Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I det første forløb arbejder vi med strukturer og navngivning af alkaner, alkener og alkyner. Arbejder med navngivning og lærer om de mest almindelige funktionelle grupper, deres navngivning samt om deres forskellige reaktionstyper.
    I det andet forløb arbejder vi videre med funktionelle grupper, isomeri, organiske reaktionstyper samt organisk syntese.
    Vi laver nogle øvelser/eksperimenter i laboratoriet, der understøtter teori i praksis.

  • I dette tema beskæfter vi os med kemiske reaktioners hastighed og om hvilke faktorer der påvirker reaktionshastigheden, som fx koncentration, temperatur, overfladeareal, katalysator og inhibitor.
    Vi lærer også om hvordan man opstiller et hastighedsudtryk og om hvordan man kommer frem til dette udtryk ved med eksperimentelle undersøgelser. Reaktionsmekanismer og energiprofil er også inden for dette tema.
    I laboratoriet laver vi eksperimenter, der understøtter temaets teori.

  • Denne del tager udganspunkt i begrebet kemisk ligevægt som en dynamisk størrelse. Derefter overføres eksempler på kemiske ligevægte til ligevægsloven, med udgangspunkt i reaktionsbrøk og ligevægtskonstant ud fra aktuelle koncentrationer. Vi ser derefter på forskellen mellem homogene ligevægte og heterogene ligevægte. Og vi ser på hvordan ligevægte med gasser kan opskrives ud fra de forskellige gassers trykbidrag. Her er dannelsen af ammoniak et vigtgigt eksempel da vi ud fra figur over reaktanter og produkter kan se hvor i modellen (figur over tid vs koncentrationsændring) kan se hvornår der er ligevægt, dvs. når reaktionshastigheden når hældningen nul. Derefter arbejder eleverne med påvirkning af ligevægte ud fra indgreb med koncentration, temperatur og tryk. Teori kombineret med to forsøg om ligevægt hvor eleverne efterbehandler resultaterne så de selv kan vælge hvad de vil bruge til en evt. mundtlig eksamen. Vi laver forsøg med danskvand og tilsætning af natriumhydroxid hvor indgreb følges med bromthymolblåt. I det andet forsøg arbejder vi med Jern(III)thiocyanat-komplexet, forskellige koncentrationsindgreb, kulde-varme påvirkning, og fortynding. Fortyndingsindgrebet evalueres ved at opskrive ligevægtsloven og lave beregninger som følge af fortynding forklare hvilken retning ligevægten vil forskydes. Beregningerne kobles med observationer. 

  • Dette tema er en fortsættelse af syre-basekemitemaet på Kemi B. Vi indleder med en repetition af hvad vi allerede ved om emnet. Herefter fortsætter vi med at arbejde med polyhydrone syrer, amfolytter, puffersystemer og Bjerrumdiagrammer. 
    I laboratoriet laver vi øvelser, der understøtter teorien i praksis.

  • I dette tema arbejder vi med redoxreaktioner ved at kigge på metallers reaktionsvillighed, som ses i Spændingsrækken. Her ser på hvilke stoffer, der oxideres og reduceres, vi lærer om hvordan oxidationstallet OT bestemmes og der afstemmes reaktionsskemaer for disse redoxreaktioner.

    Vi arbejder i laboratoriet med forsøgene "Spændingsrækken", Galvanisk element og fremstilling af Solbærsoceller.

    Store del af arbejdet i dette tema opstartes i SO3-forløbet i samarbejde med Fysik og Teknologi.

  • I dette modul arbejder vi i sær med de klasser af madmolekyler: Kulhydrater, Protein og Fedt, vi lærer om molekylernes opbygning, reaktioner, funktion samt de fysiske og kemiske egenskaber. Vi lærer om forskellige former for isomeri, fx om spejlbilledeisomeri hos kulhydrater og aminosyrer og om cis/transisomeri hos fedsyrer.
    Eleverne arbejder med formidling af den nye viden bl.a. ved fremstilling af Kahoot om emnet.

  • I dette forløb lærer vi om termodynamik fra en kemisk synsvinkel. Vi lærer om orden og kaos set ud fra et kemisk system (reaktionen) og omgivelser og vi introducerer grundbegreberne entalpi, entropi & Gibbsfri energi, samt om hvordan vi kan beregne ændringerne i entalpi for systemet og om reaktionen vil kunne forløbe spontant udfra de termodynamiske betingelser
    Vi lærer også om Hess` Lov og om tilstandsfunktioner.
    Temaet handler også om hvordan man kobler den Gibssfrie energi til ligevægtskonstanten for et system.

  • Dette forløb er bygget op om to eksperimenter, et forsøg med kridt og syre, og Landoltsforsøg i mikroskala, begge forsøg er tilpasset over flere år så de er nemme at gå til med udgangspunkt i Basiskemi B bogens første kapitel om reaktionshastighed. Kridtforsøget er skitseret i bogen med en opgave til pulvermarmor, Vi bruger kridt i stedet for. I forsøg ses på betydning af temperatur, overfladeareal og koncentration. Vi undersøger i Landoltsforsøg dessuden hvilken betydning tilsætning af en katalysator har. Vi ser på akriveringsenergi med og uden katalysator. Reaktionsmekanismer ud fra unimolekylær og bimolekylær elementarreaktioner, der tilsammen  danner det afstemte reaktionsskema. Samlet set er Reaktionstyperne i de to forsøg redoxreaktioner. Begreberne homogen og heterogen katalyses er også en del af teoristoffet. Den matematiske definition af reaktionshastighed ud fra tid vs koncentrations plot gennemgåes i begyndelsen af forløbet. 
    Endvidere lærer vi om reaktionskinetik og om at analysere for hhv. nulte, første eller anden-ordenskinetik.

  • I dette tema arbejder vi med atomernes elektronstruktur og en uddybende forklaring på det Periodiske Systems opbygning.
    Der bygges videre på vores forsimplede viden om dannelsen af kovalente bindinger og udvider forklaringen med atomorbitaler, om aufbau- op Paulis principper samt Hunds regel.
    Vi tager skridtet videre og arbejder med og arbejder med hybridorbitaler og således om hhv. sigma & phi-bindinger samt om denne videns konsekvenser og anvendelse for bl.a. chromoforer og spektroskopiske metoder.