Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Vi arbejder med lys og egenskaber herved. Undervejs ser vi på brydningsloven og diffraktionsfænomener.
Vi afslutter forløbet ved at bruge viden om lys til at se på atomspektre.
-
Se dokumentet nedenfor for en beskrivelse
-
Vi ser på begreberne tryk og opdrift og laver undervejs eksperimenter, der skal klarlægge hvordan begreberne hænger sammen. Forløbet afsluttes med en opgave, hvor der skal konstrueres en "U-båd", hvis position i vandet skal kunne styres.
-
Med afsæt fra grundforløbet ses på bevægelse i 1-dimension. Vi indfører begreberne tid, sted, hastighed, fart og acceleration og deres sammenhæng gennem både formler, grafer og eksperimenter.
-
Vi udvider kinematik til 2 dimensioner ved at se på det skrå kast. Med afsæt i uafhængighedsprincippet indføres funktioner, der skal beskrive koordinaterne. Herfra udledes nogle interessante størrelser såsom svævetid og skudlængde.
Gennem eksperimenter vises, at uafhængighedsprincippet er overholdet samt at det skrå kast er en parabel.
Desuden undersøges hvorvidt svævetid og skudlængde kan beskrives ved de udledte formler.
-
I dette teoretiske forløb introduceres begrebet kræfter gennem eksperimenter, eksempler, tankeekseperimenter og øvelser. Særligt Newtons anden lov bliver understreget. Også det frie fald har en fremtrædende rolle.
-
I dette forløb skal begreberne fra kinematik og dynamik kombineres. Målet er at beskrive et fald, der ikke er frit. Tidligere (Landing på Mars) er det blevet lavet eksperimenter med en faldskærms betydning for et sådant fald. I dette forløb er fokus imidlertid at fremstille simulerede data, der beskriver faldet.
-
I dette korte forløb handler det om bremsning - både under kørsel, men også for eksempelvis at holde på en bakke. Med andre ord er friktionskraften omdrejningspunktet.
-
I dette forløb undersøges elastikspring med en barbiedukke: Hvordan sammensættes en elastik, som giver Barbien det optimale spring?
-
I dette forløb beskæftiger vi os med Newtons gravitationslov og planetbevægelser.
-
I dette teoretiske forløb, der er præget af virtuel undervisning tager vi afsæt i forløbet om forlystelser og indfører forskellige begreber til at beskrive bevægelse af roterende genstande.
-
Vi beskæftiger os med begrebet varme. Herunder vil vi besvare spørgsmål som:
- Hvor meget køles et glas vand ned af en isterning?
- Er det hurtigst at koge vand til kaffen i en gryde eller i en elkedel?
- Hvad er mest energibesparende?
- Hvordan virker en termokop?
- Hvordan virker et køleskab?
- Hvordan kan måger holde varmen om vinteren?
-
Vi beskæftiger os med idealgasligningen og hvordan vi via eksperimenter kan belyse konsekvenser af denne.
-
I forløbet vil vi benytte teori om gasser til at se på meteorologiske fænomener. Se nedenstående dokument.
-
I dette forløb vender vi tilbage til termodynamikken men nu med større dybde. Det handler stadig om størrelserne fra idealgasligningen samt varme og indre energi, men nu vil vi også inkludere arbejdet. Det viser sig, at sammenhængene mellem disse størrelser ændres med gassens opførsel.
-
Se nedenstående dokument
-
I forløbet her ses på batterier. Vi vil fokusere på at modellere strømkilde og således beskrive sammenhæng mellem strøm og spænding.
-
I denne sidste del omkring elektricitet ser vi på elektriske felter. Med udgangspunkt i Coulombs lov introduceres begrebet. Hernæst fokuseres på kondensatoren: Hvordan den er opbygget og hvordan den virker.