Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I dette forløb repeterer vi hvad vi har lært i grundforløbet om grundstofferne og arbejder videre med grundstoffernes opbygning, om kernen, om skallerne og elektronerne - Den Moderne Atommodel.
Vi lærer om systematikken i Det Periodiske System, om hovedgrupperne, perioderne, om metaller, halvmetaller. ikke metaller og ædelgasser. -
I dette forløb lærer vi om ioner, deres navngivning og om hvordan de danner salte. Vi lærer om elektronegativitet, polaritet og tilstandsformer og hvordan nogle salte let- og andre tungtopløselige i vand.
I laboratoriet laver vi en øvelser der understøtter teorien i praksis. -
I dette forløb lærer vi om molekyler, som i modsætning til ioner & salte, danner kovalente bindinger, såkaldt elektronparbinding. Vi lærer om molekylers struktur, deres navngivning og om fysisk-kemiske egenskaber. Vi bygger molekyler i molekylebyggesæt og taler om deres symmetri eller mangel på samme, om elektronegativitet, polaritet og tilstandsformer.
I laboratoriet laver vi en øvelse, som understøtter teori i praksis. -
I dette forløb repeterer vi hvad vi har lært i grundforløbet om grundstofferne og arbejder videre med grundstoffernes opbygning, om kernen, om skallerne og elektronerne - Den Moderne Atommodel.
Vi lærer om systematikken i Det Periodiske System, om hovedgrupperne, perioderne, om metaller, halvmetaller. ikke metaller og ædelgasser.
-
I dette forløb arbejder vi struktur og navngivning af alkaner, alkener og alkyner. Arbejder med navngivning og lærer om de mest almindelig funktionelle grupper, deres navngivning samt om deres forskellige reaktionstyper.
Vi laver nogle øvelser/eksperimenter i laboratoriet, der understøtter teori i praksis.
-
I dette forløb arbejder vi med syre-base-begrebet, om oxonium- og hydroxid-ionerne, om definitionen på en syre og en base, om protonens (hydronens) betydning, om pH-begrebet og om hvordan vi beregner pH i vandige opløsninger.
I laboratoriet laver vi øvelser med pH-måling og titrering som understøtter teorien i praksis. -
I dette forløb skal der arbejdes med at forstå begreberne, oxidation, reduktion og elektronoverførsel. Der skal arbejdes med oxidationstal og med afstemnings af redoxreaktioner.
I forbindelse med forløbet skal der arbejdes med et So-forløb om raketter og raketbrændstof
-
Denne del tager udganspunkt i begrebet kemisk ligevægt som en dynamisk størrelse. Derefter overføres eksempler på kemiske ligevægte til ligevægsloven, med udgangspunkt i reaktionsbrøk og ligevægtskonstant ud fra aktuelle koncentrationer. Vi ser derefter på forskellen mellem homogene ligevægte og heterogene ligevægte. Og vi ser på hvordan ligevægte med gasser kan opskrives ud fra de forskellige gassers trykbidrag. Her er dannelsen af ammoniak et vigtgigt eksempel da vi ud fra figur over reaktanter og produkter kan se hvor i modellen (figur over tid vs koncentrationsændring) kan se hvornår der er ligevægt, dvs. når reaktionshastigheden når hældningen nul. Derefter arbejder eleverne med påvirkning af ligevægte ud fra indgreb med koncentration, temperatur og tryk. Teori kombineret med to forsøg om ligevægt hvor eleverne efterbehandler resultaterne så de selv kan vælge hvad de vil bruge til en evt. mundtlig eksamen. Vi laver forsøg med danskvand og tilsætning af natriumhydroxid hvor indgreb følges med bromthymolblåt. I det andet forsøg arbejder vi med Jern(III)thiocyanat-komplexet, forskellige koncentrationsindgreb, kulde-varme påvirkning, og fortynding. Fortyndingsindgrebet evalueres ved at opskrive ligevægtsloven og lave beregninger som følge af fortynding forklare hvilken retning ligevægten vil forskydes. Beregningerne kobles med observationer.
-
I dette tema arbejder vi med faktorer, der påvirker en kemisk reaktion:
- Koncentration,
- Temperatur
- Overflade
- Aktiveringsenergi
- Katalysator
-
I dette tema arbejder vi med repetition af viden vi lærte i 1. G og arbejder videre med syrer og basers styrke og buffersystemer.
-
I dette tema arbejder vi videre med organiske kemiske reaktionstyper, funktionelle grupper, nomenklatur samt organisk syntese.
-
I dette modul arbejder vi i sær med de klasser af madmolekyler: Kulhydrater, Protein og Fedt, vi lærer om molekylernes opbygning, reaktioner, funktion samt de fysiske og kemiske egenskaber. Vi lærer om forskellige former for isomeri, fx om spejlbilledeisomeri hos kulhydrater og aminosyrer og om cis/transisomeri hos fedsyrer.
Eleverne arbejder med formidling af den nye viden bl.a. ved fremstilling af Kahoot om emnet.