Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Efteråret 2025 og foråret 2026 er præget af demokratiske valg, men hvad er et demokratisk valg? Og hvad gør kommunalvalget særligt for unge? Og hvilken forskel er der mellem et Folketingsvalg og et Kommunalvalg?

     

    Når der afholdes valg er de traditionelle medier vigtige for at befolkningen kan stemme, men hvad betyder de sociale medier og hvordan udøver politikkerne politisk kommunikation?

     

    Slutteligt spiller ideologier overhovedet en rolle i 2026 og hvorfor stemmer folk, som de gør?

  • Lige rettigheder og muligheder er en af grundprincipperne i demokratiet, men har vi lige rettigheder og muligheder? Dette forløb undersøger, hvordan normer, strukturer og social arv er med til at forhindre lige rettigheder og muligheder. Forløbet handler primært om hvordan mænd og kvinder behandles og omfattes forskelligt.

     

    Vigtige perspektiver er forskelle, der giver udtryk i forskelle på politisk præference og valg af job/erhverv. Opfattelser af hvad man skal kunne som mand eller kvinde i samfundet samtidig er det vigtig at drøfte om det er et problem og om det er et problem som samfundet skal tage stilling til og eventuelt løse.

     

    Der anvendes faglige begreber og teori på konkret casemateriale. Derudover tager eleverne stilling til om deres eget liv har været påvirket på baggrund af deres køn i deres familie, uddannelsesforløb eller blandt venner.

  • Hvad kan påvirke Danmark? Kan fremmede stater påvirke Danmarks økonomi og lovgivningsproces? Hvad er årsagen til at statsministeren udskrev valg til afholdelse 24. marts 2026?

     

    Disse spørgsmål søges der svar på i dette femte forløb.

     

    De seneste år er Danmark i høj grad blevet påvirket af USA. Et land som ellers blev anset af mange som vores vigtigste allierede. Så vigtig at vi skal have amerikanske tropper på dansk jord.

     

    Forløbet deler sig i to: Et økonomisk perspektiv med fokus på globalisering og et fokus på lovgivningsprocessen i Danmark.

  • EU er en af de vigtigste aktører, når det gælder lovgivningsområdet og økonomien i Danmark.

     

    Men hvad er EU? Hvilke aktører findes der? Og hvordan kan EU sætte rammen for politiske beslutninger i Danmark?

     

    Derudover sender vi politikere ned til Bruxelles til Europa-Parlamentet. Hvordan grupperer danske parlamentsmedlemmer/partier sig?

     

    Derudover har EU en række fordele og ulemper for Danmark.

  • Hvilken tid lever vi i? Hvordan præger den vores hverdag og muligheder? Og hvordan kan vi forholde os til den? 

    Inden moderniteten var vi bundet af arv, klasse og geografi. I antikken var spørgsmålet om meningen med livet givet på forhånd. Dette er ikke gældende i det senmoderne samfund.

    I det senmoderne samfund har med moderniseringen gjort sig fri fra flere hundrede års traditioner. Det har givet os en forestilling om, at vi selv er i centrum. Videnskabelig metode, demokrati, sekularisering og markedsøkonomi står i dag som stærke værdier i samfundet. Men det gør det også svært at leve - mange får stress, angst eller andre psykiske lidelser. Er der for mange muligheder eller er der lidt lys for enden af tunnelen? 

    Dette hjælper Anthony Giddens, Zygmunt Baumann, Ulrich Beck samt Hartmut Rosa os med at svare på.

  • Velfærd handler om det gode liv. Men velfærdsstaten er under pres. I måde at imødekomme udfordringer i Danmark er ved at anvende og opfinde velfærdsteknologi. Derudover findes der andre velfærdsmodeller end den danske. Og hvordan undersøger man velfærd? Dette gøres gennem samfundsfaglig metode.

     

    Det har været et tværfagligt forløb mellem teknologifag og samfundsfag.

  • Politisk deltagelse bliver ofte koblet sammen med, at man som borger skal gå ned at stemme på et parti eller en politiker. Traditionelt set bestod vores deltagelse i demokratiet gennem vores stemme og vores medlemskab/støtte til et politisk parti. I dag udtrykker vi i stigende grad vores holdninger på sociale medier i form likes og kommentar eller vores indkøb af varer. Derudover deltager vi i demonstrationer eller deltager i den politiske debat.

     

    Men hvad kræver det egentlig at deltage i demokratiet? Hvad kan stoppe én i at deltage i en demokratisk samtale? Som med så meget andet i livet er tingene lettere, hvis man har selvtilliden til at deltage. Dette er særligt gældende for den unge generation, der lige nu har stemt ved det netop overstået kommunalvalg i november 2025 eller skal stemme for første gang til Folketingsvalget i 2026.

     

    For unge handler det om selvtillid. 53% af unge har lav demokratisk selvtillid. Denne manglende tro på egne evner begrænser den politiske deltagelse.

     

    Det tværfaglige forløb mellem samfundsfag, kommunikation/IT og matematik blev afsluttet med en demokratidag med følgende opgave:

     

    Producere videomateriale som en del af en kampagne, der medvirker til at overkomme en eller flere af de barrierer som unge oplever i forhold til at engagere sig i politik.