Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • "Vores historie" er et forløb i samarbejde med Syddansk Universitet. Et såkaldt citizen science-projekt, hvor gymnasieelever arbejder sammen med forskere om historiefaget. 

    Eleverne indsamler bl.a. interviews med mennesker (primært bedsteforældre) om deres liv og erfaringer og bidrager dermed med nyt kildemateriale.
    Projektet fokuserer især på samfundsforandringer i Danmark i 1950–2000, fx velfærdsstat, kønsroller og familieliv.
    Formålet er at skrive historie “nedefra” ved at give almindelige menneskers oplevelser en central plads.
    Samtidig fungerer det som et undervisningsforløb, hvor elever lærer historisk metode og formidler deres resultater.
  • “Forløbet Det fossile fråseri er et idéhistorisk undervisningsforløb om samfundets historiske afhængighed af fossile brændstoffer.
    Det er udviklet i samarbejde med Danmarks Jernbanemuseum og kobler undervisning med konkrete museumsoplevelser.
    Eleverne undersøger økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser gennem en tværfaglig tilgang.
    Forløbet anvender teorier som miljøhistorie og “store teknologiske systemer” til at analysere udviklingen.
    Målet er at forstå, hvordan fortidens energivalg påvirker nutiden og fremtidens bæredygtige beslutninger.”
  • Et forløb om den videnskabelige revolution, med fokus på forholdet mellem videnskab og religion. Der zoomes ind på Galilæiaffæren, og den videnskabelige revolution sættes i kontekst til Renæssancen og Oplysningstiden.

  • Forløbet har haft fokus på begrebet folkemord med afsæt i centrale definitioner og teorier, herunder FN’s konvention og nyere forskning.
    Eleverne har arbejdet undersøgende i grupper med konkrete cases for at forstå forskellige former, årsager og dynamikker i folkemord.
    Der er lagt vægt på at sammenligne historiske eksempler og diskutere gråzoner mellem folkemord, etnisk udrensning og kolonial undertrykkelse.
    Forløbet er perspektiveret til behandlingen af USA’s oprindelige befolkning med fokus på kolonisering og kulturel udslettelse.
    Endvidere er der arbejdet med Danmarks relation til Grønland og diskuteret, i hvilken grad dette kan forstås i et folkemordsperspektiv.
  • Et forløb om atombomben. Eleverne skal spille et rollespil om bombningen af Hiroshima og Nagasaki, og på den baggrund arbejder eleverne med synet på Atombomben fra 1945 og op til i dag. Vi zoomer ind på begejstringen for bomben og atomkraft omkring år 1950, og opfindelsen af Bikinien. Vi undersøger hvordan holdningen til bomben ændrer sig i takt med at den kolde krig eskalerer frem mod Cubakrisen. Vi undersøger hvordan frygten for atomkrig stiger i 1980erne, og kulminerer med Sovjetunionens sammenbrud. Til sidst spørger vi om atombomben stadig er en trussel?

  • Forløbet har haft fokus på vikingetiden med udgangspunkt i begrebet erindringshistorie og, hvordan fortiden konstrueres.
    Eleverne har undersøgt forskellige erindringer og forestillinger om vikingetiden samt deres historiske ophav.
    Der er arbejdet med centrale genstande og kilder som Jellingestenen og vikingeskibene som udtryk for historisk erindring.
    Desuden er nordisk mytologi inddraget som eksempel på, hvordan fortællinger former vores forståelse af perioden.