Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I forløbet vil vi sætte fokus på en række tekster, som har tematisk slægtskab, idet de på den ene eller anden måde omhandler en "overgang". Vi vil bl.a. undersøge, hvad sådanne "overgange" kan bestå i, og hvorfor litteraturen ofte beskæftiger sig med denne tematik. I arbejdet med tekstlæsningen vil forskellige litterære strategier/metoder blive introduceret og anvendt med henblik på, at I kan udvælge, anvende og kombinere forskellige metoder. Nogle af teksterne i forløbet er skrevet af "kanonforfattere". At læse tekster af kanonforfattere er obligatorisk i danskundervisningen, men hvorfor? Hvad skal der til for at blive "kanoniseret", hvorfor er det vigtigt at læse "gamle" tekster, og hvorfor skal man i det hele taget analysere og fortolke i stedet for blot at opleve og nyde teksterne - det er spørgsmål, som vi også vil diskutere i forløbet, hvor også genren folkevise indgår. Arbejde med den skriftlige analyse- og fortolkningsgenre vil desuden indgå i forløbet.

    Forløbet blev corona-ramt og derfor ændret/kortet af i forhold til den oprindelige plan. Angivet materiale er det, som vi nåede.

    NB:Et foredrag (fælles for alle OTG-elever) med Sven Brinkmann (emnet ”ondskab” lå lidt uden for dette forløbs emneområde) blev inddraget bl.a. med diskussioner om, hvordan litteratur kan give forståelse/indblik i forhold, vi ellers ikke har erfaring med.


  • I forløbet foretages nedslag i tekster fra i forskellige litterære perioder. Forløbet har hovedvægt på perioderne romantik (eksemplificeret ved tekster, som repræsenterer hhv. universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, poetisk realisme, biedermeier og romantisme) og det moderne gennembrud. De to ses som eksempel på, hvordan litterære perioder kan siges at bryde med eller reagere på træk og tendenser fra foregående periode. Men også det folkelige gennembrud er repræsenteret. I forløbet arbejdes med forskellige teksttyper (herunder noveller, malerier, digte og drama). Arbejde med skriftlighed indgår i forløbet.


  • (Forløbet blev coronaramt) Et  forløb om (avis)genrer - konkret opinion og fortællende journalistik samt digital kommunikation på sociale medier. Der vil blive arbejdet receptivt/analytisk – herunder med ”historiske” eksempler på fortællende journalistik (kanonforfattere) - og produktivt (omsætte sanseindtryk til et skriftligt udtryk), ligesom problemer/perspektiver i "opinioner" på sociale medier vil blive berørt. Som led i forløbet udarbejdes en skriftlig opgave (analyse, vurdering og diskussion af opinionstekst), der indholdsmæssigt peger tilbage/perspektiverer til en tale af Svend Brinkman (om litteraturens berettigelse), som vi arbejdede med i forløbet ”Overgange og metoder”. SO2-ugen (som havde titlen Demokrati og medborgerskab), hvor der bl.a. produceres en lille avis, bliver anvendt som en indledende optakt til forløbet (indgår som del af forløbet) (også denne del måtte grundet corona afvikles virtuelt ).

    Forløbet er udeladt af prøvegrundlaget

  • Kroppens betydning for menneskers identitet har ændret sig over tid. Det kropslige og instinktive har været opfattet som primitivt og laverestående. Men billedet har ændret sig, idet krop og identitet nu i højere grad smelter sammen, og kroppen fylder mere i det offentlige rum end nogensinde før. Ved nedslag i forskellige teksttyper undersøger vi, hvordan kroppen fremstilles i forskellige genrer og til forskellige tider (dog med hovedvægt på nyere tekster) og hvilken betydning denne fremstilling af kroppen har. Som en del af forløbet indgår SO-forløbet "Transhumanisme", der er et tværfagligt samarbejde mellem dansk og idehistorie. Her er tematisk fokus på muligheder for "optimering" af den menneskelige krop.

    Vi bygger videre på de fagbegreber, som blev introduceret i grundforløbet (hvor der især var fokus på det sproglige stofområde og begreber som argumentation, appelformer og kommunikation), men det litterære stofområde og medieområdet fylder også i dette forløb, hvor vi bl.a vil sætte fokus på metodisk analytisk tilgang til forskellige teksttyper med udgangspunkt i og videreudvikling af den analyseerfaring, som eleverne bringer med sig. Som led i SO-delen er det metodisk især aktantmodellen og diskursanalyse, der bringes i spil.

    Forløbet blev coronaramt, men tekster angivet i litteraturlisten svarer til det, vi nåede.

    NB: til elever: Materialer til dette forløb ligger i portfolio (Learn fandtes ikke dengang!)


  • Forløbet fokuserer på kortfilmen som genre. Udvalgte kortfilm analyseres og fortolkes, og der arbejdes både med reception og produktion. Der lægges bl.a. vægt på filmiske virkemidler og genreteori (Raskins parametre). Et besøg på Odense Kortfilmsfestival indgår desuden i forløbet, og der vil blive arbejdet med skriftlighed (analyse-/fortolkningsopgave).

  • Dette forløb tager udgangspunkt i det sproglige stofområde. Der vil dog også blive trukket tråde ud til det litterære stofområde, såvel som medieområdet. Overordnet set skal der arbejdes med forskellige sproglige begreber som argumentation, appelformer, kommunikationsmodeller og målgruppeanalyser. Denne teori vil blive anvendt på mange forskellige tekster og med forskellige tilgange - bl.a. taler, reklamer (faste og levende), opinionstekster - ligesom tekster fra et par kanonforfattere vil indgå i forløbet. Der evalueres undervejs på forskellig vis, både formativt og summativt. Evalueringsformerne skifter mellem mundtlig evaluering, skriftlig evaluering og selvevaluering.


  • Hvem er jeg? Hvorfor er jeg? Hvad skal jeg? Er spørgsmål, som er relevante for de fiktionspersoner, vi møder i dette lille korte forløb om eksistens. Teksterne har det til fælles, at de handler om, hvordan mennesker forholder sig til og handler i den verden eller de situationer, de er sat i. Flere af teksterne er af de såkaldte ”kanonforfattere”, ligesom et værk (filmen Druk) indgår i forløbet. Vi vil forholde os til begrebet eksistens -  ikke at forveksle med ”eksistentialisme”, som vi ikke berører nævneværdigt,  men vi kommer dog kort ind på Kierkegaards 4 stadier (spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og det religiøse).