Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I forløbet blev der set på den kinematiske dimension i forhold til rejsen til Mars. Særligt fokus var på vandraketten.
-
Vi arbejder med lys og egenskaber herved. Undervejs ser vi på brydningsloven og diffraktionsfænomener.
Vi afslutter forløbet ved at bruge viden om lys til at se på atomspektre.
-
Vi ser på begreberne tryk og opdrift og laver undervejs eksperimenter, der skal klarlægge hvordan begreberne hænger sammen.
-
Vi udvider kinematik til 2 dimensioner ved at se på det skrå kast. Med afsæt i uafhængighedsprincippet indføres funktioner, der skal beskrive koordinaterne. Herfra udledes nogle interessante størrelser såsom svævetid og skudlængde.
Gennem eksperimenter vises, at uafhængighedsprincippet er overholdt samt at det skrå kast er en parabel.
Desuden undersøges hvorvidt svævetid og skudlængde kan beskrives ved de udledte formler.
-
I dette teoretiske forløb introduceres begrebet kræfter gennem eksperimenter, eksempler, tankeekseperimenter og øvelser. Særligt Newtons anden lov bliver understreget. Også det frie fald har en fremtrædende rolle.
-
I dette forløb skal begreberne fra kinematik og dynamik kombineres igen. Målet er at beskrive et fald gennem luften. Vi betragter faldet fra tre vinkler: Teoretisk, praktisk og gennem en simulation.
-
I dette korte forløb handler det om bremsning - både under kørsel, men også for eksempelvis at holde på en bakke. Med andre ord er friktionskraften omdrejningspunktet.
-
I dette forløb beskæftiger vi os med Newtons gravitationslov og planetbevægelser.
-
I dette teoretiske forløb, der er præget af virtuel undervisning tager vi afsæt i forløbet om forlystelser og indfører forskellige begreber til at beskrive bevægelse af roterende genstande.
-
I forløbet vender vi tilbage til energibegrebet og ser, hvordan enhver kraft kan udføre et arbejde. Særligt mekanisk energi, som består af -potentiel og kinetisk energi er i fokus.
-
I dette første forløb efter grundforløbet beskæftiger vi os med klimafysik. Herunder vil vi komme ind på emnerne varmelære samt gasser. Vi vil undervejs blandt andet besvare følgende spørgsmål:
- Hvad sker der med Solens energi, når den rammer Jorden?
- Koster det mest energi at producere et kålhoved eller en bøf?
- Hvorfor er der koldest en skyfri nat?
- Hvorfor er der forskel på kyst- og fastlands-klima?
- Hvordan kan måger holde varmen om fødderne om vinteren?
-
I forløbet vil vi benytte teori om gasser til at se på meteorologiske fænomener. I dokumentet nedenfor uddybes forløbet.
-
Vi beskæftiger os med idealgasligningen og hvordan vi via eksperimenter kan belyse konsekvenser af denne.
-
I dette forløb vender vi tilbage til termodynamikken men nu med større dybde. Det handler stadig om størrelserne fra idealgasligningen samt varme og indre energi, men nu vil vi også inkludere arbejdet. Det viser sig, at sammenhængene mellem disse størrelser ændres med gassens opførsel.
-
Se nedenstående dokument
-
Se beskrivelsen i dokumentet nedenfor.
-
I forløbet her ses på batterier. Vi vil fokusere på at modellere strømkilde og således beskrive sammenhæng mellem strøm og spænding.
-
I forløbet undersøges tre elementer af energiinfrastrukturen: Generation, transmission og transformation.
Forløbet er uddybet i dokumentet nedenfor.
-
I denne sidste del omkring elektricitet ser vi på elektriske felter. Med udgangspunkt i Coulombs lov introduceres begrebet. Hernæst fokuseres på kondensatoren: Hvordan den er opbygget og hvordan den virker.
-
Forløbet er selvforklarende.
-
Vi arbejder med lys og egenskaber herved. Undervejs ser vi på brydningsloven og diffraktionsfænomener.
Vi afslutter forløbet ved at bruge viden om lys til at se på atomspektre.
-
Vi ser på begreberne tryk og opdrift og laver undervejs eksperimenter, der skal klarlægge hvordan begreberne hænger sammen. Forløbet afsluttes med en opgave, hvor der skal konstrueres en "U-båd", hvis position i vandet skal kunne styres.
-
Med afsæt fra grundforløbet ses på bevægelse i 1-dimension. Vi indfører begreberne tid, sted, hastighed, fart og acceleration og deres sammenhæng gennem både formler, grafer og eksperimenter.
-
Vi udvider kinematik til 2 dimensioner ved at se på det skrå kast. Med afsæt i uafhængighedsprincippet indføres funktioner, der skal beskrive koordinaterne. Herfra udledes nogle interessante størrelser såsom svævetid og skudlængde.
Gennem eksperimenter vises, at uafhængighedsprincippet er overholdet samt at det skrå kast er en parabel.
Desuden undersøges hvorvidt svævetid og skudlængde kan beskrives ved de udledte formler.
-
I dette teoretiske forløb introduceres begrebet kræfter gennem eksperimenter, eksempler, tankeekseperimenter og øvelser. Særligt Newtons anden lov bliver understreget. Også det frie fald har en fremtrædende rolle.
-
I dette forløb skal begreberne fra kinematik og dynamik kombineres igen. Målet er at beskrive et fald gennem luften. Vi betragter faldet fra tre vinkler: Teoretisk, praktisk og gennem en simulation.
-
I dette korte forløb handler det om bremsning - både under kørsel, men også for eksempelvis at holde på en bakke. Med andre ord er friktionskraften omdrejningspunktet.
-
I dette forløb undersøges elastikspring med en barbiedukke: Hvordan sammensættes en elastik, som giver Barbien det optimale spring?
-
I forløbet vender vi tilbage til energibegrebet og ser, hvordan enhver kraft kan udføre et arbejde. Særligt mekanisk energi, som består af -potentiel og kinetisk energi er i fokus.
-
Forløbet handler om de forskellige faser, der indgår i et skihop analyseret gennem de fysiske briller.
Forløbet er uddybet i vedhæftede dokument.
-
I dette første forløb efter grundforløbet beskæftiger vi os med klimafysik. Herunder vil vi komme ind på emnerne varmelære samt gasser. Vi vil undervejs blandt andet besvare følgende spørgsmål:
- Hvad sker der med Solens energi, når den rammer Jorden?
- Koster det mest energi at producere et kålhoved eller en bøf?
- Hvorfor er der koldest en skyfri nat?
- Hvorfor er der forskel på kyst- og fastlands-klima?
- Hvordan kan måger holde varmen om fødderne om vinteren?
-
I forløbet vil vi benytte teori om gasser til at se på meteorologiske fænomener. I dokumentet nedenfor uddybes forløbet.
-
Vi beskæftiger os med idealgasligningen og hvordan vi via eksperimenter kan belyse konsekvenser af denne.
-
Se nedenstående dokument
-
Se beskrivelsen i dokumentet nedenfor.
-
I forløbet her ses på batterier. Vi vil fokusere på at modellere strømkilde og således beskrive sammenhæng mellem strøm og spænding.
-
I forløbet undersøges tre elementer af energiinfrastrukturen: Generation, transmission og transformation.
Forløbet er uddybet i dokumentet nedenfor.
-
Henover et dusin moduler handler det om det selvstændige projekt i fysik. Der arbejdes med projektet i grupper, men emnet er delvist selvvalgt.