Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Vi arbejder med lys og egenskaber herved. Undervejs ser vi på brydningsloven og diffraktionsfænomener.
Vi afslutter forløbet ved at bruge viden om lys til at se på atomspektre.
-
I dette første forløb efter grundforløbet beskæftiger vi os med klimafysik. Herunder vil vi komme ind på emnerne varmelære samt gasser. Vi vil undervejs blandt andet besvare følgende spørgsmål:
- Hvad sker der med Solens energi, når den rammer Jorden?
- Koster det mest energi at producere et kålhoved eller en bøf?
- Hvorfor er der koldest en skyfri nat?
- Hvorfor er der forskel på kyst- og fastlands-klima?
- Hvordan kan måger holde varmen om fødderne om vinteren?
-
I forløbet vil vi benytte teori om gasser til at se på meteorologiske fænomener. I dokumentet nedenfor uddybes forløbet.
-
Vi beskæftiger os med idealgasligningen og hvordan vi via eksperimenter kan belyse konsekvenser af denne.
-
Se nedenstående dokument
-
I forløbet her ses på batterier. Vi vil fokusere på at modellere strømkilde og således beskrive sammenhæng mellem strøm og spænding.
-
Se beskrivelsen i dokumentet nedenfor.
-
I dette teoretiske forløb introduceres begrebet kræfter gennem eksperimenter, eksempler, tankeekseperimenter og øvelser. Særligt Newtons anden lov bliver understreget. Også det frie fald har en fremtrædende rolle.
-
Med afsæt fra grundforløbet ses på bevægelse i 1-dimension. Vi indfører begreberne tid, sted, hastighed, fart og acceleration og deres sammenhæng gennem både formler, grafer og eksperimenter.
-
Vi udvider kinematik til 2 dimensioner ved at se på det skrå kast. Med afsæt i uafhængighedsprincippet indføres funktioner, der skal beskrive koordinaterne. Herfra udledes nogle interessante størrelser såsom svævetid og skudlængde.
Gennem eksperimenter vises, at uafhængighedsprincippet er overholdet samt at det skrå kast er en parabel.
Desuden undersøges hvorvidt svævetid og skudlængde kan beskrives ved de udledte formler.