Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Dette ultrakorte forløb er en intro til poesi som litterær genre med særligt fokus på poetryslam og spoken word formatet af optræden med poesi. Forløbet afsluttes med et besøg af poetry-slammer Peter Dyreborg, hvor han optræder for eleverne med egne poetry-slams og samtidig interagerer med eleverne og får dem til at "slamme" med.

  • Vi vil i dette forløb arbejde med kulturmøder som tema. Forløbet vil særligt kredse omkring det at være splittet mellem flere kulturer eller når forskellige kulturer mødes, og hvordan dette tematiseres i flere værker. Men hvad er kultur egentlig? Og kan man ’eje’ kultur? Forløbet vil dermed arbejde med kultur som begreb og elevernes egen referenceramme funderet i det de selv kender til fra Danmark og dansk kultur. Teksterne i forløbet belyser forskellige sammenhænge mellem kulturbaggrund, sprog og identitet. Der er fokus på dansk poesi, særligt nyere dansk poesi og Merete Pryds Helles Oh, Romeo læses som værk.

  • I danskforløbet om reklamer og reklameanalytiske elementer vil eleverne lære om reklamens formål, målgruppe og budskab. Vi vil analysere forskellige reklamer og diskutere, hvordan de appellerer til følelser, bruger retoriske virkemidler og skaber et ønske om at købe produktet. Til sidst vil vi diskutere reklamernes påvirkning og etiske dilemmaer.

  • I dette forløb bliver eleverne introduceret til genren ”science fiction” i et nordisk perspektiv og der arbejdes særligt med termerne utopi, dystopi og novum. Først arbejdes der særligt med at eleverne skal prøve at definere hvad sci-fi er og i den forbindelse læses et uddrag af Niels Klims Underjordiske Rejse. Her arbejdes der også særligt med utopi og dystopi og hvordan disse kan være svære at definere, da den enes dystopi kan være den andens dystopi. Herefter arbejdes med Llambias Zombierådhus der også lægger op til en snak om science fictions forhold til  virkeligheden, da Zombierådhus på den ene side er meget virkelighedsnær og på den anden side meget futuristisk. Herefter læses den oversatte tekst ”Broderi,” der giver eleverne et internationalt blik på en science fiction tekst fra halvtredserne, der igen udfordrer hvad science fiction genren kan indeholde. Paghs  tekst ”Den Perfekte Bror” arbejder igen med den fagterminologi, der blev introduceret i de første forløb, men her arbejdes også med etiske spørgsmål angående abort og kloning og særligt med ideen om et glidebaneargument. Endelig arbejdes der med første afsnit af den svenske tv-serie Äkta Människor, der leder eleverne videre ind i en etisk diskussion omkring AI og hvad det etisk betyder, at vi er ved at skabe robotter der kan tænke selv.

  • Dette forløb skal fungere som introduktion til, hvad det vil sige at have dansk på HTX. Vi vil i forløbet kredse omkring tekster, som handler om de problemer og muligheder der findes, når man bevæger sig fra barn til voksen og forsøger at skabe sin egen identitet. Forløbet indebærer både arbejde med den mundtlige og skriftlige dimension i danskfaget. I vil i forløbet blive præsenteret for danskfaglige metoder og genrer (billedsprog, teksttyper, notatteknikker, læseteknikker, personkarakteristik, semantiske skemaer, tema, filmisk analyse, syndefaldsmyten og argumentationsanalyse).


  • Forløbet introducerer eleverne til den litteraturhistoriske periode ”Romantikken” og lærer eleverne om de største strømninger og forfattere i perioden. Forløbet dækker:

    • Universalromantikken: hvor vi læser en oversat tekst af Wordsworth samt et digt af Öenschlager og fokuserer på organismetanken, poeten som geni, følsomheden, det nordiske og naturen som motiv.
    • Nationalromantikken: hvor vi hører en sang af Grundtvig samt en sang af Nik og Jay og fokuserer på ideerne om den danske natur, folket, sproget, historien og sammenholdet.
    • Biedermeier: Hvor vi ser på Biedermeier malerier fra tidspunktet samt læser et H.C Andersen evenyr. Vi taler om forskellige typer eventyr, det idylliske og sentimentale som temaer, samt kernefamilien og det harmoniske som motiver. Vi taler også om H.C Andersen som forfatter og hans eventyrs tendens til vekslen mellem Biedermeier og Romantisme.
    • Romantisme: Hvor vi læser en novelle af Blicher med fokus på det splittede, det erotiske, det dæmoniske og det farlige.
    • Endelig afslutter vi med at læse en H.C Andersen eventyrsamling som værk, hvor grupperne skal bruge alt det de har lært i forløbet til at udarbejde fremlæggelser om de forskellige eventyr.