Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I temaet arbejder vi med historien set gennem naturens betydning for menneskets levevilkår i hhv. jæger- og bondestenalder i Danmark, og senere i oldtiden i Mesopotamien og Egypten. Temaet opstartes med at se "Historien om Danmark(1)". Herfra arbejder vi mere koncentreret med V. Gordon Childes' teori om byrevolutionen og bruger denne som grundrids til at analysere oldtidens Egypten med særligt fokus på koblingen mellem Farao og den egyptiske gudeverden, og disses forbindelse til Nilen. Det er primært de kulturelle aspekter ved brug af teknologi som er i fokus.
-
I temaet starter vi med at repetere de lange linjer i historien med særligt fokus på den industrielle udvikling i hhv. Storbritannien, USA, Tyskland, Danmark og Japan. Indledningsvist arbejdes der med den første fase i industrielle revolution mht. udvikling af fabrikker og dampmaskiner. Senere i forløbet undersøges udviklingen af jernbanen som en del af den anden fase i industrielle vha. LTS som metode. Herfra fokuserer vi mere på betydningen af slaveri som en økonomisk årsagsforklaring til den industrielle revolution i Storbritannien og Danmark. Danmarkshistorien forbliver i fokus, hvor der arbejdes med børnearbejde og fagforeningskamp i Danmark. I den forbindelse arbejdes der også med Karl Marx' forståelse af produktionsmidlerne som den afgørende faktor i velstandsskabelse. Afslutningsvis arbejdes der med teorier om, hvorfor industrialiseringen er mulig ud fra Helle Folkersens "Industrialiseringen". I temaet skal eleverne arbejde kritisk med brug af AI til opgaveskrivning. I den forbindelse skal holdet deltage i forelæsning om AI på SDU.
-
I temaet behandles udviklingen af samlebåndet og Ford T som to sammenhængende teknologier, der tilsammen udgør Fordismen. Ifm. studietur til Bremen arbejder eleverne med en anmeldelse af Valentin-bunkeren i Bremen som et forsøg på at masseproducere ubåde under 2. verdenskrig. I temaet skal eleverne anvende Eksternalisme som en metode til at undersøge, hvordan Folkevognen og Ford-fabrikken på Frihavnen i København kan ses som europæiske tilpasninger af Fordismen og Ford T. Der arbejdes med en af de to opgaver i en matrixstruktur.
-
I temaet arbejder vi med vikingetiden som en udpræget dansk historisk periode. Indledningsvist gennemgås et foredrag om vikingetiden som en del af en europæisk middelalder. Herfra arbejder vi med dronning Thyra som case til at bearbejde samtidens forståelse af køn og nationalitet - set ud fra vores nutidige forståelse af disse begreber. Som en del af fagets metoder arbejder vi med kildekritik, og især det funktionelle kildebegreb, til at analysere et uddrag af Ibn Fadlans beskrivelse af vikinger. Afslutningsvis arbejder vi med Jellingestenene som erindringssted - både fysisk og i den danske selvforståelse - ud fra hhv. det materielle, funktionelle og symbolske lag jf. Pierre Nora.
-
Temaet fungerer som en afslutning på 2.g, hvor vi starter med at se filmen "9. april" til at diskutere historiebrug i film. Dette gøres mere løst ud fra spørgsmål til filmen snarere end et konkret begreb. Herfra arbejdes der med forskellige historiesyn:
- cyklisk.
- substantialistisk.
- linenære og teleologisk.
- idealistisk.
- materialistiske.
- Historien til diskussion.
Disse inddrages til at diskutere betydningen af Besættelsen i vores samtid ifm. 80-året for Befrielsen d. 4. maj 2026 og statsminister Mette Frederiksens tale ved denne begivenhed.
-
I temaet arbejdes der indledningsvist med kønsroller og kønsnormer under den industrielle revolution og forbrugersamfundet fra slutningen af 1900-tallet til 1980erne i Danmark - primært gennem kulturelle forklaringer. I den sammenhæng ser vi både på kønsroller i opbrud gennem et afsnit af TV-serien "Huset på Christianshavn" og Fordiseringen af hjemmet med introduktionen af husholdningsmaskiner. Metodisk arbejder vi SCOT som en tilgang til at undersøge udviklingen af p-pillen som prævention i 1950erne og 1960erne i USA. Afslutningsvis undersøger vi betydningen af begreberne om ære, køn og nationalitet ud fra filmen "Duellanterne" fra 1977 og bringer temaerne i filmen op til vores samtid. Dette gøres mere løst ud fra arbejdsspørgsmål.
-
I dette tema behandles overgangen fra et geocentrisk(middelalderligt) til et heliocentrisk(moderne) verdensbillede i astronomien specifikt - og betydningen af dette for vores videnskabsforståelse i dag. Dette belyses gennem dokumentaren "Den bevægede jord" og Helge Kraghs artikel "Naturvidenskaben som kristent projekt", der giver hver deres fremstilling af opfattelsen af konflikt mellem religion og videnskab. Den videnskabelige revolution sættes i sammenhæng med både Renæssancens humanisme som ide og bogtryk som teknologi for at undersøge, hvordan nye ideer spredes og inspirerer nye tanker. I temaet arbejder eleverne med en individuel aflevering, hvor der prævention analyseres ud fra et ANT-perspektiv eller den videnskabelige revolution ud fra et kontekstualistisk perspektiv. Afslutningvis undersøger vi koblingen mellem Nwetonismen og Oplysningstiden - set gennem hhv. Hobbes', Lockes, Montesqieus og Rousseaus ideer om det gode samfund.
-
I temaet arbejder vi med begrebet om folkedrab set ud fra Raphael Lemkins definition og FNs folkedrabskonvention. Der arbejdes mere tematisk med Holocaust ud fra Gregory Statons 10 stadier for folkedrab set gennem Nürnberglovene, indførelsen af jødestjernen og Sonderkommando i Auschwitz. Som supplerende materiale ses TV-filmen "Conspiracy" til at undersøge Wannsee-konferencen, og i forlængelse heraf, hvordan Holocaustbenægtelse allerede var en del af organiseringen af Holocaust. Som perspektivering til andre folkedrab arbejdes der gruppevist med et selvvalgt emne om folkedrab. Dette resulterer i gruppefremlæggelser, der også fungerer som forberedelse til mundtlig eksamen.
-
I temaet "DIHO - Idehistorie" arbejdes der tværfagligt med dansk-faget med henblik på at skrive en individuel aflevering med temaet "Techno Sapiens" omhandlende, hvordan menneskets eksistens påvirkes af den teknologiske udvikling. I idehistoriefaget dannes et grundlag metodisk ved at samle op på det funktionelle kildebegreb, samt introducere til kontekstualisme ud fra en lokalt udarbejdet powerpoint. I forlængelse heraf arbejdes der med tekster omhandlende begrebet om modernitet af Zygmunt Bauman, samt begrebet om transhumanisme ud fra tekster af Nick Boström og Francis Fukuyama.
-
I dette tema arbejdes der med eksamensopgaven gennem 3 delafleveringer:
- Emnevalg.
- Problemformulering.
- Endelig aflevering.
Afslutningsvis arbejder vi med mundtlig fremlæggelse til eksamen.