er altså fast, mens vi systematisk oparbejder en fælles terminologi til litterær analyse og fortolkning af episke tekster. -
Dette tema omhandler OPLYSNING som samlende begreb for perioden fra oplysningstiden til samtiden, hvor toneangivende debattører mener, at vi har behov for en ny oplysningstid.
I forløbet skal vi undersøge tilgangen til oplysning, information og vidensdeling. Vi skal arbejde mere indgående med oplysningstiden som litterær periode, og herefter kobler vi pressens historie, nyhedsformidling i klassisk forstand, samt den journalistiske udvikling, på. Her påtænkes altså, udover den klassiske journalistik, en afstikker til fake news og konstruktiv journalistik, som den seneste tendens indenfor journalistikkens verden, for at gøre oplysningsdebatten tydelig.
Vi skal både arbejde med ikke-fiktive tekster i form af nyhedsformidling, med fokus på at analysere og vurdere artikler, men vi arbejder også med skønlitteratur, i form af spillefilmen "En kongelig affære", og læser værket "Jeppe på bjerget" af Holberg.
I den analytiske tilgang til journalistiske tekster vil der være fokus på argumentation, nyhedskriterier, sproglige virkemidler, vinkling, fakta og fiktionskoder og filmiske virkemidler. I værklæsningen oparbejder vi analytiske værktøjer til at analysere et drama. Vi arbejder med genren karakterkomedie og perspektiverer denne ind i den eksisterende kulturelle og litteraturhistoriske kontekst for 1700-tallets oplysningstid.
Derudover skal eleverne holde oplæg om relevante oplysningstænkere i form af en fakebook-profil og arbejde med selvvalgte artikler fra en lang række avisudgivelser på samme dag, så de kan blive bevidste om, hvordan vidt forskellige medier vælger at vinkle og prioritere dagens nyheder. Endelig skal de omskrive den klassiske nyhedsartikel til en konstruktiv artikel (eventuelt konstruere egne konstruktive artikler). Slutteligt skal de skrive en kronik om oplysning.
-
I dette forløb arbejder vi med sproglig analyse af taler.
Vi oparbejder analytiske værktøjer til at analysere og vurdere talernes kommunikationssituation, indhold og form.
Rent metodisk arbejder vi med diskursanalyse, retorisk analyse, herunder argumentation, appelformer og retoriske virkemidler. Vi inddrager også pragmatikken, med fokus på sproghandlinger og sprogfunktioner på de sociale medier. Vi arbejder altså videre med genrebevidsthed (informativ, politisk og lejligheds-taler) fra grundforløbet "sprog og magt".
I den mundtlige del kommer vi til at arbejde med forskellige taler på video og skrift, som de primære tekster. I den skriftlige dimension arbejder vi frem mod at skrive en metatekst til eksamensgenren kronik. Her skal I anvende jeres faglige viden om sprogets betydning til at analysere og formidle selv. Den metodiske værktøjskasse fyldes med sprogteori om: - Retorik (herunder det retoriske pentagram, retoriske virkemidler og appelformer, samt argumentation i form af Toulmins udvidede argumentationsmodel), talegenrer (de tre genrer: lejlighedstale, politisk tale og informativ tale), diskursanalyse (herunder begreber som: nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, antagonisme, flydende betegnere, pronominer, modalitet, meningshorisont og handlingshorisont).
Tekster:”Statsminister Helle Thorning-Schmidt tale ved en mindehøjtidelighed for de to døde ved terrorangrebet i København”, februar 2015. https://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:54e325a86187a418b805657f
” Cheanne Nielsens tale ved Dansk Folkepartis årsmøde”, 2016: https://www.youtube.com/watch?v=m30Ny4EawAU
Supplerende:
”Ordet fanger”, Helle Hansen, 2012 (dokumentar): https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/ordet-fanger?uniuser=Anna084g
PPT + handout Anna: Teori om diskursanalyse og metode
Teori-handout Anna: om sproghandlinger og sprogfunktioner (Bühler og Jakobsen)
Handout Anna: Om retoriske virkemidler
-
Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb er tænkt som et 'knagerækkeforløb', med nedslag i udvalgte tendenser/ismer igennem litteraturhistorien og kunsten, begyndende ved det moderne gennembrug og frem. (Dog er DMG ikke gennemgået som periode, grundet corona og mangel på tid)
Vi skal primært beskæftige os med fiktion og træne analyse og fortolkning, samt forståelse for den litteratur-og kunsthistoriske udvikling frem mod i dag.
Litteraturhistoriske ismer i udvalg:
- Ekspressionisme i mellemkrigstiden (1920/30'erne)
- Eksistentialisme i efterkrigstid (1940/50'erne)
- Hereticamodernisme og konfrontationsmodernisme (1950/60'erne)
- Selvbiografisme/autofiktion (nyeste tid)
-
Forløbet er tænkt som et knagerækkeforløb, der giver eleverne indblik i forskellige dele af den litteraturhistoriske udvikling i Danmark og udland.
-
Dette forløb tager udgangspunkt i det sproglige stofområde. Der vil dog også blive trukket tråde ud til det litterære stofområde, såvel som medieområdet. Overordnet set skal der arbejdes med forskellige sproglige begreber som argumentation, appelformer, kommunikationsmodeller og målgruppeanalyser. Denne teori vil blive anvendt på mange forskellige tekster og med forskellige tilgange.
-
Forløbsbeskrivelse:
So-forløbet om transhumanisme (idéhistorie og dansk) træner jer opgaveteknisk frem mod at skrive den endelige SOP-opgave, som er en tværfaglig opgave i 3.g der via to fag belyser en problemstilling.
Vi har tematisk fokus på transhumanisme i forskellige afskygninger, forstået som alt det der hjælper mennesket med at overskride sine egne fysiske/biologiske begrænsninger.
Metodisk har vi, i dansk, arbejdet med diskursanalyse af opinionstekster og litteraær analyse og fortolkning af fiktion.